Ved præsidentvalget i 2003 i Kiribati vandt Anote Tong knebent over sin bror, Harry Tong. Anote var valgt til parlamentet for oppositionspartiet Boutokaan Te Koaua (BTK - Sandhedens søjler). Harry var valgt til parlamentet for det regerende parti Maneaban Te Mauri (MTM - Beskyt Maneabanen).
Efter at landets 44 parlamentsmedlemmer er valgt, opstiller de valgte medlemmer 4 præsidentkandidater blandt de valgte. Herefter går Kiribatiboerne igen til stemmeurnerne og stemmer om, hvilken af de fire kandidater, de ønsker som præsident. Og i 2003 valgte de Anote Tong.
Som jeg beskrev i forrige blogartikel, så er Anote Tong især forbundet med klimakampen. Men ved valget i 2003 var kinarelationerne i spil. Og på finurlig vis kom Harry Tong tilsyneladende til at bane vejen for Anote. Det var Harry, der udvirkede et mistillidsvotum til den siddende præsident, hvilket udløste et nyvalg, men det blev broderen Anote, der kom til at vinde dette valg.
Harry Tong havde stillet op som præsidentkandidat ved valget i 1998, men tabte til den siddende præsident, Teburoro Tito. Han kunne ikke deltage i præsidentvalget i februar 2003, da hans parti valgte en anden præsidentkandidat, som dog ikke blev valgt. Den siddende præsident Tito blev genvalgt.
Kort efter stillede Harry Tong som parlamentsmedlem spørgsmål til præsident Tito om den lejeaftale, der i 1997 havde gjort det muligt for Folkerepublikken Kina at etablere og lige siden opretholde et satellitsporingsanlæg på Tarawa.
De diplomatiske forbindelser mellem Kina og Kiribati går helt tilbage til 1980.
Præsident Tito blev afsat af et mistillidsvotum, da han afviste at præcisere detaljerne i den jordlejekontrakt, og især fordi Tong kunne afsløre, at den kinesiske ambassadør Ma Shuxue havde indrømmet at have doneret €2.000 til et "kooperativselskab med tilknytning til Tito"
4. juli samme år - altså 2003 - blev der afholdt nyvalg. Nu var Harry Tong blevet sit partis præsidentkandidat, og han stod til at vinde dette nye 2003-valg, men blev slået på målstregen af broderen Anote.
Både Anote og Harry var kritiske over for det kinesiske satellit-sporingsanlæg på Tarawa.
Under sin valgkampagne i 2003 lovede Anote Tong at gennemgå lejemålet og træffe foranstaltninger vedrørende denne satellitovervågningsbase.
Harry Tong havde stærke, ofte kontroversielle synspunkter vedrørende udenlandske enheders involvering i Kiribatis indenrigsanliggender, men hans kurs var slingrende.
Mens han var i opposition, var han meget kritisk over for udenlandsk indflydelse - især fra Taiwan - inden for Kiribatis politik og påstod, at de "dominerede" indenrigsanliggender og "styrede landet" gennem økonomisk indflydelse.
Trods hans offentlige kritik kom det frem, at Harry Tong i august 2002 underskrev et memorandum of understanding med en taiwansk diplomat, Liu Fu-tien, vedrørende fremtidige bånd og bistand.
Harry Tong fortalte angiveligt til magasinet Islands Business, at han underskrev notatet til gengæld for 80.000 amerikanske dollars i kampagnemidler til præsidentvalget i 2003.
Tongs handlinger skabte en modsigelse mellem hans offentlige kritik af udenlandsk indblanding og hans private anmodning om midler fra de samme.
Efter sit nederlag til sin bror, Anote Tong, opfordrede Harry Tong til en parlamentarisk kommission til at undersøge udenlandsk (taiwansk) finansiering i valget og antydede, at hans brors kampagne også var blevet finansieret af udenlandske penge.
Jo, der blev gået til stålet mellem de to brødre.
Selv om det var Harry Tong, der havde ført til præsident Titos fald, var de stadig i samme parti, Beskyt Maneabaen. Men ved valget i 2007 fik Beskyt Maneabaen kun 7 medlemmer valgt, og derved fik Harry eller andre fra deres parti ikke mulighed for at blive opstillet som præsidentkandidat, og partiet boycottede præsidentvalget.
Anotes parti Sandhedens søjler fik 18 medlemmer valgt, og et tredje parti, De Uafhængige, fik faktisk et mere, nemlig 19 medlemmer. Alligevel blev Anote valgt til præsident med overvældende flertal.
I 2010 trak Harry Tong sig ud af politik og genoptog sin lægekarriere.
Men hvorfor var satellitsporingsanlægget på Tarawa, som udløste hele balladen i 2003, så vigtigt?
Jo, anlægget var Kinas eneste offshore-satellitfacilitet, anerkendt for sin afgørende rolle i Beijings rumprogram, der sendte Kinas første mand ud i rummet 15. oktober 2003. Men anlægget var også mistænkt for at fungere som en spionstation til at spore amerikanske missiltest, snarere end et civilt anlæg.
Kwajalein-atollen hører til Marshalløerne. Afstanden mellem Tarawa og Kwajalein er 545 sømil - godt 1000 km.
 |
- Kwajalein består af cirka 90 mindre øer, der omkranser en enorm lagune på 2.300 kvadratkilometer, den største i verden. Kwajalein er hjemsted
for en amerikansk militærbase til 4 milliarder dollars og indhyllet i et intens hemmelighedskræmmeri.
- Øen Kwajalein, der ses med sin landingsbane på billedet herover, huser omkring 1.000 amerikanske militærpersonale og civile kontraktansatte.
|
Under 2. verdenskrig var atollen skueplads for et stort amerikansk amfibieangreb mod de japanske styrker i 1944. USA har siden 1944 anvendt øen som en vigtig militærbase, primært til test af missiler og som havne- og flyveplads.
Kwajalein var omdrejningspunktet for test af Amerikas nationale missilforsvarssystem, "Star Wars-søn". Med en pris på 100 millioner dollars pr. test affyredes ballistiske missiler i Californien, og missiler, der affyredes fra Kwajalein, sigtedes mod dem.
Kwajalein-atollen lå for kineserne i behagelig kort afstand til Tarawa, for amerikanerne i ubehagelig kort afstand til kinesernes satellitovervågningsbase på Tarawa.
De lokale på Tarawa var overbeviste om, at den kinesiske station fulgte testforløbet. "De har 30 kinesere baseret der, og hver gang en raket rammer Kwajalein, kommer der mange flere ," fortalte Brian Orme, der boede ved siden af stationen. "Parabolantennerne peger direkte mod Kwajalein, eller i de seneste måneder har det været på Guam, hvor der er en anden amerikansk base."
Ved en reception på den kinesiske ambassade få dage efter valget bekræftede den nye præsident Anote Tong sin forpligtelse til Ét Kina-politikken, men understregede, at Kiribati frit ville være i stand til at bestemme over sine egne diplomatiske forbindelser. Det blev af de fleste set som en tilbagevenden til status quo, men efterfølgende begivenheder viste det modsatte.
Kina havde betalt Kiribati 250.000 dollars om året i leje af jorden med sporingsstationen. Men da Tong den 7. november 2003 meddelte, at Kiribati anerkendte Taiwan, endte det med, at stationen blev nedlagt.
I 3 uger forsøgte Kina ellers at overtale Tong til at afbryde den nye forbindelse med Republikken Kina/Taiwan og bekræfte sin støtte til Ét-Kina-politikken . Først efter disse tre uger afbrød Kina forbindelserne og mistede dermed retten til at opretholde sin satellitsporingsbase i Kiribati. Taiwan begyndte at yde økonomisk bistand til Kiribati, mens Kiribati begyndte at støtte Taiwan i FN .
I 2004 udtalte præsident Tong, at han mente, at Kina stadig forsøgte at udøve indflydelse på hans land. Udtalelsen skyldtes primært Kinas afvisning af at fjerne alt sit personale fra sin lukkede ambassade. Tong mente, at det kinesiske personale, der forblev i Kiribati mod hans ønsker, uddelte regeringsfjendtlige pamfletter, og han udtrykte frygt for, at de tre kinesiske diplomater, der var tilbage i hans land, muligvis var i gang med at orkestrere et regeringsskifte i hans land.
I 2013 var Tong sammen med sin frue i Taiwan for at fejre 10-års-jubilæet for Taiwan-Kiribati-relationerne.
I sin tale fremhævede Taiwans præsident Ma de to landes tætte samarbejde om udvikling af sikker energi, solenergiapplikationer og miljøbeskyttelse. Siden 2010 har Taiwan forsynet Kiribati med 7.500 bærbare solcelledrevne lamper og 2.330 15-watt solpaneler for at tilskynde offentligheden der til at drage fordel af Kiribatis rigelige solenergiressourcer og øge brugen af vedvarende energi, sagde han, og Taiwan har ydet 5 millioner australske dollars for at hjælpe Kiribati med at opdatere sine nationale olietanke og dermed forbedre sine energilagre.
I 2016, da Anote afsluttede sin 3. præsidentperiode og dermed ikke kunne vælges mere, blev han efterfulgt af Taneti Maamau. Maamau blev erklæret præsident efter at have vundet en jordskredssejr over det regerende parti Sandhedens søjle med 59 %.
Taneti Maamau hørte til et nyt parti, Tobwaan Kiribati Party, men blev støttet af den tidligere præsident Teburoro Tito - ham som foranlediget af Harry Tong fik et mistillidsvotum og måtte gå af i 2003.
