 |
| La Perouses rute |
Lige siden februar, hvor jeg skrev om byen Petropavlovsk på Kamtjatkahalvøen og stødte på franskmanden La Perouse og russeren Krusenstern, har jeg haft planer om at skrive om de to. Krusenstern foretog den første russiske jordomsejling 1803-1806. Længe troede jeg, at også La Perouse var den franskmand, der foretog den første jordomsejling for sit land 1785-88. Men jeg blev så opmærksom på, at Louis Antoine de Bougainvilles jordomsejling lå før, nemlig 1766-1769. Men selv om La Perouse kun blev nummer to, og selv om det er lidt af en tilsnigelse at kalde La Perouses rejse for en jordomsejling, for han nåede aldrig hjem igen, så holdt jeg fast i, at det skulle være Krusenstern og La Perouse, jeg ville skrive om.
Imidlertid kom jeg i gang med andre indlæg, men af og til stødte jeg på La Perouse.
La Perouse - Jean-Francois de Galaup, comte de La Pérouse mødte jeg i 1786 i Yakutat Bay i Alaska. Jeg mødte ham i Petropavlovsk på Kamtjatkahalvøen i 1787. Et stræde mellem japanske Hokkaidoøen og russiske Kamtjakahalvøen hedder La Perouse Strædet.
 |
| Monument på Cape Soya - den nordligste spids af Hokkaido med udsigt til La Perouse Strait, som også kaldes Soya Strait. Ca. 42 km bredt med en dybde på mellem 40 og 180 m. Et farligt, stormfuldt og om vinteren isfyldt stræde. |
Jeg havde læst om, hvordan La Perouse i Petropavlovsk fik ordre til at sejle til Australien. Jeg kendte historien om, hvordan han sejlede ud fra Botany Bay og aldrig blev set igen, og da jeg skrev om mytteriet på Bounty, læste jeg om, hvordan Edward Edwards, der eftersøgte Bounty-mytteristerne, ignorerede nogle røgsignaler, der sandsynligvis kom fra skibbrudne fra La Perouses skib.
Jeg var også stødt på Barthelemy de Lesseps, den eneste der kom levende hjem fra La Perouse-ekspeditionen, fordi han blev sat af i Petropavlovsk.
Og inden jeg så går rigtig i gang, skal jeg beklage det irriterende og distraherende tekstbånd, der ligger øverst i indlægget. Det kom ind, da jeg indsatte et billede af La Parouses to skibe. Jeg har fjernet billedet igen, men det hjalp ikke. Båndet kan ikke ses, når jeg er inde og redigere, så jeg kan ikke få det fjernet. Mystisk og irriterende. Jeg kan selvfølgelig også bare vælge at betragte det som en teaser :-)
 |
| Jean-Francois de Galaup, comte de La Pérouse |
Jean Francois de Galaup blev født nær Albi i Frankrig i 1741. For at styrke sin karriere tilføjede han de La Pérouse til sit efternavn. Et prædikat, der henviser til en lille familiegård uden for Albi kaldet La Peyrouse, og i 1758 blev han adlet og fik tilføjet comte.
Han gik ind i flåden som 15-årig.
I 1757 og 1758 deltog han i et par forsyningsekspeditioner til fortet Louisbourg i Ny Frankrig. Da det var i starten af syvårskrigen, var det franske fort under belejring af englænderne, og ekspeditionen blev tvunget til at tage en omvej rundt om Newfoundland for at undgå britiske patruljer.
Han opholdt sig i 4 år på Île de France (Mauritius), og han deltog i flere slag rundt om i verden.
I 1781 var han I Vestindien, hvor Frankrig - uden held - forsøgte at erobre den lille ø St Kitts. St Kitts var vigtig, fordi der her var masser af sukkerplantager, og på det tidspunkt var sukker en voldsom værdifuld vare.
I 1782 i krigen mellem franske og engelske kolonister i Amerika vandt han hæder og ære, og han skabte sig et navn - ikke kun som kriger, men også som en hædersmand.
Han blev sendt på en superhemmelig mission til Hudson Bay. Så hemmelig at besætningen ikke fik noget at vide om, at turen gik nordpå uden varme vinterklæder. La Perouses skib var tæt på mytteri, men han fik besætningen beroliget.
