Om EU og kritiske metaller

EU udarbejder hvert tredje år en opgørelse over kritiske metaller og hvor vi henter dem. Første gang i 2011 og derefter i 2014, 2 017 og 2020.

Kortet herunder er fra 2020. Det er utydeligt - det medgiver jeg gerne - men det giver alligevel en fornemmelse af, hvor i verden EU henter vigtige mineraler. Se bare, hvor lang listen fra Kina er.

Kortet viser, at udbuddet af mange kritiske råvarer er stærkt koncentreret. For eksempel leverer Tyrkiet 98 % af EU's forsyning af borat, og Sydafrika står for 71 % af EU's behov for platin og en endnu højere andel af iridium, rhodium og ruthenium. 

Naturligvis springer Kinas andel i øjnene. Landets andel af EUs import af baryte, vismut, magnesium, grafit, scandium, titanium, wolfram, vanadium, LREEs og HREEs er voldsom. Kina udgør 98 % af EU's forsyning af sjældne jordarters grundstoffer, dem der benævnes LREEs og HREEs. LREEDe står for  lette sjældne jordarters elementer og tunge sjældne jordarters elementer - henholdsvis lette og tunge sjældne jordarter. Nogen steder bliver LREEs dog kaldt lyse - og ikke lette.

EU vurderede i 2020, at EU vil få brug for op til 18 gange mere lithium og 5 gange mere kobolt i 2030 og næsten 60 gange mere lithium og 15 gange mere kobolt i 2050 sammenlignet med den nuværende forsyning til hele EU, og e efterspørgslen efter sjældne jordarter kunne tidobles i 2050.

I global sammenhæng kan den stigende efterspørgsel efter råvarer tilskrives befolkningsvækst, industrialisering, dekarbonisering af transport, energisystemer og andre industrisektorer, stigende efterspørgsel fra udviklingslande og nye teknologiske anvendelser. 

Verdensbanken forventer, at verdens efterspørgsel efter metaller og mineraler vil vokse hurtigt med klimaambitionerne. Det mest markante eksempel på dette er elektriske batterier, hvor stigningen i efterspørgslen efter relevante  metaller, aluminium, kobolt, jern, bly, lithium, mangan og nikkel vil vokse med mere end 1000 procent i 2050. 

OECD forudser, at på trods af forbedringer i materialeintensitet og ressourceeffektivitet vil det globale materialeforbrug mere end fordobles fra 79 milliarder tons i 2011 til 167 milliarder tons i 2060 (+110%).

OECD konkluderer, at væksten i materialeforbruget sammen med de miljømæssige konsekvenser af materialeudvinding, forarbejdning og affald sandsynligvis vil øge presset på ressourcegrundlaget i klodens økonomi og bringe fremgang i velvære i fare.

Udarbejdelsen af ​​listen i 2020 blev et wake-up-call, hvor det pludselig gik op for os i EU, hvad der er foregået i mange år. Nemlig at vi er blevet alt for sårbare med hensyn til levering af kritiske metaller.

Det førte til, at EU sidste år vedtog et direktiv:  Critical Raw Materials Act (CRMA)

Et  forslag til Critical Raw Materials Act blev fremsat af Europa-Kommissionen i marts 2023, Forslaget blev behandlet som en hastesag, og Europa-Parlamentet vedtog det i september med  515 for, 34 imod og 28 undlod at stemme.

.

”Vi forstår nu, at de strategiske beslutninger, som Kina traf for et årti siden, har båret frugt, og at vi nu også må træffe vores egne strategiske beslutninger for de næste årtier,” udtalte Frans Timmermanns, EU-kommissær for den grønne omstilling, i fremlæggelse af EU's vedtagelse omkring 30 kritiske metaller.

"Sikke en stor succes", udtalte  Nicola Beer, der var chefforhandler på direktivet, da vedtagelsen var i hus.

Med  Critical Raw Materials Act ønsker EU nu at få sat skub i minedrift i Europa.

"Fokus i  Critical Raw Materials Act er  at mindske bureaukrati med hurtige og simple godkendelsesprocedurer, et boost til forskning og innovation i hele værdikæden og målrettede økonomiske incitamenter for private investorer for at fremme europæisk produktion og genanvendelse."

Ole Rydahl Svensson, der er afdelingschef for Public Affairs, Danmark og EU i Green Power Denmark, hilser vedtagelsen velkommen.

"EU skal simpelthen have større kontrol over adgangen til kritiske råstoffer. Europa gør sig selv uødigt sårbare, når vi er afhængige af at importere sjældne jordarter fra kun én eller ganske få leverandører. Spinkle forsyningskæder kan alt for let blive brudt af naturkatastrofer, forsyningsproblemer eller handelshindringer Her har vi brug for større modstandskraft og reelle alternativer," siger Ole Rydahl Svensson.

Generaldirektør for det  Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA),  Francesco La Camera, skriver  i en rapport: " Mit budskab frem mod COP28 er, at vi har desperat brug for at styrke det internationale samarbejde om kritiske råstoffer for at minimere den geopolitiske risiko ved koncentrerede forsyningskæder."

Rydahl har noteret sig, at Kina, som svar på handelsrestriktioner fra USA for eksempel har lagt eksportrestriktioner på gallium og germanium, som er afgørende for produktionen af ​​mikrochips i USA, Europa og Japan til brug bl.a. for solcellevirksomheder. Kina sidder på 71 procent af EU's forbrug af gallium og 45 procent på germanium. Jeg undrer mig så lige over, at gallium og germanium ikke stod på Kinas liste på kortet ovenfor, men var anført under henholdsvis Tyskland og Finland. Men der er mange ting, man kan undre sig over.

F.eks. Sverige oplever, at det er blevet svært at importere grafit fra Kina til produktion af batterier. Ifølge Reuters kigger også andre batteriproducenter nu efter aftaler med eksempelvis  Madagaskar og Mozambique for at sikre sig grafit til fremtidens elbiler.

Også Kina kommer selv til at mangle råstoffer, så kineserne er aktive mange steder i verden – herunder i en række afrikanske lande. 

"Vi kan se, at den globale kamp både om og med sjældne jordarter er gået i gang. Eksportrestriktioner kan bremse den grønne omstilling, så vi skal skærpe vores indsats. Dybest set er det hele den grønne omstilling, og dermed Europas energiafhængighed der er på spil," påpeger Ole Rydahl Svensson.

Jeg indsætter EUs liste over de 30 kritiske metaller.