I Kiribati er præsidenter jo altid valgt til parlamentet, og det har været almindeligt, at de efter deres præsidentperiode fortsat blev i parlamentet - altså stillede op som parlamentsmedlem og blev valgt. Det gjorde både Ieremia Tabai og Teatao Teannaki (Kiribatis to første præsidenter) og således også Teburoro Tito, men dog ikke Anote Tong. Men Tito var således stadig aktiv i politik og var parlamentsmedlem fra 1987 til 2017.
Han stoppede i parlamentet i 2017, da Maamau udnævnte ham til Kiribatis faste repræsentant ved FN.
I 2018 udnævnte præsident Taneti Maamau Tito til ambassadør i USA. Han er nu også ambassadør i Canada og Mexico.
 |
| Ambassadør Tito overrækker akkreditiver til præsident Trump |
Det var faktisk Teburoro Tito, der i 1996 fik flyttet datolinjen, så hele Kribati kom ind i samme tidszone. Årtusindskiftet blev fejret på øen Millenium Island i 2000 med en tale fra præsident Tito på menneskehedens vegne efterfulgt af hans selvkomponerede årtusindsang, som han sang sammen med Kiribatis 70 årtusinddansere, hvori han opfordrede alle ledere og folk i verden til at arbejde sammen om at bygge en bedre verden ved at genopbygge og genoplive sociale, kulturelle, familiemæssige og menneskelige værdier ud over økonomiske og dollarmæssige værdierVed åbningsceremonien for Climate Justice Gathering til #ClimateICJAO-høringerne i december 2024 i Fredspaladset i Haag (Den Internationale Domstol) optrådte Teburoro Tito i egenskab af Kiribatis FN ambassadør med adskillige sange, der mindede alle om, at vi skal være humane, venlige og kærlige. Han fremførte blandt andre Oh Island in the Sun. Hør den her.
Det er åbenbart noget nogle af lederne på de små Oceaniens øer gør sig i. Jeg husker jeg også fandt et klip, hvor Naurus præsident optrådte på de skrå brædder med skønsang.
Tilbage til Taneti Maamau.
Under sin kampagne fremlagde Taneti Maamau sine løfter i et manifest "Te Motinnano". Han ønskede at opbygge øernes modstandsdygtighed, gøre Kiribati til en stærk fiskeri- og turisme-nation og transformere Kiribati til en sund, velhavende og fredelig nation. Maamau argumenterer for, at hvis livskvaliteten i Kiribati steg, ville øernes evne til at forberede sig på de utallige omkostninger ved klimaforandringer også stige.
Kort efter sin tiltrædelse fordoblede Maamau kopratilskuddet fra den sats på $1 pr. kilo, der var fastsat af hans forgænger, Anote Tong, til $2 pr. kilo. Den største stigning nogensinde i kopraproduktionens historie, som han finansierede ved at implementere en massiv statsfinansieret subsidie.
Hans administration anvendte en dobbelt tilgang og fordoblede prisen ikke én gang, men to gange (til $4 i 2022), og gjorde det dermed til et af de mest generøse, men omend dyre, landbrugsstøtteprogrammer i Stillehavet.
Det primære mål var at give kontantindkomst til landdistrikterne på isolerede ydre øer, reducere afhængigheden af hovedstaden, South Tarawa, og afbøde fattigdom.
 |
Kiribatis præsident ser kokosnøddehandel som en måde
at hjælpe sit folk med at undslippe fattigdom |
Det skulle give kokos-avlere mulighed for en god indkomst og opmuntre beboere på den overfyldte South Tarawa-ø til at flytte ud på fjerne øer og dyrke kokos, hvilket ville styrke kopraindustrien med øgede eksportindtægter til følge. Indtægter, der så kunne bruges bl.a. til beskyttelse mod klimaskabte problemer med oversvømmelser.
Dette skulle blive en ren win-win-situation.
Der var bare det problem, at naturen modarbejder planen.
 |
| Tørke og stigende hav-niveauer skader de kokosnødder, |
som folk er afhængige af for at få deres indkomst.
Ordningen er ikke gået som planlagt. Kokosnødderne bukker under for klimaforandringerne. Abaiangs træer producerer nu mindre kokosnødder, og der er færre af dem. En undersøgelse fra 2016 viste, at øget tørke og tidevandsoversvømmelser havde forvrænget kokosnøddernes størrelse og form.
Forandringerne er ikke gået ubemærket hen. "Træerne vokser aldrig; de er meget brune," siger Itakei, tidligere borgmester i Abaiang, og peger på træernes stammer, der krummer sig over hans hus. "Vores kokospalmer er blevet for små. Det er meget svært at få kopra. Vores kokosnødder bliver for små."
Egentlig var Maaruan Itakei, positiv over for "cash-for-coconuts"-ordningen. Han fortalte: "Vi har ingen virksomheder, ingen privat sektor. Kopratilskuddet er ofte det eneste middel til at betale for skolegang og for varer som ris, sukker og medicin. De fleste andre varer på Abaiang, hvor familier lever af et subsistensgrundlag, er kontantfrie. Færre kokosnødder, der er blevet mindre, rammer Abaiangs pengepunge. Kokospalmen er meget vigtig for os," forklarer Itakei. "Ingen træer, ingen penge."
Subsidierne til kopra gav gode indkomsterne til lokalbefolkninger, da de førte til en enorm stigning i efterspørgslen på kokosnødder. Men kokospalmerne trivedes dårligt, og det reducerede udbud skabte konkurrencepræget afskæring af umodne afgrøder, så Abaiangs kopraskærere fik grøn, umoden afgrøde at arbejde med.
.jpg) |
På Abaiang bukker kokospalmerne under for klimaforandringernes virkninger,
og huse er blevet flyttet længere inde i landet for at undgå erosion. |
Prisen nåede helt op på næsten tre gange den internationale markedspris, hvilket gjorde den til en stor og til tider stærkt kritiseret belastning for det nationale budget. Subsidierne tegnede sig for 14 procent af Kiribatis forventede årlige udgifter.
Tong var og er kritisk over for Maamau - og ikke så underligt. Maamau har ændret vitale dele af Tongs politik.
Som det første afviste Maamau Tongs politik om "migration med værdighed".
Anote Tong og hans administration havde ment, at flytning sandsynligvis var uundgåelig på grund af klimaændringer og stigende havniveauer. Maamau benægter ikke klimaændringer, men var og er - ligesom Harry Tong også havde været - af den overbevisning, at kun guddommelig vilje kan ødelægge Kiribati.
Præsident Maamau var ikke fysisk tilstede ved COP23 i 2017 i Bonn, men forelagde en tale på video.
Han sagde: "Min regering har besluttet at lægge det vildledende og pessimistiske scenarie om en synkende nation til side. Klimaforandringerne er sandelig et alvorligt problem. Men vi tror ikke, at Kiribati vil synke som Titanic-skibet. Vores land, vores smukke land er skabt af Guds hænder. Den endelige beslutning er Guds."
"Vi kan ikke gøre det alene," sagde han. "Vi har brug for samarbejdet og hænderne fra vores udviklingspartnere og dem, der er klar til at hjælpe og slutte sig til os på denne ambitiøse rejse.
Vi ønsker at fremme turisme ved at tiltrække udenlandske investorer til at udvikle "5-stjernede miljøvenlige resorts, der vil fremme dykker-, fiskeri- og surfoplevelser i verdensklasse" på i øjeblikket ubeboede øer.
Vi har et ambitiøst mål om at forvandle Kiribati til Stillehavets Dubai eller Singapore."
Til trods for, at regeringen i 2017 offentliggjorde en stor implimenteringspplan for klimaændringer og katastroferiskostyring, blev der ikke foretaget nogen tilpasningsforanstaltninger til klimaforandringer mellem 2017 og 2019.
Jeg kommer til at fortælle om en hel del af Maamaus beslutninger, som jeg er kritisk overfor. Men på ét område fortjener han dog cadeau.
På Kiribati var skoleundervisning i Primary School og Junior Secondary School - svarende til 1.-9. klasse gratis. Gymnasieundervisning var betalingsbelagt og blev ofte varetaget af kristne samfund.
På Kiribati var der 16 gymnasier - kun 3 var offentlige, 13 var private.
Men Maamaus regering gennemførte gratis gymnasieundervisning op til 12. skoleår for alle, der bestod prøverne i Junior Secondary School.
Samtidig fik Maamau også vedtaget et tilskud på 1 million australske dollars til landets to store kristne kirker, hvilket nok ikke var helt tilfældigt.
Maamau beskrives som en stærk kristen med et langvarigt engagement i sin kirke.
Han fungerede som diakon i årene forud for sin politiske karriere og fortsatte dette engagement efter sin tiltrædelse som præsident.
Præsidentens kontor, Office of Te Beretitenti, udgiver en officiel hjemmeside for præsident og regering. Her blev fortalt om den nye subsidiepris på 4 USD på kopra, og meddelelsen fortsatte:
"Denne milepælsbeslutning blev truffet under hensyntagen til regeringens evne til at støtte og opretholde de positive fordele og bidrag fra programmet til at afhjælpe de vanskeligheder, som lokalsamfund i landdistrikter står over for.
De omfattende ændringer i landets uddannelses-, sundheds- og socialpolitik, der vil føre til gratis uddannelse op til 12. klasse i hele landet, vil også muliggøre indførelsen af en kontant fattigdomsbekæmpelsesordning for småbørn og børn med særlige behov, der skal matche den nuværende velfærdsordning for ældre.
Sammen med de løbende sociale ydelser til ældreydelser, arbejdsløshedsydelser og handicapydelser samt relaterede sociale beskyttelsesprogrammer tager regeringen gradvist positive skridt for at maksimere fordelingen af velstand til alle i Kiribati for at gøre den mere retfærdig for alle med det formål at lade ingen i stikken. Dette sociale velfærdsinitiativ har gradvist hævet levestandarden for alle i Kiribati, der står over for vanskeligheder.
