Men er det også svaret på, hvorfor jeg finder så mange flere LÆKRE fagbøger for børn på engelsk?
Det vil jeg fundere over i dette indlæg.
Oprindelig ville jeg have brugt formuleringen engelske fagbøger, men det viste sig at være en dårlig formulering. Det vil du se lidt senere.
I vinters, da jeg skrev om Kinas historie, blev jeg meget begejstret for en bog om Zheng He.
Bogen benytter sig af stregtegninger og minder om en tegneserie og teksten – dialogen – er indimellem lige lovlig frisk og ude af trit med den historiske tid. Men det trick benyttes til at fortælle et indhold, der virkelig er bund i.
I mange af de nyere danske skønlitterære bøger ses det samme. Masser af stregtegninger, så bogen næsten fremstår som en tegneserie og med et superenkelt overfriskt sprog. Men her fungerer det ikke – når indholdet – historien - er intetsigende faldenpåhalen komik – og slet ikke, når man også betænker, at litteraturlæsningen også gerne skulle formidle et varieret sprog og udvikle elevernes ordforråd og sprog. I den udgave bliver bøgerne blot et lokkemiddel til læsning – og både form og indhold bliver tilsyneladende ligegyldig. Hvor meget er læsningen så næsten værd? Jo, siger mange. Eleverne bliver vant til at læse, kommer til at kunne lide det. Men den køber jeg ikke. For jeg har tværtimod set – alt for ofte – at eleverne bliver fastholdt i den type og aldrig når videre til bøger med mere gods i – indholdsmæssigt og formmæssigt, og udover at sådanne bøger forsømmer at åbne en ny og ukendt verden op, forsømmer at vise et nuanceret billede, så fastholder det dem også i et fattigt sprog.
Nå, det var min sædvanlige kæphest.
Men tilbage til de gode engelskesprogede fagbøger.
Som eksemplet med Zheng He-bogen viser, så er det jo ikke en tung fagbog, der indlærer fagudtryk og videnskabelige termer. Det er mere en fortællende bog - det nærmer sig skønlitteraturens måde at fortælle på, men fortælling om et historisk-fagligt stof. Det bygger på korrekt faglig viden og illustrationerne tilstræber at gengive på et historisk korrekt grundlag. Bringer viden om en ukendt verden på en lettilgængelig og for små poder spiselig facon.
Bogen om Zheng He er del af en "Inspiring People" serie, der f.eks. dækker Helen Keller, Florence Nightingale, Li Shizhen, Galilei, Mozart... Serien udgives af Tuttles Publishing, som faktisk er hjemmehørende i Singapore. En anden serie, som de også udgiver er Life Science, som på samme lettilgængelige og fortællende facon formidler viden om verden til børn.
Nu til en bog, som jeg er endnu mere begejstret for. Den utrolige historie om den kinesiske mur, som er oversat fra - ja, jeg skulle lige til at skrive den engelske udgave - men ak, bogen er faktisk udgivet på et amerikansk forlag, Scholastics - og heldigvis nu udgivet på dansk af forlaget Straarup.
Fordi denne lille bog på 30 sider plus 2 sider med ordforklaringer - fortæller alt det, jeg ved om kejser Qin - og så lige lidt mere.
Tænk engang at få det serveret så let og indbydende. Humoristisk, men 100 % på faglig grund.
Om kejserens jagt på udødelighed og den uåbnede grav
Om den kinesiske mur
Den historie havde jeg ikke hørt før.
Bogen kommer ind på mange flere emner som f.eks. Xiognufolket, Konfutses lære og bøndernes forarmelse og slavegørelse. Men jeg kan jo ikke indsætte hele bogen, selv om det er i reklameøjemed :-)
Tegningerne fik mig for øvrigt til at huske Sussi Bechs tegneserie om Nofret, den kretensisk prinsesse ved det egyptiske hof, som udkom på Interpresse helt tilbage i midt/slut 1980-erne. Der var også noget på spil - mere end bare underholdning.
Tegneserier som Tintin, Asterix og selv Anders And-jumbobøgerne kom på samme måde virtuelt rundt i verden og gav faktisk mere kulturgeografisk viden om verden end nogle af nutidens "fagbøger".
