For nylig læste jeg en artikel om Mette Ehlers Mikkelsen, den første danske kvinde, der har besøgt samtlige verdens lande. Fascinerende!
Det løb er kørt for mig. Der er nu også adskillige lande, jeg ikke har lyst til at besøge. Men artiklen fik alligevel geografen til at blusse op i mig.
Når jeg vil træne min hukommelse, øver jeg mig i at huske verdens lande - tager dem forbogstav for forbogstav. 11 lande starter med n - herunder Niue og Nauru, som vi bestemt ikke lærte noget om, da jeg havde geografi på seminariet. De er nogle af de fjernest-liggende og mindste lande - små østater langt ude i Oceanien. Øststater hvoraf mange er truet af udslettelse pga. klimaændringer og deraf følgende havstigninger.
Jeg fik lyst til at læse om dem og blev forbavset over, hvor meget jeg kunne finde på nettet - især om Niue.
Niue ligger i Polynesien. Nauru ligger i Mikronesien. Afstanden mellem dem er knap 3.300 km.
De to stater har en del lighedspunkter, men også store forskelle. Efterhånden som jeg dykkede ned i materiale om de to ø-stater, blev det klart, at det er de helt grundlæggende værdier, der adskiller dem.
 |
Men som det fremgår af ovenstående, så snyder kortene omkring størrelsen.
Niues diameter er 18 km. Naurus bare et par km. Naurus' omkreds er 10 km, så man kan komme rundt om hele øen på 15 minutter.
 |
| En strand på Nauru, som jeg forventer det på en Stillehavsø. |
Niues stejle kalkstensklipper derimod når helt ud til kysten, og adgangen derud sker ad lidt besværlige vandrestier.
Hverken Niue eller Naurus har floder eller søer. Begge samler regnvand, men Nauru må importere vand, mens Niue klarer sig fint med regnvand og underjordiske vandbassiner.
Nu først om Niue.
Niue kaldes ofte Polynesiens klippe. James Cook kaldte den Savage Island. På indbyggernes sprog betyder Niue Beware the Coconut.
Niue blev befolket i 900-tallet af søfarere fra Samoa. I 1500-tallet antager man, at krigere fra Tonga også slog sig ned på øen. I 1774 opdagede James Cook øen, men han blev angrebet og drevet væk af øens spydkastende øboere med, hvad han troede var blod omkring munden, men som faktisk var et rødt plantefarvestof fra røde bananer.
I 1887 bad Niues høvdinge og herskere i et brev til dronning Victoria hende om at "række din mægtige hånd ud mod os, så Niue kan gemme sig der og være i sikkerhed. Vi overlader det til jer at gøre, som det synes bedst for jer. Hvis I sender Storbritanniens flag, er det godt; eller hvis I sender en kommissær til at bo iblandt os, vil det være godt".
Niue frygtede "blackbirders" - "who were mostly from the Empire," tilføjer speakeren på den video, der fortalte historien.
"Blackbirders" refererer til personer, der i det 19. og tidlige 20. århundrede lokkede eller kidnappede Stillehavsøboere ("Kanakas") til tvangsarbejde på sukker- og bomuldsplantager i Queensland, Australien, Fiji og andre steder.
Briterne tog i første omgang ikke imod tilbuddet om at overtage øen. I oktober 1900 blev et britisk protektorat alligevel erklæret, men det blev kortvarigt.
 |
Richard Seddon and the King of Niue with flag |
 år |
| Flaghejsning år 1900 |
Niue blev bragt inden for New Zealands grænser den 11. juni 1901 ved den samme ordre og proklamation som Cookøerne.
På grund af Niues isolation og manglende kommunikation med omverdenen tog det fem uger, før nyheden om udbruddet af 1. verdenskrig nåede Niue. Men inden for to dage efter nyheden om krigen indsamlede niueanere £ 165 til New Zealands Røde Kors , og mange niueanere meldte sig frivilligt til at kæmpe.
I begyndelsen af krigen var det britiske imperium ikke villig til at acceptere indfødte rekrutter, men 1915 fik indfødte lov til at hverve sig og tjene i hæren. men New Zealand accepterede kun et antal på antal på 150.
