Hvad du ikke vidste om Goethe og Alexander von Humboldt.

Hvad du ikke vidste om Goethe - eller om Alexander von Humboldt

I går, den 24. november var det 160 år siden, Charles Darwin udgav sin bog ‘Arternes oprindelse’ i England.

Med "Arternes oprindelse" introducerede Darwin sin berømte evolutionsteori. En teori, der fuldstændig ændrede vores opfattelse af livet, dyrene og os selv.

Mange ved sikkert, at Darwin tøvede med at udgive bogen, men da Alfred Russel Wallace - en ven af Darwin - sendte et brev til ham fra Indonesien, hvor han bad ham om at læse et vedlagt manus igennem - et manus, der kort skitserede en teori, der var nærmest identisk Darwins, ja så fik Darwin skyndsomt udgivet en kort udgave af det store værk, han havde arbejdet på i flere år.

Allerede Darwins egen bedstefar Erasmus Darwin, der var læge og forsker, havde en teori om, at planter og dyr udviklede sig, og i 1844 havde forlæggeren og amatør-naturforskeren Robert Chambers udgivet bogen ‘Vestiges of the Natural History of Creation’, hvor han argumenterede for, at de levende dyr var efterkommere af tidligere arter.

Om Goethe

Men hvad der har overrasket mig fuldstændig, er, at Tysklands store digter, Johan Wolfgang von Goethe, var en lidenskabelig videnskabsmand med særlig interesse for geologi og botanik.

Han havde en stensamling bestående af 18.000 prøver, og han etablerede en botaniske have ved universitetet i Jena.

Goethe ejede et stort hus i Weimar, der var elegant møbleret og fuldt af kunst italienske statuer, men også rummede en stor samling sten, fossiler og tørrede planter. Bagerst i huset lå en række værelser, som han brugte som arbejdsrum og bibliotek. Haven var indrettet til videnskabelige studier, og nederst lå en mindre bygning med den geologiske samling.

Uden for bymuren ejede han et Gartenhaus, det hus der tidligere havde været hans hjem, men nu var blevet hans tilflugtssted, hvor han kunne trække sig tilbage, når berømmelsen medførte for megen uro og for mange gæster.

Goethe var en god ven af hertug Karl Gustav af hertugdømmet Sachsen-Weimar. Huset lå på hertugens jorder, og da han flyttede ind i 1776, havde han anlagt en have med grøntsagsbede, frugttræer, men han havde også overtalt hertugen til at forvandle slottets barokhave til en park i engelsk stil, der med sine uregelmæssighede skulle give indtryk af noget naturskabt.

En udvikling i havekulturen, som vi også kender fra Frederiksberg Have.

ps. Se i øvrigt Flemming Møldrups haveprogram fra Peter Wibeks fantastiske barokhave i Søllerød.

Goethe udviklede en teori om, at hele planteverdenen var baseret på en underliggende arketypisk urform. Hans tanke var, at alle planter var en variation af , den basisform, fra hvilken alle andre former havde udviklet sig. Han skelnede mellem den indre kraft - urformen - der udgjorde levende organismers generelle form, og den ydre kraft, der formede selve organismen. For eksemperl var en sæls krop skabt til at passe til dens levested (den ydre kraft), men samtidig udviste dens skelet samme generelle mønster (den indre kraft) som landpattedyr. Han mente f.eks, at slangen havde en lang hals, fordi "hverken stof eller kraft" var blevet spildt på arme og ben, Firben, derimod, havde en kortere hals, fordi det også havde arme og ben, men frøens hals var endnu kortere, fordi benene var længere.

Dyr tilpassede sig, ifølge Goethe, deres omgivelser. Men urformen kunne findes i alle levende organismer i forskellige stadier af metamorfose - selv fra dyr til menneske, 

Så var Goethe forløberen for Darwin? Darwins studier af de forskellige finkearter på Galapagos-øerne ledte jo frem til teorien om arternes tilpasning og survivel of the fittest og hele evolutionsteorien.