Jeg hæfter mig naturligvis ved formuleringen: "..gradvist positive skridt til at maksimere fordelingen af velstand til alle i Kiribati for at gøre det mere retfærdigt for alle med det formål at lade ingen i stikken."
Nu er det jo godt nok præsidentkontorets egen udlægning af Maamaus resultater, men hvis det står til troende, skulle jeg måske ikke være helt så kritisk over for Maamau.
Maamau annoncerede også oprettelsen af et parlamentarisk undersøgelsesudvalg til at undersøge påstået korruption og embedsmisbrug.
"Vores motto er at tjene og at levere, og selvom der er mange udfordringer, vi skal overvinde, vil vi bestræbe os på at gøre alt, hvad vi kan, og vi vil gøre det understøttet af værdierne god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed," sagde præsident Maamau. "Jeg deler i dag denne regerings Motinnano (national politik) med jer alle i tillid til, at vi alle vil forene bestræbelserne på at opnå det, der er bedst for vores folk."
I september 2019 skiftede Maamau Kiribatis anerkendelse fra Taiwan til Kina. Som følge heraf forlod tretten parlamentsmedlemmer hans parti for at danne deres eget Kiribati First Party, ledet af den tidligere formand Banuera Berina. Maamau kaldte dem "forrædere."
 |
Billedet viser børn liggende med ansigtet nedad på jorden og dannede en sti, som den kinesiske ambassadør kunne gå hen over som en del af en traditionel velkomstskik. Et billede, der vakte en del furore i medierne.
|
Maamau begrundelse for at afbryde venskabsforholdet til Taiwan var bl.a., at Taiwan gentagne gange ignorerede hans anmodninger om at bidrage til KV20, herunder ved at købe Kiribati et brasiliansk passagerfly til 30 millioner dollars. Desuden havde den taiwanesiske præsident Tsai Ing-wen undladt at besøge Kiribati under en officiel rundrejse i regionen, hvilket regeringen betragtede som en fornærmelse. Berina forklarede, at han brød med Maamau dels fordi han ikke havde konsulteret parlamentsmedlemmerne, før han foretog skiftet fra Taiwan til Kina, og fordi han løj omkring Taiwans præsidents manglende besøg i Kiribati. Tsai Ing-wen havde ønsket at møde Maamau, men havde fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, da Maamau var i Fiji på det tidspunkt.
Maamau underskrev et memorandum om forståelse i Kina, hvor han tilsluttede sig Bælt-og-vej-initiativet, og Xi Jinping roste Kiribatis regering for at være "på den rigtige side af historien".
Ved parlamentsvalget i 2020 stillede Banuera Berina op imod ham og lovede at ændre Maamaus pro-Kina-skifte, hvis han blev valgt som præsident.
Valget resulterede i, at præsident Maamaus pro-kinesiske Tobwaan Kiribati-parti mistede flertallet til partier, der enten støttede Taiwan eller var kritiske over for hans håndtering af den diplomatiske anerkendelse af Kina.
Som en hurtig følge af at Kiribati skiftede diplomatisk anerkendelse fra Taiwan til Kina i september 2019 havde Kina ellers doneret over 4,2 USD (svarende til 6,17 australske dollars), som meget belejligt blev leveret i maj, få uger før valget i 2020. Men det var åbenbart ikke nok til at "købe" vælgernes stemmer.
Ifølge Kiribatis regering var der tale om finansiering af "life-aid-projects", der skulle forbedre den lokale levestandard.
Donationen blev afsat til følgende områder:
Små tilskud og social stabilitet: Finansiering til projekter på lokalt niveau, ofte beskrevet som kirkelige tilskudsmidler, for at forbedre den lokale stabilitet.
Faciliteter på de ydre øer: Opgradering af social infrastruktur, herunder klasseværelser, klinikker og afdelinger på de ydre øer.
Medicinske og katastrofemidler: Specifikke midler afsat til medicinske udgifter og katastrofemodstand.
Efteruddannelse: Finansiering af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer.
Forbedringer af infrastruktur: Genopbygning af den oversvømmede dæmning mellem Tanaea og Buota.
Nu lidt mere om Kiribatis valgsystem.
Ud af de 45 medlemmer af Parlamentet bliver 44 valgt i 23 valgkredse med én og flere medlemmer (syv med én plads, elleve med to pladser og fem med tre pladser) ved hjælp af et modificeret system med to runder . Ét medlem bliver valgt af Rabi Council of Leaders til at repræsentere Banaban- samfundet på Rabi Island i Fiji. Vedkommende skal altså repræsentere de tidligere beboere på Banaba-øen, som englænderne tvangsforflyttede fra deres hjem på Banaba og til Rabi Island. Det har jeg fortalt om i blogartiklen med overskriften Om en lille ø der ønskede at være selvstændig.
Formanden for Parlamentet vælges efter valget uden for Parlamentet og deltager ikke i afstemningerne.
Vælgerne har lige så mange stemmer at afgive, som der er pladser i deres valgkreds. I første runde er en kandidat valgt, hvis vedkommende modtager mere end 50 % af de afgivne stemmer. Hvis ikke alle pladser er besat, afholdes en anden runde, hvor antallet af kandidater er lig med antallet af pladser, der skal besættes, plus to, hvor de, der fik færrest stemmer i første runde, elimineres. Uafgjort stemmetal i anden runde resulterer i en tredje afstemningsrunde.
Maamaus parti vandt kun 20 pladser i 2020, men ved præsidentvalget vandt Maamau alligevel.
Som jeg har forklaret tidligere , er Kiribatis måde at vælge præsident lidt speciel. Sædvanligvis opstilles 4 præsidentkandidater, men ved dette valg blev der kun opstillet tre, og da den uafhængige kandidat trak sig, stod valget så mellem Maamau og Berina, og Maamau vandt.
I august 2020 annoncerede Maamau planer om at hæve Kiribatis øer gennem opmudring. Han søgte støtte fra allierede som Kina til projekterne, som han sagde ville kræve milliarder af dollars, men sagde, at han ville opretholde Kiribatis uafhængighed og ikke optage store lån fra andre lande.
Der var spekulationer omkring den jord, som Tong i 2014 havde købt på Fiji, hvor I-Kiribati-folk kunne flytte hen, hvis stigende havniveaer gjorde øerne ubeboelige. Ville Maamau give eller sælge ejendommen til Kina? I februar 2021 annoncerede Maamau planer om at udvikle den til en kommerciel gård, hvor Kina ville yde "teknisk bistand".
I 2021 kom det frem, at Maamau og hans regering ønskede, at Phoenix Island Protected Area, (PIPA), Tongs hjertebarn, igen skulle åbnes op for fiskeri. Noget der særligt ville gavne store kinesiske fiskerskibe.
I samme omgang var der snak om, at Kina ønskede at udvikle den landingsbane på Kanton Island, som blev bygget af USA under 2. verdenskrig.
Jeg må sige, jeg ikke helt forstod sammenhængen mellem flyvepladsen og åbningen af havområdet. I et Facebookopslag stødte jeg senere på en teori om, at det slet ikke er flyvepladsen, kineserne er interesserede i, men derimod blot at få adgang til Kanton for så at få bygget en havn - tæt på PIPAs rige fiskområder, når / hvis Kiribati får ophævet fiskeriforbuddet der. Det giver mening, synes jeg.
PIPA ligger tæt amerikanske interesser - tæt på Kwajalein-lagunen ved Marshalløerne, så ud over den økonomiske gevinst ved at få adgang til de rige tun-forekomster, så kunne kinesiske skibe med frigivelse af fiskeriet i PIPA måske også sejle rundt i farvandet under dække af at fiske, men i virkeligheden være på en anden mission?
I USA ville en Kantonflyveplads med kinesisk involvering ses som ubehageligt tæt på amerikanske militære interesser i Stillehavet. Men i øvrigt vil det være svært for Kiribati at give Kina lov til at etablere sig på lufthavnen på Kanton, for artikel 3 i venskabs- og territorialsuverænitetstraktaten fra 1979 mellem Republikken Kiribati og USA fastslår, at amerikanskbyggede faciliteter (som Kanton-flyvepladsen) "ikke må stilles til rådighed for tredjeparter til militære formål undtagen med samtykke fra den amerikanske regering". Den artikel ville Maamau nok alligevel ikke risikere at overtræde.
Allerede ved COP23 i 2017 havde Maamau - som jeg fortalte tidligere - præsenteret sin Kiribati Vision KV20, som omfattede investering i turisme og fiskeri for at bekæmpe Kiribatis fattigdom, og han ønskede at søge udenlandsk bistand og investorer til at udvikle forretning og turisme, herunder opførelse af resorts.
Med planerne i 2021 om udbygningen af Kanton-landingsbanen kom det til at fremstå, som om dette skulle indgå som en del af denne strategi med investering i turisme.
"Kiribatis regering har præciseret rehabiliteringsprojektet for Kanton Island og oplyst, at projektet udelukkende er iværksat til civil brug," udtalte regeringen i en erklæring sendt til Reuters. I erklæringen hed det, at den kinesiske regering havde ydet tilskud til en forundersøgelse.
Udviklingspartnere blev søgt til projektet, ifølge regeringen, som tilføjede, at rehabiliteringen af området ville støtte kommerciel flyrejse mellem Kiribatis øer og gøre Kanton til en "niche-turismedestination i høj kvalitet".
Kinas udenrigsministerium udtalte i en erklæring, at Kina undersøgte planer om at opgradere og forbedre landingsbanen efter invitation fra Kiribatis regering.
