Krakow
besøgte vi i 2015 i den weekend, hvor
juleferien startede. Og på Rynek Glówny,
den største middelalderlige plads i Europa, 200 gange 300 meter, var der et hyggeligt julemarked, der fyldte en
stor del af pladsen.
Krakow var en af de 12 byer, der kom på Unescos allerførste Verdensarvliste i 1978.
Da vi var i Krakow, bevægede vi os stort set kun rundt i den gamle by, Stare Miasto, som er unik for de mange bevaringsværdige bygninger, og vi mærkede på ingen måde til, at vi faktisk befandt os i en storby med 700.000 indbyggere. Polens tredjestørste by. Krakow er en by i rivende vækst med mange internationale firmaer, og især rigtig mange it-firmaer. Byen kaldes også Europas Silicon Valley.
Hvor var det en fornøjelse at se, hvordan de passede på deres by. I en sidegade helt tæt på det store torv, opdagede vi pludselig en bygning / et lokale, hvor der var propfyldt med unge mennesker. Og da vi kiggede rigtig godt efter, kunne vi se, det var en McDonalds. Men der var ingen store plastic / neon-reklamer, der kunne skæmme de smukke bygninger og hele atmosfæren. Dejligt at se.
Da vi gik bare ganske få skridt uden for den gamle byport, Brama Floriańska, den eneste, der er tilbage, kom vi også til et kæmpestort, glitrende indkøbscenter med alle de kendte store brands.
Men kun glitrende indenfor. Udenfor var det meget diskret. De magtede virkelig at forene det gamle og det nye.
Jeg kunne ikke lade være med at sætte indkøbscenterets glitter sammen med kirkernes guld og glimmer og at se indkøbscenteret som vor tid moderne (af-)gudsdyrkelse.
Rundt om Rynek Glówny-torvet ligger mange smukke bygninger. En af dem er den markante Sukiennice, som stammer fra renæssancen.
Sukiennice betyder "Klædehallen" eller
"Manufakturhandlernes hus", og Sukiennice var engang knudepunktet for
en stor international handel.
I det 15. århundrede var Sukiennice stedet, hvor der blev handlet eksotiske varer fra Østen, som krydderier, silke, læder og voks, og det var ligeledes herfra, at eksporten af lokale varer som tekstiler, bly og salt fra Wieliczka saltmine blev formidlet.
I arkaderne til
det gamle klædehus er der nu restauranter og små souvenirbutikker. På 1. sal
ligger en fin kunstsamling, Det Nationale Kunstgalleri.
Men det allermest spændende: Under pladsen findes der et stort underjordisk museum med udgravninger og effekter fra Krakows historie. En rigtig spændende oplevelse. Vi var meget imponerede over kombinationen af de autentiske gamle udgravninger og den store brug af digital formidling.
Det var sjovt
at se det gamle kort, hvor Krakow var centrum for utallige handelsruter, og Danmark blot et lille vedhæng på randen af Centraleuropa.
Der er
altid sjovt at se kort, hvor verdens centrum er rykket i forhold til det, vi
som danskere som oftest ser. Desværre fik jeg ikke noteret, hvornår kortet er
fra.
Jeg vil tro, det er fra midten af 1200-tallet, hvor det store torv blev anlagt og handelen var på sit højeste og hvor de europæiske handelsveje krydsedes her.
Der er fundet romerske mønter i undergrunden af Krakow, og Krakow har også haft tidlige handelsforbindelser til den arabiske verden. Bynavnet nævnes for første gang på skrift af en handelsrejsende fra Cordoba, Ibrahim-Ibn-Iakub, i år 966 e.Kr., hvor Kraków omtales som et betydelig handelscenter.
Først gik vi i øvrigt forkert, da vi søgte dette underjordiske museum. I stedet forvildede vi os ind på en udstilling af mekaniske julehuse.
Figurerne bevægede sig, og øverst oppe kom små engle svævende ud fra tårnene.
Krakow er verdenskendt for sin særlige julekrybbetradition. Krybberne forbinder kristne motiver med folkesagn og -kunst samt en overdådig udsmykning i forskellige stilarter.