Men 2019 er også 250-året for Alexander von Humboldts fødsel.

I Wikipedia præsenteres Alexander Humboldt som " tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken."

Humboldt var ud af en hovedrig preussisk familie. han mødte Goethe, og de to blev gode venner og passionerede videnskabsmænd, der sammen diskuterede deres gamle lærer, Johann Friedrich Blumenbachs teorier om de kræfter, der former organismer, de udvekslede egne tanker og udviklede teorier om naturen.

Hvor Blumenbach anvendte teorierne om livskræfterne på organismer, anvendte Humboldt dem på på naturen i et langt bredere perspektiv og tolkede alt i den som et hele, der gøres levende af interaktive kræfter. Denne nye måde at tænke på forandrede hans hidtidige tilgang, Hvis alt var forbundet, var det vigtigt, at man aldrig tabte dette hele af syne, når man undersøgte forskelle og ligheder. Sammenligning blev Humboldts vigtigste middel til at forstå naturen.

Både Goethe og Humboldt mødte filosoffen Immanuel Kant og blev optaget af hans tanker om "tingen i sig selv" og oplevelsen af tingen. Humboldt havde indtil da troet fuldt og fast på vigtigheden oplysningstidens metoder - grundige observationer og nøjagtige målinger - men nu begyndte han at anerkende individuel opfattelse og subjektivitet.

"Naturen skal opleves," skrev han til Goethe, og senere skrev han til Darwin, hvor meget han beundrede Darwins bedstefar for at have bevist, at en kærlighed til både naturen og forestillingsevnen, var "magtfuld og produktiv".
Darwin satte Humboldt meget højt.
Fra den engelske Wikiedia:
"Charles Darwin made frequent reference to Humboldt's work in his Voyage of the Beagle, where Darwin described his own scientific exploration of the Americas. In one note, he placed Humboldt first on the "list of American travellers". Darwin's work was influenced by Humboldt's writing style as well."

Trods det, at Humboldt lagde vægt på oplevelsen af naturen, var han jo først og fremmest forsker og anvendte naturligvis stadig alle oplysningstidens metoder under sine lange rejser. Han søgte længe, længe efter mulighed for at rejse ud i verden, og da det endelig lykkedes, havde han indkøbt alle mulige instrumenter, barometre, termometre, en sekstant, en kunstig horisont og et cyanometer til at måle himlens blånelse.

Han besteg bjerge, og han målte højdemeter, tyngdekraft og luftfugtighed.

Han noterede omhyggeligt hver en dyre- og planteart.

Fra toppen af Chimborazo, 6.263 m højt og det  højeste bjerg i Equador, skuede han ud over de forskellige vegetationszoner fra tropiske planter ved foden ag bjerget og arktisk kulde uden vegetation på toppen.

Humboldt naturgemälde, der forklarer sammenhængen mellem klima, højde og plantebælter.

Se i øvrigt Dengang Chimborazo var verdens højeste bjerg
En artikel fra National Geographic med henvisning til Humboldt.

Det var Humbolodt, der udviklede kort med isotermiske linjer, han fandt den magnetiske Ækvator, og da han besejlede Orinocofloden, fandt han ud af, at den var forbundet med Amazonfloden.

Han målte, undersøgte og spurgte.
Da han kom til Valenciasøen i Venezuela, fortalte de lokale, at vandstanden i søen sank hastigt. De lokale troede, der måtte være et undersøisk afløb, der drænenede søen. Men i løbet af sine undersøgelser, fandt Humboldt ud af, at det var fældning af de omkringliggende skove og afledning af vand til vanding, der havde forårsaget den faldende vandstand. Plantagerejere havde drænet jorden og omlagt nogle af de småfloder, der ellers løb ud i søen, og de havde fældet skovene og ryddet underskoven, så jorden blev blottet og ikke længere kunne holde på vand.

