Viden om verden

lørdag den 3. januar 2026

Et nostalgisk musikalsk roadtrip

Når julenostalgien bliver for tyk og de romantiske amerikanske julefilm for mange, er det godt at lytte til den alternative julesang FairyTale of New York med Shane MacGowan fra det keltiske punkband The Pogues i duet med Kirsty MacColl.

Og når julehyggen og nytårsfestivitasen er overstået den 1. januar, og vintermelankolien truer, så lytter jeg gerne til Is That All There Is med Peggy Lee fra 1969

FairyTale of New York blev en elsket julefavorit i Irland og Storbritannien og opnåede seksdobbelt platin i Storbritannien i 2023.

Den desillusionerede tekst i Is That All There Is er inspireret af Thomas Manns novelle "Enttäuschung". Den er skrevet af sangskriverparret Leiber and Stoller, som også skrev nogle af Elvis Presleys tidlige hits.

Is That All There Is er indspillet af mange forskellige kunstnere, senest af Betty Midler i 2005.

En anden sang med Peggy Lee er Let's Love, som Paul McCartney skrev til hende.

McCartney havde udtalt, at Lee var et af hans idoler, og da Peggy Lee var i London og optrådte i Royal Albert Hall i 1974, inviterede hun Paul McCartney og hans kone Linda til middag på The Dorchester . McCartney medbragte en gave til Lee, og det var sangen Let's Love, som han havde skrevet til hende. McCartney kom til at producere nummeret og spillede selv piano på det.

Allerede i 2020 skrev jeg faktisk et indlæg om Fairy Tale of New York og Is That All There Is. Her indsatte jeg teksterne, og jeg fortalte mere om Shane MacGowan og især Peggy Lee. Gå til Lidt nytårsmelankoli, hvis du vil læse meget mere om dem. I det indlæg fortalte jeg også om Kurt Weill og Marlene Dietrich, og kom så vidt omkring som til I Pagliacci - Bajadserne, en klassisk italiensk opera fra 1892, Play it Again fra filmen Casablanca og Carlos Gardels argentinske tangomelodier, der banede vejen for et tekstunivers, hvor tab, savn og smerte var væsentlige temaer.

Samme melankolske stemning som i Is that all there is findes i Send in the Clowns, som er indspillet af utallige store artister - også Peggy Lee. I får den med skønne Dame Judi Dench fra The Proms i 2010 og i en Frank Sinatra-udgave fra 1982

Skal vi ikke også have Judy Collins-versionen med? Det er en version, jeg først lige nu har opdaget - faktisk efter blogindlægget var udgivet - men det er den absolut flotteste, så den måtte jeg fterfølgende sætte ind. Da Collins gav denne koncert i 2023, var hun 84 år gammel!

Anmeldelserne var overstrømmende.

It’s been said that if amethysts could sing, they’d sound like Judy Collins.

This is her song and hers alone. Nobody, but nobody sings it better than Judy Collins.

Face of an angel, voice of one too. In this dying world as the great tribulation draws near I'm so glad I grew up when the world was beautiful and singers like Judy were there.

Og fagotten er helt vidunderlig.

Jeg tænker om mig selv, at jeg ikke lytter særligt meget til musik. Men når jeg går tilbage til 2020, kan jeg se, at jeg også har skrevet et indlæg om blues og anden lækker musik og et andet om filmmusik.

En genre, jeg nok ind imellem eller i hvert fald tidligere har vrænget lidt på næsen af, er musical-genren. Men den har givet mange flotte ballader. Mange med den drama og melankoli, som jeg nyder. Så dem vil jeg nu dykke ned i.

Den første musical jeg husker, var The Sound of Music. Vi havde fået fjernsyn tidligt hjemme hos mine forældre. Jeg husker ikke helt hvornår, men har konfereret med min storebror, og han mener at huske, at min mor sad og så fjernsyn, da vi hørte, at Kennedy var blevet skudt i 1963. Sound of Music-musicalen blev indspillet i 1965, så det passer godt nok med, at vi har siddet sammen og set den i fjernsynet . Dvs. jeg kommer lidt i tvivl - kan det passe, at musicalen kom så hurtigt i fjernsynet - eller har vi set den på et af vores meget sjældne biografbesøg? Anyway - vi elskede Julie Andrews og Christopher Plummer.

Mange af sangene kan stadig noget - særligt Edelweisssangen og Something Good

Så springer jeg langt frem i tid.

Cats så jeg i London for mange år siden på en skolerejse med min klasse. Det var dengang, vi måtte tage udenlands. Cats havde premiere i London i 1981, så det har nok været i midt/slut 1980-erne, jeg så den.

Elaine Pages' Memory fra musicalen Cats er pragtfuld - og Elaine Pages er pragtfuld i Don't Cry For Me Argentina fra musicalen Evita.

Den musical tog jeg min svigermor med ind og se i biografen - med Madonna i hovedrollen. Hun gjorde det også godt, madonna.

Filmen havde premiere i 1996.

Endnu en musical har jeg set i London, nemlig Phantom of the Opera. Tanja og jeg var på en forlænget weekend - jeg vil tro, hun var omkring 10 år, så omkring midt 1990-erne. Vi boede på et hotel lige ved Piccadilly Circus, og morgenen efter vi var ankommet, kunne vi gå ned og købe billetter til aftenens forestilling.

Hvilken scenografi, og hold op, hvor vi hoppede i sædet, da den store lysekrone styrtede ned med et mægtigt brag som en dramatisk afslutning på 1. akt.

