Om mindeværdige hoteller

Da Arnold Busck sidste år gik konkurs, mistede jeg de 495 kr.,  jeg havde på et tilgodebevis.

Foranlediget af det fik Ib kigget på, hvad han havde liggende af gavekort til Bog og Ide. Det var ret mange, så vi tog ned til Bog og Ide og græssede på hylderne. Det var en ret lækker oplevelse at gå og udvælge en stor stak bøger. Titler, vi  i forvejen havde tænkt på, måske næste bog i nogle serier, men også helt ukendte bøger, vi bare gav en chance. Det blev til mange gode læseoplevelser og faktisk ingen fejlskud.

En af de bøger, jeg bladrede i, var en stor flot sag med masser af lækre fotos af fantastiske hoteller. Den kom ikke med hjem, men det gav mig ideen til, at sådan en bog kunne jeg også lave om vore bedste hoteloplevelser.

En bog bliver det ikke til, men en blogartikel, der kommer her.

 

Det kan være mange forskellige ting, der gør, at et hotel af os er blevet oplevet som noget særligt. Som regel ikke værelset. De fleste værelser er ret ens, når det kommer til stykket. Men det er hoteller, der har haft et eller andet særligt – en særlig atmosfære eller andet.  Beliggenheden er de senere år kommet til at betyde meget for os.

Oplevelsen af et hotel vil være forskellig fra menneske til menneske og vil som oftest være knyttet til nogle minder og  oplevelser under opholdet. Så meget personligt. Men jeg tøver ikke med at anbefale ”vore” mindeværdige hoteller.

 

De fleste hoteller er storbyhoteller, og det er hoteller, vi har boet på på vores årlige påskeferie eller weekendture og på nogle af de sommerferier, vi har tilbragt i Middelhavsområdet  i årene 2014 til 2019.

Hotellerne er ikke de dyreste, som regel trestjernet, måske firestjernet, men helt sikkert de bedste til prisen, mener jeg.

Hotellerne er valgt af mig alene eller på forslag fra / i samarbejde med Tanja. Kun et enkelt er valgt af Ib alene. De fleste har været mindre hoteller tæt på eller i centrum af byen.

De fleste af hotellerne står krystalklart på nethinden med navn og beliggenhed. Andre har jeg haft gode erindringer om og har kunnet huske beliggenheden  uden at kunne huske navnet. Her har jeg moret mig med at finde frem til hotellerne igen ved at søge på beliggenhed på kortene på booking.com.

De indsatte billeder er dels egne fotos, dels billeder fra nettet, som regel booking.com's søgemaskine.

I denne blogartikel vil jeg virkelig bestræbe mig på kun at skrive om hotellerne. 

Hotellerne er følgende:

Pienza, Piccolo Hotel da Valle

Barcelona, Hotel Lloret

Madrid,  Francisco 1

Krakow,  Hotel Wit Stwosz

Nice,  La Villa Nice Promenade

Venedig,  Ca' Della Loggia

Cascais, La Baia

Lissabon,  Brown’s Boutique Hotel

Mallorca HPG Hotel Playa Golf 

Mallorca Hotel HMS Linda Playa 

Malaga 

Barcelona, SB Glow

Rom,  Albergo Cesari

 

 Men som jeg skrev ovenfor, er hotellerne jo forbundet med minder om gode ferieoplevelser. Sideløbende vil jeg derfor skrive en slags turistguide til hvert af stederne. 

 

En guide som omtaler nogle af de steder, vi har været glade for at besøge. Bud på seværdigheder, som måske ikke er de første, som man finder på at besøge de forskellige steder. Tips til gode oplevelser tilsat - ofte historisk - info, der knytter sig dertil.

 

Jeg har tidligere arbejdet med worddokumenter, hvor jeg kunne indsætte links til senere afsnit i samme dokument. Det ville jeg gerne have gjort her. Det ville have været smart. Men den funktion har mit primitive blogprogram ikke. Så hvis du ikke vil læse om alle hotellerne eller stederne, bliver du nødt til selv at scrolle ned til det sted, der i første omgang har vakt din interesse.    

Her kommer nu en præsentation af hotellerne.

