Om EU og lithium 1

I et tidligere blogindlæg skrev jeg om udvinding af lithium i Sydamerika. Jeg beskrev, hvordan det er gået op for USA, at de skal på banen for at kunne matche Kinas rettigheder og aftaler her, og jeg beskrev også, hvordan det bekymrer, at Bolivia har indgået aftaler med Kina og Rusland - de to stormagter, som hverken USA eller Vesteuropa ønsker skal få for stor indflydelse på hele verden.

Også i EU er vi bekymrede over, hvor afhængige vi er af Kinas magtposition inden for fremstilling af lithiumchips og batterier.

I forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles i februar i år holdt  Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en pressekonference sammen med Det Europæiske Råds formand Charles Michel, hvor hun udtalte, at  EU er helt afhængig af Kina for lithium, da blokken importerer 97 % af dens nødvendige forsyning af materialet fra landet.

"Vi har observeret, at Kina i løbet af de sidste 20 til 30 år strategisk har købt mine efter mine globalt. De tager råmaterialet, de har forarbejdningsprocedurerne i Kina, og så har de monopolet på dette råmateriale. Tag lithium: 97 % af det lithium, vi bruger i EU, er fra Kina, så vi er fuldstændig afhængige af dette af Kina," sagde von der Leyen under sin åbningstale ved Clean Tech Industry Dialogue i Bruxelles.

Denne bekymring er ikke ny.

Bekymringen for afhængighed i forsyningskæderne blev allerede for alvor luftet af EU’s årlige risikorapport Foresight i 2021.

I starten af 2023 vedtog EU en strategi for at sikre afgørende råmaterialer, der blev præsenteret i sidste måned under navnet Critical Raw Materials Act.

De fleste af disse kritiske råmaterialer som litium, kobolt og sjældne jordarter bliver importeret til Europa, men forslaget fra kommissionen vil sørge for, at langt flere af disse metaller bliver hevet op af den europæiske undergrund. Der skal med andre ord sættes fart i europæisk minedrift.  Jeg lægger naturligvis mærke til at lithium nævnes.

“Kritiske råmaterialer er afgørende for vores konkurrencedygtighed med fokus på vores mål om at blive førende i fremtidens grønne industrier. Vi vil øge og sætte mere fart på vores egne kapaciteter og bygge stærke globale partnerskaber baseret på tillid, åbenhed og fælles gevinster,” sagde Valdis Dombrovskis, EU’s handelskommissær ved præsentation af Critical Raw Materials Act.

Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, udtalte: "Denne lov vil bringe os tættere på vores klimaambitioner. Det vil markant forbedre raffinering, forarbejdning og genanvendelse af kritiske råmaterialer her i Europa. Og vi styrker vores samarbejde med pålidelige handelspartnere globalt for at reducere EU's nuværende afhængighed af blot et eller nogle få lande. Det er i vores fælles interesse at øge produktionen på en bæredygtig måde og samtidig sikre det højeste niveau af diversificering af forsyningskæder for vores europæiske virksomheder."

Senere på året 2023 var Ursula von der Leyen så på en rejse til Sydamerika. I juni kunne hun præsentere en aftale med Chile om lithium til fremstilling af batterier til el-køretøjer. 

Europa-Kommissionen har givet tilsagn om 225 millioner euro for at hjælpe Chile med at udvikle den grønne brintindustri og dermed hjælpe med at sikre Europas efterspørgsel efter vedvarende energi.

Von der Leyen mødtes med den chilenske præsident Gabriel Boric, med hvem hun diskuterede måder at styrke det bilaterale forhold mellem EU og Chile og forene kræfterne for sammen at tackle de globale udfordringer. 

"Denne strategi vil blive understøttet af nye investeringer", meddelte von der Leyen. Den Europæiske Union er allerede den største investor i regionen, men vi ønsker at gå endnu højere op, sagde hun. "Det vil vi gøre gennem vores investeringsplan, kaldet Global Gateway. Vi vil investere 10 milliarder euro i Latinamerika og Caribien, og dette vil blive suppleret bilateralt af vores medlemsstater og naturligvis af den private investeringssektor.”

De to parter diskuterede mange aktuelle spørgsmål, men fokuserede på vedvarende energi og grøn brint i særdeleshed og lancerede Fonden for Vedvarende Brint med et oprindeligt budget på 225 millioner EUR for at støtte udviklingen af ​​denne strategiske industri i Chile.