Udmeldelsen skabte bekymring i 2021. Dens potentiale for dobbelt anvendelse falder naturligvis i øjnene. Så selv om byggeriet ikke kom i gang, har bekymringen varet ved helt op til 2025. Det vender jeg tilbage til.
 |
| Kina og Kiribati underskrev i januar 2020 et memorandum of understanding (MOU) om samarbejde om Bælt-og-vej-initiativet (BRI) i Beijing, få måneder efter at de to lande genoprettede de diplomatiske forbindelser. |
I forbindelse med Kinas Road and Belt projekt er det helt almindeligt, at Kina finansierer og/eller bygger veje, broer og jernbaner.
Således også i Kiribati.
I 2022 færdiggjorde China Railway First Bureau renovering af broen ved Buota.
Måske husker du, jeg fortalte om denne bro i opslaget om Gilbertøerne.
 |
Buota bridge 2022
|
I 2024 blev fulgt op af CCECC, China Civil Engineering Construction Corporations færdiggørelse af en 7,5 kilometers lang udvidelse af Tanaea Causeway.
I 2025 stod endnu en bro, Buota Bridge 2, færdig, bygget af China Railway First Group (CRFG), men dog finansieret af Kiribatis regering, og CRFG bekendtgjorde, at de i nærmeste fremtid ville bygge endnu en 80 meter lang Buota-bro med betonkonstruktion, rekonstruere en 220 meter lang dæmning mellem Anraei og Taneea og opgradere og rekonstruere en 7 km lange muddervej i Bonriki, Temaiku og Buota som en del af et China-Aid-projekt.
Men ét er vej- og brobyggeri, noget andet politisamarbejde.
I februar 2024 bekræftede Kiribatis politichef Aritiera, at kinesiske betjente hjalp med lokalt politiarbejde og håndtering af kriminalitetsdata. Ifølge Aritiera var op til seks betjente på en seksmåneders rotation og "...leverede kun den service, som Kiribati-politiet har brug for eller anmoder om."
Modstandere af politiaftalen mellem Kiribati og Kina så flere problemer i ordningen.
"Hvis kinesisk politi er i et land, er kinesiske udlændinge lettere at kontrollere, og den lokale befolkning kan overvåges, og politiets fokus vendes væk fra samfundet og hen imod at beskytte lederskabet. Alt dette står i kontrast til politihjælp fra andre Stillehavsølande og Australien," skrev en australsk avis.
Anden sikkerhedsstøtte, som Kina har tilbudt eller givet til Stillehavslande, giver Kinas Kommunistiske Parti (KKP) muligheder for at indsamle personoplysninger og udføre masseovervågning.
Australiens minister for international udvikling og Stillehavsområdet, Pat Conroy, fortalte senere Reuters, at Australien havde "været konsekvent i sit synspunkt om, at Kina ikke har nogen rolle i politiarbejdet eller den bredere sikkerhed i Stillehavet."
USA advarede også stillehavsølande mod at modtage bistand fra kinesiske sikkerhedsstyrker.
Også andre lande i regionen, der er bekymret.
Da Salomonøerne underskrev en sikkerhedsaftale med Kina i 2022, skrev den daværende præsident for Mikronesiens Forenede Stater, David Panuelo, til Salomonøernes premierminister, Manasseh Sogavare, og opfordrede ham til at genoverveje de potentielle regionale sikkerhedseffekter.
Da der opstod optøjer i Honiara, hovedstaden i Salomonøerne, blev Kinas ambassade kritiseret for angiveligt at have gjort et mislykket forsøg på at indføre kraftige våben, herunder maskingeværer og en snigskytteriffel, samt en sikkerhedsstyrke på 10 mand til beskyttelse.
På et lidt mindre sprængfarligt område blev i marts 2024 indgået en aftale om et helt nyt joint venture-selskab, underskrevet af Kiribatis regering, Ministeriet for Fiskeri og Havressourceudvikling og Guangzhou Xuyuangxing Trade Co Ltd. Dette nye joint venture skal bringe friske grøntsager og frugter fra Kina og skaldyr og -produkter fra Kiribati. Underskrivelsesceremonien blev hyldet med tilstedeværelsen af den ærede justitsminister Tarakabu Tofinga og den kinesiske ambassadør H.E. Zhou Limin, som kom for at overvære den historiske begivenhed.
Når jeg læser om Anote Tong og Taneti Maamau, kan jeg ikke lade være med at tænke Good Cop, Bad Cop. Her bare ikke cops, men præsidenter.
Maamau kommer efterhånden kommer til at minde om Trump, når det kommer til løgne, bortforklaringer og disrespekt for demokratiske institutioner.
Jeg fortalte i forrige blogartikel, at Matthieu Rytz havde produceret dokumentarfilmen Anotes Ark om Anote Tong og klimaudfordringerne, Da filmen havde premiere på Sundance Festivalen sendte FN-ambassadøren fra Kiribati i New York (den tidligere præsident Teburoro Tito, husker du nok) et officielt brev til Sundance Film Festival, hvori han hævdede, at filmens indhold var en løgn. Han skrev at Anotes Ark ikke fulgte etiske standarder, at der blev brugt vildledende videooptagelser, at det var stødende at påstå, at Kiribati vil synke eller drukne om 30 eller 50 år, og at lokalbefolkningen ikke fik mulighed for at dele deres historier. Sundance ignorerede selvfølgelig denne henvendelse og viste filmen.
 |
| Matthieu Rytz |
Efterfølgende tog Rytz sammen med sin partner til Kiribati til jul, og han tog sin
projektor og bærbare computer med og begyndte at vise filmen i forskellige lokalsamfund. Han fortæller, at folk elskede filmen. Men han blev tilbageholdt af immigrationsmyndighederne og politiet, og de tog hans bærbare computer og projektor, og de blev deporteret. Han kan ikke vende tilbage til Kiribati nu.
Rytz hævder også, at regeringen deporterede alle udenlandske journalister efter en alvorlig færgekatastrofe og generelt slog ned på mediefriheden.
I 2022 kom Kiribati ligefrem ud i en forfatningskrise. Den begyndte, da Kiribatis kabinet suspenderede australskfødte højesteretsdommer David Lambourne og højesteretsdommer Bill Hastings blev suspenderet 2022, begge på grund af påstande om embedsmisbrug. I 2020, da der blev indført restriktioner under Covid-pandemien, var Lambourne i sit hjemland, Australien, og hans tilbagevenden til Kiribati blev forsinket. Han blev senere nægtet indrejse i landet, på trods af at han havde fungeret som højesteretsdommer siden sin udnævnelse i 2018.
Han fik angiveligt at vide af myndighederne, at de ville udstede en arbejdstilladelse og kun tillade ham indrejse, hvis han underskrev en kontrakt med en hidtil uset og tilbagevirkende treårig periode, hvilket ville betyde, at hans udnævnelse ville udløbe den 30. juni 2021.
Kiribati havde længe benyttet sig af udenlandske dommere til sine højesteretsdomstole, så det var ikke (bare), fordi han var australsk, at man ønskede at komme af med ham. Men hans kone Tessie var leder af oppositionen i Kiribati. Sagen blev af omgivelserne betragtet som politisk.
En appelretsafgørelse stadfæstede en tidligere afgørelse fra højesteretsdommer Hastings om, at regeringen handlede i strid med forfatningen ved ikke at tillade David Lambourne at genoptage sine pligter som højesteretsdommer, og han omstødte et efterfølgende forsøg på udvisning af Lambourne. Som svar suspenderede regeringen alle dommere ved Kiribatis appelret den 6. september 2022.
Regeringens handlinger førte til fordømmelse fra juridiske agenturer og juridiske råd fra Australien , New Zealand og Commonwealth. Kirtibati tidligere spræsident Anote Tong og landets første præsident kaldte det forfatningsstridigt.
En særlig FN-rapportør kritiserede gentagne gange Kiribatis handlinger og udtalte, at regeringen havde foretaget en række foranstaltninger for at underminere domstolenes uafhængighed og forstyrre dommernes embedssikkerhed.
Efter en langvarig proces nedsatte regeringen et tribunal, der anbefalede afskedigelse af David Lambourne for misligholdelse. Parlamentet stemte i april 2024 for at acceptere denne anbefaling, hvilket formelt fjernede ham fra embedet.
David Lambourne forlod landet frivilligt, inden han skulle deporteres i maj 2024. Krisen blev "løst" ved, at regeringen efter valget i efteråret 2024 ved hjælp af sit parlamentarisk flertal oprettede en ny domstol, fjernede de udenlandske dommere, der blokerede for deres dagsorden og indsatte venligsindede dommere i højesteret.
Oppositionslederen Tessie Lambourne - der var gift med den nu landsforviste David Lambourne - var tidligere Kiribatis ambassadør i Taiwan fra juni 2018 til september 2019 og kabinetssekretær, den højeste stilling i Kiribatis embedsværk, fra august 2016 til juni 2018.
Tessie Lambourne havde ofte kritiseret Maamaus nære relationer til Kina og ved 2024-valget kritiserede hun, at alle fire præsidentkandidater alle kom fra Maamaus parti, Tobwaan Kiribati.
.jpg) |
| Tessie Lambourne |
Parlamentsvalget i 2024 resulterede i et superflertal for det regerende Tobwaan Kiribati Party, som vandt 33 ud af 45 pladser, og derfor var i stand til at blokere nomineringen af oppositionspartiets kandidater til præsidentvalget. TKP nominerede den siddende præsident Taneti Maamau sammen med tre andre medlemmer af TKP, der blev beskrevet som "dummy-kandidater" - alle førstegangsmedlemmer af parlamentet.