Listen er faktisk efterfølgende blevet udvidet, så den nu også indeholder aluminium, arsenik, bor, kobber, feldspat, nikkel og helium.

EU har også udarbejdet en oversigt, hvor de viser, hvor EU henter metallet og hvad det bruges til af os. Den er lang, men jeg synes, den er interessant. For at se det hele, må du muligvis swipe til venstre,

Liste over kritiske råstoffer

Råvarer	Scene	Vigtigste globale  producenter	Vigtigste  EU-kilde til  33  lande	Importafhængig		Udvalgte anvendelser
Antimon	Udvinding	Kina (74 %) Tadsjikistan (8 %) Rusland (4 %)	Tyrkiet (62 %) Bolivia (20 %) Guatemala (7 %)	100 %		· Flammehæmmere · Forsvarsansøgninger · Bly-syre batterier
Baryte	Udvinding	Kina (38 %) Indien (12 %) Marokko (10 %)	Kina (38 %) Marokko (28 %) Andet EU (15 %) Tyskland (10 %) Norge (1 %)	70 %		· Medicinske  applikationer · Strålingsbeskyttelse · Kemiske anvendelser
Bauxit	Udvinding	Australien (28 %) Kina (20 %) Brasilien (13 %)	Guinea (64 %) Grækenland (12 %) Brasilien (10 %) Frankrig (1 %)	87 %		· Fremstilling af aluminium
Beryllium	Udvinding	USA (88 %) Kina (8 %) Madagaskar (2 %)	n/a	n/a  36		· Elektronisk og  kommunikationsudstyr ·komponenter  til biler, rumfart og forsvar
Bismuth	Forarbejdning	Kina (85 %) Laos Pdr (7 %) Mexico (4 %)	Kina (93 %)	100 %		· Farmaceutiske og dyrefoderindustrien · Medicinske  applikationer · Lavtsmeltende legeringer
Borate	Udvinding	Tyrkiet (42 %) USA (24 %) Chile (11 %)	Tyrkiet (98 %)	100 %		· Højtydende glas · Gødning · Permanente magneter
Kobolt	Udvinding	Congo DR (59 %) Kina (7 %) Canada (5 %)	Congo DR (68%) Finland (14 %) Fransk Guyana (5 %)	86 %		· Batterier · Super legeringer · Katalysatorer · Magneter
Kokskul	Udvinding	Kina (55 %) Australien (16 %) Rusland (7 %)	Australien (24 %) Polen (23 %) USA (21 %) Tjekkiet (8 %) Tyskland (8 %)	62 %		· Koks til stål · Kulfibre · Batteri elektrode
Fluorspat	Udvinding	Kina (65 %) Mexico (15 %) Mongoliet (5 %)	Mexico (25 %) Spanien (14 %) Sydafrika (12 %) Bulgarien (10 %) Tyskland (6 %)	66 %		· Stål- og jernfremstilling · Køling og  aircondition · Fremstilling af aluminium og anden  metallurgi
Gallium	Forarbejdning	Kina (80 %) Tyskland (8 %) Ukraine (5 %)	Tyskland (35 %) Storbritannien (28 %) Kina (27 %) Ungarn (2 %)	31 %		· Halvledere · Fotovoltaiske celler
Germanium	Forarbejdning	Kina (80 %) Finland (10 %) Rusland (5 %)	Finland (51 %) Kina (17 %) Storbritannien (11 %)	31 %		· Optisk fiber og infrarød optik · Satellit solceller · Polymerisationskatalysatorer
Hafnium	Forarbejdning	Frankrig (49 %) USA (44 %) Rusland (3 %)	Frankrig (84 %) USA (5 %) Storbritannien (4 %)	0 %  37		· Super legeringer · Nukleare kontrolstænger · Ildfast  keramik
Indium	Forarbejdning	Kina (48 %) Korea, Rep. (21 %) Japan (8 %)	Frankrig (28 %) Belgien (23 %) Storbritannien (12 %) Tyskland (10 %) Italien (5 %)	0 %		· Fladskærme · Fotovoltaiske celler og fotonik · Loddemidler
Lithium	Forarbejdning	Chile (44 %) Kina (39 %) Argentina (13 %)	Chile (78 %) USA (8 %) Rusland (4 %)	100 %		· Batterier · Glas og keramik · Stål og aluminium metallurgi
Magnesium	Forarbejdning	Kina (89 %) USA (4 %)	Kina (93 %)	100 %		· Letvægtslegeringer til bilindustrien, elektronik, emballage eller  byggeri · Afsvovlingsmiddel ved stålfremstilling
Naturlig grafit	Udvinding	Kina (69 %) Indien (12 %) Brasilien (8 %)	Kina (47 %) Brasilien (12 %) Norge (8 %) Rumænien (2 %)	98 %		· Batterier · Ildfaste materialer til stålfremstilling
Naturgummi	Udvinding	Thailand (33 %) indonesisk (24 %) Vietnam (7 %)	indonesisk (31 %) Thailand (18 %) Malaysia (16 %)	100 %		· Dæk · Gummikomponenter  til maskiner og husholdningsartikler
Niobium	Forarbejdning	Brasilien (92 %) Canada (8 %)	Brasilien (85 %) Canada (13 %)	100 %		· Højstyrkestål  og superlegeringer til  transport og  infrastruktur · Højteknologiske applikationer (kondensatorer, superledende magneter osv.)
Fosfatten	Udvinding	Kina (48 %) Marokko (11 %) USA (10 %)	Marokko (24 %) Rusland (20 %) Finland (16 %)	84 %		· Mineralsk gødning · Fosforforbindelser
Fosfor	Forarbejdning	Kina (74 %) Kasakhstan (9 %) Vietnam (9 %)	Kasakhstan (71 %) Vietnam (18 %) Kina (9 %)	100 %		· Kemiske anvendelser · Forsvarsansøgninger
Scandium	Forarbejdning	Kina (66 %) Rusland (26 %) Ukraine (7 %)	Storbritannien (98 %) Rusland (1 %)	100 %		· Fastoxid brændselsceller · Letvægtslegeringer
Siliciummetal	Forarbejdning	Kina (66 %) USA (8 %) Norge (6 %) Frankrig (4 %)	Norge (30 %) Frankrig (20 %) Kina (11 %) Tyskland (6 %) Spanien (6 %)	63 %		· Halvledere · Fotovoltaik · Elektroniske komponenter · Silikoner
Strontium	Udvinding	Spanien (31 %) Iran, islamisk rep. (30 %) Kina (19 %)	Spanien (100 %)	0 %		· Keramiske magneter  · Aluminiumslegeringer · Medicinske applikationer · Pyroteknik
Tantal	Udvinding	Congo, DR (33 %) Rwanda (28 %) Brasilien (9 %)	Congo, DR (36 %) Rwanda (30 %) Brasilien (13 %)	99 %		· Kondensatorer til elektronisk udstyr · Super legeringer
Titanium	Forarbejdning	Kina (45 %) Rusland (22 %) Japan (22 %)	n/a	100 %		· Letvægts højstyrkelegeringer til  fx luftfart, rumfart og forsvar · Medicinske applikationer
Wolfram	Forarbejdning	Kina (69 %) Vietnam (7 %) USA (6 %) Østrig (1 %) Tyskland (1 %)	n/a	n/a		· Legeringer f.eks. til luftfart, rumfart, forsvar,  elektrisk teknologi · Mølle-, skære- og mineværktøj
Vanadium	Forarbejdning	Kina (55 %) Sydafrika (22 %) Rusland (19 %)	n/a	n/a		· Højstyrke-lav-legeringer til fx luftfart, rumfart, atomreaktorer · Kemiske katalysatorer
Platin Group  Metals	Forarbejdning	Sydafrika (84 %) - iridium, platin, rhodium, ruthenium Rusland (40 %) - palladium	n/a	100 %		· Kemiske og  automotive katalysatorer · Brændselsceller · Elektroniske applikationer
Tunge sjældne jordarters  elementer	Forarbejdning	Kina (86 %) Australien (6 %) USA (2 %)	Kina (98 %) Andre ikke-EU (1 %) Storbritannien (1 %)	100 %		· Permanente magneter til elmotorer og elgeneratorer · Lysfosfor · Katalysatorer · Batterier · Glas og keramik
Lys sjældne  jordarter	Forarbejdning	Kina (86 %) Australien (6 %) USA (2 %)	Kina (99 %) Storbritannien (1 %)	100 %