De niuanske frivillige startede deres træning i på hjemøen og blev derefter sendt til Narrow Neck militærtræningslejr i Auckland , hvor de blev trænet i at håndtere våben og bygge skyttegrave. For mange af niueanerne var det første gang, de forlod deres ø. Et flertal af de niueaniske frivillige talte heller ikke engelsk, hvilket førte til en enorm sprogbarriere mellem de newzealandske officerer og de niueaniske mænd. Sprogbarrieren var dog ikke det eneste problem, som niueanerne stod over for. Mange af dem havde aldrig båret støvler eller uniformer og fandt dem ubehagelige, hvilket gjorde marcher vanskelige for niueanerne.
Mad var et andet problem. Den kost, der blev påtvunget niueanerne, var svær at tilpasse sig og passede ikke til deres fødevareforbrug før krigen. Dette førte i sidste ende til, at officererne ændrede kosten til at omfatte mere fisk og frugt.
Deres største udfordring var dog klimaet . Mange niueanere var ikke vant til den kulde, de havde oplevet i Narrow Neck, og én døde angiveligt af kulde.
Den 5. februar 1916 afsejlede niueanerne fra Auckland. Da de nærmede sig Egypten , hvor de skulle indsættes, opstod der et udbrud af mæslinger , og mange af niueanerne blev smittet. Den 15. februar ankom skibet til Suez , og 15 niueanere blev indlagt på hospitalet.
Efter en periode med isolation fra deres medfrivillige, vendte de indlagte tilbage til Niue-kontingenten. Da vinteren kom blev over halvdelen af niueranerne for syge til at tjene og blev sendt hjem til Niue . De resterende 52 frivillige fortsatte til Vestfronten.
Tænk engang - min bedstefar kunne måske have mødt en af dem som krigskammerat 110 år før jeg, hans barnebarn opdagede, at de overhovedet eksisterede som mennesker og som nation. Det var derfor, denne lille sidehistorie skulle med ;-)
Måske jeg skulle tilføje, at en video ikke omtaler soldaterne som frivillige, men blot fortæller, approximately 150 Niuan men were recruited by the Empire and sent to war. Few came home.
Video om Niues soldater ligger her
I 1974 gav New Zealand Niue mulighed for at vælge deres fremtid forfatningsmæssigt, og et flertal valgte , at øen skulle forblive en selvstændig associeret stat til New Zealand.
Niueanere fortsatte med at være newzealandske statsborgere og bruge newzealandske pas. Niue fortsatte med at bruge newzealandsk valuta, men udstedte sine egne frimærker.
Niue ligger godt 2400 km nordøst for New Zealand. De to lande ligger på hver sin side af den internationale datolinje. Det betyder, at tidsforskellen mellem de to stater er 23 timer om vinteren og 24 timer om sommeren. Det må være lidt upraktisk.
Niueanere har en relativt høj levestandard sammenlignet med andre østater i Stillehavet. Landet har grundlæggende sociale velfærdsprogrammer, såsom gratis kosttilskud til små børn og pensioner til ældre. De fleste mennesker har adgang til rent drikkevand, el og sanitære faciliteter.
Gennem associeringsaftalen med New Zealand er det formelle statsoverhoved i Niue den britiske monark, dvs. i dag kong Charles.
Niue er selvstyrende og fuldt ansvarlig for interne anliggender. New Zealand står for eksterne anliggender , forsvar og sikkerhed. New Zealand har en juridisk forpligtelse til at yde økonomisk og administrativ bistand.
Niue har frihed til at optage diplomatiske forbindelser og indtræde i multilaterale organisationer, dog efter konsultation med New Zealand.
For nuværende har de diplomatiske forbindelser med 25 lande .
Niue har ikke ansøgt om at blive medlem af FN. New Zealand har antydet, at et sådant skridt kan føre til tab af niueanernes automatiske ret til newzealandsk statsborgerskab. De er dog med i en række af FNs organisationer, bl.a. UNESCO og WHO, og de deltager i åbne FN-konferencer for alle stater.