I Hudson Bay lykkedes det fuldstændig at overraske englænderne. Da de engelske soldater vågnede op og så to franske krigsskibes kanoner rettet mod sig, overgav de sig, uden der blev løsnet ét eneste skud, og La Perouse kunne indtage Prince of Wales Fort og og York Fort. Disse to forter var ejet af Hudson Bay kompagni, og de var ekstremt vigtige for den engelske hær, for herfra forsynede Hudson Bay dem med alt, hvad en hær havde brug for.
La Perouse lastede 7.500 havodderskind, 4.000 mårskind (som var meget værdifulde) og 70.000 gåsefjer på sine egne skibe, og han nedbrændte de to forter fuldstændigt. Men for ikke at overlade de engelske soldater til deres skæbne i den kolde canadiske vinter, så tog han dem med tilbage til Europa. Ud for England blev de alle sat ombord på et skib og fik lov at sejle til England, mod lovning på at et tilsvarende antal franske fanger i England så ville blive løsladt - hvilket også kom til at ske.
Når jeg skrev, at han nedbrændte de to forter fuldstændig, er det ikke helt rigtigt. Han udviste nemlig endnu et tegn på sin menneskelighed. Èn kæmpestor lagerbygning lod han stå, og han fyldte den med mad. Han vidste, at både indianere og hvide pelsjægere ville komme til fortet i løbet af vinteren, og at de ville forvente, og de ville være afhængige af disse forsyninger.
Han kom hjem som en helt. Og året efter i 1783 fik han endelig familiens ja til, at han måtte gifte sig med Louise-Elénore Broudou, en ung kreolsk kvinde af beskeden herkomst, som han havde mødt, da han havde opholdt sig på Île de France 8 år tidligere.
Nu havde kong Louis XVI bemærket ham, og i 1785 blev La Perouse udnævnt til leder af en storstilet ekspedition, der skulle skaffe ny viden inden for geografi, hydrografi, fysik, astronomi, mineralogi, botanik og meteorologi. På verdenshavene dominerede England over Frankrig, så ekspeditionen skulle nok også udfordre denne dominans. Han skulle besøge europæiske kolonier og afsøge muligheder for franske kolonier. Det sidste blev dog ikke noget, som La Perouse lagde vægt på. Tværtimod faktisk.
 |
| Kongen var meget interesseret i ekspeditionen, og maleriet her viser kongen, der giver sine instrukser til La Perouse. Maleriet hænger på Versaille-slottet. |
Ombord på hvert skib var der 110 officerer, videnskabsmænd og sømænd under kommando af La Perouse og Fleuriot de Langle. Der var lastet 350 tons mad på hvert skib, og ekspeditionen var udstyret med datidens fineste videnskabelige instrumenter samt et velassorteret bibliotek med opsla
LA BOUSSOLE Ombord på hvert skib var der var 110 officerer, videnskabsmænd og sømænd under kommando af La Pérouse og Fleuriot de Lan |
To fregatter, La Boussole og L'Astrolabe, blev chartret.
Ombord på hvert skib var der 110 officerer, videnskabsmænd og sømænd under kommando af La Perouse og Fleuriot de Langle. Der var lastet 350 tons mad på hvert skib, og ekspeditionen var udstyret med datidens fineste videnskabelige instrumenter og et velassorteret bibliotek med opslagsværker.
"Rarely had such a body of learned men been assembled for such a voyage."
Der var blevet indkøbt videnskabelige instrumenter fra nogle af de største engelske firmaer, bl.a. 2 sekstanter af en ny type, og Joseph Banks, formanden for Royal Society i London, skaffede dem 2 skrå kompasser, som havde tilhørt James Cook.
 |
| Cooks kompas |
 |
| Sekstant |
Rejsen kom til at vare 3 år.
