Om sommerfugle

På latin hedder sommerfuglen Lepidoptera, og folk der studerer sommerfugle kaldes lepidopterister.

Sådan en er jeg ikke. Men efter jeg havde læst Lea Korsgaards bog Inden året er omme, om hvordan besluttede sig for at finde alle danske sommerfugle på en sæson, og om hvordan hun indledningsvis støttede sig meget til Michael Stoltzes bog "Danske sommerfugle. Naturens poesi på vinger", så måtte jeg på biblioteket og låne den bog.

Stoltzes bog - et på alle måder monumentalt værk.
Jeg blev noget overrasket, da jeg hentede den på biblioteket.
21X28 cm - 2,5 kilo!

Herover ses et eksempel på Stolzes skema over de forskellige sommerfuglearters udviklingsstadier. De skemaer, som Korsgaard benyttede sig af, da hun skulle fastlægge en plan for sin søgning.

Helt sort angiver artens periode for flyvning, mørkegrå angiver mulig flyvning. Se f.eks. Herorandøje nederst. Den har en helt kort flyveperiode, kun lige juni, med mulighed for slut maj og start juni. Så er det den, man er på jagt efter, så er det med at være parat.

Herorandøje

Herorandøje (Coenonympha hero) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er udbredt i dele af Skandinavien og Mellemeuropa og videre mod øst gennem Polen til de Baltiske lande. Arten er desuden udbredt i Asien gennem den kølige, tempererede del indtil Japan. I Danmark er herorandøje dog sidst set i 1982. Det var ved Lellinge Frihed ved Køge. Så den er det alligevel omsonst at styrte ud for at lede efter i juni. Også i  flere andre europæiske lande er herorandøjen uddød i det 20. århundrede. 

Sortplettet bredpande flyver endnu kortere tid - bare 3, måske fire uger.

Tidligere kunne man finde den forholdsvis talrigt på Lolland og lidt på Falster og Møn, men vores varmere klima har reduceret den, og i juni 2024 er der kun meldt fire til fem individer.  Sortplettet bredpande regnes for Danmarks sjældneste sommerfugl.

Ofte går der et år fra et sommerfugleæg bliver lagt til sommerfuglen kommer frem - for så at flyve rundt i en ofte ganske kort  periode. Ægperioden er angivet med rødt. De fleste arters ægperiode er ret kort, men læg mærke til skovbjergrandøje. Hos den - ligesom ved f.eks. guldhale og andre - går perioden helt fra august til marts. jeg tror, det betyder, at ægget bliver lagt, men ligger så meget længe, før en larve bryder ud.

Skovbjergrandøje

Larvestadiet er angivet med grønt og puppestadiet med blåt. Læg mærke til, hvor lang tid larvestadiet varer. Dvs. de fleste sommerfuglelarver dannes i slutningen af sommeren og ligger og spiser og venter vinteren over, indtil de forpupper sig i foråret. Andre har en lang puppetid hen over vinteren. Det giver da mere mening, gør det ikke? For der kan da ikke være meget spiseligt til larven hele vinteren?

Når en sommerfugl har en lang flyveperiode, som okkergul randøje f.eks., (tredjenederst i skemaet) der flyver fra maj til midten af september, så betyder det ikke at individerne lever længe.  For det er ikke det enkelte individ, der flyver så længe.

Okkergul randøje

Nogle arter kan nå at fostre 3-4 generationer på en sommer. Derved opstår en lang flyveperiode, og så har man jo god tid til at finde et eksemplar.

Sommerfugle med kort flyvetid har kun en generation på et år.

Voltinisme er et udtryk, der bruges i biologi til at angive antallet af yngler eller generationer af en organisme i løbet af et år. Udtrykket bruges især i silkeavl , hvor silkeormsorter varierer i deres voltinisme.

Univoltin eller monovoltin har én yngel eller generation om året

Bivoltin (divoltin)  har to yngler eller generationer om året. Og så går det videre med Trivoltine og Multivoltin (polyvoltin).

Semivoltin har to betydninger: Mindre end univolti, altså med en generation sjældnere end én gang om året, eller det kan henvise til organismer, hvis generationstid er mere end et år. 

Den plettede skovsommerfugl feks. er univoltin i den nordlige del af sit udbredelsesområde, f.eks. det nordlige Skandinavien. Voksne sommerfugle kommer frem i det sene forår, parrer sig og dør kort efter æglægning; deres afkom vil vokse indtil forpupning , gå i diapause om vinteren og komme frem som voksne det følgende år – hvilket resulterer i en enkelt generation af sommerfugle om året. Men i  det sydlige Skandinavien er den samme art bivoltin  – her vil afkommet af forårsfremkommende voksne udvikle sig direkte til voksne i løbet af sommeren, parre sig og dø. Deres afkom udgør til gengæld en anden generation, som er den generation, der går i vinterdiapause og kommer frem som voksne om foråret det følgende år. Dette resulterer i et mønster med én kortlivet generation (ca. 2-3 måneder), der yngler i løbet af sommeren, og én langlivet generation (ca. 9-10 måneder), der går i diapause gennem vinteren og yngler om foråret

Hjemmesiden https://www.dn.dk/nyheder/sommerfuglenes-forunderlige-forvandling/ giver spændende eksempler på forskellige udviklingsforløb. 

F.eks. fortælles om auroraen.

Aurora lægger typisk sine orangefarvede æg i løbet af maj måned. Det gør hun på blomsterstilkene af engkarse, løgkarse og andre arter af korsblomstrede planter.

Auroraæg på blomsterstilk

Som regel lægger hunnen kun ét æg på hver plante - ellers ville der ikke være mad nok til larven. Efter blot fem til seks dage forvandler ægget sig til en larve.

Larverne vokser forholdsvis hurtigt og begynder at forpuppe sig efter godt tre uger. Men her stopper al hurtighed så også. Aurora har nemlig en puppetid på hele 10 måneder. Det betyder, at puppen tilbringer alle måneder fra sidst i juni til slutningen af april på at udvikle sig til den smukke sommerfugl. Aurora er altså en af de arter, der har en lang puppetid - ligesom også nogle hvidvinger og kålsommerfugle.

Her har jeg fokus de blå markeringer -
altså på sommerfugle med lang puppetid. 

Det engelske ord for sommerfugl er butterfly.

Det menes at stamme fra  svovlfluen, Gonepteryx rhamni, som blev kaldt den "smørfarvede flue" af tidlige britiske naturforskere.

Gonepteryx rhamni  lever i hele den palæarktiske zone.

Den palæarktiske zone

Gonepteryx rhamni tilhører Pieridae-familien - hvidvingefamiien.  På engelsk kaldes familien Whites and Yellows. Det giver mening, da de fleste pierida-sommerfugle er hvide eller gule, evt.  orange og  ofte med sorte pletter. Pigmenterne, der giver farverne, stammer fra affaldsstoffer i sommerfuglens krop.

Gonepteryx rhamni kaldes ofte almindelig svovlsommerfugl 

Svovl

Svovl hedder brimstone på engelsk, og på engelsk kaldes denne sommerfugl Brimstone. Og så kommer overraskelsen: når jeg søger på enten Gonepteryx rhamni eller  Brimstone, så kommer jeg på dansk frem til citronsommerfugl. Så åbenbart er det (vores meget hjemlige)  citronsommerfugle, der er oprindelse til ordet butterfly.

