mandag den 25. november 2019

Hvad du ikke vidste om Goethe og Alexander von Humboldt.

Hvad du ikke vidste om Goethe - eller om Alexander von Humboldt

I går, den 24. november var det 160 år siden, Charles Darwin udgav sin bog ‘Arternes oprindelse’ i England.


Med "Arternes oprindelse" introducerede Darwin sin berømte evolutionsteori. En teori, der fuldstændig ændrede vores opfattelse af livet, dyrene og os selv.
Mange ved sikkert, at Darwin tøvede med at udgive bogen, men da Alfred Russel Wallace - en ven af Darwin - sendte et brev til ham fra Indonesien, hvor han bad ham om at læse et vedlagt manus igennem - et manus, der kort skitserede en teori, der var nærmest identisk Darwins, ja så fik Darwin skyndsomt udgivet en kort udgave af det store værk, han havde arbejdet på i flere år.

Allerede Darwins egen bedstefar Erasmus Darwin, der var læge og forsker, havde en teori om, at planter og dyr udviklede sig, og i 1844 havde forlæggeren og amatør-naturforskeren Robert Chambers udgivet bogen ‘Vestiges of the Natural History of Creation’, hvor han argumenterede for, at de levende dyr var efterkommere af tidligere arter.

Om Goethe
Men hvad der har overrasket mig fuldstændig, er, at Tysklands store digter, Johan Wolfgang von Goethe, var en lidenskabelig videnskabsmand med særlig interesse for geologi og botanik.
Han havde en stensamling bestående af 18.000 prøver, og han etablerede en botaniske have ved universitetet i Jena.


Goethe ejede et stort hus i Weimar, der var elegant møbleret og fuldt af kunst italienske statuer, men også rummede en stor samling sten, fossiler og tørrede planter. Bagerst i huset lå en række værelser, som han brugte som arbejdsrum og bibliotek. Haven var indrettet til videnskabelige studier, og nederst lå en mindre bygning med den geologiske samling.
Uden for bymuren ejede han et Gartenhaus, det hus der tidligere havde været hans hjem, men nu var blevet hans tilflugtssted, hvor han kunne trække sig tilbage, når berømmelsen medførte for megen uro og for mange gæster.
Goethe var en god ven af hertug Karl Gustav af hertugdømmet Sachsen-Weimar. Huset lå på hertugens jorder, og da han flyttede ind i 1776, havde han anlagt en have med grøntsagsbede, frugttræer, men han havde også overtalt hertugen til at forvandle slottets barokhave til en park i engelsk stil, der med sine uregelmæssighede skulle give indtryk af noget naturskabt.

En udvikling i havekulturen, som vi også kender fra Frederiksberg Have.


ps. Se i øvrigt Flemming Møldrups haveprogram fra Peter Wibeks fantastiske barokhave i Søllerød.

Goethe udviklede en teori om, at hele planteverdenen var baseret på en underliggende arketypisk urform. Hans tanke var, at alle planter var en variation af , den basisform, fra hvilken alle andre former havde udviklet sig. Han skelnede mellem den indre kraft - urformen - der udgjorde levende organismers generelle form, og den ydre kraft, der formede selve organismen. For eksemperl var en sæls krop skabt til at passe til dens levested (den ydre kraft), men samtidig udviste dens skelet samme generelle mønster (den indre kraft) som landpattedyr. Han mente f.eks, at slangen havde en lang hals, fordi "hverken stof eller kraft" var blevet spildt på arme og ben, Firben, derimod, havde en kortere hals, fordi det også havde arme og ben, men frøens hals var endnu kortere, fordi benene var længere.
Dyr tilpassede sig, ifølge Goethe, deres omgivelser. Men urformen kunne findes i alle levende organismer i forskellige stadier af metamorfose - selv fra dyr til menneske, 
Så var Goethe forløberen for Darwin? Darwins studier af de forskellige finkearter på Galapagos-øerne ledte jo frem til teorien om arternes tilpasning og survivel of the fittest og hele evolutionsteorien.

Men 2019 er også 250-året for Alexander von Humboldts fødsel.
I Wikipedia præsenteres Alexander Humboldt som " tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken."

Humboldt var ud af en hovedrig preussisk familie. han mødte Goethe, og de to blev gode venner og passionerede videnskabsmænd, der sammen diskuterede deres gamle lærer, Johann Friedrich Blumenbachs teorier om de kræfter, der former organismer, de udvekslede egne tanker og udviklede teorier om naturen.
Hvor Blumenbach anvendte teorierne om livskræfterne på organismer, anvendte Humboldt dem på på naturen i et langt bredere perspektiv og tolkede alt i den som et hele, der gøres levende af interaktive kræfter. Denne nye måde at tænke på forandrede hans hidtidige tilgang, Hvis alt var forbundet, var det vigtigt, at man aldrig tabte dette hele af syne, når man undersøgte forskelle og ligheder. Sammenligning blev Humboldts vigtigste middel til at forstå naturen.