Vejer 1500 pund og styrter 10 fod ned

Phantom og the Opera havde premiere i London 1986 og blev opfrt helt til coronaen lukkede ned for teaterforestillingen.

Jeg indsætter to klip, begge med Emmy Rossum, men med to forskellige mandlige sangere, Gerard Butler og Ramin Karimloo. Ingen af de tre kender jeg, men synge, det kan de.

The music of the Night

All I Ask of You

Men All I Ask of You får I endnu engang, nu i en koncertudgave med Josh Groban og Kelly Clarkson, og hvorfor den skulle med, finder du ud af senere.

Kelly Clarkson og Emmy Rossum er rene sanglærke.

I næste klip synger Emmy Rossum duet med Patrick Wilson.

Think of Me

Og Andrew Lloyd Webber var musicalens konge. Det var ham, der var manden bag alle de tre musicals, jeg har nævnt: Cats, Evita og Phantom of the Opera - og mange andre af de store kendte musicals.

Nu vil jeg gå til filmens verden, tilbage i tiden og bringe en kæde af store, velkendte melodier. Og nu bliver det vellyd med en sødmefuld og romantisk stemning.

Først And I Love You So med Perry Como fra filmen Spellbound fra 1945 med Gregory Peck og Ingrid Bergman.

Skønt melodien er fed vellyd, er filmen en klassisk film noir af Alfred Hitschcock, kendt for sine spændende thriller-elementer, psykoanalyse og de to stjerners kemi.

Fra samme film stammer It's Impossible - igen med Perry Como

Strangers in the Night - Frank Sinatras største hit - knyttes som oftest sammen med et filmklip med Gregory Peck og Deborah Kerr fra filmen Beloved Infidel fra 1959.

Frank Sinatras ikoniske version af "Theme from New York, New York" er også uundgåelig, når man er blevet bidt af crooner-genren.

Nummeret blev skrevet til filmen New York, New York (1977) og blev oprindeligt sunget af Liza Minnelli.

Sinatra sang den live første gang den 13. september 1978, og Frank Sinatra udgav den officielt i 1980 og blev hurtigt et kendetegn for Sinatra.

En anden lækker Frank Sinatra er The World We Knew fra 1967.

Kan man skrive om Frank Sinatra uden at lytte til My Way? - Næh.

Her fra en live-koncert i Madison Square Garden, New York City / 1974.

Moon River af Henry Mancini i filmen Breakfast at Tiffany's fra 1961 er med Andrey Hepburn. Endnu en sødmefyldt melodi - meget sødmefyldt.

Mancini skrev også musik til en anden film med Audrey Hepburn, "Two for the Road". Jeg synes, der er lidt italiensk stemning over den. Men det er måske bare, fordi jeg også kommer til at tænke på Audrey Hepburn - og Gregory Peck - i Prinsessen holder fridag fra 1953 med Arrivederci Roma fremført af Dean Martin.

Men så har jeg også nået grænsen for, hvad jeg kan udholde af smægtende violiner - ja også overskredet den. Og jeg har længe nok befundet mig tilbage i tiden omkring 1950-60, men Dean Martin skulle næsten med i sådan et nostalgisk musik-roadtrip.

Men hvorfor var det, at klippet med Josh Groban skulle med ovenfor. Jo, for nu skal vi møde ham i et meget nyere nummer fra 2004. Vi skal høre hans smukke You Raise Me Up. Den blev oprindelig udgivet af Secret Garden i 2001. Den er brugt i Disneyfilmen Lion King.

En anden, der har leveret musik til Disneyfilm er Phil Collins, f.eks. You'll Be In My Heart

fra Tarzan og On My Way fra Bjørnebrødre

Så lod jeg mig igen lokke ud ad tangenten med en af mine yndlingskunstnere - Phil Collins.

Jeg tror faktisk, You'll Be In My Heart er mit yndlingsnummer af alle. Jeg får kuldegysninger, når jeg hører den. Men det er der nu adskilligt flere Phil Collins-numre, der giver mig - særligt dem med sax-soloer.

Og en af de få ting, jeg fortryder i mit liv, er, at vi aldrig valgte at tage til nogle af de helt store koncerter - med Eric Clapton, Mark Knopfler, Bruce Springsteen.

På nettet ligger hele Phil Collins første afskedskoncert i Paris. Den, der starter med en 11 minutter lang trommesolo.

Men den hører ikke hjemme her. Jeg er kommet langt væk fra udgangspunktet af dette blogindlæg og dets røde tråd.

Så måske det er Time to say goodbye med Andrea Bocelli og Sarah Brightman

Dog vil jeg førstselv lige nyde Leonard Cohens smukke Dance Me To The End Of Love. fra 1984 og Louis Armstrongs La vie en rose fra 1950.

The incredible Satchmo

Da jeg i 2020 skrev blogindlægget med udgangspunkt i FairyTale of New York og Is That All There Is, sluttede jeg af med den lidt ironiske Always Look at the Bright side of Life.

Denne gang vil jeg slutte mindre ironisk og meget mere livsbekræftende og positivt.

Da jeg for et par år siden så udsendelsen Den sidste samtale med Uffe Ellemann, sluttede han med at ønske What a Wonderful World afspillet. Det gjorde et dybt indtryk på mig. At han havde ønsket, at hans sidste ord skulle være What a Wonderful World.