Den utrolige historie om den kinesiske mur er skrevet af Jacqueline Morley og er tegnet af David Antram.
Der er udgivet en lind strøm af "You wouldn't want to be... "- bøger med forskellige forfattere - alt efter hvem der har faglig viden på området, men alle tegnet af David Antram. You wouldn't want to be a/an Athlete in Ancient Greece, Aztee Sacrifice, Sumerian Slave, Roman Gladiator, Polar Explorer, In the Trenches of World War One, In the Great Fire of London....
Derudover findes serien You wouldn't want to work on eksempelvis the railroad, on Brooklyn Bridge ... , og serien You wouldn't want to be without eksempelvis Immunisation, Toilets, Gravity , Books ...
Helt fantastisk. Sjov og ballade, men på et 100 % fagligt grundlag.
Udgiveren Scholastics er i øvrigt amerikansk - ikke engelsk som jeg ellers var sikker på.
Heldigvis er der danske forlag, der har øje for de kvalitetsprægede engelsksprogede udgivelser. Og det er grunden til, at jeg øverst i dette blogindlæg kunne indsætte forsiden af bogen om kejser Qin og den kinesiske mur med en dansk titel.
Forlaget Straarup og &, hjemmehørende i Århus, har nemlig fået oversat og udgivet flere af seriens titler. Stor ros for det. Men forlaget har også udgivet egne bøger, som går en lillebitte smule i samme retning, med serien WOW - Vild viden. Nogle af titlerne er Jordens mystiske steder, Jordens fantastiske bygninger, Jordens forsvundne skatte, Jordens uhyggeligste væsener - om fabeldyr.
De helt store forlag har opnået en næsten monopolagtige stilling på markedet for undervisningsmidler - også inden for bibliotekets tilbud til elevernes individuelle frilæsning, hvor Bookbites har ført sig aggressivt frem, og mange kommuner har ladet sig besnære. En katastrofe i mine øjne, da du med Bookbites køber adgang til revl og krat tilsyneladende uden nogen særlig form for kvalitetsvurdering.
(Tidligere har nogle forlag forsøgt sig med at tilbyde skolebibliotekerne næsten gratis bøger. Bøger, som vi ud fra bestemte kvalitetskrav alligevel har afvist.)
Jeg vil håbe, at de store forlag, som har midlerne til at søsætte en hel platform, at de - ligesom små forlag som f.eks. Straarup og ABC - vil skæve til de inspirerende engelsksprogede fagbøger for børn.
Med blot et enkelt opslag eller to præsenteres de enkelte steder eller fænomener. Det er også noget, der åbner verden op. Jeg bryder mig egentlig ikke om titlerne eller forsiderne, men de skønnes nok nødvendige for at fange børnenes interesse, hvis de selv skal låne bøgerne.
Herunder opslag om Stonehenge, Påskeøerne, Katakomberne i Parie og de irske dværge, Leprechauns, Kronos og islandske gengangere, Draugerne.
På biblioteket har jeg brugt dem på den måde, at jeg har delt bøgerne op, og hver elev har fået til opgave at søge yderligere oplysninger om det tildelte sted eller fænomen og herefter præsentere det for resten af klassen.
Det har været nogle spændende timer, synes ikke bare jeg, men også eleverne.
Og så tilbage til mit spørgsmål: Hvorfor finder jeg så mange flere LÆKRE fagbøger for børn på engelsk end på dansk? Er det enkle svar det, at det engelske sprogområde er så enormt?
Ja, det er det vel for en stor del.
Når sprogområdet er så enormt, vil der udkomme så meget mere, og diversiteten vil være stor. Men det kan ikke være hele forklaringen. Der udkommer sikkert også kedelige engelsksprogede fagbøger for børn, men det er de lækre, jeg får øje på?
Forskellen mellem danske og mange af de engelsksprogede fagbøger for børn ligger for mig at se i høj grad i valg af indhold. Hvor stort udsynet er. Hvad man gerne vil præsentere børnene for.
I DK udgives der konstant og i massevis af fagbøger om de samme små søde kaniner, heste, hunde, katte sammen med bøger om lastbiler, kampvogne og våben. Hertil kommer en nyere tendens til udgivelse af idolbøger om sportsstjerner og musikere, om skønhed og mode.... Bøger vi tidligere ville benævne kiosklitteratur. Nu indkøbes de som faglitteratur.