Juli 2007 Pienza, Toscana

Piccolo Hotel da Valle , Viale di Circonvallazione, 7

 

Jeg har tidligere fortalt om det romantiske lille hotel, vi boede på i byen Pienza. Det er et hotel, vi aldrig glemmer. Hotellet lå lige uden for bymuren, og fra vores værelse havde vi den dejligste udsigt ud over Toscanas bløde bakker. Så idyllisk som alle postkortene fra Toscana. Stedet var perfekt til udflugter til mange dejlige byer og områder, og om aftenen, når dagturisterne igen havde forladt byen, havde vi de stille mørke gader næsten for os selv. Det var allerede i 2017, vi tilbragte nogle dage her. Men ellers er det især i årene 2014 til 2019, vi har besøgt europæiske byer.

 

Lige her nederst en anelse til højre for midten - lige uden for bymuren - lå vores hotel. Huset med lys i.

 

 

 Udsigten fra vores værelse.

 

 

 

 

 

Morgenmaden var ikke overvældende, men bød hver morgen på 3-4 store nybagte tærter. Hver dag var den dejligste citrontærte heldigvis med.

 Til turistguide

 

Påsken 2014, Barcelona

Hotel Lloret,  Rambla de Canaletes, 125

 

 

 

Vore påskeferier til storbyer i Middelhavsområdet startede i  2014.  

Da var vi i Barcelona, hvor vi havde valgt et hotel, der simpelthen lå på selve Ramblaen næsten helt oppe ved Placa Catalunia. Første gang, man kommer til en ny by, er det rart, at det er nemt at finde hotellet, og Placa Catalunia er et stort centralt mødested, hvor alle busser og også lufthavnsbusserne gør holdt, og det var især det, jeg havde valgt ud fra.

Det var et enkelt overnatningssted på femte eller sjette sal. Men vi var jo - næsten - unge og skulle bare sove.

Uh ja. Der var mange trapper

Det, jeg husker bedst, er det allerbedste ved hotellet, nemlig at her havde vi en altan med den mest fantastisk udsigt til livet på Ramblaen.

Om morgenen den stille, næsten mennesketomme Rambla med blot nogle få renovationsarbejdere og vareleveringer, om eftermiddagen en Rambla fyldt med højlydt aktivitet og glade mennesker, om aftenen ligeledes en Rambla fuld af aktivitet og mennesker, men mere summende og afdæmpet end om dagen, og langsomt kunne vi følge, hvordan gaden efterhånden tømtes. En beliggenhed, hvor vi blot kunne gå ned ad trappen, ud på gaden, deltage i folkelivet og besøge indre bys mange seværdigheder og hyggelige gader og pladser.

 

Når jeg nu søger billeder på nettet, kommer der flere erindringer om morgenmadscafeen og computerne, som gæsterne kunne benytte. Det var, før vi begyndte altid at have en pc, ipad eller mobil med overalt.

Da vi var i Barcelona igen i 2018, var vi forbi og kunne konstatere, at hotellet stadig lignede sig selv.

 

Til turistguide

 

Påsken 2015, Madrid

Hotel Francisco 1, Arenal 15

 

 I 2015 var vi i Madrid i påsken. Også Hotel Francisco 1 lå i centrum, så vi kunne gå rundt og besøge alle turistattraktionerne formiddag og eftermiddag, evt. med en indlagt siesta midt på dagen, og om aftenen lå det stemningsfulde aftenliv lige uden for døren.

Indgangen til hotellet var ret ydmyg, men så snart vi kom indenfor tog det pusten fra os. Det virkede helt borgagtigt, monumentalt med kvadresten og en stor, bred, mørk trappe op til værelserne.

 

  Noget andet, der bjergtog os, var, da vi en aften tog os en gin og tonic. Vi blev vildt imponerede over den superprofessionelle måde, vi fik den serveret , hvor bartenderen kom hen i sofaområdet, hvor vi sad, og omhyggeligt opmålte og blandede drinken efter alle kunstens regler. Det var skam en alvorlig affære.  Vi følte os helt kongelige. Det er næsten det, jeg husker allermest fra det hotel.

 Værelserne var supermoderne med bare en glasdør ud til badeværelset!

Udsigten fra vores altan

Jeg ser nu, at hotellet faktisk kun var to-stjernet. Det forstår jeg ikke. Det stemmer slet ikke overens med vores oplevelse af hotellet. Hvad siger du, når du ser billederne?

Stjernetildelingen virker somme tider mærkelig. Måske kan det, at der ikke ligger sygrej og en ekstra tandbørste, manglende elevator måske, eller hvis der ikke er en bar, koste en stjerne. Men barservice var der jo i allerhøjeste grad her.