På San Cathrina vurderer han, at citrusproduktion og hvalfangst giver gode muligheder for økonomisk udnyttelse, og ihukommende franskmændenes mislykkede angreb på St Kitts for at overtage den indbringende sukkerproduktion, så ærgrer han sig over, at sukkerproduktionen ikke er i gang her, skønt mulighederne er der.
 |
| San Cathrina |
Som i tilfældet med Santa Cathrina giver han også en beskrivelse af jordens frugtbarhed ved Conception, og han pointerer de fremragende forhold for husdyr og dens indbyggeres levetid, bortset fra tilstedeværelsen af en sygdom, som han ikke tør nævne. På trods af så mange fordele - siger Perouse - "er denne koloni langt fra at have opnået de fremskridt, der kunne forventes", eftersom det forbudte regime (de indfødte) obstruerer fremskridtene og forhindrer cirkulationen af dets produktioner, at "hvis de var på deres maksimum, ville de levere Europa halvdelen af den uld, der ville være tilstrækkeligt til Frankrigs og Englands fremstillinger”. Kritik af den spanske handelspolitik og provinsens tilbageståenhed ledsages af en karakteristik af indbyggerne som mennesker, der er vant til ikke at arbejde og "ikke besidder nok styrke til at overvinde trægheden." Læg hertil den isolation, som de forbliver i, hvorfor "de ikke kender vores kunster eller vores luksus", samt den ringe vilje til at lære et håndværk. Med hensyn til indianerne i Chile fremhæver han kun den dybtgående forandring, som introduktionen af to husdyr (hesten og koen) har medført til det punkt, at "de ikke længere spiser de samme frugter, de følger næsten ikke deres gamle skikke og har en meget mere markant lighed med tatarerne eller med indbyggere ved Det Røde Havs kyster end hos deres forfædre.”
Fra rejsen findes en del tryk og kobberstik, f.eks. fra Chile, hvor han gik meget op i, hvordan folk var klædt og kvindernes opførsel.
.jpg) |
| Bahia de Conception de Chile |
9. april 1786 nåede han Påskeøen.
 |
| 19th century illustration of the French sailor and explorer Jean Francois de Galaup, comte de Laperouse (1741-c.1788) examining the monuments of Easter Island (Rapa Nui) in 1786. Illustration from 'Atlas du voyage de La Perouse en 1786'. Engraving by Nicolas Ozanne (1878). |
 |
| La Boussole og L'Astrolabe ved Hawaii |
Om Port des Francais - Lituyabugten
I Alaska mistede han 21 mænd. La Perouse var gået ind i Port des Francais (nu Lituyabugten). Bugten så stille og tilforladelig ud. To joller blev sat i vandet, og snart efter skete katastrofen. Pludselig blev jollerne grebet af en kraftig strøm, og 21 mand mistede livet.
 |
| Port de Francais - Lituyabugten i dag |
 |
| Alt ånder idyl |
 |
| Så sker katastrofen |
Uden at vide det havde La Perouse bevæget sig ind i en farlig bugt, der flere gange senere kom ud for naturkatastrofer.
I 1899 udløste et jordskælv en kæmpe bølge, der ødelagde en indfødt landsby og druknede 5 mennesker på øen. Endnu en tsunamibølge ramte i 1936. Men det var i 1958, at Lituya-bugtens uforudsigelige farvande rejste sig på virkelig apokalyptisk vis.
Efter et jordskælv på 7,8 sendte et klippeskred 90 millioner tons sten ned i bugten - en mængde svarende til 8 millioner lastbiler.
 |
| Klippen efter 1958 - tror jeg nok. |
"I nogle henseender skabte det en reaktion som den, der ville være sket, hvis en asteroide var faldet i vandet," har Western States Seismic Policy Council udtalt. Jordskredet skabte den højeste bølge, der nogensinde er registreret på Jorden på 524 lodrette meter (!), 100 meter højere end Empire State Building.
La Perouse besøgte indfødte af Tlingit-stammen - den stamme, som den russiske guvernør i russisk Amerika senere fik store problemer med. La Perouse løb imidlertid ikke ind i problemer.
 |
| En Tlingit-bosættelse |
Tlingithøvdingen sælger ham en ø til gengæld for rødt klæde og nogle økserLapérouse begraver en flaske ved foden af en klippe med en inskription vedrørende denne transaktion og en bronzemedalje. Dette møde mellem Tlingit-indianerne i Lituya-bugten i 1786 var genstand for en mundtlig transmission fra shaman til shaman, hvilket gjorde det muligt at bevare en præcis kollektiv hukommelse af denne begivenhed to århundreder senere.