Tabellerne har jeg fundet her , på en officiel hjemmeside for EU.

EUs plan for, hvordan vi i fremtiden skal sikre os de kritiske metaller og undgå at blive afhængige af f.eks,. Kina, er altså, at vi i EU skal have gang i flest mulige miner inden for EU.

At det ikke bliver helt problemfrit, viser f.eks. den folkelige modstand, der har rejst sig mod lithium-miner i Spanien og Portugal.

Et kort indsat i EU-artiklen, som jeg citerer fra, viser Critical Raw Materials Resources Potential in the EU

Der er jo masser af prikker. Men kortet er mildt sagt ikke særlig informativt, for det står intet om, hvilket metal der findes ved de enkelte prikker.

13. januar 2023 var en god dag for EU's intentioner.  På et pressemøde, der meget spektakulært blev afholdt  mere end en halv kilometer under jordens overflade i Kirunas gamle jernmine,  kunne det statslige svenske mineselskab LKAB fortælle, at man har gjort et stort fund af sjældne jordarter. 

 Jan Moström, præsident og CEO i det statsejede svenske mineselskab LKAB
og Sveriges energiminister Ebba Busch under pressemødet.

Det er ikke ofte, at de 17.000 indbyggere i lille svenske by Kiruna 200 km nord for polarcirklen får fint besøg fra hele Europa. Men den 13. januar 2023 skete det. 

Sverige havde netop den 1. januar overtaget formandskabet for EU, og  27 EU-kommissærer, hele den svenske regering og den svenske konge troppede op. Noget, som indbyggerne i Kiruna næppe nogensinde kommer til at opleve igen.

Margrethe Vestager var der også.

"I dag bliver 90 procent af alle de sjældne jordarter, som vi er afhængige af, produceret eller raffineret i Kina. Det er ikke holdbart. EU skal øge sin uafhængighed," udtalte den svenske energiminister, Ebba Busch, til Reuters.

"Det vil spille en nøglerolle for den grønne omstilling i Europa. Der er et stort potentiale for Europa til at lede den grønne omstilling. Vi kan reducere udledningen og samtidig styrke konkurrencen."

Meddelelsen om fundet fik da også de helt store avisoverskrifter frem.

Sjældne jordartsmetaller til grøn omstilling: Europa vil vriste sig fri af Kinas klemme. 

Fundet af sjældne jordarter i Sverige kan ændre magtbalancen mellem EU og Kina.

Det præcise omfang af fundet er ikke fastlagt,   men man forventer omkring  100 millioner tons.  Det er i al faldet som det største af sin slags i hele Europa. 

Der er dog fortsat lang vej før udvindingen af ​​metallerne kan gå i gang. Ifølge LKABs tidligere erfaringer udelukker mineselskabet ikke, at der kan gå mellem 10-15 år, før minedriften kan begynde.  De sjældne jordarter skal nemlig gennem en forædlingsproces, før de kan bruges i produktionen – og den forædlingsproces sidder Kina også tungt på i øjeblikket:

"Normalt er det sådan, at andre lande sender deres sjældne jordarter til Kina, og så får de det forædlet tilbage. Og så er der ikke meget uafhængighed i den proces," siger Jesper  Zølck fra TV2.

Den svenske regering og mineselskabet har da allerede meddelt, at man har planer om at bygge to nye fabrikker, der skal stå for en del af den forædlingsproces.  Mineselskabets første skridt bliver at indgive en ansøgning om forarbejdningskoncession i år. Men som sagt kan der gå 10-15 år før minedriften kan begynde.

I 2018 producerede Kirunaminen 26,9 millioner ton  jern

Per Kalvig,  geolog og pensioneret chefkonsulent hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og  centerleder på Videncenter for mineralske råstoffer og materialer, slår også lidt koldt vandt i blodet med sine udtalelser:

"Mange af de forekomster vi finder nu, kommer vi først til at bruge om relativt mange år, men det er super godt, at der hele tiden kommer ny viden om, hvor vi kan hente fremtidens råstoffer. Fundet af flere sjældne jordarter vil ikke gøre os uafhængige af Kina lige foreløbig. Det er altid godt, når der bliver fundet nye forekomster, men det er ikke det, der er flaskehalsen lige nu. Det er tilgæld teknologierne til forarbejdning og de virksomheder, som skal forarbejde metallerne til de er færdige produkter Og her er Kina altdominerende. "

I 1990'erne og begyndelsen af ​​00'erne flyttede en meget stor del af den vestlige industri til Asien og navnlig Kina. Vi slap dermed for farlig og beskidt råstofudvinding og bearbejdning og kunne tilmed få alverdens komponenter sendt tilbage til en billigere penge, end hvis vi selv skulle lave dem.