 Til turistguide

 

December 2015, Krakow

Hotel Wit Stwosz, Mikołajska 28, Den gamle bydel

 Hotellet lå lige inden for bymuren kun få minutters gang fra den store markedsplads.

 

 Bygningen var fra det 14. århundrede og har hørt ind under den nærliggende Mariakirke.

 

Hotel Wit Stwosz var sandelig også en monumental bygning – især da vi kom ned i kældervælvingerne, hvor restauranten lå. 

 Værelset var en hel balsal med loft i kip og gamle loftsbjælker.

 

 Til turistguide

I det følgende vil jeg fortsætte omtalen af vore yndlingshoteller - og når jeg bliver færdig med dem, vil jeg udgive blogindlægget, selv om jeg ikke er klar med turistguiden til de næste 6 hoteller. Foreløbig er der vist rigeligt med læsestof, så nu vil jeg holde en lille pause mht. guiderne - men de kommer !

Juli 2016, Nice

La Villa Nice Promenade, 11 Rue Saint-Philippe

 

Vores hotel lå her i nederste venstre hjørne af kortet.

 

 

La Villa Nice promenade var et dejligt lille, meget fransk hotel kun et par minutter fra stranden langs den brede Promenade Anglais  og hyggelige smågader med små butikker og spisesteder.
Et roligt område, lige uden for fodgængerområdet og kun en lille spadseretur fra det gamle torv og marked.

 

 

 Vi havde balkon med kig ned til vandet og ned ad gaden mod centrum.

Foran hotellet var  en dejlig lille går, hvor appelsinerne stille faldt ned fra et stort appelsintræ. Duftende og meget stemningsfuldt.

  

Hotellet var indrettet med en finurlig blanding af brandnyt og gammelt kitch.

 

Når vi var på stranden, lå vi i strandstolene ud for det allerfineste Hotel Negresco, og vi lovede hinanden, at engang ville vi tage på weekendtur og logere os ind på netop det hotel.

 

December 2016, Venedig

Ca' Della Loggia,  Calle S. Gallo, 921

 

 

Det var lige her ved den røde pil næsten midt i billedet,  vi boede. Ganske få minutter fra Marcuspladsen.

 

Dette hotel er det eneste, som Ib har valgt. Efter vi havde bestilt, blev han betænkelig, da han opdagede, at der stod Bed and Breakfast. Men det havde han ikke behøvet. Det var et helt betagende sted.  

 

 

  

Men vi havde nær aldrig fundet det. Vi ankom med vaporettoen efter mørkets frembrud en sen tåget eftermiddag. Vi havde hotellet afmærket på et kort, og det så ud til at der var en meget lige vej frem til det, efter vi stod af vaporettoen.  Da vi nåede til området med krydset, kunne vi bare ikke finde gaden endsige et hotelskilt. Vi gik frem og tilbage og spurgte os for i flere butikker, men deres anvisninger hjalp ikke. Til sidst var jeg inde på et lille spisested og spørge igen, og denne gang gik en flink ældre mand med helt hen til stedet, vi søgte. Vi var i den rigtige gade / det rigtige lille stræde uden gadelys, men hvorfor var der intet hotel / hotelskilt? I mørket fik vi øje på et lille samtaleanlæg, og da vi trykkede på knappen, lød der en venlig italiensk stemme.

 

 

Jeg forklarede, hvem vi var, og italieneren forsikrede mig om, at han straks ville komme og lukke os ind. Det var receptionisten på et hotel lidt længere nede af den tilstødende lidt større gade.  Vi tænkte puh ha. Hvad har vi begivet os ud i? 

 

 

 

En smal trappe førte op til bare to værelser. Men hvilke værelser! Et gulv, der gyngede svagt og skæve vægge og derudover de skønneste fine gamle antikke møbler. 

 

 

 

Da vi havde godkendt værelset, skulle vi så med hen på hotellet, som administrerede værelserne og indskrives her. Lidt omstændigt bureaukrati. Hvorfor kunne vi ikke bare indskrives her? Men vi kom med derhen og fik den venligste og mest imødekommende betjening, bykort og fine anvisninger, og vi skulle så lige angive, hvornår vi ønskede morgenmad. Behøver jeg sige, at hotellet lå 2 minutters gang fra Marcuspladsen, og at vi naturligvis straks gik derhen denne aften?