Hvert tredje år vælger niueanerne et parlament, Niue Assembly, der består af 20 medlemmer. 14 repræsenterer hver deres landsby og 6 vælges fra en national liste. Parlamentet vælger deres premierminister og yderligere 3 ministre: Minister of Finance and Infrastructure, Minister of Natural Resources og Minister for Education and Social Services.
.jpg)
.jpg) |
| Premierminister Dalton Emani Makamau Tagelagi. |
Premierminister siden 2020 er Dalton Emani Makamau Tagelagi. Han havde tidligere været minister for miljø, naturressourcer, landbrug, skovbrug og fiskeri. I den funktion repræsenterede han Niue ved FN's klimakonference i 2019, hvor han opfordrede de rige nationer til at vise større ambitioner.
Tagelagi har konkurreret i bowling for Niue ved Commonwealth Games i Glasgow i 2014 og Commonwealth Games i 2018 på Guldkysten. I 2022 konkurrerede han ved Commonwealth Games i Birmingham i 2022.
Der dyrkes en række sportsgrene på øen. Rugby er den mest populære sport, spillet af både mænd og kvinder; Niue var FORU Oceania Cup-mestre i 2008. De har en ni-hullers golfbane og en enkelt bowlingbane. Fodbold er en populær sport, og der gennemføres en Niue Soccer Tournament mellem de små landsbyer med både mand- og kvindehold - dog kun med 7-mandshold. Det kan være svært at skaffe spillere nok. Niue har endda et fodboldlandshold, men de har kun spillet to kampe.
Niue deltager i Commonwealth Games, men i modsætning til Cookøerne er det ikke medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og har ikke deltaget i de Olympiske Lege. Det kommer de måske til ved næste OL.
Ifølge IOC's regler kræver deltagelse i OL, at landet er en uafhængig stat anerkendt af det internationale samfund. Men i 2022 blev vejen banet, for da annoncerede præsident Biden på et møde i Det Hvide Hus , hvor han var vært for lederne af Pacific Island Forum, at USA ville anerkende både Cookøerne og Niue som selvstændige stater.
En embedsmand annoncerede USAs skridt til at etablere en sikker undersøisk kabelforbindelse til ø-nationer i Stillehavet – "noget som mange af disse nationer har brug for – hvor internethastigheden og -forbindelsen ikke er så pålidelig, som den burde være, og hvor vi alle drager fordel" , og han opregnede en række andre projekter, som USA ville støtte økonomisk for at forbedre bevidstheden om det maritime område.
Biden annoncerede desuden et nyt militært partnerskab: "Med dette sender vi det første amerikanske kystvagtfartøj, der udelukkende er dedikeret til at samarbejde og træne med ø-nationer i Stillehavet."
Det lille Niue øsamfund havde i den grad fået stormagtens bevågenhed.
Kommentatorer var ikke i tvivl om, at initiativet skulle ses som del af USAs bestræbelser på at mindske Kinas indflydelse i regionen - noget som var en hovedprioritet for Biden, lige fra han tiltrådte som præsident.
I september 2023 var premierminister Tagelagi så Washington, hvor han og US secretary Blinken underskrev dokumentet om etableringen af diplomatiske forbindelser mellem USA og Niue.
Taglagi indledte sin tale med ordene: "Ligesom vi alle gør i Stillehavet, takker vi altid vor himmelske Fader for hans velsignelser og hans vejledning, der har bragt os alle sammen her i eftermiddag. Sekretær Blinken og jeres personale, tak, og tak igen for at byde mig og min lille bitte delegation velkommen til denne smukke by Washington, DC."
Når jeg så omfattende refererer dette, er det naturligvis for at holde det op mod det, der sker omkring Grønland, hvor Trump optræder noget mindre elegant.
Mona Ainu'u er Minister for naturressourcer.
Før hun gik ind i politik, var Ainu'u journalist hos Niues Broadcasting Corporation og PR- og mediemedarbejder hos den niueanske regering. Hun var også præsident for Niue Island Volleyball Association og et af de stiftende medlemmer af Pacific Alliance of Development Journalists.
Niue har to radiostationer, Television Niue og Radio Sunshine, som drives af det statsejede Broadcasting Corporation of Niue, og en avis, Niue Star.
