Om Kasimir lll og Polens storhedstid 1

 Som det fremgik af min omtale af Krakow i et tidligere blogindlæg, har jeg ikke interesseret mig meget for Polen.

 

Det, jeg mest har forbundet med landet, har været polske roearbejdere på Lolland, Hitlers erobring  af Polen under 2. verdenskrig og de dertil hørende udryddelseslejre, Lech Walesas fagforeningsarbejde. Jeg har mest tænkt på Polen som et fattigt land, og jeg vidste lidt om, at det ofte var blevet rendt overende, overtaget af naboerne og opdelt på forskellig måde.

 

Men at Polen engang har været et af Europas mægtigste lande, kom som en overraskelse. En overraskelse, jeg fik lyst til at forfølge og forske lidt i, og jeg blev fascineret af alle de alliancer på kryds og tværs af Europa, som jeg er stødt på.

 

Undervejs har jeg vil søgt at finde nogle tidlige forbindelser mellem Danmark og Polen. Jeg har fundet et par stykker, men ikke mange.

 

Jeg starter lige med igen at tage udgangspunkt i Krakow og tilføjer et par historier, jeg ikke medtog i turistguiden for Krakow.

 

Navnet Kraków kommer af det gammel-slaviske krak, der betyder ravn, og byens navn betyder derfor oprindelig "et sted med mange ravne".

Wawelhøjen er ca. 228 m over havet, og den omtales ofte som Polens Akropolis. Arkæologiske udgravninger viser, at de ældste bosætninger på Wawel er fra det 4. århundrede.

Under højen ligger nogle huler, og legenden fortæller, at her levede Smok Wawelski, en rigtig ubehagelig drage, som levede af får og jomfruer. Da landsbyen var ved at løbe tør for jomfruer, udlovede kongen sin eneste datter til den, der kunne dræbe dragen.

Bølge efter bølge af modige riddere faldt under dragens brændende ånde, indtil en fattig skomager, ved navn Krak, narrede Smok til at spise et får, der var fyldt med svovl, der straks antændtes inde i dens svælg. Med en uudslukkelig tørst styrtede dragen ud og drak halvdelen af ​​floden, men dens mave eksploderede, og byen blev befriet for dens hærgen. Krak blev gift med prinsessen og blev konge. Han byggede en borg oven på dragens hule, og folket byggede en by omkring den og navngav den Kraków efter deres frelserkonge.

I turistguiden omtalte jeg, at Krakow tre gange blev angrebet af mongolerne, og jeg fortalte om hornblæseren, der advarede byen om mongolernes angreb, selv om hans hals blev gennemboret af en pil.

En anden legende findes også. Her kaldes angriberne tatarer, men det er de samme. Legenden siger, at under et af tatarernes angreb lykkedes det de lokale tømmerflådere at snige sig ind i fjendens lejr og dræbe khanen.

Tatarerne flygtede i panik, og de glade polakker marcherede triumferende ind i byen med en af tømmerflåderne klædt i en erobret tatardragt i spidsen.

Dette fejres i juni – man fejrer Lajkonik, hvor en farverig rytterskikkelse klædt på som en tatarkriger føres i et optog, der går gennem byen og slutter på Rynek Glówny.

 

Om Kasimir lll - Kasimir den Store 1332-1373

I Danmark har vi Chr. 9. (1818-1906), som kaldes Europas svigerfar, fordi han fik 4 af sine 6 børn på tronen i forskellige europæiske lande. Og det kunne endda være blevet 5, hvis ikke prins Valdemar havde afslået at blive konge af Bulgarien. Hans sønnesøn, prins Carl blev senere valgt som konge af Norge.

I Polen kunne vi næsten kalde kong Kasimir lll (1310-1370) for noget lignende.

Kasimir var søn af Władysław den Korte.  Da Wladyslaw den Korte  kronedes i Krakow i 1320, fik han forenet Stor Polen og Lille Polen, og han var den første konge, der fik forenet Polen til ét land, efter det havde været splittet op i mange fyrstedømmer i 200 år.  Han lagde således grunden til et stærkt Polen.

 

Dette arbejde fortsatte Kasimir, idet han yderligere fik tilknyttet Masovia og Red Ruthenia.

 

I 1325 giftede Kasimir sig med Aldona-Ona, den hedenske datter af Gediminas (hertug af Litauen). Aldona blev døbt før brylluppet, og med sig til sit nye hjemland førte hun  tusindvis af polske krigsfanger (en krønike fortæller om 24.000) som tegn på forsoning mellem Polen og det daværende hedenske Litauen.

 

Ægteskabet ser ud til at have været ulykkeligt, og dronningen døde i 1339 og efterlod ingen sønner. To år senere blev Kasimir gift med en tysk prinsesse, Adelhaid af Hesse, men dette ægteskab viste sig ufrugtbart, og Adelhaid blev sendt hjem i 1356. Et tredje ægteskab i 1365 med den schlesiske prinsesse Hedwig af Glogau-Sagan bragte stadig ingen mandlig arving.