Allerede på vejen fra Caracas til Araguadalen havde Humboldt lagt mærke til den tørre jord og var blevet nedslået over, hvordan de første kolonister "uklogt havde ødelagt skovene". Efterhånden som jorden blev mere og mere gold og afgrøderne mindskedes, var plantageejerne flyttet vestpå og havde efterladt sig et kølvand af ødelæggelse.

 

 .

Det var her ved Valenciasøen, at han udviklede sine tanker om menneskeskabte klimaforandringer.

Han forklarede, som den første, skovens fundamentale funktion i økosystemet og klimaet, nemlig træernes evne til at holde på vand og dermed berige atmosfæren med fugt, deres beskyttelse af jorden og afkølende effekt. han talte om træernes indvirkning på klimaet gennem deres udledning af ilt.

Effekten af menneskets indgriben var allerede umålelig, skrev han, og den kunne blive af katastrofalt omfang, hvis man fortsatte med så brutalt at forstyrre naturen.

Men det har vi så gjort - fortsat med at forstyrre naturen.

Men tænk engang, at Alexander von Humboldt allerede i 1799 kunne påvise, hvad menneskers indgriben i naturen kan have af konsekvenser, og efter 200 år er der stadig nogen, der ikke lytter.

Heller ikke dengang lytttede alle - eller var enige.

Visse nordamerikanske tænkere hævdede endda, at klimaet var blevet bedre, efter at de første nybyggere ankom. De mente, at luften var blevet mildere og sundere for hvert træ, der fældede.

En fransk historiker skrev efter et besøg i Amerika, at det var menneskets økse i den amerikanske ødemark, der gjorde landskabet rørende yndigt.

Naturen var en brutal vildmark, der måtte erobres. Skønhed var det samme som brugbarhed, og hver eneste hektar, mennesket fravristede naturen, var civilisationens sejr over barbariet. Det var den kultiverede natur, der var smuk.

Humboldt derimod understregede vigtigheden af at forstå, hvordan naturen fungerede, hvordan alle de små tråde hang sammen.

At man ikke bare kunne ændre på naturen, som man ville, eller fordi det var til ens fordel.

Uh, hvor jeg glæder mig til at komme videre i min bog om opfindelsen af naturen. Den bog, som jeg ønskede mig og fik i fødselsdagsgave i torsdags

PS Efter sigende skulle ingen anden have fået så meget opkaldt efter sig som Alexander von Humboldt.

Ud over Humboldtstrømmen kender jeg kun Humboldtgletscheren på Grønland,

mineralet Humboldtit og et par universiteter.

Læs meget mere om Alexander von Humboldt på Britannica online

Hvad et besøg på Vejen Kunstmuseum affødte

Et nyligt besøg på Vejen Kunstmuseum blev et nyt bekendtskab med en dansk maler Viggo Pedersen, født 1854. Ikke en af de store danske malere, men dog uddannet på Kunstakademiet under P.S. Skovgård, medstifter af Den Fri Udstilling og inspireret af de franske impressionister og af Kristian Zahrtmann, Joakim Skovgaard og Th. Philipsen. Et enkelt af hans billeder, Solskin i dagligstuen. Kunstnerens hustru og barn, minder en del om Anna Anchers blå billeder.

Ellers malede han mest landskabsbilleder

Meget sympatiske billeder i sarte farver.

Ovenstående billede her er en kraftig beskæring af maleriet Et skovparti - også kaldt Brændesamlerske på skovsti. En beskæring, som jeg synes gør billedet meget bedre. Hun fik mig til at tænke på min egen brændesamlerske, som hænger hjemme på min væg og er malet i Frankrig af Paul Skareqvist, bror til en af Ibs tidligere kolleger på Bramdrup Skole.

Det næste billede er Viggo Pedersens billedet, som det hang på museet.

Så viser jeg endu et billede af Viggo Pedersen, Bakket landskab med bærplukkere .