I skemaet er nævnt rigtig mange af de sommerfuglefamilier, vi har i Danmark - men der er endnu flere - som bare ikke er hvidvinger. Der er  bredpander, svalehaler, , takvinger, perlemorsommerfugle, pletvinger, randøjer, blåfugle, som også rummer busksommerfugle og ildfugle.

Jeg vil vise eksempler på de fleste.

Jeg starter med nogle af de helt almindelige danske.

Admiral er en af de flotte almindelige danske sommerfugle og en af dem, vi ofte ser. Navnet stammer fra latin, ammirabilis, som betyder den beundringsværdige. Hunnen lægger sine æg på brændenælder, hvor larverne, når de kommer frem,  skjuler sig i blade, som de spinder sammen til små telte. Admiral overvintrer ved Middelhavet, men de seneste år er den pga. klimaforandringer også begyndt at overvintre i Danmark. Træk-sommerfuglene kommer tilbage i maj. Dem, der overvintrer i Danmark, kan ses allerede i marts.
.

Den sommerfugl, jeg nok kender bedst, er dagpåfugleøje.

I 1991 fik vi en nationalsommerfugl. Det blev nældens takvinge.

Den er da også flot, men jeg ville nok have stemt på dagpåfugleøje.

Nældens takvinge lægger ligesom admiralen sine æg på brændenælder.

Nældesommerfuglen (som ikke er den samme som nældens takvinge, der sås ovenfor) har to vidt forskellige dragter. Forårsgenerationen er klædt i orange farver. Sommergenerationen er klædt i sort og hvidt.

Forårsgeneration af nældevinge

Sommergeneration af nældevinge

Forskellen på de to generationer er så stor, at man i lang tid troede, at der var tale om to helt forskellige arter. Det er dog den samme art. Forskere har påvist, at dagens længde bestemmer, hvilken farve nældesommerfuglen får. Korte dage giver orange sommerfugle, og lange dage giver sort/hvide.

Nældesommerfuglen er forholdsvis ny i Danmark. Det er kun godt 100 år siden den indvandrede. Siden da har den spredt sig til hele landet.

Hvis du har brændenælder i haven, så kan du være heldig at se nældesommerfuglens æg. Hunnen lægger dem som perler på snor under bladene. Her kan der hænge 10-15 æg i en fin perlerække.

Nældesommerfugl med æg

Aurora (Anthocharis cardamines) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.
Det er den sommerfugl i Danmark, hvor hannen er nemmest at kende med de iøjnefaldende orange forvingespidser.

Her er vist en god anledning til at vise, hvor forskellig over og undersiden af sommerfuglen kan se ud. Tænk, at det her er den samme som på fotoet ovenfor.

Hvis det var sådan en fætter, jeg så, ville jeg ikke have den fjerneste anledning til at gætte på, at det var en aurora. 

Auroraen findes overalt på blomsterrige og fugtige enge med læ, men den kan også ses i haver, hvor værtsplanten løgkarse findes. Sommerfuglen er en ægte forårsbebuder i april, men den kommer først rigtigt frem i stort tal omtrent samtidig med at mælkebøtterne springer ud i maj.

Herunder viser jeg det hvide C.

Det hvide C

Men hvor er C'et. Ja, skal du finde C'et, må du kigge på undersiden

Engang var det hvide C sjælden i Danmark, men nu er den udbredt.

Den elsker nedfaldsfrugt, så hvis du har frugttræer i haven, kan du med fordel lade nogle af frugterne ligge til det hvide c. Udover nedfaldsfrugt søger den til brændenælder, humle og elm for at lægge æg.

Vi har også det hvide L og det hvide W

Jeg har nu svært ved at finde L'et.

På engelsk hedder den  falsk komma (False Comma) og/eller  Compton Tortoiseshell (Comptonskildpadde).  Compton efter ham der fandt den og tortoiseshell  efter sommerfuglens mønster.

På hollandsk har den det fantastiske navn Gehakkelde vos - hakket ræv.

I Danmark er kun set 4 eksemplarer i 1901.

Så går det bedre med at finde W'et på det hvide W

Det hvide W lægger æg på elmetræer, og æggene bliver siddende ved basis af træets knopper i ni måneder fra juli til april. Derfor kom der en kraftig nedgang i bestanden, da elmesygen nåede Danmark. Nu er de i stigning igen.      

                

Æggene, som beskrives som små UFOer er uendelig små -
kun 3/4 mm.
Kan det da virkelig passe? Ja, det gør det jo nok. 

Jeg kommer ikke til at vise mange larver, men her er lige larven af det hvide W.
I begyndelsen æder larven blomsterknopper, hvorefter den går over til at æde blomster og frugter. Først til sidst æder den elmeblade.

Jeg kunne godt forveksle det hvide W med guldhale, når man ser undersiden. 

Guldhale

Ser man oversiden, er det en helt anden oplevelse.

Tidligere hed den gulhale, men Stoltze ændrede navnet til guldhale. Stoltze skriver om guldhalen: Den holder til i trætoppene og flyver ikke meget. At se guldhaler i sensommeren hører altid til en af sommerfuglesæsonens absolutte højdepunkter. Den flammende gyldne underside med de effektfulde linier i sort og hvidt virker sært fortryllende, når sommerfuglen pludselig sidder på en blomst eller en overmoden frugt lige for næsen af én. Desværre har de færreste nogensinde oplevet den gyldne sommerfugl i virkeligheden, for den er lunefuld i sin optræden og svær at opspore."

Guldhalen er forholdsvis udbredt i Danmark - og er bl.a. set ved Kolding! Jeg må ud og lede næste sommer.

Der findes også en blåhale - også i Danmark. Den holder til ved høje egetræer.

Her er den nu fløjet ned i nogle bregner.

På engelsk kaldes den Purple hairstreak - lilla hårstribe

Den pragtfulde kejserkåbe tror jeg, jeg ville kunne genkende, hvis jeg så den.

Kejserkåbe er den største danske art af perlemorsommerfugle med et vingefang på 48-65 mm. Hannen er orange med sorte pletter på oversiden, mens hunnen er mere brunlig. Undersiden af bagvingerne er grønlig med 3-4 perlemorsstriber.

Kejserkåbe hvor vi ser undersiden.

Kejserkåbe har en forkærlighed for tidsel- og brombærblomster.

Kejsekåbe er en af  Stoltzes yndlingssommerfugle. 

Han skriver:

"Dens opførsel er utrolig. Parringsdansen er som en ballet i luften. Hannen følger efter hunnen og flyver ned under hende for så at flyve stejlt op, og han påvirker hende ved at tørre sin lugt af på hendes følehorn. Og sådan fortsætter det, op og ned. Hvis man først får øje på dansen, kan man følge sådan et par i gangtempo i mange minutter. Hunnen bliver først overbevist om, at hun skal parre sig med ham, hvis de rigtige dufte bliver overført. For ikke så længe siden var arten ved at forsvinde, ikke mindst fordi der blev brugt mange sprøjtegifte i skovene. Det er man heldigvis stoppet med de fleste steder, og det er med al sandsynlighed derfor, at arten er vendt tilbage og er almindelig."

Kejserkåben tilhører perlemorsommerfuglene - en familie der rummer mange smukke arter, som det for en amatør vil være helt umuligt at skelne fra hinanden. Men navnene fortæller jo, hvor de fleste lever, så finder man dem på den lokation, der indgår i dens navn, vil der vel være en god chance for at gætte rigtigt.

      Østlig, mark-, skov-, klit-, eng- og moseperlesommerfugl.

         Storplettet, brunlig, rødlig og violet perlesommerfugl.