Inden da havde Von der Leyen allerede besøgt Brasilien og Argentina. I Brasilien, som har miner i Gerais, førte det åbenbart ikke til nogen aftale, men i Buenos Aires underskrev hun og Argentinas præsident et aftalememorandum om råvarer, herunder lithium, hvis efterspørgsel i Europa "vil vokse" 12 gange i 2030," sagde hun.

Ursula von der Leyen mødtes med Alberto Fernández, Argentinas præsident. Hun talte også på EU-Argentina Business Forum.

EU og Argentina deler de samme værdier og er også betroede økonomiske partnere. Dette var et af hendes nøglebudskaber på pressekonferencen efter mødet med præsident Fernández. Hun sagde, at EU ønskede at tage dette partnerskab "til det næste niveau" og havde netop præsenteret en ny dagsorden for Latinamerika og Caribien, som vil blive støttet med 10 mia. EUR i nye Global Gateway-investeringer.

I forbindelse med at fremme handelsforbindelserne mellem EU og Argentina understregede præsident von der Leyen det uudnyttede potentiale i EU-Mercosur-aftalen.

"Det vil bidrage til yderligere at integrere og styrke vores værdikæder. Vi ønsker at bringe regulatorisk forudsigelighed for at få flere investeringer til at flyde. Vi vil hjælpe vores industrier med at innovere sammen og forblive konkurrencedygtige globalt. Og vi vil også støtte dit mål om at skabe et mere modstandsdygtig økonomi, der ville gøre vores partnerskab endnu stærkere," understregede  von der Leyen og udtrykte håb om, at vi kunne få det 'over målstregen'.

Jo, EU gør virkelig sine hoser grønne i Latinamerika.

I juli 2024 var Tysklands kansler Olof Scholz og von der Leyen på besøg i Serbien. Det medførte nedenstående lidt hadske overskrift og avisartikel:

Zlatko Kokanovic: Scholz og von der Leyen er ikke velkomne, hvis lithium er grunden til deres besøg er lithium.

Zlatko Kokanovic, en repræsentant for foreningen "Ne damo Jadar" (We Won't Give Up Jadar) sagde den 15. juli, at den tyske kansler Olaf Scholz og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ikke var velkomne i Serbien, hvis årsagen til deres besøg var udnyttelsen af ​​mineralressourcer og materialiseringen af ​​"Jadar"-projektet. "Scholz og von der Leyen har tre gange større lithiumforekomster i Tyskland, som også er nemmere at udnytte ved at bruge termisk vand og ingen tailings."

Kokanovic udtalte yderligere, at den serbiske præsident Aleksandar Vucic ville blive husket som "det serbiske folks største forræder", hvis han tillod realiseringen af ​​"Jadar"-projektet og udnyttelsen af ​​andre mineralressourcer i Serbien.

Angrebet på serbisk lithium er bogstaveligt talt et forsøg på at starte en tredje krig. Vi ved, hvordan tyskerne behandlede serberne i Første og Anden Verdenskrig, og i denne tredje krig, ville de afslutte os, da en miljøkatastrofe ville tvinge mere end to millioner mennesker til at forlade deres hjem i det vestlige Serbien og de andre dele, hvor lithiumminedrift er planlagt, "  har Kokanovic advaret..

Savo Manojlovic, kampagnedirektør for Get Going for Change-bevægelsen, sagde,  at Scholz' og  von der Leyen' møde med  præsident Vucic har til formål at bane vejen for forfatningsstridig lithiumminedrift.

"De opgaver, som myndighederne i Serbien skal udføre inden årets udgang omfatter den fysiske plan for Loznica og vedtagelsen af ​​feasibility-undersøgelsen. Det underminerer fuldstændig retsordenen og demokratiet i Republikken Serbien som de grundlæggende europæiske værdier. Dette er en politik for stabilokrati - at støtte autokraterne, der bryder love, men ligesom koloniale ærindedrenge ville de altid udføre deres opgaver og ødelægge deres eget land," skrev Manojlovic.

Det er værd at bemærke, at von der Leyen tidligere brugte udtrykket "pålidelige handelspartnere".  Serbien er jo ellers ikke just en EU-darling, som vi tidligere har haft megen tillid til. 

Men Scholz fik sin aftale. Aftalen kommer, efter at Serbiens forfatningsdomstol gav grønt lys for Jadar-projektet, der ellers fik sat en kæp i hjulet i 2022.