Oppositionsleder Tessie Lambourne fordømte beslutningen og sagde, at "Kiribati nu er en etpartistat." Maamau blev som forventet genvalgt til sin tredje og sidste periode som præsident.
 |
| Spændende hvad der kommer til at ske ved næste valg. |
Efter parlamentsvalget i august 2024 suspenderer Kiribatis regering alle diplomatiske besøg til deres lille stillehavsø, indtil der var valgt en præsident, forventligt i oktober.
"Det afspejler et mønster i at forsøge at undgå international kontrol, som vi har set under denne regering," udtalte Mihai Sora, direktør for Stillehavsøerne-programmet ved Lowy Institute, en Australien-baseret tænketank.
Australiere udtrykte bekymring over, at manglen på information, der kunne slippe ud af Kiribati, samt forsinkede eller afviste visa til udenlandske embedsmænd og dommere i de senere år, tydede på at Beijings indflydelse voksede.
Suspenderingen af besøg ville ikke medføre udvisning af diplomater fra Kiribati, og mange lande i regionen havde allerede en tilstedeværelse der, herunder Australien og Kina. Så involvering fra Kina kunne stadig være tilstede - min kommentar, som jeg også fornemmer ligger uudtalt i avisartiklen.
USA annoncerede planer om en ambassade i Kiribati i 2022, men afventer stadig regeringens godkendelse."
Under en deltagelse i Sydney Dialogue, der afholdtes af Australian Strategic Policy Institute, havde han en samtale med en journalist fra Nikkei Asia.
Nikkei er en prisvindende uafhængig udbyder af kvalitetsjournalistik, der leverer nyheder og ekspertanalyse omhandlende Japan, Kina, Indien og Sydøstasien.
Her gav Tong udtryk for, at han fandt kinesisk bistand til Kiribatis politistyrke "lidt bekymrende" og henviste til uforenelighed mellem Kiribatis demokratiske system og Kinas "enpartikommunistiske diktatur", og Tong bemærkede også, at Beijing fokuserer på store udviklingsprojekter, der har "synlige resultater på kort sigt" og "tiltrækker stor opmærksomhed", men investeringer, der gavner "nationens langsigtede udvikling", såsom uddannelse, vand og sanitet, er det, som folk i Kiribati har mest desperat brug for.
Jeg kan følge Tongs bekymring over Kinas større og større involvering i Kiribati. Men jeg tror, mange indbyggere i Kiribati glæder sig over den sundhedsmæssige hjælp, landet modtager fra Kina.
Men lad mig lige gå lidt tilbage i tiden og se på, hvad Kiribati tidlligere har modtaget af hjælp fra vestligt orienterede lande.
Tungaru Central Hospital er det vigtigste hospital i Kiribati. Det blev etableret allerede under englænderne i 1945 og udbygget kraftigt i 1990. I 2005 blev der tilføjet en specialklinik finansieret af Japan.
Gennem sit Grant Assistance for Grassroots Human Security Projects (GGP)-program ydede Japan 57.820,00 USD (ca. 98.294,00 AUD).
Andre bidragsydere var Australien, New Zealand og Verdensbanken.
Kiribati Adaptation Program, fase 2 for kystbeskyttelse, ferskvandsforsyning og bæredygtighed blev gennemført I årene 2003-2005 støttet af Australien og New Zealand med henholdsvis US$3,43 millioner og US$1,05 millioner.
Verdensbanken har støttet med 1,8 millioner amerikanske dollars inden for en samlet projektomkostning på 7,7 millioner amerikanske dollars. Kiribatis regering bidrog med 1,42 millioner amerikanske dollars.
Arbejde omfattede opførelse af cirka 500 meter havdiger og plantning af over 37.000 mangrover. Der blev gravet brønde og opført et ferskvandsinfiltrations-anlæg, regnvandsopsamlings- og opbevaringsfaciliteter.
Gennem Japan's Grant Aid havde Japan i 1985-87 finansieret og udført bygningen af Nippon Causeway, der kom til at forbinde de to centrale dele af South Tarawa, og i april 2019 (umiddelbart før Kiribatis switch til Kina) afsluttede de en stor nødvendig renovering af denne, igen gennem Japan's Grant Aid, til en pris af AU$49 millioner.
Kiribatis parlamentsbygning blev indviet i år 2000. Den er designet og bygget af et japansk firma og delvist finansieret af Japan.
Parlamentsbygningen ligger på en kunstig ø, der er udformet som et udspændt sejl på en kano.
I 2013 foretog Kirbati et stort Road Rehabilitation Project - asfaltering af en 35 km lang vej, der skulle give bedre adgang til sundhedsklinikker, skoler og markeder for op til 60.000 mennesker.
Projektet blev finansieret af af Australien gennem AusAID, Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank i samarbejde med Kiribatis regering.
I årene 2017-2019 har om at implementere et projekt Siden 2017 har et samarbejdsprojektet mellem Taiwan Technical Mission (TTM) Kiribatis regering til forbedring af ernæringen forsynet Tungaru Central Hospital med frisk frugt og grøntsager. Projektet siges at have hjulpet patienter med at opretholde en afbalanceret kost og forbedre deres helbredstilstand ved løbende at levere friske råvarer til hospitalet ugentligt, samt forbedre køkkenhygiejnen og tilbyde madlavningstræning til køkkenpersonalet.
Når dette forholdsvis lille projekt skal med, så er det, fordi der en en krølle på historien.
Taiwan Technical Mission var udsendt af Den Internationale Samarbejds- og Udviklingsfond (TaiwanICDF) og var en langsigtet landbrugsteknisk mission for at hjælpe lokale beboere med at producere frugt og grøntsager og opdrætte svin. Hovedformålet var at forbedre fødevareforsyningen i Kiribati, samtidig med at folkesundheden og ernæringen skulle fremmes ved at tilskynde lokalbefolkningen til at spise flere grøntsager og forbedre deres ernæringsmæssige velvære.
I 2016 sendte Taiwans tekniske mission specialister inden for husdyr, havebrug og ernæring med kimplanter og smågrise af høj kvalitet til Christmas Island ude i den østligste del af Kiribati.
Eksperterne afholdt en række landbrugs- og husdyrworkshops for at fremme grundlæggende landbrugsteknikker, herunder dyrkning af frøplanter og grøntsager samt svineavl, herunder brugen af griseaffaldskompost.Men det sjove er, hvornår missionen kom til Kiribati. Det gjorde den nemlig i 2004, da Anote Tong skiftede fra Kina til Taiwan og Kina måtte afmontere deres satellitovervågningsstation. Og lige præcis det stykke jord, som havde været med til at afgøre valget i 2004, det blev foræret til Taiwan Technical Mission.
Og så kommer jeg tilbage til den sundhedsmæssige hjælp Kina har ydet, efter at landet igen kom ind i varmen i Kiribati.
Straks i 2019 sendte Kina COVID-19-vacciner og andre forsyninger kirurgiske masker, beskyttelsesdragter, handsker, beskyttelsesbriller og infrarøde termometre.
i 2021 donerede Kina hospitalsforsyninger i form af 120 hospitalssenge, 120 skabe, 120 dropstativer, 30 kørestole og 30 krykker.
I juli 2023 besøgte det kinesiske flådehospitalskib Peace Ark Kiribati og tilbød gratis medicinske konsultationer, operationer (såsom kejsersnit) og sundhedsseminarer til tusindvis af indbyggere.
I april 2025 blev det rapporteret, at Kiribati havde modtaget fire partier medicinsk udstyr fra den kinesiske regering.
Den vigtigste hjælp har nok været de lægehjælpsteam, som Kina har sendt til Kiribati. Indtil videre vist 5 hold.
 |
| China Medical Team på Tungaru Central Hospital |
Holdene hjælper til med operationer, anæstesi og kirurgi, ultralydsundersøgelser, CT-scanninger, røntgenbilleder og træning af lokale læger på
Desuden afholder de kinesiske lægehold gratis klinikker på fjerntliggende øer (såsom Tamana og Tabiteuea North), hvor de tilbyder konsultationer, ultralydstests og sundhedsuddannelse til lokale beboere, hvilket nok er nok så vigtigt.
 |
Et lægehold på en af de fjerntliggende øer.
Det er da vist præsidenten selv, der står i den hvide skjorte til venstre. |
På hjemmesiden China Medical Team er der masser af billeder fra en af de gratis konsultationer. Der er også billeder af en masse skolebørn. Hvad de laver der, ved jeg ikke, men de er da søde.
Men Kina er opmærksom på skolebørnene. Da en kinesisk delegation besøgte Kiribati i forbindelse med færdiggørelse af endnu en bro, benyttede de lejligheden til at besøge en skole, hvor de overbragte helt nye studiematerialer og sportsudstyr til skolen samt pakker fyldt med ris, madolie og andre daglige fornødenheder til lokale landsbyboere, som - som de skriver på Facebook for Kinas ambassade i Kiribati - en oprigtig gave som tegn på det vedvarende venskab mellem Kina og Kiribati.
I januar 2025 kom det til en krise mellem Kiribati og New Zealand.
Udenrigsminister i New Zealand, Winston Peters, skulle efter planen mødes med Maamau i Kiribati den 21. og 22. januar, men fik blot en uge før rejsen at vide, at at præsidenten og udenrigsministeren ikke længere var tilgængelige for at mødes med ham. Peters fandt dette skuffende, da besøget skulle være det første i over fem år af en newzealandsk minister til Kiribati og var resultatet af en månedlang indsats for at rejse dertil.
Kiribatis undervisningsminister, Alexander Teabo, fortalte, at Maamau havde planlagt en begivenhed 500 km fra Kiribatis hovedstad – ordinationen af en katolsk præst på præsidentens hjemø. Onotoa.
