Om paradisfugle og drømme

Er de ikke bare underskønne - Indonesiens og Ny Guineas forunderlige paradisfugle med de flotte fjer og lange, lange haleforlængelser.  Fugle, jeg på det seneste har fulgt i flere natur-programmer, og som jeg nu kan gå og drømme om engang at få at se live.

Og hvorfor skulle den drøm ikke gå i opfyldelse? Det skete da, dengang min største drøm var at komme til Sydamerika og se kolibrier - OG Machu Picchu, Andesbjergene og Salar Uyuni, Verdens største saltslette. Og i sommers fik jeg opfyldt drømmen om at opleve en regnskov :-)Når man er så priviligeret som mig, er det jo bare at tage afsted. At gøre det.

                                                Victoria's Riflebird, på dansk Cardwells riffelfugl .

Mange af det indonesiske arkipels planter og dyr er endemiske, dvs. findes kun her, fordi øerne er blevet afskåret fra andet fastland i forbindelse med de tektoniske pladeforskydninger. De har så udviklet sig anderledes end lignende arter på fastlandene. Denne meget iøjnefaldende Victoria's riffle lever nu faktisk også i Australien. Spørg mig ikke, hvordan det er gået til. Dens parringsdans er helt vild - den kan nærmest omdanne sin krop til en ufo-agtig facon.

Se mere:
https://www.theguardian.com/environment/gallery/2012/nov/30/birds-of-paradise-in-picturesSe også: https://www.youtube.com/watch?v=YTR21os8gTA

             
James Goulds flotte tegninger
           af Indonesiens og Ny Guineas forunderlige paradisfugle

For nogle år siden blev jeg dybt fascineret af John Goulds fantastiske tegninger af sydamerikanske kolibrier.Lige da jeg som opfølgning på en naturudsendelse om Indonesiens dyreliv stødte på Goulds tegning af de blå paradisfugle, tænkte jeg, at jeg troede kun han tegnede Amerikas fugle, men det var fordi jeg forvekslede ham med John James Audobon og hans "Birds of America" - en håndkoloreret bog med 435 fugle i naturlig størrelse trykt i double elephant folio format - og jeg skal hilse og sige, at det er MEGA stort. En meter i højden. Men alligevel må f.eks. den røde flamingo krumme halsen meget sammen for at kunne være der - i naturlig størrelse.

Et eksemplar af den oprindelige udgave blev i 2010 solgt for 11.5 mio dollars og var hermed verdens dyreste bog ind til 2013, hvor Bay Psalm Book - den første bog trykt i Nordamerika, efter at englænderne havde slået sig ned i Massachusetts Bay - blev solgt knap 3 mio dollars dyrere. Salmebogen var for øvrigt i en elendig forfatning og blev bortsolgt fra et museum til en privat samlet, da museet ikke havde midler til den vedvarende restaurering af bogen.Men så kan den da komme til at ligge trygt og godt gemt væk i en eller anden rigmands bankboks.

Vi andre har mulighed for at købe en ganske almindelig udgave af Goulds fuglebog til sølle 2449,95 kr.

Fra salgsreklamen på nettet:"James Audubon is arguably America's most widely recognized and collected artist. His Birds of America has been reproduced often, beginning with the double elephant folio printed by Havill in England, followed by a much smaller "Octavo" edition printed in Philadelphia and sold by subscription. After Audubon's death, his family arranged with the New York printer Julius Bien to produce another elephant folio edition, this time by the new chromolithographic process. It too would be sold by subscription, but the venture, begun in 1858, was brought to an abrupt end by the Civil War. Only 150 plates were produced, and the number remaining today is slight; they are among the rarest and most sought Audubon prints.”

Se mere om Audubon på https://www.amazon.com/James-Audubons-Birds-America-Plate/dp/B00J3AHLS2

 Det kongelige Bibliotek i København ejer for øvrigt et enkelt bind af det oprindelige storværk.Tag ind og se det udstillet sammen med bibliotekets øvrige juveler.

Om yndlingsfugle

Nogle af mine yndlingsfugle er traner - især de elegante krontraner. Dem har de et par stykker af i den lille hyggelige Skærup Zoo, som bestemt er et besøg værd. Her har de rigtig mange fugle - flere uglearter f.eks. og også mange aber og halvaber, ozelot, altai los og sort og plettet jaguar ofte med unge. 