Lysindfaldet synes jeg er så flot. Regnbuen dog mindre vellykket efter min mening. Her har jeg ladet lidt af rammen komme med, da det giver en ekstra glans til billedet, synes jeg.



Når jeg zoomede ind kun på personerne, skiftede atmosfæren og farveholdning radikalt, og jeg kom til at tænke på et maleri af Peder Hansen. Så jeg måtte hjem og lede i mine mange kunstbøger og finde "Husmandsbørn samler roer"

Jeg benytter mig meget af at finde ligheder og forskelle, hvad enten det drejer sig om tekster eller billeder.
Ligheder og forskelle. Det sætter ting i perspektiv.

For mig har Peder Hansen altid stået som meget dansk. Men en hel hjemmefødning har han åbenbart ikke været På Johannes Larsen Museets hjemmeswide læser jeg.:
" Fem gange i livet var Peter Hansen på længere ophold i Italien. Han boede bl.a. i bjerglandsbyen Civita d’Antino i Abruzzerne, hvor lærermesteren, Kristian Zahrtmann, var æresborger og ejede et hus. Peter Hansen malede gerne i bjerglandsbyen og i Pompeii relativt tæt derved. 
Det vidste jeg ikke, så jeg blev meget forundret, da jeg for nogen tid siden stødte på et maleri, han havde malet i Cività d’Antino i Italien. Der fandt jeg store forskelle i forhold til, hvad jeg kendte af ham - og så alligevel også visse ligheder.

Gødningssamlere på Landevejen til Pompeji 1904

Et andet Peter Hansen billede fra Cività d’Antino er Tærskende okser

Fra Ordrupgårds tekst:

Peter Hansen (1868-1928): Tærskende okser. Cività d’Antino

Tærskende okser. Cività d’Antino er en sydlandsk variation af et af Peter Hansens danske hovedværker, Pløjemanden vender (1900-1902). De tilrejsende danske malere gengav gang på gang den italienske landbobefolkning i eksempelvis scener fra høsten og især som her fra tærskepladsen i Cività d’Antino. For Peter Hansen og de andre Fynboere rummede motivet drømmen om et “jævnt, muntert og virksomt liv” i frihed og i pagt med naturen og i modsætning til det fordærvede moderne storbyliv.

Peter Hansen som jeg bedst kender ham

Legende børn på Enghave Plads 1907

Vejen Kunstmuseum. rummer også en ret stor keramiksamling.

Her en sjov vase af Arne Bang, født 1901. Øverst på låget er en figur af Tycho Brahe og nedenunder i en ring om krukken alle stjernetegnene. Et af stjernetegnene fiskene, afbilledet noget anderledes end normalt, nemlig med en ål og en rødspætte. Meget morsomt. (Men svært at fotografere i montrenes glas, som giver genskin.)

 

Om Arne Bang skriver museet i forbindelse med en særudstilling i 2011

DEN MODERNE FORM
– billedhuggeren og keramikeren Arne Bang
Henover sommeren og efteråret 2011 viser Vejen Kunstmuseum værker af billedhuggeren Arne Bang (1901-1983). Fra 1930’erne etablerede han en stor stentøjsproduktion, der nåede ud i en kvalitet og især i en prisklasse, hvor rigtig mange købere kunne være med. Hans karakteristiske vaser med lodrette rib-dekorationer stod i 1950’erne i langt de fleste danske hjem og dertil også i fx Dronning Ingrids keramiksamling. Udstillingen er Vejen Kunstmuseums bidrag til Trekantområdets Biennale for Kunsthåndværk og Design. Arne Bangs værker præsenteres som gode eksempler på tidligt dansk design med en appel langt ud over landets grænser. I dag sælger hans keramik godt i fx U.S.A., hvor der er stor interesse for den strømlinede art deco, funktionalisme og Scandinavian Modern.

Hvorfor Arne Bang på Vejen Kunstmuseum?