Videre på rejsen
Mellem 10. og 30. august sejlede La Perouse hele vejen sydpå til den spanske Las Californias-provins, det nuværende Californien. Han stoppede ved Presidio of San Francisco længe nok til at lave et kort over bugten, Plan du port de St. François, situé sur la côte de la Californie septentrionale ("Kort over havnen i San Francisco, beliggende på kysten of Northern California"), som blev gengivet som kort 33 i L. Auberts 1797 Atlas du voyage de La Pérouse.
 |
| Presidio of San Francisco |
Han ankom til Monterey Bay og til Presidio of Monterey den 14. september 1786. Han undersøgte de spanske bosættelser, ranchoer og missioner. Han rapporterede: "Ecclemachernes land strækker sig over 20 ligaer til den sydøstlige del af Monterey." Han lavede kritiske notater om missionærernes behandling af de oprindelige folk i Californien. Lapérouse sammenlignede forholdene på en mission med en slaveplantage.
Frankrig og Spanien var på venskabelige vilkår på dette tidspunkt, og La Perouse var den første ikke-spanske gæst i Californien siden Drake i 1579 og den første til at komme til Californien efter grundlæggelsen af spanske missioner og presidios (militære forter).
I missionen så han, hvordan kvinderne hamrede med sten på korn.
Om The grindstones in Californien
The women are largely employed in household tasks, looking after their children, and roasting and crushing the grain, a very slow, laborious task because their only method is crushing it on a stone with a roller, more or less as is done with chocolate in Europe. Mr de Langle who witnessed this operation gave his mill to the missionaries, and it would be difficult to render them a greater service; four women will now do the work of a hundred, and there will be time left to spin the wool of their flocks and manufacture some rough cloth; but until now the religious, more concerned with the interests of Heaven than with temporal matters, have been very neglectful of the need to introduce the more common crafts; they are so austere in respect of themselves that they not have a single room with a fireplace even though the winter is quite severe, and the greatest saints have not led a more edifying life. (from Journal of La Perouse trans. John Dunmore, Vol 1:182)
La Perouse krydsede Stillehavet og nåede Macao, hvor han solgte alt det pelsværk, han havde samlet i Alaska, og opdelte gevinsten blandt sine besætningsmænd. Endnu et sympatisk træk ved manden.
 |
| View of Macao |
Da han besøger Filippinerne, skriver han om de indfødte: ”Tre millioner indbyggere befolker øerne, og Luçon indeholder cirka to tredjedele. Disse folkeslag syntes ikke for mig at være ringere end Europas: de dyrker jorden intelligent, er tømrere, snedkere, smede, guldsmede, vævere, murere osv. Jeg besøgte deres landsbyer, jeg fandt indbyggerne gode, gæstfri, venlige; og selvom spanierne taler om det med foragt og behandler dem på samme måde, har jeg erkendt, at de laster, som de tilskriver indianerne, skal tilregnes den regering, der er etableret blandt dem. "
Herefter kortlagde han store dele af Sydkinesisk Hav , det Japanske Hav, Kurilerne og Kamtjatka-halvøen. Her skal tilføjes en masse.
https://da.frwiki.wiki/wiki/Exp%C3%A9dition_de_La_P%C3%A9rouse
Ekspeditionen opholdt sig en måned i Petropavlovsk. Det var her, at tolken Jean Baptiste Barthelemy de Lesseps forlod ekspeditionen for at vende tilbage til Paris over landjorden. Han skulle bringe de foreløbige resultater fra ekspeditionen hjem. Det blev - som altid i de egne af verden - en lang og besværlig rejse. Men han kom da hjem i live.
La Perouse noterede:
La Perouse tilbragte 6 uger i Botany Bay, hvor han kom godt ud af det med englænderne. Franskmændene etablerede et observatorium og en have, holdt messer og foretog geologiske observationer.