Der findes mange arter af traner. Da de for nogle år siden begyndte at optræde i større antal i Danmark, oplevede vi en kæmpestor flok, der i skumringen kom flyvende og slog sig ned i Vejlerne en efterårsferie i det nordjyske, og vi har været på tranetur en iskold tidlig martsmorgen i det sønderjyske.

De hvide traner på japanske Hokaidoøen er utrolig smukke i deres parringsdans, og en anden tranearts træk fra Sibirien, hen over Himalayabjergene til Indien er vildt imponerende. 

Men den egentlige grund til, at de er blevet en af mine yndlingsfugle er nok mere, at de vækker minder tilbage fra Tanjas tidlige barndom. Hun havde set et naturprogram med traner, og straks fløj hun som både tranefar og tranemor fra den ene ende af stuen til den anden. Frem og tilbage. Byggede rede i det ene hjørne af stuen og fløj ud efter mad til sin lille unge. Meget kærlig. Meget omsorgsfuld. - Gode minder, der gør, at krontraner stadig er nogle af mine yndlingsfugle - sammen med flamingoer. 

                                                          Krontraner i Skærup Zoo

Flamingoer, dem så vi i en kæmpe flok - som en stor lyserød sky ude over Middelhavet på vores første tur til Sydfrankrig, hvor vi var kommet temmelig meget på afveje nede i Camarguen. 

 

De efterfølgende år, når vi var bilferier i Grande Motte, lidt syd for Montpellier, skulle vi altid hen forbi vores egen lille indsø og hilse på en lille flok flamingoer, der holdt til der.

Da vi i 2013 var i Kenya, havde jeg glædet mig uendelig meget til synet af titusindvis af flamingoer ved Lake Nakuru.Men da snød naturen os. Jeg husker ikke, om det var fordi, det havde regnet meget  eller meget lidt, men i hvert fald havde alle flamingoerne flyttet sig til en anden sø et par hundrede km væk.                             

Flamingoer har en helt fantastisk parringsdans, hvor de i store flokke danser hen over det lave vand som var det et russisk balletkompagni fra Bolsjoj-ballettens velmagtsdage. Det viser de af og til i naturprogrammer fra Sydamerika, hvor der lever flamigoer  i saltørkenen på grænsen mellem Bolivia og Chile. Tanja har set dem her.

For nylig har Københavns Zoo haft held til at få udruget et stort antal flamingo-unger.Når æggene er lagt, udskifter personalet det nylagte æg med et ubefrugtet æg, og det befrugtede æg lægges i en rugemaskine. Det skyldes, at flamingoerne tidligere ofte har trådt deres æg i stykker. Så snart det befrugtede æg begynder at klækkes, lægges det tilbage i reden, og vupti - i år har man allerede fået 15 nye unger.

Næste yndlingsfugl - ja, man kan vel godt have mange - blev næsehornsfuglen, som vi heldigvis så mange af  på vores rundrejse på Borneo denne sommer  - både stillesiddende i træerne, men meget meget flottere i deres elegante flugt højt oppe på himlen hen over floden eller meget tættere på langs med vores båd på Kinabatanganfloden. De gav anledning til mange henførte suk. 

De store næsehornsfugle flyver hver dag meget langt i deres søgen efter frugt og er dermed med til at sprede skovens forskellige træarter over et stort areal og medvirker således til at bevare en stor artsforskellighed. 

De tilhører i øvrigt samme familie som de meget mindre, men fantastisk metalglinsende og farvestrålende små isfugle, som vi også så mange af, både stillesiddende og i flugt i længere sekvenser end de få sekunder, man kan fange et glimt af dem herhjemme. Der var virkelig tid til at beundre dem og skelne forskellige arter fra hinanden.

 .  

En enkelt meget kortvarig oplevelse medførte dog et endnu højere, henført, unisont suk fra hele vores gruppe: To flyveegern. Længe, længe havde vi stået oppe i et tårn på en mellemstation mellem to hængebroer højt oppe i/over trætoppene og havde fulgt to flyveegern, der pilede op og ned ad en megahøj træstamme. Og endelig - endelig bredte de "vingerne" ud og svævede de mange, mange meter ud gennem den tomme luft og landede sikkert i en lidt lavere bevoksning på den anden side stien. En helt uventet oplevelse. Et magisk øjeblik.