Derfor slutter jeg mit blogindlæg af med originalversionen af What a Wonderful World med Louis Armstrong, hvor han indleder med et længere, stadig aktuelt speak.

tirsdag den 4. november 2025

Mere om danske sommerfugle. Forsøg på lidt systematik

Storplettet perlemorsommerfugl, Lille ildfugl, Græsrandøje

I mit forrige blogindlæg om sommerfugle må jeg indrømme for mig selv, at det kom til at stikke ud i mange retninger og blev lidt uoverskueligt.

Og jeg fik den tanke, at gik jeg mere systematisk til værks, kunne jeg måske ligefrem lære at skelne nogle af sommerfuglene fra hinanden.

Jeg fandt en oversigt over den imponerende store takvingefamilie.

Selv om teksterne er blå, er det ikke aktive links, da det er skærmdumps, jeg har indsat.

Et andet pragtfuldt galleri viser alle danske dagsommerfugle ordnet - ikke efter arter, men efter dyrenes overordnede farve.

Linket https://lepidoptera.dk/guide/dsf-galleri.php

Nogle gange får linket dig ikke direkte ind til galleriet, men til en søgeside. Her vælger du det øverste link.

Sitet giver også alle mulige fakta om den enkelte art, og sitet giver endda også et skema, der viser, hvilke planter der tiltrækker hvilke sommerfugle. Så kan du jo se, hvilke blomster og træer, du skal så/plante, hvis du vil forsøge at tiltrække en bestemt sommerfugl til din have.

Et imponerende galleri, men hvor skulle jeg starte?

I mit forrige indlæg var jeg optaget af blåfuglene. Men blåfuglene er små og ligner meget hinanden.

Her et udpluk. Der er en del flere.

Det ville vist være håbløste at starte med dem.

På Facebook er der en gruppe for folk, der er særligt interesserede i sommerfugle, og hvor de lægger fotos ind.

Hvad med at starte her?

Jeg vil forsøge at holde en stringent opbygning med billede, udbredelse, beskrivelse og forvekslingsmuligheder. Forvekslingsmuligheder vil jeg indsætte med et mindre billede - dog med nogle undtagelser m.h.t. størrelser.

Oprindelig havde jeg også indsat undersiden af de fleste sommerfugle. Men det blev for uoverskueligt og brød flowet.

Jeg har beholdt nogle af de særligt flotte undersider, men andre har jeg samlet og flyttet nederst i blogindlægget. Så kan du jo, når du når så vidt, teste dig selv, om du kan huske sommerfuglen.

Det hvide C

Et af gruppemedlemmerne skriver - med et blink i øjet, vil jeg tro - at dømmer man efter de mange, mange fotos, der er lagt ind af Det hvide C, ja, så skulle man tro, det var Danmarks mest almindelige sommerfugl.

Men det er det nu ikke. Den var meget sjælden i 1970'erne, men har siden bredt sig og er nu almindelig i de østlige dele af landet. Så forklaringen er måske, at folk bliver så glade over igen at finde den, at de lægger mange billeder ind af den.

Eller er det, fordi den er let kendelig?

Den kendes på sin vingeform, der er meget takket i form som englevinger fra rokokotiden. Oversiden er okkerfarvet med små sorte pletter.

Det hvide C. Underside

Undersiden er sortbrun med et tydeligt hvidt C på bagvingen.

Det hvide c kan forveksles med andre takvinger, især arter som østlig takvinge og kirsebærtakvinge. Disse arter er dog meget sjældne, er mindre takkede og mangler den hvide C-tegning på vingens bagside.

Forvekslingsmuligheder
Østlig takvinge og kirsebærtakvinge

Storplettet perlemorsommerfugl

Udbredt og almindelig i Danmark, men kan nogle år være fåtallig i Sønderjylland og på visse dele af Fyn.

Oversiden er orange, med talrige sorte pletter. I forhold til de andre perlemorsommerfugle, har lathonia en sær vingeform, idet forvingen er meget spids, og begge vingepar er meget kantede.

Undersiden er mat orange med mange, store perlemorpletter - deraf det danske navn - og en række øjepletter i ydrefeltet.

Lille ildfugl

Lille ildfugl er almindeligt udbredt i hele Danmark

Kan svært forveksles med hunnen af dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae).

Ligheden er nu ikke slående - især når man er opmærksom på ildfuglens mørke bagmidte.

Lille ildfugl og dukat-sommerfuglhun

Hannen kommer du bestemt ikke til at forveksle den med, så strålende orange den er.

Dukatsommerfugl er stadig almindelig, men måske ligefrem helt fraværende i Vendsyssel, Sønderjylland, Fyn og Lolland-Falster-Møn.

Til gengæld kan du (måske) forveksle dukathannen med violetrandet ildfugl.

Den anden vej rundt skriver Naturbasen i hvert fald, at violetrandet ildfugl kun kan kun forveksles med dukatsommerfuglen.

Græsrandøje

Græsrandøje er udbredt og meget almindelig i hele Danmark. Selv på de mindste øer er den fundet.

Oversiden er ensfarvet brun med et lyst ikke-afgrænset område midt på forvingen og en mørk øjeplet nær selvsammes spids.

Da græsrandøje normalt findes sammen med engrandøje, kan de i flugten ofte forveksles.

Græsrandøje kan også til tider blive forvekslet med okkergul randøje.Men okkergul randøje er halv størrelse af græsrandøje, og har en fuldkommen okkergul overside, i modsætning til græsrandøjes brune

Forvekslingsmuligheder
Engrandøje og okkergul randøje

Skovbjergrandøje

Af skovbjergrandøje er der kun fundet 5 eksemplarer i Danmark, det sidste på Bornholm i 1978.