Dem
var der også en udstilling med, og det så ud som om skoler eller bydele
konkurrerede. Der var i al fald udråbt en vinder. Det var sjovt at se,
hvor meget man gjorde ud af disse.
Læs om forskellene på danske og polske juletraditioner her.
Når jeg tænker på vores besøg i Krakow, tænker jeg altid kun Krakow, aldrig Polen. Det er lidt mærkeligt.
I Krakow tænkte jeg, at det mindende mig om Wien – uden at jeg nogensinde har været i Wien.
Oppe på den store torveplads var der hestevogne som tilbød romantiske ture á la netop dem, man ser på billeder fra Wien, men vi faldt i stedet for en ung studerende, som tilbød en byrundtur i en lille golfvogn. Køretøjet var åbent, men med en gennemsigtig kaleche, der kunne tage vind og evt. regn. Og så blev vi udstyret med en audioguide. Meget smart. Undervejs stoppede vi op og kunne gøre helt korte besøg, og den unge studerende fortalte lidt ekstra. - Ved et par kirker, ved universitetet, ved Schindlers fabrik - den virkeligt eksisterende fabrik, som indgår i filmen Schindlers liste.
Bagefter gentog vi stort set turen til fods - i etaper. Det virkede rigtig godt – først med den korte præsentation og derefter vidste vi, hvor vi skulle gå hen og undersøge yderligere.
Byen har haft en meget omskiftelig historie.
I årene 1038 til 1596 var Krakow hovedstad i Kongeriget Polen, og helt frem til 1734 var den Polens kroningsby.
3 gange i 1200-tallet, i 1241, 1259 og 1287, blev Krakow angrebet af mongolernes Gyldne Horde. Det første angreb var særligt ødelæggende.
Fra det nordlige, højeste tårn af Mariakirken, som ligger i hjørnet af den store markedsplads, spilles hver time en trompetmelodi, som pludselig stopper. Den spilles til minde om en trompetist, der under sin vagt på toppen af tårnet pludselig så, at en mongolsk hær var på vej mod byen. Han blæste i trompeten for at advare byens borgere, men han blev ramt i halsen af en af tatarernes piler. Selv om han ikke nåede at spille melodien færdig, reddede han byen ved at ødelægge mongolernes overraskelsesplan og gav byens borgere tid til at gøre sig klar til kamp.
I 1312 fandt
et oprør sted. Krakows borgmester, der var af tysk/tjekkisk oprindelse ønskede at tilslutte sig det
bøhmiske kongerige. Den danske Dronning Dagmar kom i øvrigt fra Bøhmen - det nuværende Tjekkiet - da hun i 1205 blev forlovet med Valdemar Sejr.
Oprøret blev dog slået ned, og efterfølgende benyttede man en sprogtest for at fastslå, hvilke borgere der var ag tysk oprindelse. De blev testet, ved at de skulle udtale ord, der indeholdt polske ord, som var umulige at udtale rigtigt for tyskere, fordi det polske sprog indeholder særlige lyde, som er umulige at udtale for ikke-indfødte polakker.
I Krakow ønskede man at
finde frem til indbyggere fra Silisien, Tyskland og Tjekkiet, fordi det særligt var disse grupper, der havde sluttet op om borgmesterens oprør.
Alle over 7 år, der ikke kunne udtale ordene Soczewica, koło, miele, młyn, blev smidt ud af Krakow, fik konfiskeret deres ejendom eller blev endda henrettet.
På nettet kan man finde en liste over, hvilke lande, der har benyttet sådanne sprogtests/udtaletests til at finde frem til indbyggere, der er kommet andetstedsfra. Sådanne ord kaldes shibboleths.
I 1333 blev Kasimir lll kronet til Polens konge. Han fik stor betydning for byens udvikling.
I hans tid blev flere af byens vigtigste seværdigheder opført eller ombygget, blandt andet flere kirker, markedshallen og slottet på Wawel. Kasimirs største bedrift blev imidlertid grundlæggelsen af byens universitet, som er et af Europas ældste og mest velrenommerede. Han oprettede også to nye byer, Kazimierz og Kleparz, lige uden for Krakow. Dem vender jeg tilbage til.