 

Uden sønner var spørgsmålet om en efterfølger et af Kasimirs største problemer. Til sidst udpegede han som sin arving sin nevø, prins Louis af Ungarn. Da Louis heller ikke havde nogen sønner, udpegede Kasimir som sit andet valg Kasimir af Vorpommern, en søn af hans ældste datter.

 

Dette andet valg af efterfølger kom dog ikke til at træde i kraft. Det blev Louis, der efterfulgte ham på tronen. Så hvorfor nævne dette mulige andet valg? Måske for at komme omkring, at Kasimir gennem sin ældste datters giftemål havde skabt en relation til Vorpommern. For alle hans døtres giftemål styrkede hans udenlandske støtte. Og nu kommer sammenligningen med Chr. 9.

 

Kasimirs anden datter blev gift med Louis af Brandenburg; den tredje blev forlovet med Wenzel, søn af den hellige romerske kejser Karl IV, der selv først giftede sig med en grandniece og senere et barnebarn af Kasimir. Kongen havde således slægtninge i flere vigtige moderne dynastier: Wittelsbachs, Anjous, Luxemburgs og Litauerne. 

Europa var ét stort ægteskabsmarked. De egentlig uønskede døtre kunne på den måde trods alt kunne  udgøre en værdifuld handelsvare, hvormed man kunne  opnå magt og indflydelse uden at behøve at gå  i krig - selv om mistede soldaterliv ikke betød det store, og selv om en krig kunne give den sidegevinst, at man fik sig et ry som en stor krigerkonge - hvis man altså vandt.

 

Men Kasimir valgte diplomatiets vej, og han kom til at fremstå som en solid og respekteret ligemand med de øvrige 14. århundredes-magter i Centraleuropa.

 

 

I begyndelsen af ​​Kasimirs regeringstid var Polen plaget af flere vanskeligheder: kongen af ​​Bøhmen krævede den polske krone; de tyske riddere i Den tyske Orden havde besat Østpommern, og landet manglede stærke allierede.

 

Mellem 1335 og 1348 lykkedes det Kasimir at indgå en række traktater  med Ungarn, Bøhmen og Den tyske Orden. Især i Ungarn opnåede han en stærk allieret. Han frafaldt sine krav på Schlesien og Østpommern, den bøhmiske konge frafaldt sine krav på Polen  og Den tyske Orden trak sig tilbage fra de områder, de havde besat.

Efter at have sikret sin vestlige grænse var Kasimir nu i stand til at besætte de tidligere hertugdømmer Halic og Vladimir og trin for trin  forene dem til Polen. Som et resultat af denne nøje planlagte politik erklærede de masoviske fyrster, der længe var ivrige efter at bevare deres uafhængighed, sig som Kasimirs vasaller, og selv i Vesten foretrak nogle tyske adelsmænd Kasimir frem for Brandenburgs herredømme.

 

I 1370 havde Kasimir under forskellige titler øget sit område fra omkring 50.000 ved hans tiltrædelse  til omkring 90.000 kvadratkilometer.

 Vigtigere end disse territoriale gevinster, hvoraf nogle igen gik tabt efter Kasimirs død, var væksten i ​​kongens prestige i hele Europa.

 

Ved en kongres afholdt i Kraków i 1364 deltog af kongerne fra Ungarn, Bøhmen, Danmark og Cypern samt et stort antal andre fyrster. Kasimir, der 30 år tidligere havde været en ydmyg andrager på Kongres Visegrád i Ungarn, blev nu bedt om at mægle i en uenighed mellem den hellige romerske kejser og kong Louis af Ungarn.

 

Og hvorfor nu denne lange tirade om Kasimir?

Jo. Af to grunde. For det første er jeg fascineret af alle disse geografiske områder og stednavne, som jeg aldrig før rigtig har bidt mærke i.

Og for det andet, så var det jo den Kasimir, der ved det ovenfor omtalte fredsmøde bespiste sine gæster, heriblandt Valdemar Atterdag, i den fine gamle   Restaurant Wiersynek, hvor også Ib og jeg var inde og spise og fik en fin betjening, da vi var i Krakow.

 

Jo. Jeg synes, han er værd at kende. 

Og vi skal også huske, at han engagerede sig meget i lovgivningsarbejdet, at udjævne forskelle mellem adelen og den øvrige - fattige - befolkning og oprettede Polens første universitet.

 

Kong Louis 1370 - 1382

Kong Hedwig / Jadwiga 1384 - 1399

Kong Jogaila / Vladislav 1386 - 1434

 

Det blev altså den ungarske prins Louis, der kom til at efterfølge Kasimir på den polske trone. 

 

Og da han døde efter 11 års regeringstid, blev hans datter Hedwig i en alder af 10 år udnævnt til konge. Ja, til konge – ikke bare dronning.

 

Jadwigas indsættelse.

 

Egentlig var det planen, at det var hendes ældste søster, der skulle efterfølge sin far på tronen. Men hun døde. Og den næstældste blev dronning af Ungarn – hvor faderen Louis jo oprindelig kom fra. Og så var der den yngste datter tilbage.