Et par perlemorsommerfugle med deres smukke, smukke underside,
som har givet dem deres navn.

Skovrandøje er en hidsig fætter - en territorial vogter. Han indtager en lysplet på 20-30 kvadratmeter, som han beskytter mod al uvelkommen indtrængning. Det foregår på den måde, at han flyver direkte ind i uvelkomne gæster

Græsrandøje er Danmarks mest almindelige sommerfugl. Den flyver fra begyndelsen af juni til midt i september.Den er overvejende mørkebrun på oversiden, men forvingeundersiden er orange. Og ja, den elsker højt græs, så hvis du ikke slår græsplænen alt for tit, er der en chance for, at du får den at se.

 

Det er på den orange farve, du kan skelne den fra den næste sommerfugl, som er engrandøje.

Engrandøje

Til trods for, at farverne er ovre i de mere "kedelige" nuancer, er der noget utrolig elegant over engrandøje

 Så kommer vi til nogle lidt mere eksotiske.

 Sørgekåbe - Nymphalis antiopa

Nymphalis antiopa - nymphalis betyder en af nymferne, antiopa kan referere til to græske kvindeskikkelser - en sagnprinsesse, der var gift med Epopeus, men fik to børn med Zeus eller  en amazonedronning, der kæmpede mod helten Theseus.

 På engelsk blev den tidligere også kaldt White Petticoat - det hvide underskørt, Nu er den i England kendt under hele tre navne: Mourning Cloak (som vi kender den), Grand Surprise og Camberwell Beauty efter stedet, hvor den første gang blev set. 

En canadisk blog beskriver den meget malende:  "The upper side of the Mourning Cloak’s wings is a rich, velvety maroon colour, trimmed with jewel-like blue spots and edged in yellow.  The common name of “mourning cloak” may make this butterfly sound like it should be dark and drab, but perhaps one of its other common names (such as Camberwell Beauty, White Petticoat, Grand Surprise, Antiopa, or Yellow Edge) would better suit its rich and elegant beauty."

Jeg faldt over det engelske maroon colour. Det lyder betydeligt mere eksotisk end blot rødbrun.

"Maroon is a deep, dark red with a hint of brown, named after the French word for "chestnut". It is a brownish-crimson color often described as being similar to a rich burgundy or a dark red, and can evoke qualities of strength and sophistication." 

Sørgekåben er en meget stor sommerfugl. Den en sjælden sommerfugl, der hvert år kommer til Danmark, men den er kun almindelig i bestemte invasionsår. Den holder gerne til på Buddleia.

Der, hvor den lever, overvintrer den i hule træstammer. Den har en levetid på 11 til 12 måneder, en af ​​de længste levetider for nogen sommerfugl. Den overvintrer som voksen sommerfugl i beskyttede, mørke og kølige steder, såsom i hule træer, under bark, i brændestabler eller i gamle skure og stengærder og bliver først kønsmoden næste forår.

Siden 2001 er det statsinsektet i den amerikanske stat Montana .

Og her vil jeg undtagelsesvis indsætte et billede af dens larver. Jeg er ellers ikke så vild med larver, men disse er da ret flotte, som de sidder på et blad, de har spist halvdelen af.

Den overvejende tropiske svalehalefamilie (Papilionidae)) rummer de største og mest farvestrålende dagsommerfugle i verden. Svalehalens sidste faste ynglebestande forsvandt fra  Filsø i Vestjylland i 1978. Nu bliver den kun set som en fåtallig tilflyver fra det sydlige Sverige eller Tyskland. Status i DK er Uddød og fredet. - Og dog...

Svalehale

 Den mørkere udgave er meget flottere, synes jeg.

Efterhånden har den nemlig  vundet frem på Bornholm. Vil man forsøge at lokke den til haven, skal man så tjærenelliker, og dens larver lever på fennikel, dild eller gulerodsplanter. Så kom der en enkelt strejfer, skulle det vel kunne lade sig gøre at lokke den ned i vores køkkenhave.

Stoltze fortæller, at han  har et helt særligt forhold til svalehalen:

"Den forsvandt i 1978 som fast ynglende i Danmark på grund af opdyrkning, dræning og sprøjtning. Men engang var den almindelig i store dele af Jylland, og da min far var dreng i Nordjylland, fløj de i tusindvis på engene i maj og juni. Når de første svalehaler fløj, sagde børnene: ”Sommerfuglen er kommet”, når de havde set dem på vej hjem fra skole. Svalehalen var nemlig den rigtige sommerfugl, der kom med sommeren. Og til min store glæde er svalehalen begyndt at etablere sig igen på Bornholm, hvor jeg bor. Vi har pupper i haven, og de er mange steder på øen nu. Forhåbentlig bliver det en bæredygtig bestand, der kan sprede sig."

Svalehale

Yderst sjældent forekommer næsten helt sorte svalehaler, hvor tegningerne - bortset fra de metalskinnende blå pletter - kun anes svagt. Varianten er aldrig fundet i Danmark, men flere gange i England. I 1921 lykkedes det en engelsk fisker at fange en sort svalehale ved at kaste et garn over den, hvorved han på mirakuløs vis kunne få fingre i den usædvanlige svalehale og dræbe den uden at beskadige vingerne. Sjældne varianter af sommerfugle var efterspurgte samlerobjekter i datidens England, og fiskeren solgte sin fangst til den legendariske Lord Rothschild for 35 engelske pund, hvilket på den tid svarede til noget i retning af en arbejders årsløn.

Mnemosyne sommerfuglen er også en svalehale. Den er opkaldt efter erindringens gudinde. 

I flugt kan den minde om sortåret hvidvinge. Begge flyver på samme tid og har samme størrelse. Men i hvile genkendes mnemosynen straks på forvingernes sorte pletter og glasklare partier ved sømmen. Det sidste eksemplar i Danmark blev fundet i Jægerspris i 1961. Med held kan mnemosyne findes i Sverige. 

Sortåret hvidvinge

Sortåret hvidvingepar

Og her en hel koloni  sortåret hvidvinger.

En slægtning til Mnemosyne er Apollon-sommerfuglen.

I Stoltzes bog præsenterer han den som et af naturens sande mesterværker

I det meste af sit udbredelsesområde er den en bjergsommerfugl, men i Skandinavien findes den flere steder helt ned til kysten. Desværre er den ikke hjemmehørende i Danmark, hvorfra der højst eksisterer omkring en halv snes nogenlunde pålidelige fund. fra Bornholm og Christiansø.

Status: Tilfældig strejfer og fredet.

Stoltze skriver: "Det er et eventyr at møde den store svenske apollo i naturen. Flugten er rolig og ind imellem sejlende. Betagende og fortryllende med sine ualmindelige farver og tegninger virker den på en gang nordisk og fremmed, som hentet fra en af Selma Lagerløfs fortællinger eller som en hilsen fra Himalayas tinder.. Man skal ligesom knibe sig selv i armen for at tro på apollon, når den endelig sidder der på klippen eller på en blomst mellem nordiske graner."

Blåfuglene er en af de største familier af dagsommerfugle med ca. 416 slægter og ca. 5.200 arter, som er udbredt over det meste af verden. Det er en familie af overvejende små til meget små dagsommerfugle. 

Den største blåsommerfugl er Large Blue som lever i et bælte fra Frankrig til Kina.

Large Blue

Se videoklip med sommerfugl på blomst

Lea Korsgaard fortæller i sin bog "Inden året er omme" om den sortplettede blåsommerfugls spændende livscyklus.