Som hovedstad i det forenede Polen-Litauen blomstrede og udviklede byen sig i 15. og især 16. århundrede. Her virkede mange fremtrædende humanister, videnskabsmænd og kunstnere fra Italien, Tyskland og andre stater. Fra denne tid stammer et stort antal renæssancebygninger og -kunstværker.
Ved universitetet studerede blandt andet Nicolaus Kopernikus, og den store skulptør Veit Stoß udformede altertavlen i Mariakirken.
Denne altertavle er verdensberømt som en af de største træskårne og forgyldte altertavler. Under 2. verdenskrig blev den demonteret og skjult, men alligevel fundet af nazisterne, som bragte den til Nürnberg. Her blev den genfundet efter krigen. Den blev restaureret og genopsat i Mariakirken i 1957.
I 1586 blev den polske residens flyttet til Warszawa. Det betød en nedgangsperiode for Krakow.
Det 17. århundrede var præget af den svenske invasion og den sorte død, som krævede 20.000 døde.
I 1772 invaderede
østrigske, russiske og preusiske styrker landet - og dermed Krakow. Det førte til
opdeling af landet, og Krakow blev en
del af den østrigske provins Galicien.
Takket være Napoleon opnåede byen en årrække fra 1809 til 1846 semi-selvstændighed, før den igen blev absorberet af Østrig, som sløjfede bymuren og kun beholdt en lille stykke mur med en enkelt byport, Florianska porten.
Området, hvor bymuren lå, er nu en dejlig park, der går hele vejen rundt om den gamle bymidte.
Wawelslottet og Wawelkatedralen er et kæmpestort kompleks.
De første bebyggelser på Wawelhøjen stammer fra 4. århundrede, og den første Wawelkatedral er fra 1020. Wawelslottet indgår som en vigtig del af Krakows historie. Der er blevet tilbygget og ombygget ad flere omgange, og en del af komplekset udgør en af Polens smukkeste renæssancebygninger.
Under 2. verdenskrig indlogerede den tyske generalsekretær Hans Frank sig med sin hustru og fem børn på det gamle kongeslot. Det fortælles, at Franks hustru, Brigitte Herbst, foretog regelmæssige besøg i ghettoen for at købe pelse og smykker billigt af de desperate jøder, og Hans Frank konfiskerede kunst fra de polske museer. Blandt andet overtog han det verdensberømte Leonardo da Vinci maleri, "Dame med hermelin" og lod det hænge i sit private kontor på Wawel-slottet.
I 1961 blev alle genstande, som var blevet plyndret af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig tilbageleveret, sådan at slottet nu nok en gang fremstår som Polens kulturelle centrum.
Det måtte vi naturligvis også besøge. Det var helt
overvældende. Først gik vi selv rundt i 1 1/2 time, og derefter var vi på
en guidet tur på en time. Sal efter sal -
hele slottet var bare fyldt med alt. Møbler, tæpper, våben ...
Særlig stolt blev de imponerende kongelige gemakker med nogle flamske gobeliner fra 15- og 16-hundredtallet fremvist, og vi så også Leonardo da Vincis pragtværk "Dame med Hermelin".
På museet var der desværre totalt fotoforbud, og museet er heller ikke særlig gavmild mht. at lægge billeder på nettet, så al dets pragt kan jeg ikke gengive. Men et berømt navngivet da Vinci-maleri kan jeg da finde på nettet.
På vores byrundtur havde vi været ude i Kazimierz – den ene af de to byer, som Kazimir grundlagde - og her tog vi ud igen på egen hånd. I Krakow har de et effektivt og moderne sporvognssystem, så det var nemt at finde herud.
Polen har gennem tiderne haft en meget tolerant holdning til folks religion, og mange jøder er derfor søgt Polen - og også til Krakow. I 1495 fandt der imidlertid nogle pogromer sted, hvor jøderne blev drevet ud af Krakow, og de bosatte sig nu ude i Kazimierz.