I Kina så man også en smart fidus i udviklingen, og gennem en grundig industripolitik opbyggede man systemer, hvor store dele af værdikæden blev holdt i Kina.

Så ikke nok med, at man bryder en stor del af de sjældne metaller i kinesiske minearbejder. Man har også sat sig tungt på de næste produktionsled, hvor der er endnu flere penge at hente. Efter at mineralerne er hentet op af jorden skal de enkelte metaller separeres fra hinanden, hvilket i sig selv er krævende. Derefter skal de raffineres, så de opnår en brugbar renhed, og siden skal de så legeres – altså iblandes andre metaller.

Til magnetproduktionen findes der bestemte opskrifter, der giver forskellige egenskaber, og alt det kræver højt specialiseret forarbejdning, som ifølge Per Kalvig er »brolagt med patenter, hvor langt hovedparten er kinesiske."

Det er altså ikke alene, når det kommer til udvindingen af ​​metaller, at Europa og resten af ​​Vesten er afhængig af KIna: Det er hele kæden frem til de forarbejdede komponenter, der samles i den vestlige industri, som Kina sidder på. Vi importerer således 98 % af vores forarbejdede sjældne jordartsmetaller og har ingen egen industri, der kan overtage opgaven.

Men vi ligger, som vi har redt.

Magneterne er uundværlige i produktionen af ​​elbiler, vindmøller og andre dele af den grønne omstilling samt i teknologi som mobiltelefoner og computere. 

I forhold til den grønne omstilling er særligt fire vigtige, da de kan bruges til at lave kraftige magneter, som er 10-15 gange mindre end tilsvarende lavet af andre materialer. Det er noget af en fordel, hvis de skal op i toppen af ​​en vindmølle eller ind i motoren på en elbil. Metallerne bærer de eksotiske navne terbium, dysprosium, praseodymium og neodym, og det er sidstnævnte, som er mest anvendt.

Terbium, dysprosium, praseodym og neodym

Adgang til de sjældne jordarter er også afgørende på det militære område, hvor de bruges i både radarer, præcisionsvåben, gps- og kommunikationssystemer og satellitter.

Mindre end 24 timer efter den underjordiske pressekonference var der endnu en stor begivenhed. Denne gang 45 minutters kørsel udenfor Kiruna.

Her deltog formanden for Europa-Kommissionen i indvielsen af ​​en ny affyringsrampe for satellitter.

"Evnen til selv at sende satellitter i omløb i Europa handler både om at kunne kontrollere egen kommunikation og ikke være afhængig af andre. Men det handler også om Europas sikkerhed," udtalte Ursula von der Leyen ved den anledning.

De to nyheder i Kiruna handler således om sikkerhedspolitik, klimapolitik, grøn omstilling og europæisk uafhængighed af omverdenen.

Hvad er særlige jordarter?

Begrebet sjældne jordarter dækker over en gruppe på 17 grundstoffer, der alle er metaller og ligger sammen i undergrunden. Modsat hvad antydes af deres navn er de sjældne jordarter faktisk ikke sjældne. De er derimod svære at udvinde, hvilket gør dem værdifulde.

Da de første af dem blev opdaget i slutningen af ​​1700-tallet, var det dog ikke noget, som kemikerne var vant til, og derfor kaldte man dem sjældne.

"Betegnelsen er et levn fra fortiden," konstaterer Per Kalvig, der har samlet en liste over 1.000 forekomster spredt over hele verden.

"Det med jordarter er sådan set også noget vrøvl, for grundlæggende er der bare tale om en række grundstoffer, 17 metaller, som i raffineret form er sølvhvide og bløde, deler mange egenskaber og altid optræder sammen. Blandingsforholdet kan så være forskelligt, alt efter hvilket mineral metallerne indgår i, og hvilken lokalitet man befinder sig på," forklarer Per Kalvig.

På grund af metallernes ensartethed og stærke fællesskab er det en kompliceret proces at sortere dem i forskellige bunker. Det skal gøres i en bestemt rækkefølge, hvor man udskiller ét ad gangen.

Eksempler på sjældne jordarter, med uret fra midten af ​​toppen:
praseodym, cerium, lanthan, neodym, samarium og gadolinium.

Metallerne anvendes i alskens elektronik fra telefoner til våbenteknologi, men i forhold til den grønne omstilling er særligt fire vigtige, da de kan bruges til at lave kraftige magneter, som er 10-15 gange mindre end tilsvarende lavet af andre materialer. Det er noget af en fordel, hvis de skal op i toppen af ​​en vindmølle eller ind i motoren på en elbil. Metallerne bærer de eksotiske navne terbium, dysprosium, praseodymium og neodym, og det er sidstnævnte, som er mest anvendt.

De sjældne jordarter  udmærker sig ved at have magnetiske, elektriske ledende og/eller fluoriserende egenskaber,  og er desuden radioaktive.  De ligner hinanden kemisk og fysisk, og de optræder altid sammen i mineraler. Små indbyrdes forskelle bevirker, at de anvendes til forskellige formål. Markedet har stor appetit på komponenter, som indeholder disse materialer – alene i EU vurderer man, at efterspørgslen vil femdobles inden 2030, og at man kan løbe ind i forsyningsvanskeligheder allerede fra 2025.

Eclipse Neodymium magnetskive.
L: 5 mm, B/D: 25 mm
Pris 612 kr.

Neodym-magneter findes i mange udgaver.
Priser også ned til 25 kr.

Neodym-magneter er ikke blot de stærkeste permanente magneter man kender, men også billigere og lettere end magneter baseret på samarium og kobolt.

De sjældne jordarter er blandt andet essentielle
for at lave de kraftige magneter, der bruges i vindmøller.
På billedet Vestas fabrik i Nakskov til produktion af vindmøllevinger

Neodymium er et spændende materiale.

Det hører til de mest reaktionsvillige lanthanider; det iltes ("anløbes") hurtigt ved kontakt med atmosfærisk luft, og danner derved et oxid der falder af, hvorved luften får adgang til mere rent metal — af den grund bliver prøver af neodym opbevaret i f.eks. en beholder fyldt med ædelgas for at hindre luften i at "nå" metallet. - Ligesom lithium.

Neodym bruges som et farvestof i glas og emalje, i et farvespektrum fra rent violet til vinrød samt "varm" grå: Glas der er farvet på denne måde udviser usædvanligt skarpe absorptionsbånd, og bruges derfor indenfor spektroskopisk astronomi. (Det forstod jeg så ikke så meget af :-)) De røde nuancer bruges også til at "ophæve" den svagt grønne farve som glas almindeligvis har på grund af dets indhold af jern.