I Serbien var et britisk-australsk selskab, Rio Tinto,  i gang med at forberede udvinding af lithium i Jadarminen. I 2021 fik flere måneders protester imidlertid den serbiske regering til at ophæve dets tilladelser til at udføre minearbejde på serbisk jord.

Ifølge Serbiens Videnskabs- og Kunstakademi, det ledende statslige forskningsakademi, ville projektet beliggende i det vestlige Serbien få alvorlige konsekvenser for miljøet. Helt konkret frygter mange lokale, at minearbejdet kan skade vandforsyningen i området.

Det er jo en bekymring, vi kun kender alt for godt fra Sydamerika. Men nu har Serbiens forfatningsdomstol vurderet, at dekretet, der ulovliggjorde Jadar-projektet i 2022, var forfatningsstridigt. Derfor kan Rio Tinto fortsætte arbejdet i byen Loznica.

På et topmøde om kritiske råmaterialer, Critical Raw Materials Summit, overværede den tyske kansler underskrivningen af et EU-samarbejde med Serbien om udvinding af litium. Med til mødet var også repræsentanter fra branchens “creme de la creme”, som Maros Sefcovic, vicepræsident i Europa-Kommissionen, beskrev dem - nemlig Mercedes-Benz og Stellantis, der tilsammen noterer sig for cirka en fjerdedel af bilsalget i Europa.

Den serbiske regerings skiftende holdninger til lithiumprojektet afspejler nok den knivsæg, den skal balancere på. Op til et valg fulgte de folkestrømningen mod projektet. Efterfølgende kunne den nok fornemme, at Serbiens medlemsskab af EU ville rykke betragteigt længere væk, hvis ikke Serbien indgik en lithiumaftale med EU.

Ifølge det tyske medie DW menes Jadar-minen at indeholde en af Europas største reserver af litium med potentiale for udvinding af op til 58.000 ton litium om året. Det kan bidrage til produktionen af 1,1 millioner elbiler, oplyser Aleksandar Vucic ifølge Financial Times.

"Denne beslutning kræver mod, men den blev truffet på det rigtige tidspunkt," sagde Olaf Scholz ifølge BBC og tilføjede, at tiltaget vil hjælpe med at sikre, at Europa forbliver 'suverænt i en foranderlig verden' og 'ikke er afhængig af andre'.

EU kalder aftalen en 'en historisk dag for Serbien og Europa'.

Med aftalen forpligter Serbien sig til ikke at sælge litium til kinesiske bilproducenter, men i stedet tilgodese de europæiske producenter, skriver Financial Times.

Aftalen mellem EU og Serbien inkluderer derudover facilitering af forskning og udvikling, kompetenceudvikling samt en forpligtelse til at mobilisere investeringer i landet gennem en række EU-initiativer.

Foruden Europas forsyningssikkerhed, handler aftalen med Serbien også om at sætte den tyske bilindustri i forreste række, når det kommer til forsyning af materialer.

 DW - Deutsche Welle, en tysk international medieorganisation - har tidligere skrevet, at Tjekkiet er det land i Europa med den største mængde litium, som primært kan udvindes i byen Cinovec.

Udforskning har vist, at jorden omkring Cinovec - som ligger omkring 100 kilometer  nordvest for Prag , tæt på den tjekkisk-tyske grænse - rummer 3-5% af verdens samlede lithiumreserver. Også lige over grænsen i Zinnwald i Tyskland findes en mindre forekomst. 

Cinovec rummerden største lithiumressource i Europa og en af ​​de største uudviklede tinressourcer i verden. Projektet ligger 100 km NV fra Prag på grænsen til Tyskland, støder op til en hovedvej med to jernbanelinjer inden for 10 km fra aflejringen. Projektet er beliggende i hjertet af Europa med let adgang til slutbrugerbilproducenter og virksomheder involveret i energilagring.

Den Tjekkiske Republik har allerede indgået et samarbejdsmemorandum med den tyske delstat Sachsen om muligt samarbejde om lithiumudvinding. På den tjekkiske side vil udvindingen blive forvaltet af ​​den statsejede elproducent CEZ.

Der er dog langt fra nok reserver i den europæiske undergrund til at dække hele EU’s forbrug, påpegede Roland M. Andersen, CFO i FLSmidth, under en debat ved sidste års Folkemøde på Bornholm.

"Europa bliver aldrig en stor mineregion, men vi kan nok gå fra tre til 10-15 procent af det, som vi skal bruge," sagde han og tilføjede, at det derfor er vigtigt at bevare det gode forhold til Kina.