Sortplettet Blåfugl

Sortplettet blåfugl har brug for nogle helt særlige omstændigheder for at blive til. Som voksen sommerfugl lever den kun mellem tre og fem dage. I den tid skal den  nå at parre sig, og hunnerne skal lægge æg - ét makronformet æg ad gangen og godt gemt i kronen på en timian- eller merianblomst. Efter et par dage bliver ægget til en larve, og larven begynder straks at æde og kravle fra blomst til blomst. Den skifter hud tre gange, indtil den hårede og timiansfarvede skabning til sidst lader sig falde ned på jorden og finder et mørkt sted under planterne at krybe i læ i. Nu venter den - men ikke mere end et par timer, ellers dør den af sult. Den er afhængig af, at en helt bestemt myreart kommer forbi, en hedestikmyre.

At larvens fald  til jorden sker om eftermiddagen er ikke tilfældigt, for på det tidspunkt er netop disse hedestikmyrer særligt aktive, og efter larvens fald udsender den  nogle kemiske stoffer for at tiltrække dem. Når en af dem kommer og begynder sin inspektion af den, vil larven udskille en duftende sukkerdråbe, som tiltrækker flere myrer, og de vil begærligt labbe dråben i sig. Snart vil larven lugte af alle de myrer, der har kravlet rundt på den, og den gør sig hård som en myrelarve, nærmest skyde ryg som en arrig kat, og myrerne tror, det er deres eget afkom. De bærer den hjem til deres bo under jorden, intetanende om, at det de bærer hjem, er en snylter. 

Se et videoklip hvor en hedestikmyre tager en blåfuglelarve med hjem her.

I boet lægger de larven sammen med deres egne indre larver. Blåfuglelarven begynder at æde myrernes larver. Den vokser og mangedobler sin vægt og bliver maddikefed. Sammenlignet med myrelarverne bliver den gigantisk, men myrerne ænser ikke forskellen, for larven bliver ved med at udskille sine søde dråber. Kun to ting udgør en risiko for sommerfuglelarven. Der kan ske det for den, at den bliver taget for en dronning, og for at holde antallet af dronninger, kan myrerne finde på at slå den ihjel. Larven kan også være så uheldig at havne sammen med nogle af sine artsfællelarver, og i det tilfælde vil den største æde den/de mindre.

Hvis ikke det af disse uheld indtræffer, vil vinteren og foråret gå med at den æder mindst tusinde af myrernes larver og åske udslette hele det nye myrekuld.

Til sidst forpupper den sig og en tidlig sommermorgen - omkring et år efter den kom til verden  som æg, og mens myrerne  er sløve i den  kølige morgen , kravler den sig ud af sin puppe  og finder vej  op af jorden og pumper  sine blå og sortplettede vinger  ud. Så vil den hurtigst muligt finde en mage og  parre sig, og det hele  gentager sig.

Endnu en sortplettet blåfugl

Sortplettet Blåfugl var tidligere udbredt på mange lokationer spredt rundt i Danmark. Nu er den en af Danmarks mest sjældne og på kanten til at uddø. i Nogle år var dens eneste tilbageværende levested Høvblege på Møn, men på det seneste er der spottet og dokumenteret  på en ny lokation cirka to kilometer væk fra det hidtil eneste kendte tilbageværende levested for arten.

Høvblege på Møn

Når den sortplettede blåfuglesommerfuglen er truet i det meste af Europa, så skyldes det de mange omstændigheder, der skal falde i hak. Den har brug for et sted  hvor dens værtsplanter- timian og merian -  vokser i mangfoldige mængder og hvor også dens værtsmyrer holder til i rigt antal.

Langt de fleste af klodens blåfugle er på sammen  vis afhængige af at blive passet af  myrer fra australske  blåfugle til mexikanske.

Bare en enkelt blå prik, der indikerer forekomst både før og efter 2015.

 

I Danmark er der fundet 26 arter af blåfugle med navne som almindelig blåfugl, engblåfugl,  isblåfugl, dværgblåfugl, ensianblåfugl og naturligvis sortplettet blåfugl, som jeg fortalte om ovenfor.

Almindelig blåfugl er forholdsvis lille med et vingefang på knap 3 cm.

Kønnene er vidt forskellige. Hannen er klart blå på oversiden med lyseblå ribber, smal, sort sømkant og hvide frynser. Hunner er brun med orange sømpletter og et blåt felt ved vingeroden.

Den lille almindelige blåfugl er ikke kun lille af krop, den har også en meget kort snabel. Det betyder, at den foretrækker blomster, som ikke er særlig dybe, for eksempel timian og mælkebøtter.

Skovblåfugl kan være endnu mindre med et vingefang på 2,5-3,2 cm.

Der er stor kønsforskel. Hannen har en smal sømkant på forvingen, der er bredest ved forvingespidsen. Hunnen har et bredt, sort sømbånd, som du kan se på billedet her. De har dog begge en næsten hvid underside med sorte prikker. Den er meget glad for vedbend og kristtjørn, som den lægger æg på. 

Dværgblåfugl

Dværgblåfuglen er endnu mindre - som navnet jo angiver. 

Hannens vingefang er omkring 20 millimeter og hunnens omkring 24 millimeter.

Klokkeensian er en af mine yndlingsblomster, så ensianblåfuglen er nødt til at få et par ord med.

Ensianblåfuglen er en sjælden og truet sommerfugl i Danmark. Den  lever lokalt på fugtige heder som f.eks. på Rømø, Fanø, Læsø og i Thy. Hedelyng er vigtig for  denne sommerfugl, der suger nektar fra lyngen, men det er klokkeensian, der afgør, om ensianblå kan leve et sted, for det er udelukkende på knopper af denne blomst, den lægger sine æg. 

Klokkeensian med æg

Her er den første larve kommet af ægget og kravler lidt rundt,
før den gnaver sig ind i blomsten.

På Naturbasen lægger folk billeder ind af deres fund. På disse eksempler ses tydeligt, hvor stor forskel der kan være, skønt det er billeder af en og samme art. Forskellen på han og hun illustreres også tydeligt.

Lars Andersen har været meget flittig. Emil Bjerregård, som også har lagt et enkelt billede her, var en af dem, der hjalp Lea Korsgaard meget, da hun skrev sin bog. Han er nu uddannet biolog og en af Danmarks førende eksperter i dagsommerfugle. Han har engageret sig i WWF Verdensfonds-projekter med at opdrætte og genudsætte okkergul pletvinge, brunlig perlemorsommerfugl og markperlemorsommerfugl og med at genskabe det unikke landskab i og omkring Knudshoved Odde til gavn for et væld af ikoniske, danske arter.

Selv om der er trusler mod mange arter, så er der også lyspunkter.

 Engblåfugl har været i tilbagegang de sidste årtier, særligt fordi den mangler enge og overdrev med blomstrende nektarplanter og kløver, men nu er den set ved Skallerup Indlandsklitter for første gang. Den er helt ny for området, men der er allerede fundet flere eksemplarer.

Den Danske Naturfond har støttet et projekt, der har omdannet opdyrket landbrugsjord til vild natur. Det gør man ved at grave vandhuller og gendanne overdrev og eng på 7,3 hektar jord, som tidligere har været intensivt dyrket landbrug.

Projektet skal først og fremmest skabe bedre levesteder for arter som den sjældne løgfrø og sommerfuglen kommabredpande.

Så fik vi også lige en frø med.