 

Da vi vågnede efter en god nats søvn, sad der en italiensk mamma ude på gangen og havde den fineste bakke morgenmad klar til os. Frisk kaffe blev der brygget og så fik vi morgenmaden med ind på værelset. Så hyggeligt! 

 

 

 

 

 Er der noget at sige til, at vi ikke kunne finde denne indgang aftenen før i mørket?

 

 Vores smalle stræde, der mundede ud i en en - lidt - bredere gade.

Påske 2017, Lissabon

Brown’s Boutique Hotel, R. dos Sapateiros 144 

  

Hotellet lå i centrum på en gade, der forbandt den store plads nede ved floden med byens centrale plads – en gade uden ret megen biltrafik. 

  

En noget mere præsentabel indgang end i Venedig.

Vores smukke grønne hotel.

 

Brown’s Hotel er nok det hotel, vi oftest omtaler som hotellet med den mest specielle og lækreste atmosfære. Og hvad var så det specielle?

Ja, nu kommer der rigtig mange billeder :-)

 

For det første var det næsten som at komme ind i et bibliotek eller en fin klub. Møblerne var moderne, men alligevel klassisk design. Også danske møbelklassikere. Vi så både Børge Mogensens Ægget og Wegners Bamsestol.

 

Og i receptionen og opholdsområdet, blev der spillet dæmpet lækker blues- og jazzblues-musik.

 

  Stedet havde bestemt en fetisch for lamper. Der var specielle lamper overalt.

 

Også på værelset var der specielle effekter og god stil.

 

 Det var i baren her, jeg første gang smagte en White Russian. 

Det ville være lækkert at besøge Brown’s Hotel igen.

 

Påske 2017, Cascais

Hotel Baia, Passeio D. Luís 1 - Av. Marginal

Faktisk boede vi, inden vi kom til Brown's Hotel på et hotel ude i Cascais, fordi Tanja genre ville tage nogle  timer på den surfskole, som vi havde fundet derude.

Cascais er en meget populær sommerby blot en halv times togtur fra Lissabon. Jeg kendte ikke stedet, før vi begyndte at lede efter surfskoler i området. 

Den lille strandby var rigtig hyggelig, og hotellet var et rigtig sommerhotel.

 

Fra hotellet havde vi den mest fantastiske udsigt over bugten. 

 

Hotellet lå ud til strandpromenaden og det smukke torv foran rådhuset - lidt væk fra turisthalløjet - tæt på en park, og efter et par hundrede meter var vi ude og trave langs det vilde Atlanterhav.

 

Juli 2017 Mallorca 

 HPG Hotel Playa Golf,
Carretera de l'Arenal, 45, Playa de Palma

 

 Faktisk boede vi også i denne ferie på to forskellige hoteller. Først på et stort strandhotel i det yderste område i selve Palmabugten.

For dem, der kender min sønderjyske sparsommelighed, vil det stå helt klart, at vores sommerferie-hotel på Palmastranden ikke var mit valg. 

Et 4-stjernet hotel i forreste række på Playa de Palma i højsæsonen koster kassen. Men da valget nu var truffet, så nød vi det naturligvis i fulde drag.

 

Vi landende ret sent om aftenen, så det var rart, at der kun var få km i taxa til hotellet.

Og dette var den udsigt vi mødte, da vi kom op på værelset.

 

Næste morgen opdagede vi, at alt det sorte var havet.

 

Dette var vores dejlige pool-område, men når man stort set bor på stranden, ja, så er det den, vi foretrækker. Om aftenen var pool-området dog dejligt til en en kop kaffe.

 

Et 4-stjernet hotel – ja faktisk var det 4 ½ - serverer naturligvis champagne til morgenmaden.

 

Beliggenheden var perfekt. Bybussen stoppede lige udenfor og på 7-8 minutter var vi inde i centrum af Palma. Og så lå det lige præcis så langt ude, at der ikke virkede for by-agtigt klemt. Bagved lå et stort grønt område.

Ville det være for tyskerpræget, havde vores betænkelighed også været. Tyskerpræget var det, lidt derfra, med et område med wurst og bierstube, men det var kun sjovt, da vi en enkelt aften gik derhen.

Så alt var perfekt.

Men på grund af mine ovenstående betænkeligheder – og prisen – havde jeg overtalt familien til, at vi delte ferien op i to halvdele. Så efter nogle dejlige dage tog vi bybussen ind til Palma og derefter videre med en lokalbus en 40 minutter til Paguera vest for Palma.