Hedwig – på polsk kaldt  Jadwiga – havde lige siden tidlig barndom været bortlovet til prins William af Østrig. Men da han 2 år efter hendes kroning som 14-årig prins ankom til Wawelborgen for at indgå ægteskab med sin forlovede, og han trådte ind i Jadwigas sovekammer,  brød en gruppe polske adelige ind på borgen og smed ham ud, og han blev på skammeligste vis drevet ud af landet. Adelen ønskede ikke ham som konge. 

 

En romantisk legende fortæller, at de to unge allerede tidligere havde tilbragt 14 dage sammen, også med seksuelt samvær, og at Jadwiga forsøgte at følge efter sin forlovede, men blev låst inde i slottet.

 

"Skaf mig en økse," råbte Jadwiga, da hun ville  bryde porten op og følge sin elskede.

I stedet blev Jadwiga gift med en litauisk storhertug  Jogaila. 

 

 Jadwiga var kendt for sit fromme sind. Ægteskabet med Jogaila indgik hun først efter at have bedt i timevis og havde fået  "divine inspiration", og som betingelse stillede hun,  at han skulle lade sig og landet kristne. 

 

Jogaila blev således Jadwigas medkonge under navnet Vladislav 2. Jogaila af Polen. I 1399 fødte Jadwiga deres eneste barn, en datter, der døde tre uger senere, og hun selv døde 5 dage efter datteren, kun 24 år gammel. Nu blev Vladislav  enekonge. Han regerede i yderligere 35 år og blev med sine 48 år den længst regerende konge i Polen.  

 

  

 

Jadwiga var og er elsket af polakkerne for sit milde sind, godhed mod de fattige og diplomatiske evner -  næsten som vores Dronning Dagmar er elsket af os. 

 

Jadwiga og Margrethe.

Dronning Dagmar var født prinsesse Markéta Přemyslovna af Bøhmen. Hun blev i 1205 blev gift med Valdemar Sejr. Den bøhmiske konge har ved flere lejligheder gjort krav på dele af Polen, så med en god portion velvilje kan jeg måske næsten - NÆSTEN - postulere en dansk forbindelse til Polens historie her.

I 1997 blev Jadwiga helgenkåret af pave Johannes Paul, som jo var født i Wadowice -  en lille landsby 50 kilometer uden for Kraków.

 

På nettet kan du læse meget mere om Hedwig / Jadwiga og hendes mors aktive bestræbelser på at styre begivenhederne efter Louis’ død. https://en.m.wikipedia.org/wiki/Jadwiga_of_Poland

 

Og hvorfor skulle vi nu rundt om denne fortælling om Hedwig - Jadwiga. Jo, der var jo lige parallellen til Dronning Dagmar, men vigtigere er, at det var med indgåelse af ægteskabet mellem den polske Kong Hedwig og den litauiske storfyrste Jogaila, at personalunionen mellem Polen og Litauen startede. En union, der hurtigt viste sin berettigelse. 

 

 

 

I et stort og berømt slag ved Tannenberg / Grundwald slog Polen-Litauen Den tyske Orden, og den var også stærk  nok til at kunne afværge Ruslands  forsøg på at ekspandere.
 

Det mørkegrønne område er det, der var besat af Den tyske orden. Da de blev drevet ud, fik Polen-Litauen bedre adgang til Østersøen og dermed bedre muligheder for handel.

 

Wladyslaw lll af Varna 1434 - 1444

Efter Jadwiga og Jogaila / Vladislav fulgte Wladyslaw lll af Varna. Han var søn af Vladislav og dennes fjerde og sidste kone, en hviderussisk prinsesse Sophia af Halshany. Da Vladislav og Sophia mødtesførste gang i vinteren 1320/21, var Sophia bare 15 år, og Vladislav  enten  60 eller 70. Man er lidt uenige om, om han var født i 1352 eller 1362.

Prinsesse Sophia havde en ældre søster, og da det var en skændsel, hvis en yngre søster blev gift før en ældre, så fik de hurtigt søsteren gift med en halvbror til Vladislav.
 

Vladislav og Sophia blev gift i februar 1422,  og Sofia flyttede ind på Wavelslottet, men blev først kronet i marts 1424, efter at hun i oktober 1423 havde født den første mandlige arving til Polen i 144 år.  Sofie  blev stammoder til Jagellonian-dynastiet

 

 

Wladyslaw var kun 10 år gammel, da han ved sin faders død i 1434 blev konge. I 1440, da den ungarnske konge var død, fik han tilbudt den ungarnske krone og tog imod den under det ungarnske navn I. Ulászló.

 

 Herefter var hans titel Vladislaus by God's grace king of Poland, Hungary, Dalmatia, Cratia, Rascia (Grand Serbian Principality) and lands of Krakow, Sandomierz, Sieradz, Leczyca, Kuyavia, Supreme Prince of Lithuania, lord and heir of Pomerania and Ruthenia.

 

Som 18-årig – i 1442 – gik han opmuntret af paven og med løfte om støtte fra Venedig – i krig mod Ottomanerne – selv om han dermed brød en fredsaftale.  Men støtten udeblev, og i 1444 blev han dræbt i Slaget ved Varna. 

 

 

 

 

 

Han blev halshugget, hovedet blev sat på en stage og præsenteret for sultan Murad ll, men hans krop og rustning  blev aldrig fundet – fortæller én historie. Og nok den mest sandsynlige.