Lige nu sidder jeg og genser et naturprogram om dyrelivet i Indonesien. Den store diversitet og de mange, mange endemiske dyr og planter skyldes, at det indonesiske arkipel på et tidspunkt ved pladetektoniske forskydninger blev adskilt fra øvrige landområder, og at arterne herefter udviklede sig anderledes end alle andre steder, og derfor findes her - og ikke andre steder - de fascinerende paradisfugle.

Uh - det kunne godt blive vores næste rejseprojekt at komme ud og opspore dem. Et gensyn med Borneo kunne vi også sagtens klare.

Powerpoints om alverdens emner

I øjeblikket har jeg næsten 50 powerpoints liggende på min pc.
Nogle ligger i 3 udgaver - til indskolingen - til mellemtrinnet - til udskolingen.

Her på bloggen har jeg lagt links til nogle af dem, jeg er aller gladest for.
Hvis du har lyst til at se nogle af dem, så vær forberedt på, at det tager lidt tid at få dem hentet, da de fleste er meget omfattende.
Tryk på linket - tryk på Åbn fil og vent!
Mine kloge medfølgende kommentarer og uddybninger må du jo desværre undvære. 😎

Den vigtigste præsentation kommer allerførst.
Det er et sammendrag af mange års arbejde  og jeg betragter det som mit biblioteks-mæssige testamente / min gave til fremtiden 😄😄


PLC som et videncenter

Silkevejen

Det gamle Rusland

Om georginer med afstikkere til Mexico og Aztekerriget

Om løvfrøer

Konger med særlig tilknytning til Koldinghus

Om træer

Første verdenskrig og ny opfindelser

Epiphanie Noget om nytårskager

Verdens 7 underværker De gamle og de nye

Arkitekturens dag 2013

Rundt om Kap Horn 1

Rundt om Kap Horn 2

Prezis og tidslinjer

Pyh ha. Jeg har sandelig været produktiv.
Præsentationerne er fra 2014 til 2018

Skolebiblioteket Alminde Viuf

Noget om verdens ældste bøger

En rundrejse til verdens vulkaner

Mammutter. Kæmperne fra Sibirien

Istidens kæmper 2

Noget om energi

Filmens virkemidler

Børnerettighedsdagen

En præsentation af nogle af verdens smukkeste biblioteker


Billeder fra Sydamerika


Tiki Toki tidslinjer

Astronomiens historie

Fra slave til præsident

Mine digitale bøger

Herunder følger links til mine digitale bøger fremstilolet i Book Creator

Nedslag i Danmarks tidlige historie

Danmarks konger. Magtens mænd.

Danske konger. Deres slotte og deres bedrifter

Koldinghus 1268 2018

Om konger og dronninger med særlig tilknytning til Koldinghus

Opdagelsesrejser

 Om træer

Flere minder

Flere minder. Denne gang fra 1.1.2011 og endnu længere tilbage.

Videoklippet herunder lå på en anden gammel blog. Jeg husker, jeg så dette uddrag af Svanesøen "på kinesisk" til Gallaforestillingen forud for prinsesse Victorias bryllup, og jeg blev vildt imponeret og optaget af det.

Jeg holder meget af Tjajkovskijs værker - Klaverkoncert nr. 1, Nøddeknækkeren, Ouverturen til Tornerose og som de fleste andre, i særlig grad Svanesøen.

I 1977, det år jeg fik min lærereksamen, tog Ib og jeg sammen med en gruppe geografer og lærere med Geograf-forbundet på rejse med den transsibirske jernbane hele vejen til Khabarovsk, hvor vi kiggede ud over Amurfloden over til Kina Det var virkelig stort. Dengang var Kina meget mere fjernt end nu.

Og et eller andet sted  på vej østover overværede vi Bolshoi live med Svanesøen.
De kan nu også noget, de russiske ballerinaer, i deres traditionsbundne store opsætninger. Og de kan blive ved!

Se: https://youtu.be/gP132E-xABg

På turen stod vi af toget flere steder. Vi besøgte en pioner-lejr, hvor små søde børn med røde tørklæder sang og dansede for os, vi stod ved Bajkalsøen (nej, vi drak ikke af vandet, Peter Ingemann), vi gik ned gennem Irkutsk med de gamle træhuse og følte, vi var trådt ind i Doktor Zhivago, vi forlod toget og fløj flere hundrede km nordpå for at besøge en kæmpestor papirfabrik og et lige så stort vandkraftanlæg. Der var skove og flodvand nok at tage af. Og vi var vel geografer.