Legeringen af neodym og praseodym kaldes for didymium; disse stoffer indgår i det glas der sidder i beskyttelsesbriller for svejsere og glasblæsere. 

Visse gennemsigtige materialer tilsat små mængder neodym-ioner fungerer som lasermedium til lasere med infrarødt lys. 

Neodymioner har vist sig at fremme planters vækst, muligvis på grund af kemiske lighedstræk med Ca2+-ionen. I Kina bruges mineraler med et indhold af sjældne jordarter som gødning.

Omfanget af et kommende vulkanudbrud kan forudsiges ud fra målinger på neodym-isotoper: Store og små udbrud kendetegnes ved forskelle i sammensætningen af isotoper af neodym.

Her kommer endnu en længere oversigt. Denne gang over de sjældne jordarter og deres anvendelser og også en forklaring på deres navne.

Atomnummer	Navn	Etymologi	Teknisk anvendelse
21	Scandium	Efter Skandinavien.	Anvendes i visse typer lasere, samt som elektrode i specielle røntgenrør. Kraftige permanente magneter.
39	Yttrium	Efter Ytterby, en landsby i Sverige.	Superledere. Fjernsyns- og computerskærme.
57	Lanthan	(græsk) lanthanon; "jeg er gemt".	Lanthanforbindelser bryder lyset godt, og bruges derfor i glasset til optik til dyre kameraer.
58	Cerium	efter den romerske frugtbarhedsgudinde Ceres.
59	Praseodym	(græsk) praso; "porregrøn" tvilling.	Bruges blandt andet til at farve keramik grønt og gult.
60	Neodym	(græsk) neo; "ny" tvilling.	Kraftige permanente magneter
61	Promethium	efter Prometheus der gav menneskene ilden i gave.	Selvlysende maling
62	Samarium	Vasilij Samarskij-Bykhovets opdagede den sjældne jordartsmalm samarskit.	Samarium opfanger elektroner og bruges blandt andet til at indfange neutroner i atomreaktorer.
63	Europium	Demarcay isolerede grundstoffet og opkaldte det efter Europa.	Fluorescens-mærkning af euro-pengesedler. Fjernsyns- og computerskærme.
64	Gadolinium	efter Johan Gadolin (1760-1852) fordi han undersøgte de sjældne jordarter.
65	Terbium	Efter Ytterby, en landsby i Sverige, opdaget af Mosander i 1843.	Fjernsyns- og computerskærme. Bruges til lasere der udsender grønt lys
66	Dysprosium	(græsk) dysprositos; "svær at få fat i".	Kraftige permanente magneter
67	Holmium	(latin) Holmia; Stockholm.
68	Erbium	Efter Ytterby, en landsby i Sverige.	Forstærkere i optiske ledere.
69	Thulium	Efter det mytiske land Thule.
70	Ytterbium	Opkaldt efter landsbyen Ytterby, hvor de første sjældne jordarter blev opdaget.
71	Lutetium	(latin) Lutetia, romernes navn for Paris.

Tabellen er fra Wikipedia

Men der er stadig ting, der skal diskuteres på plads. Det sneklædte svenske landskab nord for polarcirklen udgør et af de sidste uberørte vildnis i EU. Og det rummer et af Sveriges særlige mindretal - samerne. Der er samernes rettigheder at tage hensyn til, og der er miljøhensyn at tage.

Miner larmer, sviner og ødelægger udsigten, og meget få mennesker har lyst til at være nabo til en. Således har der været massive borgerprotester i det sydlige Sverige nær den store sø Vätteren, hvor der også er gjort et væsentligt fund af sjældne jordartsmetaller, og et mineselskab søger tilladelse til at gå i gang med brydningen. Dernede fylder miljøbekymringer også en del i kampen mod mineprojektet, da søen leverer drikkevand til 250.000 mennesker.

Lignende store protester har ikke rejst sig i selve Kiruna endnu, men processen er som nævnt heller ikke særlig langt. Oveni har byen en særlig historie, da dens eksistens er uløseligt knyttet til den store jernmalmsmine – uden minen, ingen by.

Til gengæld er der andre interesser på spil lige uden for byen. EU’s sidste urfolk, samerne, har til huse i de nordsvenske områder, hvor de benytter naturen til deres traditionelle erhverv, rensdyrdrift, som kræver store, urørte områder. Samerne har i forvejen måttet opgive landarealer til minen og dens udvidelser – senest da en del af selve Kiruna by for nylig skulle flyttes rent fysisk hus for hus – et projekt, der dybest set også handlede om at gøre plads til minen.

Det nye potentielle mineområde, Per Geijer-feltet, ligger nord for Kiruna i et område, der spiller en vigtig rolle i lokale samers rendrift, fortalte talspersonen for Gabna Sameby, Karin Kvarfordt Niaa, for nylig til avisen Aftonbladet. Her beklagede hun sig over, at man allerede har fået frataget bopladser, fiskesøer og kælveområder af mineselskabet, og hun frygter for konsekvenserne for både naturen og samekulturen, hvis man åbner en ny mine.

Talsmanden for Samernes Riksforbund, Matti Blind Berg, skærpede retorikken yderligere og spurgte i samme artikel:

"Skal den grønne omstilling ske på bekostning af urfolks mulighed for at eksistere? Er LKAB  parate til at ofre vores fremtid. Er EU’s eneste urfolk ikke mere værd end det?"

Et lignende spørgsmål blev rejst i min blogartikel om folkelig modstand mod lithiumudvinding i Spanien og Portugal.

At udvinding af de særlige jordarter kan være en giftig affære viser rapporter fra Kina.

At sikre kun ét ton sjældne jordarters grundstoffer producerer 2.000 tons giftigt affald og har  ødelagt store regioneri Kina, fortæller Günther Hilpert, leder af Asienforskningsafdelingen i den tyske tænketank SWP. 

Han siger, at virksomheder der har indført en proces med at sprøjte syre over mineområderne for at adskille de sjældne jordarter fra andre malme, og at mineområder ofte bliver forladt efter udgravning.

"De er ikke længere levedygtige til landbrugsbrug," sagde Hilpert. "Naturen er blevet overudnyttet." 

Se en foruroligende artikel om dette her.