 

En legende fortæller dog noget andet.

 

Ifølge den overlevede han og søgte til Det hellige Land. Her vandrede han omkring som pilgrim, idet han søgte tilgivelse for at have brudt fredsaftalen og angrebet under falske forudsætninger.

 

 Siden drog han videre til Madeira, hvor han blev ridder af Sankt Catharina af Sinaibjerget.  Kong Alfonso V af Portugal gav ham land i Madalena do Mar-området på Madeira, og han giftede sig med Senhorinha Anes, som fødte ham to sønner. En delegation af polske munke fandt frem til ham og opsøgte ham for at få ham tilbage på tronen, hvilket han dog afslog. Han grundlagde kirken Sankt Catharina og Maria Magdalene.

 

Her ses han afbildet på et maleri, hvor han møder Santa Anne ved Himmeriges Port.

Ifølge en anden udgave af denne legende påstår en portugisisk amatørhistoriker, at Władysław, under sit portugisiske navn  Henrique Alemã var far til Christoffer Columbus!! 

 

Sigismund den ældre 1506 -1548

Sigismund ll Augustus 1548- 1572 

Polen blomstrede under Jagellonian-dynastiet og især under Sigismund den Ældre og Sigismund ll. Tiden fra starten af 1500-tallet og indtil 1572 udgør den polske renæssance og Polens gyldne tid. 

 

 

 

Sigismund den Ældre var gift med  italienske  Bona Sforza af Milano, og hun var  i høj grad med til at udvikle renæssancen i Polen, idet hun bragte anerkendte italienske kunstnere, arkitekter, skulptører og humanister med fra sit hjemland og fik indført italienske traditioner.  

I min turistguide til Krakow omtalte jeg nogle berømte gobeliner, der var udstillet på Wawelslottet. Det var Boda Sforza, der medbragte de første af disse gobeliner som en del af sin medgift.  

 

Derefter i 1526 og 1533 bestilte hendes ægtemand, Sigismund den Ældre 108 stoffer i Antwerpen og Brugge. De fleste af gobelinerne blev imidlertid bestilt af sønnen, den senere kong Sigismund II Augustus i Bruxelles. Samlet kaldes de De Jagielloniske gobeliner.  

 

Derefter i 1526 og 1533 bestilte Sigismund den gamle 108 stoffer i Antwerpen og Brugge . De fleste af gobelinerne blev imidlertid bestilt af kong Sigismund II Augustus i Bruxelles i værkstederne for Willem o Jagielloniske gobeliner - https://da.qaz.wiki/wiki/Jagiellonian_tapestries

 

De første gobeliner blev anlagt af dronning Bona Sforza som hendes bryllup medgift . Derefter i 1526 og 1533 bestilte Sigismund den gamle 108 stoffer i Antwerpen og Brugge . De fleste af gobelinerne blev imidlertid bestilt af kong Sigismund II Augustus Jagielloniske gobeliner - https://da.qaz.wiki/wiki/Jagiellonian_tapestries

Boda Sforza var en viljestærk kvinde. Hun  blandede sig meget i ægtemandens politik.

 

Og lagde du mærke til sønnen imponerende navn, Sigismund ll Augustus?

Da hun fødte en søn, ønskede ægtemanden Sigismund den Ældre, at sønnen skulle navngives Sigismund, så der kunne komme en lang række af Sigismund-konger. Boda ønskede derimod, at han skulle navngives Augustus efter den romerske Kejser Augustus. Kompromiset blev at han fik begge navne, men det er som regel under navnet Sigismund ll, han omtales. Men kompromiet er desuden grunden til, at den næste Augustus-konge i Polen fik titlen Augustus ll.

Sigismund den Ældres drøm om en lang række Sigismund-konger blev ikke opfyldt.  Jagiellonian-dynastiet  sluttede 1572. Sigismund II blev den sidste monark af dette dynasti. 

 

Det var  imidlertid under ham, at fællesskabet mellem Polen og Litauen blev yderligere forstærket.

I 1559 dannede man formelt Den polsk-litauiske Realunionen, og hermed skabtes en af Europas stærkeste magter på den tid.

 

På trods af tre ægteskaber var Sigismund ll barnløs, og da han så det som den eneste fremtid for sit rige,  fik han vedtaget, at det ved hans død blev et valgkongedømme og ikke et arvekongedømme.

 

Om Polen som et valgkongedømme skriver jeg om i næste blogindlæg, og om hvordan Polen for alvor bliver en stormagt.

 

 

  

Turistguide til Krakow

 Krakow besøgte vi i 2015 i den weekend, hvor juleferien startede.  Og på Rynek Glówny, den største middelalderlige plads i Europa, 200 gange 300 meter, var der et hyggeligt julemarked, der fyldte en stor del af pladsen.  

 

 Krakow var en af de 12 byer, der kom på Unescos allerførste Verdensarvliste  i 1978. 

 

Da vi var i Krakow, bevægede vi os stort set kun rundt i den gamle by, Stare Miasto, som er unik for de mange bevaringsværdige bygninger, og vi mærkede på ingen måde til, at vi faktisk befandt os i en storby med 700.000 indbyggere. Polens tredjestørste by. Krakow er  en by i rivende vækst med mange internationale firmaer, og især rigtig mange it-firmaer. Byen kaldes også Europas Silicon Valley.