 

Juli 2017

HSM Hotel Linda Playa, Taronger, 2, Paguera

 

 

Hotel Linda Playa havde faktisk alle de samme faciliteter som Playa Golf , selv om vi nu gik ned på 3 stjerner, og bestemt også en fremragende beliggenhed. Der var en del hoteller, men der  var godt med luft imellem, og der virkede meget stille. Stedet havde bevaret stemningen af at være en levende lille lokalby. Med havet foran og bjergene bagved.

 

I forbindelse med pool-området var der et særligt område med boblebads-bølger og massage.

 Helt enestående var deres tag-terasse med infinity- pool med udsigt over stranden og bugten.

Her var opstillet strandsenge i bedste Karen Blixen-stil med hvide gevandter til skygge.

 

 Her kunne vi ligge med udsyn over havet og stranden, som ikke var særlig befolket, og især sidst på eftermiddagen / først på aftenen var det fortryllende at ligge eller sidde her og se lysene blive tændt hele vejen rundt langs bugten. 

El Balcon de Maria, der blev vores yndlingsrestaurant, lå lidt længere ude langs bugten, og også den havde en fortryllende udsigt.

 

 

 

Påsken 2018

Malaga

 

I påsken 2018 var vi i Malaga. Da var det mig, der egenhændigt havde valgt hotellet, og det var min familie ikke helt tilfreds med. Det var et lille privatdrevet hotel på 2. sal - i en bygning, der også husede et advokatfirmai stueetagen -  med kun få værelser og ingen restaurant – dog en meget venlig reception. At vi ikke kunne spise der, var jeg klar over, men vi blev lidt forbavsede over, at vi heller ikke kunne få morgenmad. Det viste sig imidlertid at være en god ting. Vi fandt en lille bar rundt om hjørnet, hvor vi hver morgen gik hen og fik vores morgenmad. Stedet blev benyttet af det stedlige politi, som holdt pause der, og som vi efterhånden kunne genkende. Vi følte os rigtig som lokale malagasgere og nød, når personalet efterhånden vidste, hvad vi ville have, uden vi behøvede at bestille det.

Også det hotel lå perfekt, tæt på bymidten, to minutters gang ned til en park, stranden  og havnepromenaden. 

 

Hvad hotellet hed? Ja, det kan jeg desværre ikke fortælle. Jeg ved præcis, hvor på bykortet det lå.

Men der er ikke angivet noget hotel længere.  Desværre. Det må være nedlagt. Det var nok for lille til at give en tilfredsstillende indtægt.

Hvorfor så medtage hotellet, hvis det ikke længere eksisterer? Af to grunde. For det første for så blot at anbefale området. For det andet for at have lejlighed til at give tips til gode oplevelser i Malaga.

 

 

Juli 2018 Barcelona

SB Glow, 54 Carrer de Badajoz, Sant Marti

 

I 2018 var vi igen i Barcelona, denne gang på sommerferie. Da var der andre kriterier, der lå til grund for vores valg, end dengang vi boede på Ramblaen. 

 

Hotellet lå 2 1/2 km fra det gamle centrum, men med nemme og hurtige forbindelser – både metro og letbane til ingen penge - ind i bycentrum eller ud til rekreative områder. 

 

Gik vi et par hundrede meter mod øst, kom vi ud til den brede turiststrand med parker og masser af hoteller. 

 

Tog vi letbanen  8-9  minutter nordpå, kom vi ud til et mere fredeligt strandområde, som hovedsagelig kun besøgtes af de lokale. Et område, Tanja kendte fra en tidligere ferie i Barcelona.

 

Det hotel var et af dem, jeg ikke umiddelbart huskede navnet på, men fandt, fordi jeg vidste lige præcis hvor det lå. Navnet er SB Glow. Det kunne jeg slet ikke huske, det hed. Men det rigtige hotel, det er det.

 

Hotellet var stort, moderne, internationalt. I det imponerende store flotte opholdsområde ved receptionen hørtes mange forskellige sprog. Særlig indbydende var tagterrassen med pool, solsenge og en lille udendørs restaurant med bar med snacks og alt i drikkevarer, og hertil en imponerende udsigt over til La Sagrada Familia, hvor byggekranerne stadig var i gang

 

Den høje bygning til højre er Torre Glòries, en 38-etagers skyskraber beliggende mellem Avinguda Diagonal og Carrer Badajoz, nær Plaça de les Glòries Catalanes, som markerer porten til det nye teknologiske distrikt i Barcelona.