Oversiden er mørkebrun, med et rødt, bugtet bånd indeholdende en kæde af sorte øjepletter, på hver vinge.

Naturbasen skriver, at grundet sin karakteristiske over- og underside kan skovbjergrandøje ikke forveksles med andre danske dagsommerfugle. Det tror jeg såmænd godt jeg kunne. Jeg vil være glad og tilfreds, hvis bare jeg kan identificere en sommerfugl som en eller anden randøje.

På naturbasen ligger dette billede af et meget slidt eksemplar.

Tidselsommerfugl

Jeg indsætter to billeder for at vise, hvor forskelligt farverne kan changcere

Tidselsommerfuglen er verdens mest udbredte dagsommerfugl, alene på grund af dens evne til at trække over lange afstande. I Danmark kan den ses overalt.

Oversiden er broget i orange og brune nuancer og med et rosa skær. Vingespidserne er sorte med hvide pletter.

Selv om tidselsommerfuglen er så almindelig, er der ikke lagt mange billeder ind af den. Er det, fordi den er for almindelig? Nej jeg tror forklaringen er en anden. Tidselsommerfugl er en trækfugl, og det er meget forskelligt fra år til år, hvor mange der kommer. Måske er der netop ikke kommet så mange i år?

Der er mange forvekslingsmuligheder. Naturbasen skriver, at nybegyndere godt kan forveksle den med admiral.

Admiral

Admiralen er udbredt i hele landet og kan træffes overalt, lige fra de mindste øer til en altan i storbyen.

Admiralen har dog det store mørke område,vtydelige orange bånd.

Tidselsommerfuglen kan også forveksles med nældens takvinge.

Nældens takvinge

Nældens takvinge er vidt udbredt i hele landet.

Nældens takvinge er mindre end tidselsommerfuglen. Det den kendes bedst på - og adskiller den fra tidselsommerfuglen, er det zebrastribede bånd langs forvingekanten, og så har den en mørk bagvingerod og mangler sorte pletter langs sømmen.

En tredje art, som tidselsommerfuglen kan forveksles med er 1. generation af nældesommerfugl - den der også kaldes forårsgenerationen.

Nældesommerfugl

I Danmark er Nældesommerfuglen i fremgang, og kan træffes på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Langeland. De seneste årtier har den bredt sig mod vest til Jylland. I Nord- og Vestjylland er dens udbredelse fortsat begrænset.

Forårsgenerationen af nældesommerfugl har en mørkere orange end tidselsommerfuglen, sorte pletter, orange vingespidser, en meget mørk mønstret vingerod.

2. generation af nældesommerfugl - sommergenerationen er helt, helt anderledes. Så anderledes, at man længe troede, der var tale om to forskellige sommerfugle.

Sommergenerationen af nældesommerfuglen er sort med hvide pletter, en orange tynd linje langs vingekanten. De kan så til gengæld forveksles med den flotte hvide admiral

Hvid admiral er udbredt og hyppig på Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Mere spredt i Nordsjælland og Odsherred. På Amager i Kongelunden. På Sydsjælland er den udbredt, men fåtallig. Enkelte lokaliteter på Tåsinge og Langeland.

Den hvide admiral er kokssort med brede hvide bånd.

Går jeg videre ad den vej med mulige forvekslinger, så kan både den hvide admiral og 2. generation af nældesommerfuglen forveksles med poppelsommerfuglen ( Limenitis populi), men poppelsommerfuglen er væsentlig større end begge de to. Poppelsommerfugl 70-80 mm. Hvid admiral 54-60 mm. Nældesommerfugl 31-42mm.

Poppelssommerfugl har en kokssort grundfarve med hvide pletter i forvingen og hvidt bånd på bagvingen. Hunnen tydeligt størst og med bredere hvide bånd. Poppelsommerfugl kendes tydeligst på rødorange, halvmåneformede pletter i bagvingen. Både han og hun med blå glans i vingerne. Under flyvningen fremstår poppelsommerfuglen meget kontrastrig sort og hvid.

Hun med tydelig blå glans

Og ja, jeg er meget glad for de blå udgaver. Men poppelsommerfuglen får jeg ikke at se.

Danmark ligger på artens nordvestgrænse. Den har sandsynligvis kun haft en stabil forekomst i Roden Skov på Lolland, hvor den først blev fundet i 1942, og fandtes frem til 1961, hvor den uddøde.
Men da poppelsommerfuglen lever skjult i trætoppene og er vanskelig at observere, kan den muligvis forekomme uerkendt i Danmark. Der er grund til at kigge efter arten i Nordøstsjælland og på Lolland-Falster.

Kejserkåbe

En sommerfugl, jeg gerne vil se er kejserkåbe. Tidligere var den udbredt i hele landet i løvskove, men er forsvundet fra mange lokaliteter i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland. På Midt- og Sydsjælland stedvis talrig. Udbredt og almindelig på Lolland-Falster og Møn.

Kejserkåbe er den største danske art af perlemorsommerfugle med et vingefang på 48-65 mm. Hannen er orange med sorte pletter på oversiden, mens hunnen er mere brunlig. Den kan især kendes på de fire duftskælstriberne.

Kejserkåbens underside er specielt flot - grønlig med 3-4 perlemorsstriber.