Undervejs havde La Perouse fået dokumenter sendt hjem med skibe, han mødte undervejs, og umiddelbart før La Perouse sejlede ud fra Botany Bay, afleverede han nogle breve og noter til englænderne, som lovede at tage dem med tilbage til Europa. Ellers havde de dokumenter, som Lesseps vendte hjem med, været eneste dokumentation af ekspeditionen. For efter afsejling fra Botany Bay forsvandt Pa Perouse-ekspeditionen sporløst.
 |
| La Perouses sidste brev |
Det siges, at Louis den XVI, da han stod på skafottet i januar 1793, umiddelbart før han fik hovedet kappet af, udbrød: "Des nouvelles de La Pérouse ?" - "Noget nyt om La Pérouse?
Ingen tvivl om, at La Perouse var en stor opdagelsesrejsende. Længe syntes jeg ikke rigtig, jeg fandt nogle anekdoter eller spændende historier knyttet til den ekspedition. Måske fordi jeg ikke søgte på fransksprogede kilder og derfor kun fandt de overfladiske, mere generelle engelske. (Omtalen af Isla Catrina og Isla Conception fandt jeg dog på en spansk side.) Måske fordi dokumentationen, kun bestod i det, som Lesseps nåede hjem med sammen med rapporter, som La Perouse fik sendt hjem med andre skibe, som han mødte undervejs. Andre officer sendte også beskrivelser hjem, men jeg savnede mere personlige beretninger fra de mange deltagende - forskere såvel som sømænd.
Men den, der venter på noget godt, kan ikke vente for længe - er mit nye valgsprog.
Efterhånden dukkede der noget mere spændende op.
På grundlag af de dokumenter, der dog nåede Paris, findes der en lang, lang række udgivelser om ekspeditionen - den vigtigste er Atlas of the Voyage of Laperouse fra 1892 med ekspeditionens originale kort. Linket fører til et site, hvor du kan se hele (eller måske det meste af ) bogen.
Gåden om, hvor La Perouse-ekspeditionen var blevet af, optog verden længe.
Mellem 1791 og 1794 blev der udsendt flere franske ekspeditioner, der havde som mål at opspore La Perousse.
I 1818 stødte man på en indisk sømand, der boede blandt indbyggerne på Murray Island (Mer). Shaik Jumaul havde lidt skibbrud på Morgenstjernen i Torres-strædet fire år tidligere på en rejse fra Sydney til Batavia.
Han fortalte, at han var stødt på mange genstande af europæisk fremstilling, herunder musketter, cutlasses, et kompas og endda et guldur, da han besøgte nogle nærliggende øer. Da han spurgte, hvor de var kommet fra, fik han at vide, at omkring 30 år tidligere havde et stort skib lidt skibbrud nær Murray Island. Flere bådlæs mænd kom i land, men et slagsmål fulgte, og de fleste blev dræbt. Nogle flygtede til andre øer, hvor de mødte samme skæbne, alle undtagen en ung dreng, hvis liv blev skånet. Han boede i mange år hos øboerne og nåede høj agtelse i sit adopterede samfund.
I 1826 var en irsk kaptajn, Peter Dillon, på Santa Cruz-øerne - (nu en del af Solomon-øerne). Her købte han flere sværd, som tydeligvis var af fransk oprindelse - på et af dem stod der Paris - og han mente bestemt, de måtte have tilhørt La Perouse. Ifølge lokalbefolkningen var sværdene kommet fra en nærliggende ø, Vanikoro, hvor to store skibe var gået på grund. Blandt revene ved Vanikoro opdagede både Dillon og senere også Dumont d'Urville ankre og andre vragdele. Disse vragrester blev identificeret som tilhørende La Perouses skib L'Astrolabe.
 |
| 19th Century lithograph of the sinking of La Astrolabe at Vanikoro |
Ingen besætningsmedlemmer blev nogensinde fundet, selvom de lokale på Vanikoro fortalte Dillon, at nogle af de overlevende havde bygget en båd og var sejlet væk nogen tid tidligere. Der var også rygterne om den helt unge dreng, der var blevet på øen, og som angiveligt havde giftet sig med en ung lokal kvinde. Men en dag var de sejlet ud i deres kano og aldrig vendt tilbage.
 |
| La Perouse shipwreck. 1863 illustration of the French sailor and explorer Jean Francois de Galaup, comte de La Perouse (1741-c.1788) shipwrecked during an expedition to the Far East. |
Først i 1964 blev vraget af La Boussole endelig opdaget på Vanikoros rev, og mysteriet om La Perouse' skæbne endelig opklaret.