Overside med de sorte pletter, der har givet den navnet kommabredpande


Undersiden

Men nu har engblåfuglen altså også indfundet sig i Skallerup klitområde.

Andre sjældne og sårbare sommerfugle som isblåfugl, klitperlemorsommerfugl og violetrandet ildfugl lever og trives også i området.

Isblåfugl

Klitperlemorsommerfugl

Violetrandet ildfugl - er den ikke flot?

Der findes både en violetrandet ildfugl og en violet ildfugl. De to er ikke den samme. 

Denne er fra Polen. Den er næsten endnu flottere.

Billund er et smørhul for truede dyrearter, fortæller Billund Kommunes biolog, Mads Navntoft Olsen, stolt i en avisartikel i Jyske Vestkysten. Her lever dukatsommerfuglen og violetrandet ildfugl endnu

Der skal helt særlige forhold til for, at dukatsommerfuglen og violetrandet ildfugl trives og yngler. Forhold, som der er i Billund på grund af næringsfattig jord - og menneskelige tiltag, og det betyder, at arterne fortsat er at finde i Billund, fortsætter han.

Teksten under billedet til artiklen lyder: 

"Violetrandet ildfugl er en sjælden sommerfugl - sæsonen er forbi for nu, men den findes i Billund og kan blive udbredt endnu mere, hvis man hjælper med gode levesteder." Men det er nu ikke violetrandet ildfugl, der poserer på fotoet. Dukat? - Måske. Ligner undersiden godt nok?

 Vi forlader både Billund og Skallerup klitområde. 

Nu skal vi høre om flere blåsommerfugle: argusblåfugl og foranderlig påfugl.

Argus blåfugl og foranderlig blåfugl deler på latin samme genusnavn, henholdsvis Plebejus argus  og Plebejus Idas. Plebs på latin angiver den underste klasse. Dvs. at disse to tidligt blev anset for "common" - meget almindelige - ikke noget særligt.  Det synes jeg ikke, de har fortjent.

Plebejus argus har dog tilknyttet argus, som hentyder til sølv pga. af sølvglinsende pletter. På dansk omtales den således også som den sølvbesatte blå sommerfugl. På engelsk hedder den silver studded blue. (The Silver-studded Blue gets its English name from the row of silvery-blue submarginal “studs” on the underside hindwings. )

Foranderlig blåfugler et mærkværdigt navn.  På svensk hedder den hedblåvinge og på norsk hedder den Idasblåvinge. Ida er navnet på to hellige bjerge i græsk mytologi, et beliggende på øen Kreta og et andet i Anatolien (nutidens Tyrkiet). Det ene på Kreta er der, hvor guden  Zeus angiveligt blev født og skjult.  Det kan være afledt af oldgræsk í̄d,  der betyder "skovklædt bakke, skov". På engelsk hedder Plebejus Idas for  Ida's Blue eller Northern Blue.

Foranderlig blåfugl har  på dansk tidligere heddet stjerneblåvinge. Det navn synes jeg man skulle have beholdt.  

De tre næste fotos af foranderlig blåfugl har jeg fundet på  http://kajsnatur.dk/blafugle/foranderlig-blafugl.

Jeg ved ikke, hvem Kaj er. Der er ikke rigtig nogle personoplysninger , men man kan se fine fotos på hans site og læse om sommerfugle-ekskursioner til lande i Europa.

Ophavsmanden redegør omhyggeligt for, hvor billederne er taget. Men er der noget at sige til, at det vil være svært for en nybegynder sommerfugleinteresseret at genkende de forskellige sommerfugle, når en og samme art kan tage sige sig forskellig ud?

Jeg fatter ikke, hvordan det lykkedes Lea Korsgaard at finde og især identificere de 61 sommerfugle, hun fandt.

Et andet godt site om sommerfugle og med fine billeder, er http://www.danske-natur.dk/

En af blåfuglene hedder chokoladefarvet blåfugl.

Denne chokoladefarvede blåfugl er fotograferet i Frankrig.
Den findes ikke i Danmark.

Der er ikke meget blåt på den, men der må være noget jeg ikke ved, om hvad der er afgørende for, at en sommerfugl er en blåfugl. 

Nu skal vi se på to flotte blå/violet-gnistrende sommerfugle. På trods af farven tilhører de ikke blåsommerfuglene, men takvingefamilien. Og det kan man jo godt se, når man kigger på vingekanterne.

Iris - oftest ses den flotte farve kun på den ene vinge.
Det afhænger af solens vinkel

Men her et mere sjældent foto af en helt blå iris.

Iris er blevet mere og mere almindelig i Danmark og er nu vidt udbredt i hele landet undtagen Vestjylland. Men man ser den ikke ofte, for den holder til i trætoppene og den søger ikke nektar i blomster, men lever af dug fra bladlus og saft fra træer. Lejlighedsvis søger de salte enten fra vejbelægninger eller fra dyregødning.

Den tiltrækkes af sved, så er du heldig, kan en iris sætte sig på dig.

På engelsk kaldes den Purple emperor.

Slægtsnavnet er Aspatura, nok afledt af det græske apatao, der betyder at bedrage, hvormed hentydes til hannens blå skær, der kommer og forsvinder alt efter belysning. I den romerske mytologi er Iris gudernes budbringer og regnbuens gudinde.

 Ilia eller  Lesser Purple Emperor Butterfly. 

På tysk hedder den Schillerfalter. Falter er et tysk ord for sommerfugl, når man ikke bruger Schmetterling. Iriserende betyder, at noget skifter farve afhængigt af, hvilken vinkel man ser det fra, ligesom en regnbue. Iris er græsk for regnbue.

Ilia er nyindvandret. Den blev fundet første gang i Danmark i 2011, men er yderst sjælden, lokal og fredet. Den har etableret sig i Pinseskoven på Amager.

 En anden sommerfugl i samme takvingefamilie er den hvide admiral. 

Den er ganske almindelig og ofte talrig på Lolland, Falster, Møn og Bornholm, og findes også andre steder, dog ikke særlig udbredt vest for Storebælt.

Stoltze skriver: "Der er få syn i den danske natur, som er mere betagende end at se en flok hvide admiraler i aktivitet i en skovlysning. Ubesværet og med beundringsværdig præcision glider de gennem luften, ind og ud mellem grene fra lys til skygge næsten uden at slå med vingerne."

Sommerfuglen søger ihærdigt til forskellige blomster for at suge nektar, men dens favorit er blomstrende brombær (Rubus fructicosus).

På tysk hedder den Kleiner Eisvogel

Tidligere hed den Sibylla. Kan den være opkaldt efter Maria Sibylla Merian?

På tysk hedder den Kleiner Eisvogel. Tyskerne har også en Grosser Eisvogel. den kalder vi poppelsommerfugl. I Danmark er den ikke set siden 1961, hvor den blev set på Lolland.

På latin hedder poppelsommerfuglen Limenitis populi

Limenitis er slægsnavnet. Limenitis er græsk og betyder havne-beskytter. Navnet er ret misvisende. Man mener det kan være opstået ved, at Fabricius, der introducerede denne sommerfugleslægt i 1807 kendte Hvid Admiral (Liminitis camilla), som er en nær slægtning af Poppelsommerfugl og er fundet i havnebyen Livorno.

Sådan kan hvid admiral også tage sig ud 

Hvid admiral er tidligere blevet kaldt Lille båndvinge og. Sibylla. Det latinske navn er nu Limenitis camilla., men har tidligere væretLimenitis sibylla, men så gik man tilbage til det tidligere brugteLimenitis camilla.