Ja, ja. Jeg ved godt, at det her en grov generalisering. Men læs nu videre alligevel.
Emnerne vælges ud fra, hvad man ved, at børnene/eleverne i forvejen er interesserede i og godt vil læse om. Det er jo vigtigt at læse – så mange skoler køber tilsyneladende de mest lettilgængelige bøger, og forlagene indretter sig efter salget – eller hvad?
Burde vi ikke være lidt mere ambitiøse?
Burde vi ikke tilbyde eleverne en læsning, der sætter barren lidt højere? Tilbyde en læsning, der udvider horisonten og giver lidt mere vidtfavnende viden om verden?
Jeg har tidligere rost forlaget ABC for deres lette fagbøger. En serie, hvor hver bog omhandler en dansk eventyrer eller opdagelsesrejsende - kendt eller ukendt. Skrevet af Kåre Bluitgen og Nils Hartmann. Små bøger på 50-60 sider med mange illustrationer.
Jeg har selv brugt dem på den måde, at eleverne i dansk har fået hver (eller rettere to og to) deres eventyrer, og opgaven har været at forberede en fremlæggelse herom.
Igen blev det nogle spændende timer, syntes både lærer og elever, hvor vi kom rundt i verden og i forskellige årstal.
Men hvis forlagene skal vove at satse på sådanne mere kulturformidlende udgivelser, kræver det jo, at bøgerne bliver købt.
Jeg er bange for, jeg næsten var den eneste i Kolding Kommune, der købte hele denne serie.
Det skal siges, at om de store kendte opdagelsesrejsende har vi mange rigtig fine, men gamle fagbøger - alle oversat fra engelsk.
Så jeg gentager mit spørgsmål: Burde vi ikke - generelt - tilbyde eleverne en læsning, der sætter barren lidt højere? Tilbyde læsning, der udvider horisonten og giver lidt mere viden om verden?
Med Folkeskolereformen og med de bindende Fælles Mål, der blev opstillet i forbindelse med reformen, må man sige, at lovgiverne i realiteten har svaret nej til det spørgsmål.
I Fælles Mål er viden helt forsvundet til fordel for proces og kompetencer. Jo, der står noget om viden – men det er så viden om, hvordan man gør noget. Der er stort set ingen krav til faktuel viden.
Det er vel sket bl.a. i erkendelse af, at mængden af viden - og tilgængeligheden af viden - er blevet så stor, at det kan forekomme umuligt - eller ligefrem ligegyldigt - at udvælge. Jeg finder dog, at man i de humanistiske kulturbærende fag burde kunne udpege i hvert fald eksempler på en grundlæggende basisviden - en basisviden, som også ville gøre det meget nemmere selv at søge videre - opsøge mere viden om verden. Der findes dog - i min optik - en viden, der definerer vores verden og verdensudvikling - rundt omkring i hele verden - mere end mode og skønhed, sports- og musikidoler, selv om disse naturligvis også fortæller noget om vores verden - og måske netop noget om, hvor den er på vej hen. Jeg synes, vi skal have fortiden med.
For ganske få år siden – lige før reformen – havde vi litteraturkanon, historiekanon, kulturkanon osv. Altså krav om et bestemt indhold, der bl.a. skulle indgå i undervisningen
Måske var det for meget, men det var dog et tydeligt signal om, at der var noget viden, der var vigtigere end andet.
Med få undtagelser er det nu blevet helt frit valg mht. hvilken konkret viden man underviser i, eller hvilke emneområder man vælger at arbejde med, blot eleverne får mulighed for at udvikle deres kompetencer.
Men samtidig er der sket en bevægelse den modsatte vej. For med kommunernes stigende indkøb af digitale platforme - og med deraf følgende færre penge til indkøb af bøger - så ensrettes undervisningens indhold, det man kan kalde undervisningens genstand, dvs. det man undersøger - sig efterhånden til det indhold, et enkelt forlag har udvalgt. Når en kommune centralt indkøber alle Gyldendals platforme, så reduceres midlerne til øvrige indkøb, og skolerne har ikke penge til at købe andre.