Arne Bang er særlig interessant på Vejen Kunstmuseum ved, at der er en række paralleller til museets hovedperson, Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Begge var de uddannet som billedhuggere fra Kunstakademiet i København og begge har de bl.a. modelleret en trold. Hansen Jacobsen lavede sin i 1896, Arne Bangs blev indviet i 1944 og står stor og mægtig på pladsen overfor Næstveds gamle Rådhus. Dertil har de begge skabt betydelige stentøjsværker, selv om de var autodidakte i arbejdet med keramikken. På udstillingen vises over 500 værker med indlån fra rigtig mange private hjem, fra samlere og handlende. Fra Amalienborgmuseet lånes den mægtige kuglevase, som Bang i 1937 lavede til Kong Christian X og fra Niels Bohr Instituttet er indlånt den over ½ meter høje Tycho Brahe krukke, som Bang i 1927 udførte sammen med Carl Halier til Københavns Observatorium i Botanisk Have.

Her ses den nævnte kuglevase.

Lågvase til Chr. X

Lidt af Arne Bangs keramik - også et sjovt lille æsel.

Mon ikke keramikmuseet Clay huser en del af hans værker, som ind imellem har lighed med nogle af Ivan Salto mere enkles krukker og vaser.


Og så kunne jeg ikke lade være med at indsætte et fot af mine to søde lamaer. Til venstre lavet af Kåre Deichmann, til højre seriefremstillet souvenir købt af en gammelmor langt ude på Salar de Uyuni,  verdens største saltørken i Bolivia i 2012 på rejse til Peru og Bolivia sammen med Tanja.

Trappeforløb på Clay

Men tilbage til malerierne

Hvorfor indsætter jeg nu Peter Hansens maleri fra Italien igen? Jo, fordi himlen og bjergene fik mig til at tænke på J.F. Villumsens maleri En bjergbestigerske.

Ligheder og forskelle kører hele tiden i mine tanker.




Tekst fra Villumsenmuset i 
Villumsen maledeEn bjergbestigerske i to versioner. 
Den første version af En bjergbestigerske skabte Willumsen i1904 i Paris. Modellen var hans nye store kærlighed, Edith, og de første skitser blev til under parrets vandreture i de schweiziske alper og i Pyrenæerne. Billedet blev i 1907 købt af direktør G.A. Hagemann til hans nyopførte kollegium i København, der som det første også havde værelser til kvindelige studerende. Den anden version af En bjergbestigerske blev til i 1912, da Hagemann ikke ville imødekomme Willumsens ønske om at låne billedet til en udstilling i USA. I trods malede Willumsen et nyt billede med samme motiv, komposition og mål som den første version, men med en friere penselføring og en mere farverig palet. Maleriet tilhører i dag Statens Museum for Kunst.












Værket  "En fysiker,"  er ligeledes bestilt af G.A. Hagemann i 1912. Ophængt over for hinanden i kollegiets store dagligstue skulle En Bjergbestigerske og En fysiker repræsentere den nye tids idealer og fungere som inspiration og forbillede for de unge studerende."



Jeg har tidligere omtalt Googles billedsøgning og hvordan man kan få en oversigt frem om billeder, der minder om det søgte. Nogenlude det samme opnår man med Pinterest.

Her et eksempel

Går man så ind på et af billederne og følger dets link, kan man ende de forunderligste steder. Som da jeg tilfældigt klikkede på et af malerierne, og endte på Lønne Højskoles hjemmeside. Men så blev jeg da klar over, at billedet var et Laurits Tuxenmaleri med titlen Trankogersker i Nymindegab..

Det er jo det med bevidstløst at følge forskellige links, der er farligt, fordi man så f.eks. kommer ind på en anden maler end den, man i udgangspunktet søgte på.og ville fortælle om. Men er man opmærksom, kan man altid suge vny iden til sig. Jeg vidste f.eks. ikke, at der i Nymindegab findes et museum med en "vældig billed-samling, der skildrer Vesterhavs-egnens natur og folk. Holger Drachmann og Laurits Tuxen varNymindegab-malere, før de drog til Skagen. "

Det ved jeg så nu, efter at jeg forvildede mig ind på Lønne Højskoles side :-)

Ved samme lejlighed - altså da jeg kiggede ind på Pinerest stødte jeg på et andet maleri, jeg ikke kendte.