Hvor var det en fornøjelse at se, hvordan de passede på deres by. I en sidegade helt tæt på det store torv, opdagede vi pludselig en bygning / et lokale, hvor der var propfyldt med unge mennesker. Og da vi kiggede rigtig godt efter, kunne vi se, det var en McDonalds.  Men der var ingen store plastic / neon-reklamer, der kunne skæmme de smukke bygninger og hele atmosfæren. Dejligt at se.   

Da vi gik bare ganske få skridt uden for den gamle byport, Brama Floriańska, den eneste, der er tilbage, kom vi også til et kæmpestort, glitrende indkøbscenter med alle de kendte store brands. 

Men kun glitrende indenfor. Udenfor var det meget diskret. De magtede virkelig at forene det gamle og det nye. 

Jeg kunne ikke lade være med at sætte indkøbscenterets glitter sammen med kirkernes guld og glimmer og at se indkøbscenteret som vor tid moderne (af-)gudsdyrkelse. 

Spottede du indkøbscenteret?

Rundt om Rynek Glówny-torvet ligger mange smukke bygninger. En af dem er den markante Sukiennice, som stammer fra renæssancen.  

 

 Sukiennice betyder "Klædehallen" eller "Manufakturhandlernes hus", og Sukiennice var engang knudepunktet for en stor international handel.

 

I det 15. århundrede var Sukiennice stedet, hvor der blev handlet eksotiske varer fra Østen, som krydderier, silke, læder og voks, og det var ligeledes herfra, at eksporten af lokale varer som tekstiler, bly og salt fra  Wieliczka saltmine blev formidlet. 

 

I arkaderne til det gamle klædehus er der nu  restauranter og små souvenirbutikker. På 1. sal ligger en fin kunstsamling, Det Nationale Kunstgalleri.

 

 Men det allermest spændende: Under pladsen findes der et stort underjordisk museum med udgravninger og effekter fra Krakows historie. En rigtig spændende oplevelse. Vi var meget imponerede over kombinationen af de autentiske gamle udgravninger  og den store brug af digital formidling.

Det var sjovt at se det gamle kort, hvor Krakow var centrum for utallige handelsruter, og Danmark blot et lille vedhæng på randen af Centraleuropa.

 

Der er altid sjovt at se kort, hvor verdens centrum er rykket i forhold til det, vi som danskere som oftest ser. Desværre fik jeg ikke noteret, hvornår kortet er fra. 

Jeg vil tro, det er fra midten af 1200-tallet,  hvor det store torv blev anlagt og handelen var på sit højeste og hvor de europæiske handelsveje krydsedes her. 

Der er fundet romerske mønter i undergrunden af Krakow, og Krakow har også haft tidlige handelsforbindelser til den arabiske verden. Bynavnet nævnes for første gang på skrift af en handelsrejsende fra Cordoba, Ibrahim-Ibn-Iakub, i år 966 e.Kr., hvor Kraków omtales som et betydelig handelscenter.

 

Først gik vi i øvrigt forkert, da vi søgte dette underjordiske museum. I stedet forvildede vi os ind på en udstilling af mekaniske julehuse. 

  

Figurerne bevægede sig, og øverst oppe kom små engle svævende ud fra tårnene. 

 

Krakow er verdenskendt for sin særlige julekrybbetradition. Krybberne forbinder  kristne motiver med folkesagn og -kunst samt en overdådig udsmykning i forskellige stilarter.  

Dem var der også en udstilling med, og det så ud som om skoler eller bydele konkurrerede. Der var i al fald udråbt en vinder. Det var sjovt at se, hvor meget man gjorde ud af disse.

Læs om forskellene på danske og polske juletraditioner her. 

Når jeg tænker på vores besøg i Krakow, tænker jeg altid kun Krakow, aldrig Polen.  Det er lidt mærkeligt. 

I Krakow tænkte jeg, at det mindende mig om Wien – uden at jeg nogensinde har været i Wien. 

 

Oppe på den store torveplads var der hestevogne som tilbød romantiske ture á la netop dem, man ser på billeder fra Wien, men vi faldt i stedet for en ung studerende, som tilbød en byrundtur i en lille golfvogn. Køretøjet var åbent, men med en gennemsigtig kaleche, der kunne tage vind og evt. regn. Og så blev vi udstyret med en audioguide. Meget smart. Undervejs stoppede vi op og kunne gøre helt korte besøg, og den unge studerende fortalte lidt ekstra. - Ved et par kirker, ved universitetet, ved Schindlers fabrik - den virkeligt eksisterende fabrik, som indgår i filmen Schindlers liste.

 

Bagefter gentog vi stort set turen til fods  - i etaper. Det virkede rigtig godt – først med den korte præsentation og derefter vidste vi, hvor vi skulle gå hen og undersøge yderligere.

 

Byen har haft en meget omskiftelig historie.

I årene 1038 til 1596 var Krakow hovedstad i Kongeriget Polen, og helt frem til 1734 var den Polens kroningsby.