Den svenske minister afviser dog, at det bliver et spørgsmål om at ofre et naturområde for at sikre den grønne omstilling. Men hun gør det samtidig indirekte klart, at tilladelsen vil blive givet.

"Sverige har vist, at det er muligt både at udvinde råstoffer og samtidig værne om naturen. Vi har også et stort ansvar for vores mindretal i Sverige, og jeg tror på dialog."

Hvor vigtigt Critical Raw Materials Act og dens målsætning er, viser et udateret udkast indhentet af POLITICO. Her foreslås, at Europa-Kommissionen kan tillade, at strategiske mineplaner udpeges som såkaldte projekter af altoverskyggende offentlig interesse, hvilket vil give dem prioritet i tilfælde af konflikter med anden EU-lovgivning, f.eks. med artsfredningsloven og andre.

Miljødiskussionen har tidligere bremset udvindingen af de sjældne jordarter andre steder.

I Grønland satte venstrefløjspartiet IA’s valgsejr i 2021 en stopper for planerne om at udvinde en forekomst af sjældne jordarter fra Kvanefjeld i Sydgrønland.

Minedrift ved Kvanefjeld var dengang et vigtigt emne i valgkampen på grund af bekymring for miljøet. I Kvanefjeld lå forekomsten af sjældne jordarter nemlig sammen med uran, der skulle udvindes samtidigt.

Selskabet Greenland Minerals, som australske og kinesiske interesser stod bag, har selv anslået, at området kunne dække 15 til 20 procent af verdens behov for sjældne jordarter.

"For Kina er det næppe et stort problem, hvis Kvanefjeld forbliver urørt – så længe andre blot ikke får fingre i værdierne i det grønlandske bjerg," skriver Information i en artikel i 2021. Vi husker alle, da Trump ville købe Grønland.

Jeg er ved at komme ud på et sidespor. Men minedrift på Grønland behandles i en spændende artikel på materialeporten for Folkeskolen. Læs den her.

Nogle metaller findes ikke inden for EU. 

Nogle metaller findes ikke inden for EU. Udover minedrift i Europa planlægger kommissionen derfor at lave aftaler om stabile forsyninger med vigtige leverandører fra lande uden for EU’s grænser. EU-kommissionen erkender nemlig i planen, at unionen aldrig vil blive selvforsynende med de vigtige metaller og mineraler.

EU vil derfor indgå ansvarlige strategiske partnerskaber med ressourcerige tredjelande. Disse spænder fra højt udviklede minelande som Canada og Australien, flere udviklingslande i Afrika og Latinamerika og lande tæt på EU som Norge, Ukraine, udvidelseslande og det vestlige Balkan. 

Aktuelt er der er  planer om at støtte investeringer i udvinding af sjældne jordarter i Ukraine, som rummer stort potentiale for eksport af de værdifulde metaller. Men så skal vi jo lige have Putin smidt ud af Ukraine.

EU nævner specifikt, at det er vigtigt at integrere det vestlige Balkan i EU's forsyningskæder. Serbien har for eksempel borater, mens Albanien har både  platin-  og nikkelforekomster. Borat er det metal, af hvilket vi henter 98 % af EUs behov fra Tyrkiet. Et land, som har tradition for at stille sig på bagbenene, hvis de kan have økonomisk eller politisk gavn deraf. Husk, hvordan de længe stillede sig på tværs af Sveriges optagelse i NATO. At blive lidt mindre afhængige af Tyrkiet, ville ikke være dårligt.

Strategiske partnerskaber, der dækker udvinding, forarbejdning og raffinering, er særligt relevante for ressourcerige udviklingslande og regioner som Afrika. EU forestiller sig, at vi kan hjælpe vores partnerlande med at udvikle deres mineralressourcer bæredygtigt ved at støtte forbedret lokal styring og formidling af ansvarlig minedriftspraksis, hvilket igen skaber værditilvækst i minesektoren og drivere til økonomisk og social udvikling. (Det lyder jo smukt.)

Ursula von der Leyen har allerede haft succes med at indgå aftaler om lithium i fra Argentina og Chile. Ikke at de to lande kan kaldes udviklingslande - skønt Argentina med sin ofte skrantende økonomi måske nok har brug for gode lithium-eksport-indtægter.  Jeg kender ikke aftalen med Argentina, men i aftalen med Chile indgår, at EU på forskellig vis skal støtte Chile med  225 millioner.

EU understreger, at vi skal respektere internationale forpligtelser. 

”Øget engagement med strategiske partnerskaber skal gå hånd i hånd med ansvarlig indkøb. Høj udbudskoncentration i lande med lave standarder for forvaltning udgør ikke kun en forsyningssikkerhedsrisiko, men kan også forværre miljømæssige og sociale problemer, såsom børnearbejde. Konflikter, der opstår som følge af eller forværres af adgang til ressourcer, er også en tilbagevendende kilde til internationale spændinger,” skriver de på deres hjemmeside.

Aktuelt er der planer om at støtte udvinding af nikkel i Indonesien, som måske kunne falde ind under ovennævnte kategori,  men der er også planer om at indgå i strategiske partnerskaber med Australien for at skaffe de eftertragtede forsyninger af sjældne jordarter.

For yderligere at styrke båndene med lande med forekomster af de vigtige råmaterialer vil EU-kommissionen danne en klub, kaldet Critical Raw Materials Club, som skal fremme samarbejdet om at skaffe de vigtige ressourcer til den grønne omstilling. Der vil blive investeret op til 20 milliarder euro i initiativet frem til 2030. Der er imidlertid et krav i forslaget om, at højst 65 procent af det årlige forbrug af hver af de afgørende mineraler og metaller må komme fra det samme land. Vi skal ikke endnu engang gøre os sårbare, fordi vi har gjort os alt for afhængige af et land - som vi har gjort med Kina.

Genbrug

At udvinde metaller for derefter at sende dem til Kina for bearbejdning gør os jo ikke uafhængige. I Critical Raw Materials Act er der derfor krav om, at 40 procent af EU’s årlige forbrug af de relevante ressourcer skal forarbejdes i unionens medlemslande.

Derudover er der også fokus på genbrug. For at sænke vores behov for kritiske metaller sigter EU mod, at i 2030 skal 15 % af af de produkter, der kræver kritiske metaller, komme fra genbrug. 

Igen er det Sverige, der tilsyneladende er godt på vej.

Northvolt hævder f.eks. at have produceret den første battericelle med en katode bygget "100% af genbrugt nikkel, mangan og kobolt".