Ærgerligt man forlod Sibylla-navnet, for mon ikke den var opkaldt efter Maria Sibylla Merian? Ja, det måtte den næsten være. Det fandt jeg ikke svar på, men da jegsøgte på nettet, og så dukkede der en spændende historie op. 

I Panama havde man nemlig i 2018 fundet en ny og ukendt sommerfugl, og lepidopterist ved Florida Museum of Natural History.,Shinichi Nakahara, valgte at Sibylla Merian skulle hædres ved at sommerfuglen fik hendes navn.

Nakahara begrunder sit valg af navn:

"Da dette er en så karakteristisk sommerfugl, ville vi opkalde den efter en person, der ville fortjene den," sagde Shinichi Nakahara, studiets hovedforfatter og lepidopterist ved Florida Museum of Natural History. "Merian var århundreder forud for sin tid, og hendes opdagelser ændrede entomologiens kurs. Det faktum, at hun opnåede så meget mod alle odds – som en fraskilt kvinde i det 17. århundrede, der lærte sig selv naturhistorie – er bemærkelsesværdigt. Og hun gjorde det så smukt."

Catasticta sibyllae er en sjælden, sort sommerfugl, der kun kendes fra to hanlige eksemplarer fundet i Panama med årtiers mellemrum. Den ene havde været opbevaret uidentificeret i en skuffe på Smithsonian National Museum of Natural History siden 1981. Den anden blev indsamlet i maj 2018.

Sommerfuglen kom først til Nakaharas opmærksomhed via en tidligere kandidatstuderende fra University of Florida, Pablo Sebastián Padrón, som undersøgte Smithsonians samling af pierid-sommerfugle, da han stødte på et usædvanligt eksemplar, han ikke kunne identificere. Han tog et billede og sendte det til Nakahara på Florida Museums McGuire Center for Lepidoptera and Biodiversity.

"Jeg vidste ikke, hvad det var," fortæller han. "Jeg fortalte ham, at det kunne være en ny art, men den så så bizar ud. Det kunne have været en afvigelse. Vi måtte vente på et yderligere eksemplar."

De fleste Pieridae, en stor familie af sommerfugle, er farverige med en bred vifte af vingemønstre, fortæller Nakahara. Men Catasticta sibyllae er en dramatisk sort med enkle rækker af hvide prikker, der omgiver vingerne, og små røde streger, hvor vingerne mødes med kroppen. Flere fysiske karakteristika markerede den som en pierid, men farven var ulig nogen anden pierid-art, som Nakahara eller Padrón havde set.

Ved et held fandt entomologen John MacDonald fra Mississippi State University et andet eksemplar blot et par måneder senere. Uden at vide noget om Padróns eksemplar sendte han Nakahara et foto af den samme art fra en indsamlingstur i Panama.

Sikke et lykketræf. S fik Sibylla Merian sin sommerfugl.

Men det var jo to hanner. Forhåbentlig finder de også nogle hunner.

Sibyllas sommerfugl hører til i Pieridae-familien, men Catasticta-navnet viser, at den ikke er en takvinge - som hvid admiral - men hører til en slægt af neotropiske sommerfugle, som findes i Syd- og Mellemamerika.

Men der findes endnu en hvid admiral, som vi skal beundre, Sydlig hvid admiral, Limenitis reducta. Se, hvor flot den er. Den fortjener flere  billeder.

Som navnet antyder, findes den ikke hos os, men i Sydeurop - det nordlige Iberia, det sydlige og østlige Frankrig, Italien, Balkan og Alperne, i Syrien, Kaukasus og Iran.

Men det blev sådan set en god overgang, for vi skal  tilbage til blåfuglene, som ikke altid er blå, men deles op i de blåfarvede egentlige blåfugle (Polyommatini) og de kobberrøde ildfugle (Lycaenini), fx dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae), og til busksommerfuglene (Theclini), som er brunlige og ofte med små haler på bagvingen.

Lille ildfugl

Dukatsommerfugl

Dukatsommerfuglen kaldes også Gyldenris 

En af busksommerfuglene (som altså hører til blåfuglene) er endda grøn!

Grøn busksommerfugl
Brun på oversiden, grøn på undersiden.

Den er Danmarks eneste grønne sommerfugl. 

Ligesom både hvid admiral og kejserkåbe, så elsker grønbusksommerfugl brombær. Den hedder ligefrem  Callophrys rubi (rubi=brombær) - altså  brombærsommerfugl. 

 Det latinske navn  Callophrys betyder "smukke øjenbryn" og hentyder til den fine hvide tegning, der ses over sommerfuglens øjne.

På engelsk hedder den Green Hairstreak. Husker du, at guldsommerfugl på engelsk hedder Purple Hairstreak? Her har vi så en grøn.

Andre af vore sommerfugle kan godt fremtræde grønlige eller gulgrønne. En af dem er grønåret kålsommerfugl.

Grønåret kålsommerfugl

Faktisk findes der også en grønbroget kålsommerfugl. 

Den grønbrogede kålsommerfugl havde i over 20 år været forsvundet fra Danmark, men i 1992 dukkede den op her igen og menes nu at være i fremgang

Den kan ses flyvende på strande og brakmarker. 

Men den er  jo noget broget. 

Et bedre eksempel på en sommerfugl, der næsten kan ses som grønlig, især i en særlig belysning, er vores dejlige citronsommerfugl, som jo godt nok er strålende gul.

Jeg har været inde på citronsommerfuglen tidligere, men den skulle lige nævnes igen. For i Danmark er der næppe nogen  mere populær forårsbebuder blandt insekterne end citronsommerfuglen, der som fuldvoksen overvintrer i det fri. Som årets tidligste dagsommerfugl viser den sig allerede fra begyndelsen af marts. Faktisk er der truffet citronsommerfugle i alle årets måneder på nær december, men de er kun set flyve ganske få gange i november og januar. Det er også sjældent at se dem i februar, men det hænder, de vover sig frem , hvis solen på en mild og stille dag når at varme lysninger og skovbryn godt igennem.

Hvid hun, gul han

Nu vi er ovre i den hvid-gul-grønlige farveskala, skal vi have et par høsommerfugle med. Ingen høsommerfugle er permanent hjemmehørende i Danmark, men fire arter træffes her som mere eller mindre sjældne strejfgæster.  

Arten er let genkendelig på den brede mørke vingesøm, der er ensfarvet sortbrun hos både hun og han.

Høsommerfugl

Stoltze skriver: "Kønnenes grundfarve er skåret over samme læst som hos citronsommerfuglen. Hannen er smukt gul, mens hunnen er hvid med et svagt gulgrønt skær. De røde frynser, som alle høsommerfugle har, er særlig tydelige og dekorative hos høsommerfuglen.

Og endnu en høsommerfugl

Mosehøsommerfuglen er knyttet til tørvemoser og højmoser. Den er en stor sjældenhed i Danmark.

Gul høsommerfugl og Sydlig høsommerfugl

Det er svært at skelne gul høsommerfugl fra sydlig høsommerfugl. Og jeg kan i hvert fald ikke. Det er noget med vingernes udformning, men ellers er det mest på larverne, man kan kende forskellen.

Men gul høsommerfugl er set i det meste af Danamark, mens Sydlig gul høsommerfugl kun er set tre gange i Danmark (i 1950 og 1959) - alle tre gange i Sønderjylland.

Så hvis du skulle se noget, du tror kunne være en af de to, så gæt på gul høsommerfugl.