Hannen kan i flugten forveksles med større takvinger og andre perlemorsommerfugle, men kendes på størrelsen, og især duftskælstriberne er et sikkert kendetegn.

Forvekslingsmuligheder
Markperlemorsommerfugl og okkergul pletvinge

Kejserkåbe er en pletvinge.

Pletvinger kan let adskilles fra perlemorsommerfuglene, da pletvinger er net-mønsteret, mens perlemorsommerfuglene i stedet har mange sorte pletter. Et det ikke ret ulogisk, at det er pletvingerne, der har net og ikke pletter, når man tænker på navnet?? Men det er det, de skriver på Naturbasen.

Kejservinge findes i en variant, der hedder f. valesina. Dens hun-form har grå grundfarve og udgør i visse bestande 1-10 pct. af hunnerne. Den findes især i de sydlige dele af udbredelsesområdet.

Den er så smuk. Den gad jeg godt se.

Undersiden - næsten så grøn som en græshoppe

Nu følger to fine chokoladebrune sommerfugle, jeg også gerne ville se.

Sortbrun blåfugl

Sortbrun blåfugl er der ikke store chancer for at jeg tilfældigt får øje på, med mindre jeg er på ferie i Nordjylland. Den kendes i dag kun fra ca. fem lokaliteter langs Tannisbugten i Nordjylland ned til kysten langs Tornby Klitplantage.

Rødplettet blåfugl

Med rødplettet blåfugl er chancerne lidt større. Den er udbredt, men meget lokal i Østjylland, på Fyn, Bornholm, Samsø og i den nordlige del af Sjælland. Herudover enkelte mindre områder i Nordjylland og på Møn. Mangler på Læsø, Anholt, Rømø, i Vestsønderjylland og store områder af Vestjylland. Er i kraftig tilbagegang. Så hvis jeg skal se den, må jeg vist ligesom Lea Korsgaard alliere mig med folk som Emil Bjerregaard, der kan udpege præcis den lokalitet, hvor de flyver.

Både sortbrun blåfugl og rødplettet blåfugl hører jo til blåfuglene - uden at være blå. Begge har dog den underside, der er karakteristisk for blåfuglene.

Jeg mener nemlig at have fundet frem til, at blåsommerfuglene har deres navn efter de metalliske blågrønne 'knopper', der findes på undersiden af bagvingerne.

Sortbrun blåfugl - underside

Rødplettet blåfugl - underside

Til sammenligning to af de rigtige blå - isblåfuglen og skovblåfugl

I denne blogartikel har der mest været fokus på orange og brunlige sommerfugle, og det er nok også dem, jeg lettest får øje på ude i naturen. Men som det ses ovenfor, er jeg glad for blåfuglene.

Ekspert er jeg bestemt ikke blevet, for det er svært - også fordi han og hun ofte er meget forskellige.

Argos han og hun

Foranderlig blåfugl han og to hunner

Almindelig blåfugl han og hun

To af de familier, jeg er blevet mere opmærksom på i dette blogindlæg er randøjerne og pletvingerne.

Randøjer har jeg vist et par eksempler af, af pletvinger kun okkergul pletvinge.

Jeg blev nysgerrig på mørk pletvinge, for den så helt grå ud i den oversigt, jeg indsatte øverst, og adskilte sig markant fra de øvrige pletvinger. Men da jeg så søgte efter den andetsteds, viste den sig at være mere klar i farverne, så det var nok bare et dårligt billede? Men det burde man da ikke sætte ind i en oversigt.

Størrelser kan også godt snyde på billeder.
Her kan du se, hvor lille den er - 30-40 mm

Det være svært at kende forskel på mørk pletvinge og brun pletvinge. Og mange gange snyder billederne - især farverne.

Hvem er hvem? Kan du skelne?

Askepletvinge

Vingeoversiden er dækket af blodrøde og brunsorte felter, hvori der flere steder indgår hvide pletter. Langs vingesømmene er de røde felter forbundne med hinanden, hvilket skaber "guirlander".

Jeg har svært ved at se felterne som blodrøde.

Askepletvinges tilstedeværelse og tilknytning til Danmark er en af de mest gådefulde historier indenfor dansk lepidopterologi. På Zoologisk Museum i København sidder de to eneste danske eksemplarer af arten. De er begge fanget i skoven Rosningen på Nordvestlolland ca. 1890. Fundet fra Lolland passer udmærket med, at askepletvinge efter sidste istid via Østdanmark er indvandret til Sverige hvor den stadig findes længere oppe i Midtsverige .

En eneste lille prik

Spændende hvis den kunne komme tilbage.

Hedepletvinge

Hedepletvinge er et af klenodierne i den nordjyske natur.

I en artikel af Michael Stoltze, ham der har skrevet pragtværket Danske dagsommerfugle, kalder han den for guldalderlandskabets sommerfugl og skriver, at den trods sin beskedne størrelse - bare 40 mm - er en af vore smukkeste sommerfugle, der med sine farver og ornamentik mest af alt leder tankerne hen på et kostbart tæppe.

Efter vi har mistet guldalderlandskabet er den blevet hjemløs skriver Stoltze.

Men der gøres jo noget for at skabe levesteder for den og andre udsatte dyrearter.