I 2016 blev fabrikken Northvolt grundlagt i Skellefteå 800 km nord for Stockholm. Den producerer lithiumbatterier og fik investeringskroner fra prominente spillere som IKEA, Volkswagen Group, Siemens, Goldman Sachs, Scania og danske Vestas. 

I 2019 lovede Northvolt, at de ville lave verdens grønneste elbils-batteri. Nu fortæller selskabet, at det er lykkes for dem at lave en battericelle, hvis katode udelukkende er fremstillet af genbrugte råstoffer. Råstofferne nikkel, mangan og kobolt, der bruges i batterier, er dyre og specielt kobolt er problematisk, da det ofte udvindes af afrikanske børnearbejdere.

Med gennembruddet løser Northvolt problemet med udslidte batterier – hvis det kan skaleres til stor produktion, hvilket er målet for den svenske virksomhed. Allerede i 2030 skal 50 procent af råmaterialerne i de batterier, selskabet producerer, være genbrugte.  Genanvendelsesprocessen kan genvinde op til 95 procent af metallerne i et batteri til et renhedsniveau på niveau med frisk jomfrumateriale. "Det, vi har brug for nu, er at opskalere genbrugskapaciteten," fortæller Emma Nehrenheim, der er Chief Environmental Officer hos Northvolt.

Northvolt er derfor gået i gang med at udvide genbrugsfabrikken, Revolt Ett, der er placeret ved siden af Northvolt Ett-fabrikken i Skellefteå, Sverige. Den skal skaleres til at kunne håndtere genbrug af 125.000 tons batterier om året. 

Revolt-fabrikken (foto: Northvolt).

Udover nikkel, mangan, kobolt og lithiummetaller til Northvolts egen batteriproduktion, vil Revolt Ett genvinde kobber, aluminium og plast fra de batterier og materialer, det genanvender – som alle vil blive recirkuleret tilbage til produktionsstrømme gennem lokale tredjeparter.

Northvolt batterifabrikken har imidlertid flere store planer. De vil hente kobolt op af jorden.

Kobolt er en af de mest kontroversielle komponenter i batterier til elbiler, fordi det primært udvindes i Afrika af arbejdere under kummerlige kår. Det har direktøren for Northvolt batterifabrikken en løsning på. Han vil nemlig starte minedrift efter kobolt i Sverige, skriver avisen Dagens Industri.  Han opfordrer derfor de svenske myndigheder til at skynde sig i forhold til de normalt langvarige miljøprocesser, der er omkring minedrift. Og EU har jo netop vedtaget at ville nedbringe de lange ventetider på godkendelser, så måske han får held med det.

Ifølge CNN udvindes halvdelen af verdens kobolt i øjeblikket af børnearbejdere i Den Demokratiske Republik Congo. 

Men Sverige har store reserver, der ligger ubrugte hen. Ifølge Christina Wanhainen, professor i geology ved Luleå tekniske universitet, er der mere end 50 kendte koboltreserver i Sverige, både i gamle miner og på nye steder.

I Norge (uden for EU, jeg ved det, men vi er dog gode naboer) forskes der også i batterier uden kobolt. I maj 2024 blev journalister fra Norge inviteret på besøg på landets første giga-batterifabrik, som virksomheden Morrow står bag. Årsagen var at vise fabrikken frem, inden den åbnes – og at gøde jorden for milliardstøtte fra den norske regering.

Morrow-selskabet oplyser, at ved fuld kapacitet kan fabrikken producere op til syv battericeller i minuttet, og selskabets første celler vil være af typen LFP - de såkaldte jern-fosfat-batterier, der ikke indeholder det kritiske råstof kobolt.

Northvolt er imidlertid løbet ind i problemer.

I september 2024  udsendte Northvolt en meddelelse om, at man iværksætter en “strategisk gennemgang”, der bl.a. vil betyde, at stillinger bliver nedlagt, og at man sætter stort set alle ekspansionsplaner i bero for at sænke udgifterne og samle fokus på produktionen på den eksisterende fabrik i Sverige. En aflyst ordre til 14 mia. kr. havde åbenbart kuldsejlet deres planer. 

Det ser ud til, at der lige pludselig - muligvis kun på kort sigt, men alligevel - er flere tegn på en stærk nedkøling på hele markedet for elbiler – og dermed batterier. Det er nu ikke en afmatning, jeg synes, vi kender til i Danmark. Men Volvo har f.eks.  meldt ud, at man dropper ambitionen om udelukkende at sælge elbiler i 2030. Og amerikanske Ford har meldt ud, at man skruer ned for investeringer i elbiler. 

Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, deltog i august 2023 i en finansieringsrunde på samlet 9 mia. kr. hos Northvolt, og derfor følger man selskabets problemer tæt, lyder det fra David Giordano, direktør og global chef for klimainvesteringer hos Blackrock. Adspurgt, om de satser på at komme ud af dette engagement, svarer direktøren, at det gør de ikke. Men ..." Vi så det som en mulighed for os til at få eksponering mod et område, som vi på mellemlang til lang sigt ser som et vækstområde, men jeg tror, at vi lige nu er lidt mere varsomme, når det kommer til de teknologier."

Northvolt har rejst i alt 60 milliarder fra investorer. Børsen har tidligere beskrevet, at også danske pensionsopsparere har penge i Northvolt. Danica har leveret et lån til Northvolt på 800 mio. kr., og ATP er blandt de største investorer med samlet 2,1 mia. kr. i selskabet.

Vil EU lykkes med sine planer?

EU er som sagt allerede i gang med at opskalere, men spørgsmålet er, om tempoet er hurtigt nok. Og selv hvis produktionen skulle stige betydeligt inden for de næste 5-10 år, betyder det ikke automatisk, at de europæiske producenter vil være konkurrencedygtige med de kinesiske leverandører - både hvad angår pris og teknisk knowhow. Takket være en gunstig skattepolitik, der holder priserne på produkter med sjældne jordarter kunstigt lave for virksomheder baseret i Kina, er produktionen af permanente magneter i Kina 20-30 procent billigere sammenlignet med Europa.

Men selvom opgaven for EU er stor, er der måske inspiration at hente ved at se endnu længere mod øst end Kina, nemlig Japan.