3 gange i 1200-tallet, i 1241, 1259 og 1287, blev Krakow angrebet af mongolernes  Gyldne Horde. Det første angreb var særligt ødelæggende.

 

Fra det nordlige, højeste  tårn af Mariakirken, som ligger i hjørnet af den store markedsplads,  spilles hver time en trompetmelodi, som pludselig stopper. Den spilles til minde om en trompetist, der under sin vagt på toppen af tårnet pludselig så, at en mongolsk  hær var på vej mod byen. Han blæste i trompeten for at advare byens borgere, men han blev ramt i halsen af en af tatarernes piler. Selv om han ikke nåede at spille melodien færdig, reddede han byen ved at ødelægge mongolernes overraskelsesplan og gav byens borgere tid til at gøre sig klar til kamp.

 

I 1312 fandt et oprør sted. Krakows borgmester, der var af tysk/tjekkisk  oprindelse ønskede at tilslutte sig det bøhmiske  kongerige. Den danske Dronning Dagmar kom i øvrigt fra Bøhmen - det nuværende Tjekkiet - da hun i 1205 blev forlovet med Valdemar Sejr.

Oprøret blev dog slået ned, og efterfølgende benyttede man en sprogtest for at fastslå, hvilke borgere der var ag tysk oprindelse. De blev testet, ved at de skulle udtale ord, der indeholdt polske ord, som var umulige at udtale rigtigt for tyskere, fordi det polske sprog indeholder særlige lyde, som er umulige at udtale for ikke-indfødte polakker.

 I Krakow ønskede man at finde frem til indbyggere fra Silisien, Tyskland og Tjekkiet, fordi det særligt var disse grupper, der havde sluttet op om borgmesterens oprør.

Alle over 7 år, der ikke kunne udtale ordene Soczewica, koło, miele, młyn, blev smidt ud af Krakow, fik konfiskeret deres ejendom eller blev endda henrettet. 

På nettet kan man finde en liste over, hvilke lande, der har benyttet sådanne sprogtests/udtaletests til at finde frem til indbyggere, der er kommet andetstedsfra.  Sådanne ord kaldes shibboleths. 

I 1333 blev Kasimir lll kronet til Polens konge. Han fik stor betydning for byens udvikling.

I hans tid blev flere af byens vigtigste seværdigheder opført eller ombygget, blandt andet flere kirker, markedshallen og  slottet på Wawel. Kasimirs største bedrift blev imidlertid grundlæggelsen af byens universitet, som er et af Europas ældste og mest velrenommerede. Han oprettede også to nye byer, Kazimierz og Kleparz, lige uden for Krakow.  Dem vender jeg tilbage til.

 

Som hovedstad i det forenede Polen-Litauen blomstrede og udviklede byen sig i 15. og især 16. århundrede. Her virkede mange fremtrædende humanister, videnskabsmænd og kunstnere fra Italien, Tyskland  og andre stater. Fra denne tid stammer et stort antal renæssancebygninger og -kunstværker.

Ved universitetet studerede blandt andet Nicolaus Kopernikus, og den store skulptør Veit Stoß udformede altertavlen i Mariakirken. 

 

 

Denne altertavle er verdensberømt som en af de største træskårne og forgyldte altertavler. Under 2. verdenskrig blev den demonteret og skjult, men alligevel fundet af nazisterne, som bragte den til Nürnberg. Her blev den genfundet efter krigen. Den blev restaureret og genopsat i Mariakirken i 1957.

I 1586 blev den polske residens flyttet til Warszawa. Det betød en nedgangsperiode for Krakow.

Det 17. århundrede var præget af den svenske invasion og den sorte død, som krævede 20.000 døde.

I 1772 invaderede østrigske, russiske og preusiske styrker landet - og dermed Krakow. Det førte til opdeling af landet, og Krakow blev en del af den østrigske provins Galicien.
 

Takket være Napoleon opnåede byen en årrække fra 1809 til 1846 semi-selvstændighed, før den igen blev absorberet af Østrig, som sløjfede bymuren og kun beholdt en lille stykke mur med en enkelt byport, Florianska porten.

 

Området, hvor bymuren lå, er nu en dejlig park, der går hele vejen rundt om den gamle bymidte.

 

 Wawelslottet og Wawelkatedralen er et kæmpestort kompleks.

Legenden fortæller, at der i en hule under højen levede en fæl drage.

Ib påstod, at han spottede to drager oppe ved slottet.

 

 

Hvilke to, mon?

De første bebyggelser på Wawelhøjen stammer fra 4. århundrede, og den første Wawelkatedral er fra 1020. Wawelslottet indgår som en vigtig del af Krakows historie. Der er blevet tilbygget og ombygget ad flere omgange, og en del af komplekset udgør en af Polens smukkeste renæssancebygninger. 

 

Under 2. verdenskrig indlogerede den tyske generalsekretær Hans Frank sig med sin hustru og fem børn på det gamle kongeslot. Det fortælles, at Franks hustru, Brigitte Herbst, foretog regelmæssige besøg i ghettoen for at købe pelse og smykker billigt af de desperate jøder, og Hans Frank konfiskerede kunst fra de polske museer. Blandt andet overtog han det verdensberømte Leonardo da Vinci maleri, "Dame med hermelin" og lod det hænge i sit private kontor på Wawel-slottet.