Et område omkring Elling Å's udløb er, blandt andet af hensyn til Hedepletvinge, udpeget som et EU-habitatområde. Det betyder, at Danmark er forpligtet til at passe godt på hedepletvinge og helst øge bestanden og antallet af levesteder - det kaldes at etablere "en gunstig bevaringsstatus". Der er derfor foretaget naturpleje, der især består i at skabe optimale forhold for planten Djævelsbid, som Hedepletvinges larver lever på. Larverne lever udelukkende på djævelsbid

Larverne beskytter sig selv ved at lave et fællesspind nederst på Djævelsbid. Når planten er ædt op, kravler larverne i samlet trop til den nærmeste Djævelsbid, hvor de laver et nyt fællesspind og fortsætter med at æde.

Men Elling - lyder det ikke bekendt?

Jo, for det er her, der skal bygges en stor ammunitionsfabrik, og for nylig skabte hedepletvinge overskrifter i aviserne.

Der var blevet gjort et nyt fund af hedepletvinge, og den sjældne sommerfugls habitat var lokaliseret tæt på fabriksterrænet. Det førte til, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse måtte ændre planerne og omplacere planlagte depoter og justere fabrikkens sikkerhedszone.

Det skabte lettere frustration blandt nogle af indbyggerne i Elling, hvis huse var blevet eksproprieret. De spurgte; Er sommerfuglen vigtigere end vores hjem?

Sådanne afvejninger må foretages flere steder. I øjeblikket kæmper beboere i Hjardemål klit tæt på Østerild imod udbygning af testcenteret her med bygning af store nye vindmøller, der vil nå ud i vigtig natur med bl.a. engblåfugl, ensianblåfugl og også her hedepletvinge.

Ligesom jeg blev fanget af mørk pletvinge, fordi den så grålig ud, så fangedes mine øjne af spættet bredpande, som synes gråsort/brun.

Spættet bredpande

Spættet bredpande er den mindste bredpande i Danmark, med et vingefang på 20-24 mm.

Spejlbredpanden derimod er den største danske bredpandeart med et vingefang på op til 36 mm. Men det er ikke meget i forhold til Sørgekåben (takvingefamilien), der har et vingefang på op til 80 mm.

Sørgekåbe

Sørgekåbe findes kun få steder i Danmark. I Sverige er sørgekåbe en udbredt art, og i løbet af august kommer den på træk med østlige vinde fra Sverige. Den er således mest udbredt i Østdanmark, som i Pinseskoven på Vestamager, Asserbo i Nordsjælland og Almindingen på Bornholm.

Vingekanten kan blive helt hvid.

Sørgekåbe op til 80 mm

Spejlbredpande op til 36 mm.
Den størrelsesforskel kan man ikke aflæse af billederne af de to arter her.

Spejlbredpande

Efter 24 år uden fund af spejlbredpande i Danmark, blev et enkelt individ fundet på Nordmøn i 2010, og der er kommet flere til på Lolland-Falster og Møn. Igen bliver det åbenlyst, at det område er et eldorado for sjældne sommerfugle.

Vingeoversiderne på spejlbredpande er ensfarvet brun med lyse frynser og enkelte små lyse pletter. Men det er på undersiden, vi skal finde skønheden.

En flot mosaik med 12 store ovale lysegule til hvide "spejlpletter" indrammet med mørkebrune streger på en orangegul bund.

De rigtige lapidarister kan også kende sommerfugle på deres adfærd.

For eksempel kendes spejlbredpanden på en hoppende flugt, hvor bagvingeundersiden ses glimtvis, når den et kort øjeblik holder vingerne lukket i flugt.

Blandt natsommerfuglene (sværmerne) er der mange, der kan flyve sidelæns, forlæns og baglæns fuldstændig som kolibrier, dvs. de kan dreje vingerne og foretage meget hurtige vingeslag. Dagsommerfugle har normalt mere "kite"/drageflyvning over sig (svæver), men kan altså også være hoppende.

Galathea f.eks. Af udseende ligner den en mellemting mellem en hvidvinge og en randøje, men adfærden er typisk for en randøje. Flugten er uregelmæssigt hoppende på randøjevis, og arten søger ivrigt til blomster som tidsler, knopurt og blåhat. Under blomsterbesøg er vingerne lukkede eller halvt åbne. Den beskrives også som en halvsløv og langsom flyver, der som regel kun er aktiv i solskin.

Galathea

Den smukke galathea skiller sig ud med sine markante sort/hvide tegninger Det sorte kan også gå over i brunligt.

Den er observeret to gange i Danmark (1996 og 1997), og i 2019 er der observeret en enkelt mere på Bornholm.

Den findes lige syd for den danske grænse, så måske er de rhåb om, den kommer længere mod nord og over grænsen.

Denne art hedder på latin Melanargia galathea.

Der findes også en Melanargia larissa, på engelsk dansk Balkan Marbled White, på dansk Balkan skakbrætsommerfugl. Som navnet angiver er den udbredt og almindelig i det vestlige og sydlige Balkan, dog ikke blot der, men den findes fra Sydøsteuropa ( Kroatien , Serbien , Albanien , Bulgarien , Grækenland ) og Lilleasien til Transkaukasien og det nordvestlige Iran.

Men altså ikke herhjemme.

Overside og underside

Den optræder også i en mere sort version med en forunderlig smuk underside.

Endnu en sommerfugl, jeg kunne drømme om at se, er blåhalen.

Blåhale

Blåhalen hører til busksommerfuglene.

Hannens vingeoverside er dyb mørkeblå indrammet af sorte kanter.

Hunnens overside minder en del om hannens, men i stedet for et svagt blåt skær over hele vingen, bliver den inderste halvdel af forvingen udfyldt af en stor, blå og skinnende plamage.