I 2010 indførte Kina et eksportforbud på sjældne jordarter til Japan på grund af en strid om en række øer i det østlige Kina. Forbuddet varede kun i to måneder, men det var nok til at gøre Japan særdeles forskrækket. Den japanske stat handlede resolut ved at tilbyde forskellige australske og japanske selskaber finansiering til både udvinding og forarbejdning af sjældne jordarter. Indsatsen tog tid, men den var en ubetinget succes. I dag sendes de forarbejdede sjældne jordarter til japanske metal- og magnetproducenter i bl.a. Sydøstasien, inden de når frem til Japans bilproducenter. Ifølge Japans Ministerium for Økonomi, Handel og Industri er Japans afhængighed af Kina i forhold til sjældne jordarter faldet fra 90 procent i 2008 til 59 procent i 2020.

I en fortsat globaliseret verden er målsætningen ikke at blive fuldstændigt uafhængige af hinanden, men at reducere risici. På den måde har man mulighed for selv at opretholde en kritisk produktion og reducerer dermed sin sårbarhed i tilfælde af konflikter, eksportrestriktioner etc.

Japan havde tålmodighed, men udviste også politisk økonomisk handlekraft. Det sidste kan også blive nødvendigt for EU. For at overvinde Kinas monopolistiske marked mener mange, at Europa skal lære at acceptere mere statslig intervention i stedet for kun at forlade sig på markedskræfterne. Det kan blandt andet betyde, at EU vil skulle dække driftstab for producenterne i nogle år. Alternativet er ikke blot frygten for, at Kina vil udnytte sin kontrol over sjældne jordarter som et våben, men også et betydeligt tab af økonomisk velstand i EU. Mange af de endelige produkter baseret på sjældne jordarter bliver trods alt fremstillet i Europas industrielle kraftcentre.

Vi får se, hvordan det alt sammen går. Men ingen tvivl om, at der er store interesser på spil. Økonomiske, miljømæssige, politiske.

Interesser, der hurtigt kan komme i konflikt med hverandre.

Undervejs i arbejdet faldt jeg over et site med overskriften: 

Kritiske råvarer: Giftige, sjældne og uerstattelige. 

Sitet viste de smukkeste billeder af nogle af de kritiske metaller.

Jeg afslutter derfor min blogartikel med billeder og kort omtale af 9 af disse.

Antimon: Faraos eyeliner

 

Antimon er en grå metalloid, som ofte bruges til at hærde andre metaller. Oprindelsen af ​​dets navn er omstridt. En spekulation hævder, at den stammer fra "anti" og "monos", som samlet betyder "et metal, der ikke findes alene". Antimon forekommer ofte som en forbindelse. I det gamle Egypten og det gamle Indien blev det pulveriseret og brugt som medicin eller komprimeret til pinde til brug som kosmetik - især eyeliner.

Baryte: Den 'tunge' krystal

Baryte, som betyder "tung" på græsk, er et bariumsulfat, der almindeligvis findes i bly-zink-årer i kalksten. Dens krystaller, som ofte vokser i sand og indeholder sandkorn i deres struktur, dannes til klynger kendt som barytroser. Baryt kan være klar eller kan glitre i nuancer af gul, rød, grøn eller lyseblå.

Bismuth: Regnbuemetallet

 

De utrolige trappelignende former, der kendetegner bismuth, er resultatet af, at ydersiden vokser hurtigere end indersiden. Et andet usædvanligt træk ved dette sprøde krystallinske metal er, at det er tættere i flydende form end i fast tilstand. Når det fryser, udvider vismut sig - ligesom vand -. Det bruges i branddetektorer og slukkere samt i kosmetik og maling.

Kobolt: Nissemalmen

Kobolt har sit navn fra underjordiske tyske nisser kendt som "Kobolde". For århundreder siden indåndede tyske minearbejdere giftige dampe, der blev frigivet fra sten, mens de udvandt malme under smeltningsprocessen. Da de blev syge, gav de nisser skylden. I 1960 forårsagede kobolt en række dødsfald, da bryggerier i Quebec tilføjede det til deres øl for at sikre et godt skum. Næsten 50 mennesker døde af hjertesvigt.

Fluorspat: Det farveløse flusmiddel

Fluorspat er et farveløst, gennemsigtigt mineral, der ofte indeholder urenheder og kulbrinter, og som kan ændre farve og gløde, når det udsættes for ultraviolet lys. Det bruges ofte til at sænke smeltepunktet for metaller under forarbejdning. Fluorspat forekommer som en forbindelse med bly- og sølvmalme, samt alene i kalksten.

Gallium: Det flydende metal

Gallium smelter ved kun 29 grader Celsius, hvilket gør det til det eneste metal, der smelter, når det holdes i en menneskelig hånd. Derimod begynder det ikke at koge, før det når den usædvanligt høje temperatur på 2.204 grader Celsius. Gallium produceres generelt som et biprodukt af bauxit og bruges til halvledere. Når det tilsættes til andre metaller, får gallium dem til at blive skøre.

Lithium: Det primære stof

Lithium er det letteste metal af alle og det mindst tætte faste element. Hvis det ikke reagerede med vand, ville det flyde på overfladen. Lithium er et af de tre grundstoffer - udover brint og helium - der dannes under Big Bang. Nuværende teorier tyder på, at der burde være tre gange mere lithium i universet i dag, end det faktisk er tilfældet. Det vides ikke, hvor resten af ​​det blev af.

Niobium: Gudindens tåre

 

Når det tilsættes stål, skaber niobium en enestående strukturel styrke, selvom det kun repræsenterer 0,1% af legeringen. Det bruges i jetmotorer, superledende magneter og MRI-maskiner. Niobium er opkaldt efter den græske gudinde for tårer, Niobe, datter af den mytologiske kong Tantalus, hvis navn senere blev givet til metallet tantal. Niobium og tantal findes altid sammen i naturen.

Wolfram: Ulvens skum

I 1546 skrev videnskabsmanden Georgius Agricola om tyske minearbejdere i Malmbjerget, der under smeltningsprocessen rapporterede om et sort og "håret" metal, der reducerede deres tinudbytte som en "ulv æder et får". Skum dukkede op på overfladen og bandt sig uadskilleligt til stenen. Minearbejderne navngav metallet wolffram, hvilket betyder ulveskum. Navnet blev senere droppet for det svenske alternativ: wolfram.

Og hermed slutter mit blogindlæg om EU og kritiske metaller. En kende abrupt måske. 

Jeg må sige, at jeg med dette blogindlæg er kommet ind på emner, som jeg for ganske kort tid  siden ikke  kendte det fjerneste til. Det har været interessant for mig selv i det mindste.

Det var tænkt som et indlæg, der blot skulle være på et par sider. Men hvad gør man, når verden og ens horisont udvider sig, og der hele tiden dukker nyt op? 

Jeg ændrer planer, og resultatet heraf har du netop læst.