I 1961 blev alle genstande, som var blevet plyndret af den tyske  besættelsesmagt under 2. verdenskrig tilbageleveret, sådan at slottet nu nok en gang fremstår som Polens kulturelle centrum. 

Det måtte vi naturligvis også besøge. Det var helt overvældende. Først gik vi selv rundt i 1 1/2  time, og derefter var vi på en guidet tur på en time. Sal efter sal -  hele slottet var bare fyldt med alt. Møbler, tæpper, våben ...  

Særlig stolt blev de imponerende kongelige gemakker med nogle flamske gobeliner fra 15- og 16-hundredtallet fremvist, og vi så også Leonardo da Vincis pragtværk "Dame med Hermelin".

 På museet var der desværre totalt fotoforbud, og museet er heller ikke særlig gavmild mht. at lægge billeder på nettet, så al dets pragt kan jeg ikke gengive. Men et berømt navngivet da Vinci-maleri kan jeg da finde på nettet.

På vores byrundtur havde vi været ude i Kazimierz – den ene af de to byer, som Kazimir grundlagde -  og her tog vi ud igen på egen hånd.  I Krakow har de et effektivt og moderne sporvognssystem, så det var nemt at finde herud. 

 

Polen har gennem tiderne haft en meget tolerant holdning til folks religion, og mange jøder er derfor søgt Polen - og også til Krakow. I 1495 fandt der imidlertid nogle pogromer sted, hvor jøderne blev drevet ud af Krakow, og de bosatte sig nu ude i Kazimierz.  

 Jeg ved ikke helt, hvad der var årsag til pogromerne i Krakow – om der var en forbindelse til de pogromer, som Kong Ferdinand og Dronning Isabella iværksatte i årene efter 1492. Men de spanske forfølgelser førte i al fald til, at en del spanske jøder søgte til Kazimierz  i lighed med tjekkiske, tyske, italienske og andre jøder. Disse migranter medførte økonomiske midler, der forklarer, hvordan der her hurtigt kunne  bygges hele tre synagoger. 

 

Migranterne tilførte en international atmosfære, og i midten af 1500-tallet var Kazimierz et vigtigt centrum for intellektuelt og kulturelt jødisk liv, hvis indflydelse nåede langt ud over Polens grænser.

I 1558 kom den jødiske bosættelse og rådgivere i Kazimierz til beslutningen om at adskille den jødiske bosættelse fra den kristne ved at bygge en mur, og derfor blev Kazimierz en separat by, den såkaldte "Oppidum Iudaeorum". Den jødiske ghetto steg til  den dobbelte størrelse. 

 I 1791 mistede Kazimierz sin status som separat by, og i 1822 blev muren revet ned. Det betød, at en stor del af det jødisk-intellektuelle liv flyttede til nye områder, eksempelvis Podgorze, og også de rigere jødiske familier flyttede ud af de proppede gader i den østlige del af Kazimierz, så Kazimierz efterhånden blev til en typisk østeuropæisk "Schtetl", der til sidst blev beboet af fattige og ortodokse jøder.

Frem til 1930'erne var der i Krakow 120 officielt registrerede synagoger, og op til 2. verdenskrig udgjorde 65.000 jøder op mod 25 % af Krakow indbyggere.

Vi valgte ikke at besøge Schindlermuseet, som vi blot var stoppet op udenfor på byrundturen. I stedet gik vi efter  Remuh Synagogen og slentrede ellers bare rundt på torvet og i de stille gader. Der herskede en lidt trist, vemodig stemning, syntes vi.

 

                                         Remuh Synagogen

En del af kvarteret  er nu blevet et hipt område med mange gallerier, cafeer og musiksteder, der annoncerer med den særlige jødiske Klezmer-musik.

Jeg ledte efter en bestemt cafe, Mleczarnia, jeg havde set omtalt i en guide. Og vi fandt den.

 Jeg ved ikke, om vi oplevede den som specielt jødisk, men det var en oplevelse at spise en ganske let frokost her. Som at sidde i en privat stue med de gamle træborde dækket med de fineste kniplede, hvide lyseduge. - Og meget stilfærdige gæster.

 

Men faktisk også lidt ubehageligt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor mange af menneskene på de mange familiebilleder mon havde overlevet 2. verdenskrig?

 

Alle de restauranter, vi besøgte, var meget gammeldags, og maden var solid og billig.

På Europa smagte vi den berømte suppe, der serveres i en spiselig bolle. 

 

Indretningen var lidt fin-de-siecle. 

 

 

 

Også en anden restaurant havde jeg læst om og besluttet, at den måtte vi bestemt besøge, nemlig Polens  ældste restaurant, Wiersynek, som har eksisteret som restaurant siden 1364, da Kazimir den Store i forbindelse med nogle fredsforhandlinger inviterede alle Europas konger, bl.a. Valdemar Atterdag, til fest her. 

Siden har bl.a. Steven Spielberg, Kate Moss og Fidel Castro spist her. Så det måtte vi da også. Turde vi gå ind så fint et sted? Jo, vi troppede op i vore støvler og varme overtøj, og vi blev godt modtaget og fik et godt bord med udsigt over til Rynek Glówny-pladsen. 