Orange høsommerfugl

 

På engelsk  hedder den Dark Clouded Yellow Colias croceus

Men så har vi faktisk en femte, nemlig Colias hecla , den nordlige skygule eller hecla svovlsommerfugl. 

Den findes nemlig helt oppe i det nordlige Grønland.

 Den findes mange steder i nord. I den nordlige del af Norge , Sverige og Finland op til højder på 900 m, og i Alaska , de nordvestlige territorier , Yukon , Quebec , Labrador , Manitoba , Chukot- regionen, det østlige Chukotka og det russiske Fjernøsten.

Og så slutter jeg de hvid-gul-grønlige af med  to af vores meget almindelige sommerfugle med, nemlig stor og lille kålsommerfugl. Dem er der vist mange, der kender.

Her stor kålsommerfugl

Kålsommerfuglene har meget lang flyvetid fra april til oktober og næsten lige så lang æg- og larveperiode.

Ægstadiet for det enkelte æg varer normalt 5 dage, men kun 2 dage i varmt vejr. Efter en larvetid påm2-3 uger forpupper den sig. I varmt vejr kan puppenklække efter kun en uge, således at den samlede udviklingstid fra nylagt æg til voksen sommerfugl kan være  under 25 dage. det giver mulighed for op til fire generationer på en sommer.

1. generation flyver gennem hele maj, hvorefter den gradvis aftager i hyppighed i løbet af juni måned. 2. generation dukker som regel op omkring 1. juli, ofte i antal, der er mange gange højere end 1. generation. resten af sommeren og langt hen på efteråret flyver arten i reglen  talrigt i én lang periode, der udgøres af 2. og 3. generation. Normalt fortsætter flyvningenntil omkring 1. oktober. Efter varme somre  kan der undertiden findes  forholdsvis mange friske eksemplarer af lille kålsommerfugl midt i oktober måned. Sådanne eksemplarer repræsenterer formentlig en 4. generation. Ynglen af sidste generation overvintrer som pupper.

Nogle få sommerfuglearter overvintrer. Det gælder  Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Det hvide C og Sørgekåbe, hvor årets sidste generation overvintrer i dvaletilstand i hule træer, mellem grene og i udhuse. I deres krop dannes en slags frostvæske (glycerol), så de kan klare selv hård frost om vinteren. Dermed bliver de dem, der lever længst af vore mange arter.

Et poetisk billede af en nyudklækket kålsommerfugl. 

Billedet er sammensat af 24 fotografier af det samme individ.

Og væk flyver den ærkedanske kålsommerfugl. For nu skal vi se på et par rekorder. Og her må jeg gå udenfor Danmarks grænser.

Queen Anne's Birdwing Hun
Verdens største dagsommerfugl 21 cm

Queen Anne's Birdwing
Hannen er knap så stor som hunnen,
men naturligvis den mest farvestrålende, men 

Vestlig pygmæblåfugl (Nordamerika)
En af verdens mindste sommerfugle
På størrelse med en negl 1,3 til 1,9 cm

Bredpanderne er de hurtigst flyvende 

Bredpanderne har ligesom de to (flotte) blåfugle Argus og Idas slægsnavnet plebejus. Hos bredpanderne synes jeg, det er mere velfortjent.

Bredpanderne er små og hurtige. De adskiller sig markant fra de øvrige dagsommerfugle, og med deres vingeform og beskedne farver kan de minde om natsværmere. Men de er aktive  og blomstersøgende i solskin, og de regnes udviklingshistorisk for at være ægte dagsommerfugle. Linné anbragte bredpanderne sidst i sin klassifikation i den næstsidste rang, dvs. plebejerne sammen med blåfuglene. Bredpanderne kaldte han  Plebejejiurbiculae, almuen fra byen.

Der er beskrevet omkring 3.700 bredpandearter i verden, og der opdages stadig mange nye overalt i troperne. Vingefanget varierer fra 20 til 90 mm, men langt de fleste arter er små. Der er omkring 40 arter i Europa og 9 hjemmehørende i Danmark.

Navnet har de fået pga. deres store hoveder, hvor følehornene sidder langt fra hinanden. I gamle dage blev de kaldt Tykhoveder, og på tysk hedder de stadig Dickkopffalter. På engelsk har de det pænere navn Skippers efter deres hoppende flugt, som opstår fordi de kortvarigt klapper vingerne helt sammen og derved  taber højde i et brøkdel af et sekund.

En bredpande kan nu også tage sig helt elegant ud.

Og så en sidste verdensrekord. 

Tidselsommerfuglen (Vanessa cardui ) - på engelsk Painted Lady -  er verdens mest udbredte sommerfugl. Kun i Sydamerika og på Antarktis mangler den. Den ses overalt i Danmark.    Den kendes også som Cynthia cardui. Den er en af dem, der har skiftet navn, og nu ses begge udgaver.

Tidselsommerfugl

Naturbasen fortæller, at nybegyndere godt kan forveksle tidselsommerfuglen med admiral, med forårsgenerationen af nældesommerfugl og med nældens takvinge. 

Ville du kunne skelne tidselsommerfuglen fra de tre nævnte?
 Admiralen tror jeg nu ikke, vi ville forvekse den med.
Men de to andre ville det måske knibe mere med.
Og alligevel. Formen på vingerne er anderledes, og den er meget mere gullig.

Men på det her billede er den meget mere over i orange.
Så det er ikke nemt.

Læs her hvordan du skelner dem fra hinanden. 

Admiral, nældens takvinge og tidselsommerfuglen er nogen af dem, der lægger flest æg - op til 1000. 

Tidselsommerfuglen lægger sine æg enkeltvis i toppen af et utal af forskellige planter ud over tidsel, som evighedsblomst, bynke, nælder, katost, potentil, slangehoved og sojaplanten. Det er jo en stor fordel ikke at være afhængig af en enkelt plante.

Måske jeg skulle gå efter dens æg

Tidselsommerfuglen påstås også at være den højest flyvende, idet den er set i 3.050 meters højde. Den trækker (migrerer) hvert år fra Nordafrika op gennem Europa - sågar helt op tio Polarcirklen. Den ankommer fra Nordafrika i maj-juni. Antallet svinger meget fra år til år. Danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober.

Fagfolk diskuterer jævnligt, om den reelt har en længere trækrute end den nordamerikanske Monark, en rekord, der dog som oftest tilskrives den nordamerikanske monark. 

Og så kommer jeg til den fantastiske monarksommerfugl.

Monarksommerfuglen har stort set samme tegninger
 på over- og undersiden - blot i blegere farver på undersiden

Monarksommerfuglen lever i Canada og det nordlige USA. Der er flere forskellige bestande.

De, der er opvokset mellem Stillehavet og Rocky Mountains, trækker til  et område nær San Diego i Californien for vinteren.

Flokke fra området mellem The Great Lakes og Atlanterhavet flyver over Florida til Cuba, hvor deres opholdssted endnu ikke er kendt.

Men den polulation, der er mest berømt , er den der lever omkring The Great Lakes, Lake Ontario, Erie, Huron, Michigan og Lake Superior på grænsen til Canada. I september måned, når temperaturen falder, og solen står lavt på himlen i Canada, begiver enorme flokke af sommerfugle sig ud på en 3-4000 kilometer lange rejse sydpå til Mexico. Det foregår i grupper på op til 600. 

I Mexico fordeler det utrolige antal af 150 millioner sommerfugle sig på fem reservater, der dækker omkring 160 kvadratkilometer.