Dejlig forfriskende køligt vand og palmer på taget - ægte.

Og så havde de den mest imponerende morgenbuffet, jeg tror, vi har set. Så når vi havde smagt alt, hvad man kunne ønske sig til morgenmad, kunne vi ikke undlade at tage et glas champagne og et par små fine kager. Så var vi klar til dagens udfordringer. (Dvs. det var mest mig, der gik grassat i den bugnende buffet.)

 

 

Det var ret dyrt, det hotel. Så dem, der kender mig, vil vide, at det var Tanja, der havde valgt de fire stjerner superior.

 

Hotellet lå i område med mange nye store fine hoteller – lige på grænsen til et autentisk område med boliger og små håndværkerværksteder. Vi ankom med taxa efter mørkets frembrud og troede faktisk, at taxachaufføren tog fejl, da han stoppede og sagde, det var her, vi skulle af. Vi var stoppet i en mørk gade på siden af hotellet, og vi var kommet ind lidt ad bagvejen.

 Men da vi kom om til hovedindgangen, var der jo flot og pompøst. - bl.a. med udendørs sofa-

 

 

 -og masser af både naturlig grønt og moderne, kunstige neonfarver. 

 

 

 

Når man kom hjem efter en varm dag i byen eller på stranden, blev man mødt med isafkølet citron- eller - appelsinvand - og lidt slik. En lille ting, men umådelig indbydende.

 

Tæt på hotellet var et lille indkøbscenter med et dejligt torv i midten med forskellige små spisesteder. Men ellers var det ikke et område med små fancy cafeer, restauranter og butikker. 

Derimod var vi en aften inde og spise på et lille meget lokalt spisested, og vi fandt da også en lille butik, hvor vi hver dag  købte små fornødenheder som vand og frugt, så de lokale efterhånden kendte os og hilste hjerteligt på os, og vi kom til at synes om de beskedne omgivelser bag hotellet. 

 

 Jeg er ret sikker på, at de små værksteder og private beboelser nu er jævnet med jorden og området er fyldt op af luksushoteller. Dengang vi var der, var der tydeligvis en skarp grænse mellem det nye, moderne og det gamle.

 

 Til turistguide

Påsken 2019, Rom

Albergo Cesari – 9Hotel Cesari, Via di Pietra 89

 

9Hotel Cesari var Tanjas forslag, og det skal hun ikke have utak for. Fantastisk beliggenhed i en lille gade lige midtvejs mellem  Trevi-fontænen og Pathenontemplet og desuden ud til en lille plads foran Hadrians tempel. 

 Vores hotel lå helt fremme i bygningen med den meget spidse vinkel.

Hvis vi tog os en slapper midt på dagen kunne vi ligge og lytte til en svag summen og kigge ned til det myldrende turistliv på torvet og i den smalle gade lige neden for værelset - og føle os som indfødte romere.

I Malaga boede vi som omtalt på et hotel, der end ikke havde morgenmadsservering. Her på hotellet i Rom  var morgenmadsrestauranten placeret på øverste etage på den dejligste terrasse med udsigt over Roms tage.

 

Om aftenen var der bar på terrassen.

 

Albergo Cesari er Roms første hotel.

En plakette uden for hotellet fortæller: ”Jeg, Bernardino Ridolfi Patrizio Spoletino, pavelig kammerherre fra hans hellighed pave Pius VI og kanon fra den hellige hellige basilika Sankt giver hermed som besøgende licens til Stefano Cesàri og indrømmer ham blandt hotelejerne af Rom på denne dag, den 27. februar 1787."

 

Madama Giacinta Cesari's kro er omtalt i italienske krønikebøger, og selveste  Giuseppe Garibaldi og Giuseppe Mazzini har opholdt sig her efter erklæringen af den romerske republik.

 

Som på alle de hoteller, vi har boet på – hvad enten det var nyt eller gammelt og om det var møbleret med de mørke, store, tunge møbler, vi ofte ser sydpå -  ja så var også badeværelset her indbydende og supermoderne.

 

 

Alle de hoteller, jeg har skrevet om ovenfor, er hoteller vi selv har fundet frem til på booking.com eller hotels.com.  Det er hoteller, som jeg giver min allerbedste anbefaling. Derfor har jeg også specifikt angivet navn og adresse – hvis nu nogen skulle blive inspireret. Vi har i al fald en drøm om at genbesøge - i al fald nogen af dem – engang ….