Jeg ved ikke helt, hvad der var årsag til pogromerne i Krakow – om der var en forbindelse til de pogromer, som Kong Ferdinand og Dronning Isabella iværksatte i årene efter 1492. Men de spanske forfølgelser førte i al fald til, at en del spanske jøder søgte til Kazimierz i lighed med tjekkiske, tyske, italienske og andre jøder. Disse migranter medførte økonomiske midler, der forklarer, hvordan der her hurtigt kunne bygges hele tre synagoger.
Migranterne tilførte en international atmosfære, og i midten af 1500-tallet var Kazimierz et vigtigt centrum for intellektuelt og kulturelt jødisk liv, hvis indflydelse nåede langt ud over Polens grænser.
I 1558 kom den jødiske bosættelse og rådgivere i Kazimierz til beslutningen om at adskille den jødiske bosættelse fra den kristne ved at bygge en mur, og derfor blev Kazimierz en separat by, den såkaldte "Oppidum Iudaeorum". Den jødiske ghetto steg til den dobbelte størrelse.
I 1791 mistede Kazimierz sin status som separat by, og i 1822 blev muren revet ned. Det betød, at en stor del af det jødisk-intellektuelle liv flyttede til nye områder, eksempelvis Podgorze, og også de rigere jødiske familier flyttede ud af de proppede gader i den østlige del af Kazimierz, så Kazimierz efterhånden blev til en typisk østeuropæisk "Schtetl", der til sidst blev beboet af fattige og ortodokse jøder.
Frem til
1930'erne var der i Krakow 120 officielt registrerede synagoger, og
op til 2. verdenskrig udgjorde 65.000 jøder op mod 25 % af Krakow indbyggere.
Vi valgte ikke at besøge Schindlermuseet, som vi blot var stoppet op udenfor på byrundturen. I stedet gik vi efter Remuh Synagogen og slentrede ellers bare rundt på torvet og i de stille gader. Der herskede en lidt trist, vemodig stemning, syntes vi.
En del af kvarteret
er nu blevet et hipt område med mange gallerier, cafeer og musiksteder, der annoncerer med den særlige jødiske Klezmer-musik.
Jeg ledte efter en bestemt cafe, Mleczarnia, jeg havde set omtalt i en guide. Og vi fandt den.
Jeg
ved ikke, om vi oplevede den som specielt jødisk, men det var en oplevelse at spise en ganske let frokost her. Som at sidde i en privat stue med de gamle træborde dækket med de fineste kniplede, hvide lyseduge. - Og meget stilfærdige gæster.
Men faktisk også lidt ubehageligt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor mange af menneskene på de mange familiebilleder mon havde overlevet 2. verdenskrig?
Alle de restauranter, vi besøgte, var meget gammeldags, og maden var solid og billig.
På Europa smagte vi den berømte suppe, der serveres i en spiselig bolle.
Indretningen var lidt fin-de-siecle.
Også en anden restaurant havde jeg læst om og besluttet, at den måtte vi bestemt besøge, nemlig Polens ældste restaurant, Wiersynek, som har eksisteret som restaurant siden 1364, da Kazimir den Store i forbindelse med nogle fredsforhandlinger inviterede alle Europas konger, bl.a. Valdemar Atterdag, til fest her.
Siden har bl.a. Steven Spielberg, Kate Moss og Fidel Castro spist her. Så det måtte vi da også. Turde vi gå ind så fint et sted? Jo, vi troppede op i vore støvler og varme overtøj, og vi blev godt modtaget og fik et godt bord med udsigt over til Rynek Glówny-pladsen.
Og priserne var jo som sagt små overalt i Krakow.
Kaffen tog vi bagefter nede på pladsen i et telt med varmekanoner og masser af julebelysning, og vi sluttede aftenen helt af med diverse smagsprøver og en grogg ude på julemarkedet på pladsen.
Endnu billigere – meget billigere – blev det dagen efter, da vi gik rundt i kvarteret omkring universitetet.
Collegium
Maius er den ældste bygning af Uniwersytet Jagiellonski fra 1364. Her, hvor
Kopernikus studerede, kan man se verdens første globus med Amerika indtegnet. Vi var dog ikke inde på Universitetet. Der skulle ellers være en spændende rundvisning. Men der var et par timer til næste rundvisning, og det var lidt længe at vente. Man kan jo heller ikke nå alt.