Både Goethe og Humboldt mødte filosoffen Immanuel Kant og blev optaget af hans tanker om "tingen i sig selv" og oplevelsen af tingen. Humboldt havde indtil da troet fuldt og fast på vigtigheden oplysningstidens metoder - grundige observationer og nøjagtige målinger - men nu begyndte han at anerkende individuel opfattelse og subjektivitet.
"Naturen skal opleves," skrev han til Goethe, og senere skrev han til Darwin, hvor meget han beundrede Darwins bedstefar for at have bevist, at en kærlighed til både naturen og forestillingsevnen, var "magtfuld og produktiv".
Darwin satte Humboldt meget højt.
Fra den engelske Wikiedia:
"Charles Darwin made frequent reference to Humboldt's work in his Voyage of the Beagle, where Darwin described his own scientific exploration of the Americas. In one note, he placed Humboldt first on the "list of American travellers". Darwin's work was influenced by Humboldt's writing style as well."

Trods det, at Humboldt lagde vægt på oplevelsen af naturen, var han jo først og fremmest forsker og anvendte naturligvis stadig alle oplysningstidens metoder under sine lange rejser. Han søgte længe, længe efter mulighed for at rejse ud i verden, og da det endelig lykkedes, havde han indkøbt alle mulige instrumenter, barometre, termometre, en sekstant, en kunstig horisont og et cyanometer til at måle himlens blånelse.

Han besteg bjerge, og han målte højdemeter, tyngdekraft og luftfugtighed.
Han noterede omhyggeligt hver en dyre- og planteart.

Fra toppen af Chimborazo, 6.263 m højt og det  højeste bjerg i Equador, skuede han ud over de forskellige vegetationszoner fra tropiske planter ved foden ag bjerget og arktisk kulde uden vegetation på toppen.

Humboldt naturgemälde, der forklarer sammenhængen mellem klima, højde og plantebælter.

Se i øvrigt Dengang Chimborazo var verdens højeste bjerg
En artikel fra National Geographic med henvisning til Humboldt.

Det var Humbolodt, der udviklede kort med isotermiske linjer, han fandt den magnetiske Ækvator, og da han besejlede Orinocofloden, fandt han ud af, at den var forbundet med Amazonfloden.

Han målte, undersøgte og spurgte.
Da han kom til Valenciasøen i Venezuela, fortalte de lokale, at vandstanden i søen sank hastigt. De lokale troede, der måtte være et undersøisk afløb, der drænenede søen. Men i løbet af sine undersøgelser, fandt Humboldt ud af, at det var fældning af de omkringliggende skove og afledning af vand til vanding, der havde forårsaget den faldende vandstand. Plantagerejere havde drænet jorden og omlagt nogle af de småfloder, der ellers løb ud i søen, og de havde fældet skovene og ryddet underskoven, så jorden blev blottet og ikke længere kunne holde på vand.

Allerede på vejen fra Caracas til Araguadalen havde Humboldt lagt mærke til den tørre jord og var blevet nedslået over, hvordan de første kolonister "uklogt havde ødelagt skovene". Efterhånden som jorden blev mere og mere gold og afgrøderne mindskedes, var plantageejerne flyttet vestpå og havde efterladt sig et kølvand af ødelæggelse.

 
 .

Det var her ved Valenciasøen, at han udviklede sine tanker om menneskeskabte klimaforandringer.
Han forklarede, som den første, skovens fundamentale funktion i økosystemet og klimaet, nemlig træernes evne til at holde på vand og dermed berige atmosfæren med fugt, deres beskyttelse af jorden og afkølende effekt. han talte om træernes indvirkning på klimaet gennem deres udledning af ilt.
Effekten af menneskets indgriben var allerede umålelig, skrev han, og den kunne blive af katastrofalt omfang, hvis man fortsatte med så brutalt at forstyrre naturen.

Men det har vi så gjort - fortsat med at forstyrre naturen.

Men tænk engang, at Alexander von Humboldt allerede i 1799 kunne påvise, hvad menneskers indgriben i naturen kan have af konsekvenser, og efter 200 år er der stadig nogen, der ikke lytter.

Heller ikke dengang lytttede alle - eller var enige.

Visse nordamerikanske tænkere hævdede endda, at klimaet var blevet bedre, efter at de første nybyggere ankom. De mente, at luften var blevet mildere og sundere for hvert træ, der fældede.
En fransk historiker skrev efter et besøg i Amerika, at det var menneskets økse i den amerikanske ødemark, der gjorde landskabet rørende yndigt.
Naturen var en brutal vildmark, der måtte erobres. Skønhed var det samme som brugbarhed, og hver eneste hektar, mennesket fravristede naturen, var civilisationens sejr over barbariet. Det var den kultiverede natur, der var smuk.
Humboldt derimod understregede vigtigheden af at forstå, hvordan naturen fungerede, hvordan alle de små tråde hang sammen.
At man ikke bare kunne ændre på naturen, som man ville, eller fordi det var til ens fordel.


Uh, hvor jeg glæder mig til at komme videre i min bog om opfindelsen af naturen. Den bog, som jeg ønskede mig og fik i fødselsdagsgave i torsdags

PS Efter sigende skulle ingen anden have fået så meget opkaldt efter sig som Alexander von Humboldt.
Ud over Humboldtstrømmen kender jeg kun Humboldtgletscheren på Grønland,
mineralet Humboldtit og et par universiteter.