Maduddeling på Frederiksberg. Udstillet på Sorø Museum

En interessant detalje på maleriet

Jeg kom videre til  https://www.pinterest.dk/bjarnesoerensen/l-a-ring/ med 77 af de kendteste Ring-malerier, hvor jeg stødte på endnu et for mig ukendt - meget i samme stil som det forrige. Den korrekte titel har jeg simpelthen ikke kunnet finde. Billedet findes på mange pinterestsider med forskellige titler.

Ring kunne heldigvis også male lysere. Her Høst og Fru Johanne Wilde.

Høstbilledet leder naturligvis tankerne hen på Anna Ankers to høstbilleder , I høstens tid fra 1901 og Høstarbejdere fra 1905 og desuden et forholdsvis nyerhvervet maleri, En høstpige

Klip fra Skagens Avis 4. juni, 2015:

"Med støtte fra Skagens Museums Venner har Skagens Museum erhvervet Anna Anchers En høstpige fra 1901. Omkring 1900 var der flere kornmarker tæt på Michael og Anna Anchers Hus i Skagen, så Anna Ancher har haft høstmotivet lige uden for døren. Dette blev derfor et yndet motiv for hende – ofte med tre eller flere markarbejdere på vej til eller fra dagens arbejde. Kunstnere har helt tilbage i 1400-tallet skildret høst og høstarbejdere, og motivet fik en opblomstring omkring 1900. Flere danske kunstnere malede kornmarker, ofte som allegorier over frugtbarhed, men der er en dobbelthed i malerierne, idet manden med leen, der er et symbol på døden, også er til stede – selv når han ikke er afbildet.

Og Peter Hansen havde d a or øvrigt også et dejligt høstbillede, et af hans hovedværker faktisk, som hænger på Fåborg Museum sammen med alle Fynsmalerne.

Fru Johanne Vilde leder naturligvis tankerne hen på Michael Ankers Anna Anker vender hjem fra marken fra 1902 og så et rigtig dejligt skagensbillede af nogle børn i en kornmark - som jeg bare ikke kan finde i dag.

Men nu er jeg vist netop kommet lidt for langt ud ad en tangent. Selv om alt må være tilladt, når titlen på indlægget er Hvad et besøg på Vejen Kunstmuseum affødte, så det er tid at slutte dette indlæg.

Det gør jeg med et maleri, hvis eneste forbindelse til resten er, at jeg så det på Vejen Kunstmuseum og syntes om det. Farverne - stemningen. Men lur mig, om ikke det giver anledning til et nyt indlæg med malerier med samme motivkreds

I min søgen efter Peder Hansen-maleriet med husmandbørnene var jeg nemlig - før jeg fandt det i en Billedguide til museerne i Vejle Amt fra 1993 - igennem min efterhånden meget store samling af kunst/museums-postkort og museumskataloger, jeg har liggende, og her fandt jeg mange, der kunne sammenstilles med nedenstående maleri, Olivenskov ved Menton af Christian Zacho 1843-1913

I min søgen genså jeg som sagt - efter lang tid, hvor de mest har været lidt gemt væk - rigtig mange billeder, der kunne sammensættes i forskellige collager. Der er nok at gå i gang med.

For hvor har anerkendte danske og udenlandske malere dog været produktive.

Bare ærgerlig, at den/de kunstbøger, jeg drømmer om at skrive, allerede er udgivet.

Detalje af ovenstående, og dermed er ringen næsten sluttet tilbage til bærsamlerne og roesamlerne, dog under nogle tilsyneladende mere idylliske forhold, i hvert fald efter den lille piges påklædning at dømme - og måske alligevel ikke?