Ikke så underligt, at den på engelsk hedder Purple Hairstreak.
Jeg troede, en så prangende sommerfugl var sjælden i Danmark, men Quercus er udbredt i næsten hele Danmark, men mangler dog i et mindre område i Nordvestjylland og er sjælden på den sydlige del af Sjælland. Bestandene er dog tit spredte og isolerede. Den holder til ved egetræer.

Blåhalen, Favonius quercus ses normalt med sammenklappede vinger. Den er let genkendelig på dens lysegrå underside med den sort-hvide linietegning, samt øjepletten i den lille orange cirkel – lige inden for den lille hale.

Jeg tror nu mere, det er dens flotte overside, jeg ville kigge efter.

I ir forrige indlæg om sommerfugle skrev jeg om, hvor forskellig sommerfuglearterne ligger hen i de forskellige udviklingsstadier, ogjeg underede mig over, hvordan ægperioden for nogle kunne være meget lang. Nu fandt jeg et svar, bl.a. hos blåfuglen.

Blåhalen lægger sine æg om sommeren, og larven udvikler sig forholdsvis hurtigt, men ligger trygt og godt inde i ægget, hvor den så blot bliver liggende vinteren over. Når først larven er kommet ud, går der tre-fire uger, før den forpupper sig, og den forbliver puppe i omkring 14 dage. Og så kommer sommerfuglen frem.

Jeg har brugt det latinske navn Favonius quercus. Tidligere brugte man navnet Neozephyrus quercus. Det kan skabe lidt forvirring, da begge navne i dag benyttes i flæng om den samme sommerfugl, men det er mest korrekt at benytte Favonius quercus.

Herunder indsætter jeg to skærmdumps med omtale af blåhalen. Beskrivelsen af dem er ikke 100 % ens, men det er noget, man må leve med. Som det vil fremgå, har jeg hentet dem på engelske sites.

Så stødte jeg imidlertid på det engelske Spanish Purple Hairstreak.

Dens latinsske navn er Laeosopis roboris.

Laeosopis er en sommerfugleslægt i familien Lycaenidae .

Den eneste art er Laeosopis roboris, den spanske purpurhårstribe, som findes på den Iberiske Halvø og i det sydøstlige Frankrig.

Den er meget lille, kun 12-15 mm

Den beskrives: Oversiden er sort, med ultramarinblå skæl hos hannen fra basen til det brede ydre område, hos hunnen kun i basalområdet.

Billeder af den ligner umiskendeligt blåhalen

Sitet angiver da også blåhalen, Favonius quercus, Purple Hairstreak som lignende.

Men hvad hedder den så på dansk? Den har vel et dansk navn, selv om den kun findes i det sydøstlige Frankrig og Den iberiske Halvø/ Spanien og Portugal.

Men nu begynder mysteriet. For nu stødte jeg på Papilio evippus.

Latinsk navn: Papilio evippus
Engelsk navn: Spanish Purple Hairstreak
Tysk navn: Spanischer Blauer-Zipfelfalter
Fransk navn:Thécla du Frêne
Spansk navn: Moradilla del Fresno
Dansk navn: Askesommerfugl

Igen optræder Spanish Purple Hairstreak som det engelske navn, men nu i en hel anden familie. Papilio er svalehaler. Det danske navn for denne sommerfugl angives som askesommerfugl. Men Danmark har ingen svalehale, der hedder askesommerfugl.

Derimod har jeg fundet disse opslag:

Så askesommerfuglen er åbenbart den franske laeosopis roboris / den engelske Spanish Purple Hairstreak. Askesommerfugl er bare fejlagtigt blevet placeret under Papilio evippus, ligesom Spanish Purple Hairstreak også er fejlplaceret her.

Mysterium løst - tror jeg.

Det er bare ærgerligt, at sitet Den danske Natur er lukket, så man kun kan se forhåndsomtalen, men ikke komme ind og læse om Askesommerfugl. Men det ret indlysende, at den holder af ask, hvor blåhalen holder af eg.

Men nu svalehalerne er nævnt: Papilio polyxenes, den flotte sort svalehale, amerikansk svalehale eller pastinak-svalehale kunne jeg også drømme om at se. Men den lever i Nordamerika.

Den minder en smule om poppelsommerfuglehunnen, som bare ikke har den iøjnefaldende lange hale.

Der er også Pipevine Swallowtail (Battus philenor), som også lever i Nordamerika.

Jeg må se at holde mig til almindelig edanske sommerfugle - som jeg gjorde i starten af indlægget.

Nu er jeg ved at være ved vejs ende. Jeg kom igen lidt meget rundt - også en smule uden for Danmarks grænser - men forhåbentlig lidt mere systematisk end i mit forrige indlæg om samme emne.

Her kommer så testen, som jeg annoncerede tidligt i indlægget.

Kig på, hvor forskellige undersider kan være, og se om du kan huske sommerfuglen, når du ser navnet

Lille ildsommerfugl

Bagvingeoversiden er ensfarvet grå med sorte pletter
og ved kanten en orange stribe.

Græsrandøje

Undersiden er lysebrun eller grålig (afhængig af kønnet)
med et lyst, ujævnt tegnet bånd løbende på tværs.

Skovbjerg-randøje

Undersiden er mere lysebrun end oversiden
med øjepletter omsluttet af en rød ring.

Tidselsommerfugl

Undersiden er sandfarve-marmoreret og med 5 blå pletter i yderfeltet.