Det var en vigtig begivenhed - den første ordination i 45 år. Pastor Simon Samendra Mani MSC blev biskop over Kiribati og Nauru stift. Derfor overværede Hans Excellence Præsident David Adeang og 200 nauruindbyggere i begivenheden - ja endda også Kinas ambassadør i Kiribati, Zhou Limin.
 |
Bishop Simon Mani, Nauru President David Adeang
og Kiribatis Taneti Maamau |
Problemet var bare, at begivenheden allerede var blevet afholdt den 11.-12. januar, mere end en uge før Peters' planlagte besøg.
Men hele situationen er ret mudret.
Pacific News skrev under overskriften Opinion: "Desuden var den kinesiske ambassadør i Kiribati, selvom Peters ikke blev inviteret, til stede ved den førnævnte kirkebegivenhed. Hele prøvelsen repræsenterer Maamaus bestræbelser på at vende sit land væk fra Vesten og mod Kina."
Det fik straks Ruth Cross Kwansing (minister i Maamaus regering) til tasterne. Hun replicerede:
"Bortset fra at den kinesiske ambassadør ikke var til stede ved præstens ordinationsarrangement (i Onotoa), så var vores præsident på vej til Naurus uafhængighedsdag via et statsbesøg på Fiji på det tidspunkt, hvor DPM Winston ønskede at komme til Kiribati. Vi sætter pris på din interesse i vores elskede land, og for alle, der ønsker at skrive artikler om Hans Excellence Taneti Maamau og hans regering, inviterer vi dig venligst til at kontakte vores udenrigsanliggender for at faktatjekke detaljerne. Kam rabwa! Ti na bane n tekeraoi. 🇰🇮"
Ruth Cross Kwansing var blevet valgt ind i parlamentet i 2024 som uafhængig.
Hun havde støttet den forandring, Kiribati foretog i 2019, da landet skiftede støtte fra Taiwan til Kina. Hun bemærkede, at Kiribatis profil steg som følge heraf, og udtalte, at Kinas indflydelse ikke var et så stort problem i Kiribati, som den var for internationale observatører.
Hun blev rørt, har hun fortalt, da hun personligt mødte præsident Taaneti Maamau, og hun tilsluttede sig præsidentens Tobwaan Kiribati-parti.
Hun blev udnævnt til minister for kvinder, unge, sport og sociale anliggender.
 |
Ruth Cross Kwansing
|
Men en anden af Maamaus ministre havde jo meldt ud, at Maamau havde planlagt en begivenhed 500 km fra Kiribatis hovedstad – ordinationen af en katolsk præst på præsidentens hjemø. Onotoa på det tidspunkt, hvor den New Zealandske minister mente at have et aftalt møde med Maamau.
Så en noget forplumret situation.
New Zealand opfattede aflysningen som en "snub", hvilket dog blev benægtet af bl.a. parlamentsmedlem Ruth Cross Kwansing, som udtalte, at der var tale om en misforståelse snarere end en forsætslig fornærmelse.
"Snub" på engelsk oversættes bedst til dansk som at affeje, ignorere, afvise eller at forsmå.(som verbum). Som substantiv betyder det en afvisning eller irettesættelse. Det beskriver en bevidst kold eller uhøflig behandling af nogen.
- To snub someone: At ignorere/affærdige nogen.
- A clear snub: En klar afvisning / en kold skulder.
New Zealands opfattelse af aflysningen af mødet som en afvisning førte til, at New Zealand tog sin støtte til Kiribati op til revision. Det har nok også pikeret Winston Peters og New Zealand, at netop den kinesiske ambassadør var sammen med Maamau, på det tidspunkt han selv havde aftalt et møde med ham.
Omkring 10 % af Kiribatis udviklingsfinansiering det år kom fra New Zealand, som bidrog med 102 millioner newzealandske dollars (58 millioner dollars) mellem 2021 og 2024, viser officielle tal.
New Zealand advarede om, at "den diplomatiske strid kunne få bredere konsekvenser, herunder at påvirke New Zealands opholdsvisa for Kiribati-borgere og deltagelse i en populær sæsonbestemt arbejdsordning, der bringer arbejdere fra havebrug og vindyrkning i Stillehavet til New Zealand. New Zealand - hjemsted for store befolkningsgrupper af stillehavsbefolkninger - er et populært sted for folk fra ønationer at bo og arbejde."
Truslen fik Ruth Cross Kwansing at reagere. Hun udsendte en længere redegørelse, som du her får klip fra:
"Mens vicepræsidenten var forberedt på at modtage den newzealandske delegation, insisterede minister Winston tilsyneladende på at mødes med præsidenten selv, hvilket førte til aflysningen af hans rejse.
New Zealands annoncering af en bistandsgennemgang, inklusive en potentiel trussel mod den 2 millioner dollars finansierede RSE-ordning, har forståeligt nok forårsaget alvorlig bekymring i Kiribati. Det potentielle tab af finansiering til kritiske sektorer som sundhed, uddannelse, fiskeri, økonomisk udvikling og klimamodstandsdygtighed ville naturligvis have en ødelæggende indvirkning på vores befolkning.
Henvisningen til potentielle konsekvenser for I-Kiribati-arbejdere i New Zealand under RSE-ordningen er særligt bekymrende. Disse hårdtarbejdende individer bidrager betydeligt til New Zealands økonomi i en gensidigt fordelagtig ordning. Vi fortjener at blive behandlet med retfærdighed og respekt, ikke at blive brugt som våben til at skære i hjertet af det, der driver vores politiske motivationer: at forsørge vores folk, som forsørger vores børn.
Trods denne uheldige situation tror jeg, at dialog og forståelse, sammen med sandhed og kærlighed, vil sejre. I ånden af "effektivitet, inklusion, modstandsdygtighed og bæredygtighed", der opretholder New Zealands egne udviklingsprincipper, bør vi alle genoverveje dette problem med større ydmyghed og en forpligtelse til at løse sådanne misforståelser.
Som en newzealandskfødt, australsk-tuvaluansk I-Kiribati-politiker, der repræsenterer den største valgkreds i Kiribati, har jeg ingen stolthed eller ego og vil aldrig være for stolt til at tigge om behovene hos de mennesker, jeg tjener, som har sat deres lid til en regering, der ville sætte dem først."
En del mente, det var dumt af New Zealand at eskalere situationen. Det ville blot bringe Kiribati endnu tættere på Kina.
Allerede i januar 2026 blev det gode forhold mellem de to lande genoprettet. New Zealands udenrigsminister, Winston Peters, og Kiribatis vicepræsident, Dr. Teuea Toatu, underskrev i Tarawa en partnerskabserklæring, der fastlagde en ramme for samarbejdet fra 2026 til 2030. Dette var det første officielle besøg i Kiribati af en repræsentant for den newzealandske regering siden 2019 og siden det aflyste besøg i 2025 og det signalerede en direkte indsats for at genoptage båndene.
New Zealand annoncerede øget støtte til vandsikkerhed gennem Pacific Partnership for Atoll Water Security, forbedret sundhedsstøtte (mødre- og børnesundhed) og flere arbejdspladser til Kiribati-arbejdere i New Zealands anerkendte sæsonbestemte arbejdsgiverordning.
Under punkterne politisk dialog og fred og sikkerhed blev det tilkendegivet, at partnerskabet sigter mod at styrke båndene mellem de to lande, og Peters fremhævede behovet for "strategisk koordinering".- En tydelig adressering af Kinas stigende aktive tilstedeværelse fra Kina i Kiribati,
Vestligt orienterede lande - som New Zealand og Australien har ingen interesse i at kappe båndene til Kiribati og dermed åbne døren på fuld gab for Kina.
I 2022 havde Maamau trukket Kiribati ud af Pacific Islands Forum , da forummet valgte en polynesisk kandidat til generalsekretær i stedet for Maamaus foretrukne mikronesiske kandidat. Det blev af omverdenen set som et tilbageslag for Stillehavsregionalismen, da Kina øgede sin indflydelse i regionen, hvilket forstærkede geopolitiske spændinger. I 2023 vendte Kiribati (heldigvis) tilbage til forummet.
Dette skete, efter at Rabuka – premierminister i Fiji og formand for Pacific Islands Forum – havde aflagt et besøg i Kiribati, hvor den fijianske delegation afholdt en traditionel ceremoni, hvor de undskyldte over for Maamau.
"De traditionelle ceremonier med 'boka', 'isevusevu' og undskyldningen til befolkningen i den lille ønation var betydningsfulde i vores bestræbelser på at fremme regionalisme inden for vores Pacific vuvale [familie]," tweetede Rabuka sammen med billeder fra ceremonierne. "Vi søgte folkets tilgivelse for Fijis 'fortidens fejltagelser ved ikke at forene Pacific Islands Forum-familien'. Vi er med jer som jeres brødre og søstre, vi er med jer som ét folk i Stillehavet."
Angsten for kinesisk involvering i genopbygning af Kanton lufthavn lurer stadig.
I 2025 blev der taget satellitbilleder af landingsbanen på Kanton, som var foruroligende for US militær analytikere.
Ifølge en rapport fra Newsweek, der analyserede satellitbilleder af stedet, var der tydelige tegn på fornyet aktivitet i overensstemmelse med rehabilitering af infrastrukturen.
"Hvis rapporten er sand, kan dette give Beijing en luftbase på en utrolig strategisk beliggenhed mellem Nordamerika og New Zealand, hvilket potentielt giver Kinas militær langt større rækkevidde i en kritisk og stadig mere anspændt region," rapporterede The War Zone .
"Kanton ligger på tværs af store sejlruter, der forbinder USA med Australien og New Zealand samt Asien. Det ligger omkring 3.000 kilometer sydvest for Hawaii, hvor den amerikanske Indo-Pacific-kommando har hovedkvarter, hvilket er en del af den strategiske angst.