Vi var dog så heldige at komme lige klokken 12, så vi fik en fin lille melodi med fra tårnuret.
Men så var det jo spisetid, og vi valgte at gå ind i noget, der lignede en studentercafe.
Her fik vi både suppe og kylling med ris, grøntsager og coleslaw salat - nåh nej, de havde ikke mere ris, så det blev pommes frites i stedet for risene + en cola, alt sammen for under 30 kr.
Og en morsom oplevelse fik vi med, da en polsk familie bestående af mor, far og to børn spurgte, om de måtte sætte sig ved vores bord. Det gav en spændende snak om, hvordan især manden, der var noget i retning af it-ingeniør, tror jeg, oplevede livet med lave lønninger og besvær med at få det til at løbe rundt.
Jeg kan se, at jeg har indsat rigtig mange billeder fra de små spisesteder, vi fandt. Der findes givetvis masser af moderne restauranter i Krakow. Men alle dem, vi besøgte, var i gammel stil og alle med masser af fotos på væggene, og vi mødte her noget, der var så helt anderledes end det, vi normalt støder på. Noget, som for os virkelig kendetegnede det gamle Krakow.
Dog med Wiersynek- restauranten som undtagelse. Den var grandiøs, og de lidt tunge polske retter havde fået et moderne touch.
Stor var vores glæde, da vi stødte på denne boghandel - fyldt med mennesker og med et sofaarrangement i bunden af butikken, hvor en lille familie sad og læste.
Da weekenden i Krakow var ved at være til ende, skulle vi med et sen-eftermiddag/tidlig-aften fly. Da vi havde ventet nogen tid, kom der meddelelse om, at på grund af den tykke tåge kunne ingen fly lette. Vi blev forsynet med mad- og taxa-vouchers og blev kørt ud til et moderne hotel lidt uden for den gamle by med besked om, at vi først kunne flyve næste dag ved samme tid.
Så det gav os lige en ekstra dag. Det var strålende solskin, og vi benyttede dagen til at slentre rundt nede ved Wislafloden og oplevede her en helt andet by . Så det var vi sådan set heldige med.
En enkelt kirke mere fandt vi da også.
Vi tog ud i lufthavnen i god tid og ventede – og ventede – og undrede os over, at vores fly ikke snart blev annonceret på afgangsskærmene. ”Det er da forhåbentlig ikke aflyst igen,” sagde Ib, mest for sjov.
Men det var det / blev det. Denne gang på grund af nogle tekniske radioproblemer i lufthavnen i Frankfurt. Vi fløj med Lufthansa med mellemlanding i Frankfurt. Så var det tilbage til et nyt hotel med gratis bespisning og overnatning. Denne gang kunne vi dog komme med et tidligt formiddagsfly næste dag, så det blev kun til mad og overnatning.
Under andre omstændigheder ville vi nok være blevet frustreret over forsinkelserne. Men vi havde ikke noget, vi skulle nå. Ikke noget med at stresse over, hvordan vi fik givet besked til arbejdsgivere. Det var juleferie. Både gaver og julemad var indkøbt. Så vi havde jo tid nok. Joh, vi stressede en smule over katten i kattepensionen, men satsede på forståelse, og vi syntes faktisk bare, det var lidt sjovt.
Efterfølgende fik vi en klækkelig kompensation, fordi vi kom SÅ mange timer for sent hjem. Flyrejsen blev mere end betalt.
Det var jo sidste weekend før jul. Så vi så mange juletræer. Her kommer en kavalkade.
Ovenfor nævnte jeg, at når jeg tænker på turen til Krakow, tænker jeg altid, at vi var i Krakow – og ikke Polen.
Og det er faktisk først nu, hvor jeg skriver om turen, at det er gået op for mig, hvilken stormagt Polen engang har været, og hvor spændende en person Kasimir lll var – næsten som vores egen Chr. 9., der kaldes Europas svigerfar.
Om de to ting kan du snart læse i blogindlægget:
Om Kasimir lll og Polens storhedstid 1
hvor det også er lykkedes mig at finde nogle ganske få tidlige forbindelser til Danmark.