Omkring 20 millioner sommerfugle styrer mod en højslette nær byen Zitácuaro i den mexicanske stat Michoacán.  Zitácuaro  ligger 3-4 timers kørsel fra Mexico City.

Her i El Rosario-reservatet, som ligger i tre kilometers højde, tilbringer de natten i en art nåletræer, Abies religiosa. Grenene er så besatte med sommerfugle, at de tynges mod jorden.

Folk der har besøgt stedet, fortæller, hvordan vingeslaget af millioner af sommerfugle frembringer en overnaturlig fløjlsblød lyd. Lyden ledsages af et farveorgie i orange, gult og rødt mod en dybblå himmel. 

"Klokken halv elleve om formiddagen sad de fleste sommerfugle stadig i træerne. Solen varmer, men der er stadig et tyndt lag is på de små vandløb. En halv time senere er temperaturen steget til 16 grader, og de flere millioner sommerfugle går i luften eller sætter sig på jorden, hvor de danner et levende og farvestrålende dække."

Når det bliver marts, nærmer tiden sig for den lange flyvetur tilbage til Canada, og kæmpesværmene søger nektar fra blomster for at sikre sig brændstof til den forestående rejse. Sukker fra nektaren omdannes til fedtstof, der leverer energi til rejsen.

Med de store vinger og en vægt på omkring et halvt gram er sommerfuglen en dårlig flyver, der ofte bliver blæst ud af kurs. Imidlertid er den ekspert i at spare på energien ved at udnytte opstigende varme luftstrømme på turen over kontinentet.

I de omkring 25 dage, som rejsen varer, begynder de klokken halv ti hver formiddag. Omkring 120 kilometer senere, når klokken er cirka halv syv om aftenen, går de til ro et nyt sted.

Inden længe befrugtes hunnerne for at sikre næste generation.

Befrugtningen kan vare op til 16 timer og ledsages af en overførsel af næring fra hannen, der på den måde leverer energi til æggenes udvikling.

Hele vejen til Canada lægges nogle få æg, men de fleste æg lægges og udklækkes i Canada. Vel ankommet/hjemkommet lægger hunnen omkring 300 befrugtede æg, som i løbet af 3-5 dage udklækkes til larver, der lever på planter af svalerodfamilien.

De æder konstant af plantens blade og ophober hjerteaktive forbindelser, som er karakteristiske for den mælkeagtige saft fra disse planter.

Efter 2-3 uger og fire hudskifter forpupper larverne sig, og ud af den skinnende grønne puppe med guld og sorte prikker dukker den voksne sommerfugl.

Monark larve og puppe

 

Kemikalierne fra planterne, der er i familie med hjertemedicinen digoxin, bibeholdes i den voksne sommerfugl, der udelukkende lever af nektar og derfor ikke får ekstraforsyning af kemikaliet. De fleste fugle undgår at æde sommerfuglen, der er så giftig, at den kan fremkalde hjertestop hos en uheldig fugl.  

I løbet af sommeren udvikles fra 3-5 generationer nye sommerfugle.

De sommerfugle, der når det voksne stadium i september måned, er fysiologisk helt forskellige fra de tidligere og har en levetid på 8-9 måneder mod de sædvanlige 2-5 uger. Ingen af sommerfuglene fra disse Methusalem-generationer - som vil foretage rejsen til Mexico tur-retur - har nogensinde været uden for Canada. 

Hvis man vil besøge El Rosario reservatet på  Zitácuaro-bjerget skal man have en specialtilladelse. I den lille by Ocampo kan man hyre terrængående biler til en times transport på en klippefuld grusvej, der ender i en stejl bjergsti. De sidste få kilometer, der er langt de mest anstrengende, forceres til fods under ledelse af en guide, der vælger en rute, som ikke generer sommerfuglene.

En af dem, der har besøgt reservatet er Jaime Rojo, er en spansk naturfotograf, der bor i Mexico. Han besøgte stedet under en uventet kraftig storm i marts 2016. Hans billede herunder viser de mange sommerfugle, der ligger i sneen. 

Jaime Rojo fortæller:

"Da jeg først var i det område, hvor sommerfuglene samles, var det meget svært at fange dem. Jorden var dækket af monarkfugle. Man kan ikke træde på dem, så med hjælp fra folk i reservatet lavede vi en lille sti, hvor vi flyttede den ene sommerfugl efter den anden. Jeg ville gerne have et billede, der kunne opsummere hele den katastrofe, kolonien oplevede.

Når det er sagt, tror jeg ikke, at nogen af ​​sommerfuglene på det vindende billede er døde. De er frosne, men de kan overleve op til tre dage i frostvejr, så længe de forbliver tørre. I det øjeblik de dør, mister de vand, og de begynder at skrumpe. Men hvis solen rammer dem, og de varmes op, før sneen smelter, er de i stand til at gå op ad en stamme eller endda flyve væk."

I juli 1987 fandt den danske edderkoppeforsker Søren Toft nogle vingestumper af en monark i en vindueskarm i et sommerhus ved klitmøller. Eksemplaret regnes for at være det eneste, der er kommet til Danmark på naturligvis på samme måde som de næsten 500 eksemplarer der er fundet på De britiske Øer. Ankomsten på De britiske Øer falder sammen me dbesøg af nordamerikanske fuglearter, der krydser Atlanterhavetunder gunstige vindforhold i august-september. Monarksommerfuglene har nok under deres sydgående træk forvildet sig ud over Atlanten og er fløjet eller blevet blæst til Europa.

Når nogen de senere år har set monarksommerfugle i Danmark, drejer det sig om nogen, der er sluppet freí fra sommerfuglehuse. En flyvende monark adskiller sig fra alle andre dagsommerfugle på vore breddegrader ved sinbetydelige størrelse,og sin flugt, der er glidende med langsomme vingeslag. Den form for flugt er velkendt blandt tropernes store arter, men minder slet ikke om vores hjemlige dagsommerfugles svirrende måde at flyve på.

Status i Danmark angives som tilfældig strejfer, og det er nok i virkeligheden lidt af en overdrivelse.

Det er nok fremgået af mit blogindlæg, at jeg er blevet meget optaget af Michael Stoltzes værk. Jeg kunne blive ved og blive ved at indsætte fotos. Men det går ikke.

Ved hver sommerfugl følger Stoltze et fast skema: Præsentation, kendetegn og variation,flyvetid, levested,adfærd, æg, larver og pupper, udbredelse, evt. beskyttelse af arten og endelig navne.

Og ved hver eneste sommerfugl har han billeder af æg, larver og pupper.

Nogle af pupperne er ret elegante, men ud over den færdige sommerfugl er det især æggene, der fascinerer mig. Æggene lægges altid på bestemte planter, som sommerfuglen derfor er afhængig af. Mange (de fleste?) sommerfugle lægger møjsommeligt hver enkelt æg for sig.  Andre lægger i klumper. 

Kejserkåben lægger normalt sine lysegule æg enkeltvis på stammer, men står du helt stille, kan du opleve at få et æg lagt på dig/dit tøj. Engrandøje er lidt sjusket med sin æglægning. Normalt sætter hunnen sig bare i græsset og lader æggene drysse ned mellem stråene og ned på jorden. Andre gange  kaster hun simpelthen æggene ned fra luften, og de klæber så fast på det første, de rammer.

Jeg vælger at afslutte mit blogindlæg med et par pupper og en masse æg.

Og dermed tak for nu.