Her er billedet nødt til at blive stort, så man kan ser de fine blå pletter.

Admiral

På undersiden er admiral mørk.

Nældens takvinge

Undersiden har en mørk grundfarve med et lyst gulligt mellemfelt på forvingen og et lysebrunt bånd på yderste del af mellem sømmen på bagvingen.

Nældesommerfugl 1. generation

Undersiden er brunrød med lyse årer.

Nældesommerfugl 2. generation

Undersiden er mørkerød med en tydelig hvid streg,
hvide pletter og lyse årer

Hvid admiral

Undersiden okkerbrun med hvid bestøvning.
De hvide bånd ses også på undersiden.
Tegningerne er meget blødere hos nældesommerfuglen ovenfor.

Sortbrun blåfugl

Denne skulle mest med, fordi fotoet er så flot :-)

Poppelsommerfugl

Galathea

Forvingeundersiden er ligeledes hvid med sorte felter/plamager.
Langs sømmet løber desuden en sort, takket linie.
Bagvingeundersiden er (også) hvid med sorte tegninger,
men har derudover to rækker øjepletter.

Nu følger nogle billeder af sommerfugle under parring. Det første er to tidselsommerfugle. Bemærk hvor forskellig han og hun er.

De næste er ikke lige nogen, jeg har fortalt om i indlægget. Jeg valgte bare nogle flotte fotos.

Tidselsommerfugl. Hunnen er den bleggule.

Sandrandøje

Sort ildfugl

Smuk, men ukendt. Nok ikke dansk

Argus - hunnen nederst

I artiklen guldalderlandskabets sommerfugl af Michael Stoltze fortæller han om hedepletvinges formering.

Hannerne er først fremme. Hunnerne dukker først op 2-3 dage senere.

Denne forskydning i klækningstidpunktet er er praktisk, for det betyder, at hannerne er parate til at parre sig så snart hunnen er kommet ud af puppen. Og når man som voksenhedepletving kun lever i ganske få dage er de ringen tid at spilde.

Hannen er udstyret med en parringstang, såkaldte valver, på spidsen af bagkroppen. Valverne er udformet sådan, at de passer i modsvarende håndtag på hunnens bagkropspids.

Når hannen griber med valverne om hunnens bagkropspids, sker der derfor en solid sammenkobling.

Når sammenkoblingen er sket, trækker hannen sin penis frem mellem valverne og overfører en lille sædpakke til hunnens sædgemme.

Så snart hunnen er befrugtet forsegler hannen hunnens kønsåbning med en klæbrig substans, der bevirker, at andre hanner ikke kan parre sig med den.

Forseglingen præmierer hurtige hanner, der lettere får sat afkom i verden end de sløve hanner, som ikke når at komme til fadet. Det er en kæmpe fordel, når man er en sommerfugl, der bliver efterstræbt af rovdyr og kun har nogle dage til at videreføre slægten i.

Kort efter parringen, der normalt varer et par timer, flyver den tunge hun i lav højde på jagt efter en egnet djævelsbid. Når den er fundet, sætter hun sig på undersiden af et blad og lægger omkring 300 lysegule æg i en stor klump.

Efter æglægningen er hunnen lettere og kan flyve længere omkring, og hvis den lever længere end ca. en uge, så modnes en ny, men noget mindre portion æg. Den heldige hun er nu i stand til at afsætte endnu en portion æg på en djævelsbid op til nogle hundrede meter fra det sted, den klækkede og lagde sin første portion æg. Tilsyneladende har hunnen opbevaret sædceller nok fra den første parring til den efterfølgende æglægning af de sidste 50-200 æg. Hunnerne parrer sig nemlig kun sjældent to gange. Når det sker, må hannerne slide hårdt for at opnå denne parring.

En artikel i Lepidopterologisk Forening fortæller, at en polsk undersøgelse viser, at en forudsætning for at en djævelsbid vælges til æglægning er at sollyset let kan trænge ned til bladrosetten. Den omhyggelige evaluering af værtsplanten inden æglægningen gør, at det ikke er ualmindeligt at finde æghobe fra mere end en hun på den samme værtsplante. De 300-400 æg afsættes i en hob ofte i 2-3 lag på undersiden af et blad tæt på jordoverfladen.

4 ægkolonier fra hedepletvinge på underside af djævelsbid-blad.

Citronsommerfuglenes parring - sammenkobling - kan vare i flere sammenhængende dage.dage.

En citronsommerfugl på vej ud af sin puppe.

Når en sommerfugl kommer ud af puppen, pumper den blod ud i de tynde ribber i vingerne, hvilket får dem til at folde sig ud og opnå deres fulde størrelse og form. Derefter skal den lade vingerne tørre og hærde, så de bliver stærke nok til at bære sommerfuglen i flugt.

Sommerfuglen kan altså ikke flyve lige med det samme, men skal have tid til at fuldføre denne proces, som kan tage et stykke tid.

Herunder ses meget tydeligt en parring.

For os, der nu snart er eksperter, er det jo tydeligt, at det ikke er hedepletvinger. Farverne viser, at det tydeligvis blåfugle - to almindelig blåfugle.

Af en eller anden grund er det ikke lykkes mig at finde et godt billede af undersiden på hedepletvinge. - Eller i hvert fald ikke et, jeg ikke skulle betale for. For det findes her

Men herunder er de øvrige hedepletvinger - og man ser tydeligt, at mønstrene er helt anderledes end på parringsfotoet ovenfor.