I 2020 forårsagede en brand omfattende skader på en betydelig del af tv- og radiostationens faciliteter. Siden da har organisationen opereret fra et delvist udbrændt hovedkvarter. Efter fem års drift i midlertidige lokaler og under underlødige studieforhold bestilte den australske føderale regering genopbygningen af BCN-studierne.
I september 2025 besøgte et team fra New Zealand og Australien BCN i Niue for at opgradere anlægget. De installerede nye tv- og radiosystemer, der inkorporerede den nyeste teknologi, der gør det muligt for BCN at transmittere indhold via traditionelle metoder såvel som forskellige onlineplatforme. Det 2 millioner dollars store projekt blev finansieret af den australske regering.
Radio og tv sendes på engelsk og niueansk
Jeg har været inde og læse nogle af NIUs artikler. Det kunne såmænd lige så godt være artikler fra CNN. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at blandt Niues lille befolkning må der godt nok være en overvægt af dygtige, professionelle mennesker inden for kommunikation, administration og politik.
Den økonomisk aktivitet på øen kredser om regeringens arbejde og landbrug på familieejede plantager. Offentligt ansatte har en firedages arbejdsuge og har så en ekstra dag til at være frivillig og deltage i samfundsaktiviteter.
Øen har kun lidt agerjord. Jorden har et højt radioaktivt indhold, men det skader tilsyneladende ikke befolkningens helbredstilstand.
Ud over produkter til eget forbrug produceres der honning, vanilje, kokos, bananer og taro (rodgrønsag) til eksport.
Andre indtægter kommer fra turisme, banklicenser og salg af internetdomænet .nu.
Turisme er en sektor i vækst, men der er forhindringer.
 |
| Sir Roberts Wharf landingsplads tæt på hovedstaden Alofe. |
 |
| Til Niuh ankommer ét månedligt fragtskib. Skibet ankres op, og varer sejles ind på pramme. |
 |
| Jeg har svært ved at forstå, hvordan de har fået alle de store containere i land. - og hvad med biler og store maskiner? |
Det, jeg tror, har potentiale til at blive den største turistmagnet, er whale watching.
 |
| Marine Protected Area syd for Niue |
 |
"I de seneste par år har vi set en stigning på 10 % i vores befolkning, primært på grund af unge mennesker, der vender tilbage fra New Zealand, en slags omvendt migration. Tingene er hårde i New Zealand. Folk bor i telte og garager og folk sover i biler, så vi ser, at niueanere tænker sig om en ekstra gang, før de bliver der, og vi byder dem velkommen til at komme hjem."
De senere år er der sket indvandring fra Fiji, Filippinerne, Samoa og Tuvalo.
 |
| En af de nye indbyggeres ord om det gode liv på Niue |
"Det er bedre for os at være tålmodige og investere i finansieringskilder på vores ø, som vi kan stole på.(Bemærkningen om eksport af vand har jeg ikke kunnet følge op nogen steder.)
Regeringen ønskede også at bevæge sig væk fra en stærk afhængighed af udenlandsk bistand, fortalte Talagi – en ambition, som den newzealandske regering som den største bidragsyder til Niues økonomi har været ivrig efter at støtte.
Hvordan gik det så?
En avisartikel fra 2017 i Fiji News kunne berette, at Niue i 2018 ville påbegynde genopbygningen af Niues veje. Det ville koste næsten 14 millioner dollars og ville blive finansieret af Kina - ikke ved hjælp af lån, men ved økonomisk tilskud.
Der ville også blive søgt hjælp til at udskifte øens vand-retikuleringssystem, som var anslået til at koste omkring 1,4 millioner dollars, og der ville blive afsat kapital til at udskifte alle øens aldrende krafttransformatorer inden for de næste 10 til 20 år. New Zealand og FN havde afsat nogle penge til at reparere dem, men der var behov for omkring 1,4 millioner dollars mere.
I juli 2024 (nu under Dalton Tagelagi) kunne Broadcasting Corporation of Niue fortælle, at Niues regering havde budt velkommen til en delegation fra Guangdong-provinsen og byen Zhuhai og fremhævede det igangværende partnerskab mellem Niue og Folkerepublikken Kina. Zhuhai er venskabsby med Alofe.