Hvis dens landingsbane moderniseres til militære standarder, kan den teoretisk set understøtte indsættelsen af jagerfly, maritime overvågningsdroner og logistiktransport, hvilket effektivt udvider Folkebefrielseshærens operationelle rækkevidde dybt ind i den "anden økæde," stod der i rapporten.
Se de indtegnede røde linjer på kortet herunder.
Begreberne første og anden økæde stammer fra amerikansk militærstrategi, der stammer tilbage fra den kolde krig, og bruges til at beskrive en række øgrupper i Stillehavet, der fungerer som en geopolitisk og militær bufferzone mellem det asiatiske fastland (primært Kina) og det åbne Stillehav.
Første økæde strækker sig fra Sydkorea, ned over Japan (Ryukyu-øerne), Taiwan og Filippinerne til Borneo. Taiwan betragtes som nøglen i denne kæde. Det er en forsvarslinje, der begrænser Kinas adgang til det åbne hav og fungerer som en platform for USA og allierede til at overvåge og inddæmme Kina.
Anden økæde er den næste forsvarslinje, der ligger længere mod øst i Stillehavet, centreret omkring Guam og Mariana-øerne. Denne kæde fungerer som en "back-up" forsvarslinje og en fremskudt base for USA, hvis den første økæde bliver brudt. Guam er en særlig central militær hub med betydelige luft- og flådestyrker.
"Kiribatis regering har konsekvent fastholdt, at projektet udelukkende har til formål at fremme turisme i den høje ende og forbedre forbindelserne mellem øerne. Imidlertid bemærker luftfartseksperter, at de logistiske omkostninger ved at støtte turismen på en så fjerntliggende atol, som er blottet for ferskvand og har en ubetydelig befolkning, gør den kommercielle levedygtighed tvivlsom uden betydelig statsstøtte. Denne uoverensstemmelse styrker vurderingen af, at stedets primære nytteværdi er strategisk. For luftfartssektoren understreger denne udvikling den stigende efterspørgsel efter langtrækkende maritime patruljefly og satellitovervågningsløsninger, i takt med at nationer kæmper for at opretholde domænebevidstheden over Stillehavets store vidder.
I takt med at Kina etablerer et potentielt logistisk knudepunkt på Kanton, bliver afstandens tyranni - engang den største beskyttelse for det amerikanske fastland og dets bagforsyningslinjer - gradvist udhulet."
Når det er sagt, er det nok på sin plads at nævne, at USA i og for sig er i gang med samme manøvre.
På Tinian Island, en del af det amerikanske territorium Nordmarianerne, er USA i gang med at reetablere North Field Airfield, et projekt anslået til næsten en halv milliard amerikanske dollars.
I marts 2023 landede en F-22 på Tinian Island. Den korte tilstedeværelse af dette femtegenerations jagerfly markerede begyndelsen på en genopblussen af luftvåbenoperationer fra dette lille stykke land 5.900 km vest for Hawaii. Selvom Tinian kun var 94 kvadratkilometer stort, spillede det en betydelig rolle i 2. verdenskrig som hjemsted for det amerikanske luftvåbens B-29-flåde og verdens største flyveplads – dens landingsbaner lancerede den første atombombning af Japan. Tinian’s North Field blev dog opgivet efter 2. verdenskrig. Flyvepladsens fire 2400 meter lange landingsbaner, sammen med dens infrastruktur til 40.000 mand, blev fuldstændigt dækket af jungle.
 |
Atombombegraven "nr. 1" på Tinian's North Field,
hvor Little Boy blev lastet ombord på Enola Gay og jeeps på en vej på Tinian. |
 |
| US soldater, der arbejder på renovering af Tinian Airstrip |
USA Military Channel har lagt en video op, med titlen
Den viser arbejdet med landingsbanerne.
Lidt skræmmende, synes jeg, så stille og roligt de får det til at se ud - især med den idylliske baggrundsmusik.
"En stor del af vores strategi det er at tage mange af Anden Verdenskrigs flyvepladser, som ærligt talt er overgroet af junglen, i brug igen, for der er stadig beton eller asfalt nedenunder," har General Kenneth S. Wilsbach, 24th Chief of Staff of the United States Air Force, udtalt.
"Vi bygger ikke superbaser nogen steder. Vi leder efter et sted at få noget brændstof og nogle våben, måske få en bid mad og tage en lur og derefter komme i luften igen."
Det er en del af Pentagons strategi om at åbne en række fleksible militærbaser, der kan operere uden for de større, veletablerede installationer i Japan, Sydkorea og det amerikanske ø-territorium Guam.
Tinian er ikke den eneste base fra Anden Verdenskrig, der bliver moderniseret: nye forsvarsbevillinger inkluderer også penge til byggeri på Basa Air Base i Filippinerne, "sammen med igangværende projekter" på Royal Australian Air Forces Darwin- og Tindal-baser, ifølge en PACAF-talsmand.
PACAF-talsmanden (talsmanden for Pacific Air Forces) er den officielle repræsentant for USA's luftvåben i Stillehavsregionen.
Den parallelle restaurering af infrastruktur fra 2. verdenskrig af begge supermagter signalerer en tilbagevenden til en spredt baseringsstrategi, kendt i amerikansk militærdoktrin som Agile Combat Employment.
Ikke langt væk viser satellitbilleder andre militære udviklinger - fra Kina, som har skabt kunstige øer blandt de diplomatisk omstridte Spratly-øer, der plejede at have sine egne luftbaser.
 |
| Kunstige skabt ø blandt Spratly-øerne |
 |
| Spratlyøerne med flag, som viser den de facto kontrollerende statsmagt (2008). |
Rapporten om Kinas reetablering af Kanton landingsbanen diskuterer fremtidige implikationer for sikkerheden i Stillehavet.
"For den internationale forsvarsindustri åbner militariseringen af det centrale Stillehav nye krav til modforanstaltninger, lige fra forbedrede signalefterretningskapaciteter (SIGINT) til missilforsvarssystemer, der er i stand til at dække spredte arkipelagiske territorier. Kanton Island-projektet fungerer som et stærkt symbol på den stigende konkurrence om indflydelse i Asien-Stillehavsområdet. Efterhånden som Beijing sikrer adgang til strategisk infrastruktur under dække af udviklingsbistand, vil vestlige allierede sandsynligvis fremskynde deres egne engagementsindsatser, hvilket fører til et overfyldt og i stigende grad militariseret maritimt område."
Og så lige et par idylliske billeder fra Tinian, for nu forlader vi det militære for et øjeblik.
Jeg fandt en oversigt over Australiens udviklingsbistand i Kiribati fra 2023 -2026
Det er ikke småbeløb de støtter med. Det har præsident Maamau åbenbart opnået at fastholde, da han valgte at anerkende Kina frem for Taiwan. Australiens bistand skal naturligvis (delvis) ses som forsøg på modvægt til Kinas indflydelse.
Den australske støtte gives inden for emnerne sundhed, , klima og katastrofemodstandsdygtighed, økonomisk genopretning og stabilitet
Under økonomisk genopretning nævnes f.eks. et East Micronesia Cable-projekt, der vil forbedre telekommunikationsforbindelserne på tværs af Kiribati, Nauru og Mikronesiens Forenede Stater, og bygge skoler, sundheds- og politiinfrastruktur.
Under stabilitet nævnes, at Australien støtter forbedringer af uddannelse, herunder ved at investere over 98 millioner dollars siden 2011 i at bygge nye, klimavenlige og formålstjenlige skoler. Vi leverer læreruddannelse og forbedrede læringsmiljøer for i-Kiribati-børn, herunder børn med handicap. Vi fortsætter med at arbejde med Kiribati for at styrke dets institutionelle rammer for lov og retfærdighed, herunder gennem partnerskab med Kiribati for at reducere forekomsten af kønsbaseret vold og forbedre indsatstjenesterne. Alle vores investeringer fokuserer på klimamodstandsdygtighed, er handicapinkluderende og imødekommer kvinders og pigers specifikke behov.
I lyset af den mulige udbygning af Kanton Lufthavn til militære formål og i lyset af Kiribatis aftale om kinesisk politi i Kiribati, har Australien især optimeret deres tilbud om støtte til Kiribati inden for politi og militær.
Der er ingen australsk polititilstedeværelse i Kiribati, men Canberra har lovet finansiering til et nyt politiradionetværk og en politikaserne. To australske maritime sikkerhedsrådgivere er baseret i landet for at støtte Kiribati's maritime politi i at drive og vedligeholde en patruljebåd, som Australien har doneret til landet. En anden patruljebåd forventes at ankomme næste år.
USA leverer også polititræning til Kiribati og har haft Kiribati's maritime politi ombord på et amerikansk kystvagtfartøj til en patrulje mod ulovligt fiskeri. Det var en del af et amerikansk ship-rider-program i Stillehavet, hvor skibspersonale udveksles mellem USA og partnerlande, hvor der ikke er nok fartøjer eller besætningsmedlemmer til at patruljere store maritime territorier.
I takt med at Australien søger at styrke sit forsvars- og udviklingssamarbejde med Kiribati midt i Kinas voksende indflydelse, er indførelsen af forbedrede militære træningsprogrammer blevet et fokuspunkt i dette strategiske partnerskab, som har til formål at imødegå det udviklende sikkerhedslandskab i Stillehavsregionen. Den australske regering har i samarbejde med sin newzealandske modpart finansieret en omfattende pakke, der har til formål at fremme effektivt militært beredskab blandt Kiribatis forsvarsstyrker. Disse programmer omfatter bl.a.:
- Avanceret patruljetræning for at forbedre den maritime sikkerhed langs Kiribatis store havgrænser.