Vi besøgte en stor etageblok-by in the middle of nowhere med et kæmpestort kulturhus, vi spiste rødbedesuppe og drak te af store samovarer i togvognen, og da vi kom til Khabarovsk - endestation for turister - besøgte vi museet, hvor vi så fotos og andet om Dersu Uzala, den sibirske trapper og stifinder, der bistod en topografisk ekspedition ledet af kaptajn Arsenyev i starten af det 20. århundrede i deres udforskning af området omkring Ussuri-floden, nordøst for Manchuriet.

Året før havde vi set Akira Kurosawas fantastiske film om denne lille stærke mand og hans venskab med den russiske kaptajn, hvis liv han reddede flere gange, og nu stod vi der selv - midt ude i Sibirien.  

Akira Kurosawas film var det helt store hit på seminariet - i hvert fald blandt dem, jeg færdedes med.

Og vi så en kæmpestor udstoppet amurtiger, og da vi kom tilbage til Moskva overværede vi en gigantisk cirkusforestilling med 7-8 levende tigre, der sprang på kryds og tværs og gennem bånd og ild og hvad ved jeg. Det var dengang, man måtte have levende rovdyr i cirkus.

Ja, minderne kommer flyvende, og naturligvis tanken om, at den tur skulle man gentage.

Se uddrag af filmen på: https://youtu.be/bp2ihvch45k

Lidt dokumentation

Som jeg skrev i mit første indlæg, har jeg tidligere arbejdet med blogs - faktisk helt tilbage i 2008.

Her er lidt dokumentation af noget af det, der optog mig dengang og som  stadig optager mig, nemlig Sydamerika, og dermed også en begrundelse for, at jeg valgte fortsat at benytte min gamle blog-layout med kolibrierne.

Hvor er det hyggeligt at gense gammelt materiale.

FREDAG DEN 17. OKTOBER 2008

Ethnic or primitive carriers

Dette er et af mine yndlingsbilleder. Jeg har fundet det på Flickr i en gruppe benævnt Ethnic or primitive carriers.


Det inspirerede mig til denne billedcollage, lavet på Picasa.

John Gould The Bird Man

I forbindelse med verdensudstillingen i London 1851 byggedes et særligt hus til udstilling af John Goulds private samling af kolibrier. Gould var fuldstændig fascineret af de små flyvende ædelstene, som kolibrierne også kaldes.






Ud over at være en dygtig konservator, var han også en fantastisk tegner. Goulds guldtryk af kolibrier sælges i dag til skyhøje priser på engelske auktioner.

En indiansk myte om en kolibri

For længe siden røvede Takea ilden fra shuarstammen. Takea gemte ilden i en hule, og to børn blev sat til at vogte den. Mange indianere døde af sult og kulde og deres sjæle blev forvandlet til kolibrier.
En dag fløj el hempe kolibrien ind i hulen, hvor børnene vogtede ilden. De blev så optaget af den kolibriens flotte røde farver, at de glemte ilden, men pludselig fløj el hempe ind gennem ilden. Dens hale kom i brand, og den fløj hurtigt ud og tændte et bål, og på den måde blev ilden bragt tilbage til shuarstammens indianere.
Men fuglens hale blev brændt af ilden, og derved fik den sin kløftede hale.

Kolibrier

Ved et tilfælde blev jeg opmærksom på kolibriernes artsrigdom. Jeg skulle finde et emne at tale om til en spansktime, og da jeg netop den morgen så en BBC-udsendelse om kolibrier, blev det mit emne. Og det blev starten på en mere vidtgående interesse for disse små vævre fugle, end jeg tidligere havde haft.


Jeg har altid haft en opfattelse af, at kolibrierne udelukkende levede i den sydamerikanske regnskov, men det er ganske forkert. F.eks. Equadorian Hillstar lever helt oppe ved snegrænsen.











La chuquirahua - Ecuadorian hillstars eneste fødekilde i 4-5000 meters højde på skrænterne af vulkanerne Tungurahua og Chimborazo i Equador.








El Tungurahua var i øvrigt i udbrud i 2007 - få måneder efter at min datter var i området.