I Albi i Frankrig findes et La Perouse museum
 |
| Artifacts from Vanikoro deposited in the Lapérouse Museum Albi. |
 |
| En lille kanon |
 |
| Navigationsinstrumenter |
 |
| Nanking porcelæn |
 |
| La Perouses saltkar |
 |
| En af ekspeditionens møllesten. Husker du, de forærede en af dem til kvinderne på missionsstationen i Californien. Møllestenene på skibene blev drevet ved vindkraft! |
På museets hjemmeside fortælles, at besøgstallet i åbningsåret 1993 ikke var imponerende - 6 500 (deres egen formulering) og konstaterer med beklagelse, at besøgstallet for museet er for nedadgående.
Øvrige effekter fra de videnskabelige udgravninger er overført til National Navy Museum i Paris, til National Navy Museum i Brest, og endelig opbevares 4.000 andre i Museum of Maritime History of New Caledonia i Nouméa. (Det får en kort omtale senere.)
I Botany Bay er ligeledes oprettet et La Perouse Museum, som dog ikke udelukkende udstiller artefakter fra La Perouses ekspedition.
A hand coloured atlas struck from the copper plates of the 1797 Atlas of the Journal of the 1785 – 1988 Lapérouse expedition. The French Musée de la Marine presented the prints to the Lapérouse Museum in 2003. The copper plates were etched in 1796 – 1797 from sketches sent to France by the offices and crew of the Lapérouse expedition and are now held in the collection of the Musée de la Marine, Paris. The plates were discovered in the late 1980s and were conserved shortly after. The plates were found to be in excellent condition and were able to strike prints again. The Musée de la Marine felt that the Lapérouse Museum at Botany Bay should have a complete set of prints for its collection as it is a significant place to the history of French navigation. The prints are hand coloured with fine details that feature the views and maps of the places the expedition visited between 1785 and 1788. These include Alaska, California, Hawaii, Korea, Japan, Russia, Tahiti, Samoa and finally the east coast of Australia. They also feature the exotic plants and animals they observed such as the chilli, passion fruit and the Pacific marine stinger. Dimensions: Approximately 700mm long x 500mm wide x 140mm deep.
The Atlas du Voyage de Lapérouse is extremely rare. There are only a hand coloured few copies from this striking in existence.
The Atlas du Voyage de Lapérouse represents a time when France was beginning its push into the Pacific to rival the influence of Britain. The collection also reflects the precarious nature of sea journeys, navigation and shipping in the late 18th century. The collection also obliquely represents the triumph of European claim to Aboriginal land and Aboriginal displacement.
The Atlas du Voyage de Lapérouse is in excellent condition for its age and material."
 |
| La Perouse Museet |
Hvert år på Bastilledagen affyres en salut ved museet.
I 1981 dannedes i Ny Caledonien "Association Salomon", som har organiseret og udført 8 undervandsundersøgelser ved Vanikoro.
I 1999 åbnede The New Caledonia Maritime History Museum. Også her udstilles en stor mængde af effekter fra La Perouse' to skibe.
Det var Hyacinthe de Bougainville, der i 1826 fik rejst et mindesmærke for La Perouse i Botany Bay, da han tilbragte 3 måneder her, og monumentet blev grundstenen til La Perouse museet.
 |
| La Perouse monumentet i Botany Bay |
 |
| Søjlen som den kan ses i dag. 8 m høj og på toppen et messing astrolabium |
 |
| Dumont d'Urville på Vanikoro |
I Manevaï Bay på Vanikoro fik han rejst en kenotaf - en tom grav til ære for en person hvis legemlige rester findes andetsteds. Det ord kendte jeg ikke, men nu gør jeg.
Det kollapsede i 1923, men blev restaureret, og i 2005 gennemgik det en komplet rekonstruktion i anledning af en fælles ekspedition af Marine Nationale og foreningen Salomon.