- Situationsbevidsthedstræning for at forberede militært personel på forskellige trusler, herunder tvang fra eksterne aktører.
(Mere direkte møntet på Kina kunne det næppe udtrykkes end i sidste sætning. Det er næsten, som når Lars Løkken i dagens aktuelle situation siger, at han ikke offentligt vil sige, hvad han mener om Trump. Indirekte har han jo så gjort det.)
Denne fælles indsats markerer et betydeligt skift i sikkerhedsdynamikken i Stillehavsregionen, hvor Australien spiller en afgørende rolle i at sikre, at Kiribati forbliver en nøgleaktør i regional stabilitet midt i stigende konkurrence.
Et af de primære bekymringsområder er cybersikkerhed, hvor Kiribati er sårbart over for indtrængen, der ikke blot kan påvirke landets egne systemer, men også den bredere cybersikkerhedsarkitektur i Stillehavet. Australien har øget sin indsats gennem forskellige programmer, der sigter mod at forbedre cyberrobustheden i Kiribatis offentlige og private sektor.
Og således fik jeg mig forvildet ud i storpolitik med stormagternes evindelige luren på hinanden og deres initiativer for at bibeholde og endnu hellere udbygge deres magtpositioner, og jeg nåede stort set frem til dags dato.
Jeg har tidligere sammenlignet Kiribati under Anote Tong med den lille sympatiske østat Niue.
Kiribati under Maamau trækker mere i retning af Nauru.
Ligesom i Nauru har Maamaus regering også ønsker om at få åbnet op for dybhavsminedrift i samarbejde med Kina, hvillket de fleste lande finder dybt problematisk.
Måske er jeg for hård over for Maamau. Men jeg er jo afhængig af de kilder, jeg kan få adgang til. Og der er ingen tvivl om, at lande som Australien, New Zealand og USA er bekymrede over Maamaus politik og hans meget venskabelige forbindelser til Kina.
På nettet er Ruth Cross Kwansing stadig meget aktiv. Husker du hende - ministeren, der skiftede til Maamaus parti, da hun personligt mødte ham og blev udnævnt til minister for kvinder, unge, sport og sociale anliggender.
Hun optræder præsidentens våbenfører og i august 2025 udbasunerer regeringens store resultater.
Hun indleder endda med at citere Nelson Mandela.
"At
overvinde fattigdom er ikke en gestus af velgørenhed. Det er en
retfærdig handling. Det er beskyttelsen af en grundlæggende
menneskerettighed, retten til værdighed og et anstændigt liv."
Nelson Mandelas kraftfulde ord
giver dyb genklang og understreger betydningen af en historisk
præstation, som vi er begejstrede for at kunne dele fra Kiribati. Over 19.000 indbyggere i Kiribati er blevet
løftet ud af fattigdom. Denne monumentale indsats har ført til et fald i
den nationale fattigdomsrate på næsten 75 %, og ekstrem fattigdom er
effektivt elimineret på tværs af vores øer.
Hvad
betyder dette egentlig i Kiribati? Det demonstrerer et fundamentalt
skift i folks liv. Det betyder, at færre børn sulter eller går glip af
skole. Det betyder, at flere familier har adgang til rent vand,
elektricitet og transport. Vigtigst af alt betyder det, at flere
indbyggere i Kiribati, uanset hvor de bor, har de vitale ressourcer til
at leve med værdighed.
Dette er ikke et tilfældigt held i valgløfter. Det er et resultat af tro, beslutsomhed og ekstremt hårdt arbejde. Trods de enorme udfordinger fra COVID-19-pandemien og den globale økonomiske turbulens lever Kiribati op til de vigtigste prioriteter, der blev skitseret i vores 20-årige vision, hvilket har gjort Kirbati til et af de mest retfærdige samfund i Stillehavet."
Se hele hendes redegørelse her
Men hvad med oversvømmelserne, Ruth Kwansing? Hvem skal klare dem?
Er det Gud?
Det er det nok, for Ruth Kwansing er ligesom sin chef, præsidenten, stærkt troende.
Kwansing er født på New Zealand, 47 år, gift, har tre børn, er højt uddannet på forskellige universiteter i Australien.
Hun fremstår som noget af en en superwoman, med alt det, hun har nået og alt det, hun overkommer.
Cross Kwansing har haft konsulentstillinger i Kiribati, hvor hun har arbejdet med organisationer som Secretariat of the Pacific Regional Environment Programme (SPREP), Global Green Growth Institute og Millennium Challenge Corporation. Hun fungerede som leder af velfærd og selvhjulpenhed for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Kiribati og Marshalløerne. (Selvfølgelig det sidste, kan jeg ikke lade være med at tilføje.)
Hun har arbejdet med social indflydelse, iværksætteri, kapacitetsopbygning, vand- og sanitetsprojekter og bæredygtige udviklingsmuligheder. Cross Kwansing genoplivede Rotarys tilstedeværelse i Kiribati ved at etablere Rotary Club of Tarawa, er grundlægger af Tungaru Climate Alliance og In-Country Director for Kindling Kiribati – Small Business Development. [kilde mangler]
Ud over sit professionelle arbejde er Cross Kwansing aktivt involveret i lederskab i lokalsamfundet. Hun var præsident for Rotary Club of Tarawa og rådgiver for Tungaru Youth Action og Kiribati National Youth Council.
Hun har også siddet i bestyrelsen for flere organisationer, herunder Victorian Kiribati Association, Digital Women's Network og St Kilda Cycling Club.
I forbindelse med sin støtte til præsident Maamau, da han skiftede diplomatiske forbindelser fra Taiwan til Kina, bemærkede hun, at interessen i Stillehavsregionen genopblussede, og at Kiribatis profil steg som følge heraf, samt at Kinas indflydelse ikke er et så stort problem i Kiribati, som den er for internationale observatører.
Hun blev valgt til Parlamentet som en ud af 5 kvinder. Hun begrundede sin støtte til Maamaus skifte af diplomatiske forbindelser fra Taiwan til Kina med
Hendes stil er præget af hendes religiøse overbevisning og virker på mig nærmest patetisk.
Se hvad hun slog op forleden på sin fødselsdag 6. april:
𝗛𝗮𝗽𝗽𝘆 𝗕𝗶𝗿𝘁𝗵𝗱𝗮𝘆 𝘁𝗼 𝗠𝗲! ✨ 𝗕𝗹𝗲𝘀𝘀𝗲𝗱 𝗘𝗮𝘀𝘁𝗲𝗿 𝘁𝗼 𝗬𝗼𝘂! 🤍
Mit hjerte er fyldt med taknemmelighed for at fejre endnu et år af livet. Først og fremmest takker jeg Gud for hans velsignelser, beskyttelse og gaven af endnu et år til at tjene.
 |
Hvor mon det billede er taget -
med statuen på den høje søjle i baggrunden?
|
Jeg er fortsat ydmyg over at tjene i de givne kald og arbejde så hårdt som muligt for vores smukke nation Kiribati. Hver dag stræber jeg efter at lede med integritet og gøre mit bedste for at opfylde de ansvar, der er pålagt mig.
Jeg er dog også ufuldkommen og har begrænsninger for, hvor meget jeg kan gøre. Til min elskede vælger i TUC: I skal vide, at jeg gør alt, hvad jeg kan, for at holde mit løfte om at tjene jer godt. Hvis jeg nogensinde ikke lever op til jeres forventninger, undskylder jeg. Jeg er forpligtet til at lære, lytte og konstant forsøge at gøre det bedre. Jeg beder dagligt om, at vor himmelske Fader vil give mig visdom og styrke til at tjene jer mere effektivt.
S:å sent som i går kom der dette opslag:
𝐀𝐋𝐋 𝐆𝐋𝐎𝐑𝐘 𝐓𝐎 𝐆𝐎𝐃: 𝐀 𝐇𝐢𝐬𝐭𝐨𝐫𝐢𝐜 𝐖𝐢𝐧 𝐟𝐨𝐫 𝐊𝐢𝐫𝐢𝐛𝐚𝐭𝐢 𝐚𝐧𝐝 𝐭𝐡𝐞 𝐁𝐥𝐮𝐞 𝐏𝐚𝐜𝐢𝐟𝐢𝐜! 🇺🇳
Jeg er dybt beæret og fyldt med glæde over at kunne meddele, at Republikken Kiribati er blevet valgt til FN's Kommission for Kvinders Status (CSW) for perioden 2026-2030!
Og til præsidentens fødselsdag i september 2025:
(Den tager jeg altså lige på engelsk, hvor sproget lyder endnu mere floromvundet end på dansk.
Wishing a very happy 65th birthday to ara Beretitenti HE Taneti Maamau on this special milestone birthday!
It’s a great honour to be able to serve under HE’s leadership and vision. We are grateful for the wisdom, kindness and humility exemplified by our President, that guides the pillars and blessings of our nation towards greater peace and prosperity for all.
May we join together in our prayers for our beloved President, may he be blessed, strengthened and inspired by our good Lord in the tremendous calling and responsibility on his shoulders. May we continue to respect, support and appreciate the great sacrifice and love he gives to our nation and all our people.
Thank you ara Beretitenti ae ko karineaki, we love you!
Du fornemmer nok, hun irriterer mig en smule ;.)
Kwansing er begyndt at optræde på den internationale scene og er tilsynelandende præsidentens yndling.
Mit gæt er, at hun satser på at bliver Kiribatis næste (og første kvindelige) præsident i 2028. Vi får se.
Hvor går Kiribati hen - denne på overfladen så idylliske ø-nation ? 
.jpg)
.jpg)
.jpg)