Juni 2025 udsendte Government of Niue en pressemeddelelse, hvor de skrev:
"Niues premierminister, den ærede Dalton Tagelagi, har afsluttet et vellykket officielt besøg i Folkerepublikken Kina, (28-29. maj) hvor han ledede Niues delegation til det 3. udenrigsministermøde mellem Kina og Stillehavsølandene."
Tagelagi mødtes med Xi Jinping og besøgte også Niues venskabsby.
Pressemeddelelsen skrev, at Tagelagi ved besøget bekræftede styrken af Niues diplomatiske partnerskab med Kina og udtrykte taknemmelighed for Kinas fortsatte støtte på områder som klimaindsats, bæredygtig havforvaltning og robust infrastruktur.
"Dette besøg har uddybet vores gensidige forståelse og åbnet nye veje for samarbejde inden for uddannelse, kultur og bæredygtig udvikling," sagde premierminister Tagelagi. "Vi ser frem til at fortsætte dette meningsfulde partnerskab med vores venner i Kina."
Der er her tale om de sædvanlige floromvundne taler ved sådanne besøg, men de må have irriteret USA, der også prøver at nurse og nudge de venskabelige forbindelser med Niue.
Hvad der særligt må have skabt panderynker var, at Dalton Tagelagi bekræftede sin Ét-Kina-politik og støtte til Kinas globale initiativer som Bælt og Vej.
USA kan dog glæde sig over, at Kinas bistand til det sydlige Stillehav er faldende i takt med at appetitten på kinesisk kredit falder, og konkurrencen med USA om indflydelse vokser, rapporterede en uafhængig australsk tænketank tirsdag.
Kinas samlede økonomiske indflydelse blandt de 14 bistandsafhængige ønationer i regionen taber terræn på grund af bedre låneaftaler, der tilbydes af amerikanske allierede, især Australien, oplyste det Sydney-baserede Lowy Institute i sin årlige analyse af bistanden til regionen.
Jeg erindrer om, at Biden i 2022 ved anerkendelse af Niue som en selvstændig stat lovede omfattende økonomisk støtte til Niue og hele Stillehavsregionen:
Det havde åbenbart ikke været nok til at skyde en kile ind mellem Kina og Niue.
Men man forstår jo godt, at Niue ønsker at holde gode relationer til så stor en spiller som Kina. Sådan en kan det være ubehageligt at blive uvenner med. Det mærker vi jo selv.
Og så kom der alligevel lidt storpolitik ind. Det ville jeg ellers have undgået, men det er svært.
Der er en del ting, der har undret min undervejs i min søgning efter viden om Niue.
Det har overrasket mig, at samfundet og befolkningen fremtræder så moderne og nærmest vestligt . Jeg skulle lede længe, før jeg fandt eksempler på polynesisk kultur.
Jeg er overrasket over de grundlæggende og meget tiltalende værdier, de værner om på Niue og som sympatiske og tillidsvækkende premierminister Tagelagi så dygtig formidler.
Allermest har jeg undret mig over, hvordan denne lille befolkning - bare 1800 mennesker - kan opretholde de mange funktioner og politiske tiltag. Få hverdagen til at fungere, hæve levestandarden samtidig med, at de plejer diplomatiske forbindelser med 25 lande og deltager i adskillige organisationer, søger international indflydelse og gør deres stemme hørt.
 |
| Her taler Mona Ainu'u f.eks. ved COP27, den 27. partskonference november 2022 i Egypten |
Da jeg besluttede mig for at skrive om Niue, havde jeg bestemt ikke forventet at finde så meget stof. Og undervejs måtte jeg mange gange minde mig selv om, at det ikke var en stor-nation, jeg læste om, men bare en flok på 1800 mennesker.
På samme måde gik det, da jeg begyndte at søge på Nauru. Mængden af stof voksede og voksede. Og her måtte jeg hele tiden minde mig selv om, at det var et område på bare 21 km2, jeg læste om.
Men det gik også op for mig, at mængden af stof om både Niue og Nauru var så overvældende, at det ikke kunne indeholdes i ét enkelt blogindlæg.
Så jeg slutter her og vender tilbage til Nauru i et efterfølgende indlæg.