I EU er man meget bevidst om, at vi gør os mest mulig uafhængige på råstofområdet.

Critical Raw Materials-Act sigter mod "oprettelse af sikre og modstandsdygtige EU-forsyningskæder for kritiske råstoffer: Minedriften skal særligt fremmes ved at lette de “administrative byrder” og forenkle godkendelsesprocedurerne  af mineprojekter. Helt konkret foreslår EU-kommissionen, at udvalgte strategiske projekter skal have støtte til adgang til finansiering og kortere tilladelsesperioder (24 måneder for udvindingstilladelser og 12 måneder for behandlings- og genbrugstilladelser). 

Derudover skal medlemslandene udvikle nationale programmer for udforskning og udnyttelse af geologiske ressourcer i det enkelte land.

Critical Raw Materials-Act angiver et mål om, at inden 2030 skal 10 procent af forbruget af disse råmaterialer hentes op fra undergrunden i de 27 EU-medlemslande. Og højst 65 % af Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råmateriale på ethvert relevant forarbejdningstrin må komme fra ét enkelt tredjeland. En tydelig adresse mod Kina.

EU har udarbejdet et kort over , hvor i  EU der findes råmateriale til batterier og hvor der findes batterifremstilling (og kulminer - hvilket ikke er så vedkommende her).

Kortet angiver situationen i årene omkring 2017-2019. 

Jeg bemærker, at der er op til flere mørkeblå firkanter, der angiver eksisterende batteriefabrikker, og jeg undrer mig. 

Endnu flere lyseblå firkanter angiver fremtidige lithiumbatteri-fabrikker. Og jeg heæfter mig især ved de to pletter i Sverige. 

Den nordligste i Skellefteå ved Den Botniske Bugt godt 800 kilometer nord for Stockholm er allerede blevet en realitet. I 2022 indviede Northvolt her en megafabrik.

Der er investeret milliarder af kroner i prljektet.

Det er den tidligere Tesla-mand Peter Carlsson, der med støt­te fra EU og partnere som Vattenfall, ABB og Sie­mens er ved at skabe en pendant til Teslas Gigafacto­ry i Nevadas ørken med fabrikken Northvolt Ett. Blot med mange flere naturressourcer lige ved hånden som billig grøn energi fra vandkraft samt adgang til nødvendige metaller til de mange millioner battericel­ler – herunder lithium og kobolt.

Fabrikken Northvolt Ett

Drevet af adgangen til billig, fossilfri energi fra vind- og vandkraft og nærheden til vigtige råstoffer fra Sveriges mineindustri rykker flere enorme industrielle satsninger til Norrland-regionen. I de mest optimistiske scenarier tales der om investeringer i omegnen af 1.000 milliarder kroner og en befolkningstilvækst på omtrent 100.000 nye indbyggere i løbet af de næste 15 år – og det til Sveriges tyndest befolkede områder.  Herom fortælles i en spændende artikel i Information. Det går lidt ud over denne artikels emne, men følg evt. linket og læs selv.

Endnu en allerede eksisterende lithiumbatterifabrik vil jeg lige nævne - skønt den ligger uden for EU. Fabrikken ligger i Sunderland ved Newcastle.

AESCs lithiumbatteri-fabrik i Sunderland ved Newcastle

Firmaet AESC er grundlagt i Japan i 2007 og med hovedkontor i Yokohama. Det har produktionskapaciteter rundt om i verden i USA, Storbritannien, Europa, Japan og Kina. 

Sunderland-anlægget, som har været i drift siden 2012, er Europas første og Storbritanniens eneste el-batterifabrik i over et årti med en årlig kapacitet på 1,8 GWh.

I juli 2021 annoncerede AESC opførelsen af AESCs andet Sunderland-batterifabrik, som bliver Storbritanniens største gigafabrik. Når den er i drift, vil den have en kapacitet på 15,8 GWh og beskæftige mere end 1.000 mennesker. Dette repræsenterer en seksdobling af produktionen af batterier til elbiler i Storbritannien.  

Den nye gigafabrik vil blive drevet af 100 % CO2-neutral energi.  

Men tilbage til kortet over battery raw materials. Gå evt. tilbage og tage et ekstra kig.

Bemærk de ret store gule cirkler, der viser lithiumforekomster i Portugal og Spanien. For det er der, vi nu skal bevæge os hen.

Men det bliver først i næste indlæg. Som vanligt bliver jeg nødt til at dele min artikel op i mindre dele.