I 1853 blev rejst en statue af La Perouse i fødebyen Albi.
En kæmpe statue i bronze. 3,5 m høj.
Det skete med al den grandeur, som fransk militær kan frembyde.
Ved La Perouse Bay på Hawaii
 |
| De to søjler repræsenterer La Perouses to skibe |
I Brest, hvor han sejlede ud fra.
 |
| Fra avisartikel april 2009 |
Og sandelig også på Mauritius.
 |
| Teksten på plaketten er: "In this spot he once dwelt, perhaps little known to the world, but happy." |
Og selvfølgelig er der også udgivet et frimærke, som jeg skal have med. Det er ved at være en tradition i mine indlæg.
 |
| Frimærke fra Ny Caledonien Udgivet i 1988, 200-året for La Perouses forsvinden. |
Tilføjelse: Jeg har jo gjort det til en vane at lægge frimærker, der mindes den rejse, jeg skriver om, ind i indlægget - nok lidt fordi min bror går meget op i frimærker. Da han havde læst dette indlæg om La Perouse sendte han mig nedenstående lille sæt med franske rejser, som han havde fundet i sin egen samling. Måske som en joke om, at der er flere franske rejser at gå i gang med, hvis ellers jeg begyndte at føle mig tør. Tilføjelse slut.
Franskmændene er voldsomt stolte af La Perouse - ikke mindst indbyggerne i Albi, men også på officielt plan.
På en hjemmeside for Albi skriver Albis borgmester:
Ekspeditionen omtales her som den største ekspedition, der nogensinde har været i verden. Det er der nok nogen, der ikke vil være helt enig i.
Men jeg synes, det er interessant og vigtigt at bemærke, at de skriver, at ekspeditionen åbnede en æra, hvor videnskabelig undersøgelse fik forrang over ideen om erobring. At man (nogle i det mindste) begyndte at stræbe efter at forstå mennesket og verden. At den tørst efter viden og den betydning som La Perouse tillagde ethvert menneskeliv - også de indfødtes - tilfører hans ekspedition en universel og inspirerende dimension.
Store ord - men flotte.
For det meste af verden tror jeg måske, det mest er ekspeditionens mystiske forsvinden, der fænger. På linje med Titanics forlis og den u-båd, der er gået ned for at studere Titanics skrog og i disse dage febrilsk bliver eftersøgt.
Men jeg forstår godt, at franskmændene er stolte af La Perouse - efter at jeg har lært ham nærmere at kende.
En enkelt lille detalje ved ekspeditionen synes jeg også var interessant: En af de unge mænd, der ansøgte om at komme med på ekspeditionen, var en 16-årig korsikaner ved navn Napoléon Bonaparte. Bonaparte, på det tidspunkt sekondløjtnant fra Paris' militærakademi, kom på den foreløbige liste, men han blev i sidste ende ikke valgt til rejselisten og blev tilbage i Frankrig. På det tidspunkt var Bonaparte interesseret i at tjene i flåden i stedet for i hæren på grund af sine færdigheder i matematik og artilleri, begge værdsatte færdigheder på krigsskibe.
Megen nutidig historieundervisning i folkeskolen bygger på den kontrafaktiske metode. Dvs. at eleverne skal forestille sig, hvad der kunne være sket i stedet for det, der faktisk skete. Det kan være en god metode, der kan give eleverne en forståelse for, at historien - og alt i livet i øvrigt - ikke er forudbestemt, men skyldes både aktive valg og måske tilfældigheder, og det kan være udviklende for deres egen selvstændige tænkning. Som regel kan jeg nu godt nøjes med at undersøge, hvad der rent faktisk er sket i historien - hvorfor og hvad det førte til. Men lige netop i situationen med Napoleon, der ikke kommer med på La Perouse' ekspedition, er det lidt sjovt at forfølge tanken - hvordan ville Europas historie så have udfoldet sig - uden Napoleonskrigene?
Og så synes jeg alligevel, der kom kød på beretningen om La Perouse - da jeg også fandt ind på fransksprogede sites.
Et smukt La Perouse-citat at slutte med er