 

 

Og priserne var jo som sagt små overalt i Krakow.  

Kaffen tog vi  bagefter nede på pladsen i et telt med varmekanoner og masser af julebelysning, og vi sluttede aftenen helt af med diverse smagsprøver og en grogg ude på julemarkedet på pladsen.

 

Endnu billigere – meget billigere – blev det dagen efter, da vi gik rundt i kvarteret omkring universitetet.

 

 Collegium Maius er den ældste bygning af Uniwersytet Jagiellonski fra 1364. Her, hvor Kopernikus studerede, kan man se verdens første globus med Amerika indtegnet. Vi var dog ikke inde på Universitetet. Der skulle ellers være en spændende rundvisning. Men der var et par timer til  næste rundvisning, og det var lidt længe at vente. Man kan jo heller ikke nå alt.

Vi var dog så heldige at komme lige klokken 12, så vi fik en fin lille melodi med fra tårnuret.

Men så var det jo spisetid, og vi valgte at gå ind i noget, der lignede en studentercafe. 

 

 Her fik vi både suppe og kylling med ris, grøntsager og coleslaw salat - nåh nej, de havde ikke mere ris, så det blev pommes frites i stedet for risene + en cola, alt sammen for under 30 kr.

 

Og en morsom oplevelse fik vi med, da en polsk familie bestående af mor, far og to børn spurgte, om de måtte sætte sig ved vores bord. Det gav en spændende snak om, hvordan især manden, der var noget i retning af it-ingeniør, tror jeg, oplevede livet med lave lønninger og besvær med at få det til at løbe rundt.

 

 Jeg kan se, at jeg har indsat rigtig mange billeder fra de små spisesteder, vi fandt. Der findes givetvis masser af moderne restauranter i Krakow. Men alle dem, vi besøgte, var i gammel stil og alle med masser af fotos på væggene, og vi mødte her noget, der var så helt anderledes end det, vi normalt støder på. Noget, som for os virkelig kendetegnede det gamle Krakow.

Dog med  Wiersynek- restauranten som undtagelse. Den var grandiøs, og de lidt tunge polske retter havde fået et moderne touch.

Stor var vores glæde, da vi stødte på denne boghandel - fyldt med mennesker og med et sofaarrangement i bunden af  butikken, hvor en lille familie sad og læste.

Da weekenden i Krakow var ved at være til ende, skulle vi med et sen-eftermiddag/tidlig-aften fly. Da vi havde ventet nogen tid, kom der meddelelse om, at på grund af den tykke tåge kunne ingen fly lette. Vi blev forsynet med mad- og taxa-vouchers og blev kørt ud til et moderne hotel lidt uden for den gamle by med besked om, at vi først kunne flyve næste dag ved samme tid.

Så det gav os lige en ekstra dag. Det var strålende solskin, og vi benyttede dagen til at slentre rundt nede ved Wislafloden og oplevede her en helt andet by . Så det var vi sådan set heldige med.

 

En enkelt kirke mere fandt vi da også.

Vi tog ud i lufthavnen i god tid og ventede – og ventede – og undrede os over, at vores fly ikke snart blev annonceret på afgangsskærmene. ”Det er da forhåbentlig ikke aflyst igen,” sagde Ib, mest for sjov.

Men det var det / blev det. Denne gang på grund af nogle tekniske radioproblemer i lufthavnen i Frankfurt. Vi fløj med Lufthansa med mellemlanding i Frankfurt. Så var det tilbage til et nyt hotel med gratis bespisning og overnatning. Denne gang kunne vi dog komme med et tidligt formiddagsfly næste dag, så det blev kun til mad og overnatning. 

Under andre omstændigheder ville vi nok være blevet frustreret over forsinkelserne. Men vi havde ikke noget, vi skulle nå. Ikke noget med at stresse over, hvordan vi fik givet besked til arbejdsgivere. Det var juleferie. Både gaver og julemad var indkøbt. Så vi havde jo tid nok. Joh, vi stressede en smule over katten i kattepensionen, men satsede på forståelse, og vi syntes faktisk bare, det var lidt sjovt.

Efterfølgende fik vi en klækkelig kompensation, fordi vi kom SÅ mange timer for sent hjem. Flyrejsen blev mere end betalt.

 

Det var jo sidste weekend før jul. Så vi så mange juletræer. Her kommer en kavalkade.

 

 

Ovenfor nævnte jeg, at når jeg tænker på turen til Krakow, tænker jeg altid, at vi var i Krakow – og ikke Polen.

Og det er faktisk først nu, hvor jeg skriver om turen, at det er gået op for mig, hvilken stormagt Polen engang har været, og hvor spændende en person Kasimir lll var – næsten som vores egen Chr. 9., der kaldes Europas svigerfar. 

Om de to ting kan du snart læse i blogindlægget: 

 Om Kasimir lll og Polens storhedstid 1

hvor det også er lykkedes mig at finde nogle ganske få tidlige forbindelser til Danmark.

Om Kasimir lll og Polens storhedstid 2