Om hvad der også fangede min interesse på Glyptoteket, og hvad det førte til down Memory Lane

Noget, jeg blev voldsomt optaget af ved vores besøg på Ny Carlsberg Glyptoteket for nylig, var skrifttavlerne. - Så meget, at de skulle have et opslag for sig selv.

Min begejstring skyldtes nok, at det fik mig til at huske det oplæg/den præsentation, jeg har liggende om nogle af verdens ældste bøger.

Det var særlig, da vi nåede frem til dette relief i afdelingen for Middelhavsområdet, at jeg blev tændt. På relieffet ses Gilgamesh - eller måske ikke. Måske var det bare sådan, at konger og faraoer blev afbildet - men synet fik mig i al fald til at huske Gilgamesh-eposset om kong Gilgamesh i Mesopotamien.
Gilgamesh, der formastede sig til at fælde træer i Libanons hellige cederskove for at bygge en cedertræsport i  Uruk, og dermed vakte gudernes vrede. Han byggede en flåde af ceder og det lykkedes ham at sejle væk ad Eufratfloden hjem til Uruk.
 
"Skovene med libanonceder er de ældste beskrevne skove i historien. De kan spores til de allerældste  skrevne beretninger  fra Sumer  i det 3. årtusinde f. Kr.
Cedertræ har siden faraoernes tid været eftertragtet som tømmer ved skibsbygning, og harpiksen har  været brugt, når de egyptiske faraoer blev mumificeret. Træet bliver nævnt 75 gange i Biblen, og Kong Salomons tempel i Jerusalemblev båret af søjler af cedertræ.
Afskovning har altid været et problem. I år 118 udstedte den romerske kejser Hadrian et dekret til beskyttelse af de libanesiske cedertræer.
Senere kaliffer satte dem ligefrem under deres personlige beskyttelse, og den britiske dronning Victoria financierede i 1876 en mur for at holde græssende geder væk fra de tusindårige cedertæer i Horsh Arz el-Rab "Guds Skov".

Citat fra min digitale bog om træer. :-)

Se meget mere her om 5 udvalgte træer fra hver sin verdensdel og kanonkugletræet, Livets træ og verdens ensomste træ Om træer

Eposset/digtet  om Gilgamesh regnes for at være verdens første litterære storværk. Det er dateret til det tredje dynasti i Ur, ca. 2100 f.v.t., og det blev fundet som 25.000 stenbrokker, som det lykkedes at samle, så man kunne afkode teksten.

Mere om skrift fra min prezi (en moderniseret form for power point)

Det nye bibliotek i Alexandria, hvor muren er udsmykket med alverdens skrifttegn.

Vores egen Sorte Diamant er jo også ganske flot.

På Koldinghus har vi jo denne flotte bibliotekssal. At der så aldrig har været noget bibliotek, er en anden sag. Men ved genopbygningen af vest fløjen på Koldinghus 1911-17, fik man overdraget søjler, galleri og bogreoler, der var blevet til overs, da Det kongelige Bibliotek i 1909 blev ombygget til Rigsarkivet. Det flotte marmorgulv var ikke til overs. Det blev lagt i riddersalen på Christiansborg.
På Koldinghus rummer salen en porcelæn- og fajancesamling.
Danmark fik i øvrigt først meget sent under Frederik 3. (1648-70) et  kongeligt bibliotek.

Husk næste gang du er i København at gå ind og nyd stilheden i bibliotekshaven, som ligger der hvor Christian 4. provianthavn lå. 

Den lange bygning, der forbinder Tøjhuset og Provianthuset bagerst i anlægget (5), var slet ikke opført, da stikket udkom i 1611. Den kom først til under Frederik 3., der her indrettede både et kunstkammer og et bibliotek samt et kanonmagasin i underetagen. Et kunstkammer var en samling af allehånde kunstfærdige og mærkelige objekter fra den store verden og ansås i samtiden for en uundværlig del af en enevældig konges hof .
Jeg kom til at tænke på de rariteter, vi så udstillet på M/S i Helsingør i foråret. Ting som sømændene bragte med hjem fra det store, fremmede udland. Her en japansk samuraidragt.

Og med Frederik 3., som selv havde studeret i Tyskland (det var også under ham, at svenskerne gik over isen på Lillebælt til Vedelsborghalvøen og videre over Langeland til Sjælland), under ham blev også biblioteket, der signalerede lærdom og videnskabelig interesse, en vigtig institution ved hoffet. Biblioteket var oprindelig kongens private, som han dog åbnede for forskere og studerende, og som senere blev Det kongelige Bibliotek - åbent for alle og enhver.

Benyt dig af det og gå ind på Den sorte Diamant og spørg efter deres Skatkammer., Da vi engang var der, mødte vi en flink vagtmand, der lige skulle tænke efter en ekstra gang for at blive klar over, hvad jeg mente - og erindre hvor det så befandt sig. Så måske er der ikke så mange, der kender det/besøger det. Det er en skam, for her udstilles nogle af de flotteste og mest værdifulde bøger - og gamle kort - vi har.

Det øverste billede på collagen er Det kongelige Biblioteks eksemplar af John Guilds Birds of Amerika. Det er en enorm stor bog - i double elephant folio - fordi han tegnede fuglene i fuld størrelse. Pelikaner og flamingoer f.eks. måtte alligevel bøje halsen voldsomt, for at de kunne være på siden.

Et eksemplar af bogen har indtil for ganske nylig været verdens dyreste bog solgt på auktion. Jeg mener, det var 11.6 millioner dollars. Og tænk, da Gould tegnede bogen, ville ingen udgive den, så han måtte selv financiere udgivelsen.

 Dronningens håndbibliotek på Christiansborg er også et besøg værd, og faktisk har jeg læst, at man også kan komme ind på den meget større afdeling, der ligger  på Amalienborg.

Nu gik jeg lige i selvsving over mit gamle arbejde og et gammelt Facebookopslag, jeg kom i tanke om. Begge er jeg faktisk selv er godt tilfreds med.

Det om biblioteker, skrift og gamle bøger ligger her Noget om verdens ældste bøger

Og i en anden udgave her Noget om verdens smukkeste biblioteker

Den ene udgave ender i et forsvar for papirbøger frem for E-læsning. Når man betænker, hvor mange værdifulde kulturskatte, der ligger i gamle bøger, synes jeg, det er lidt fattigt, hvis bogbranchen bliver så presset økonomisk, at de afstår fra at udgive flotte papirbøger, og vi må nøjes med at betragte alt på en flad skærm. Ville John Goulds pragtbog være lige så inspirerende at kigge på på en skærm?

Tilbage til Glyptoteket.

Om sproget i Palmyra kunne vi læse dette, og i et af rummene kørte der lydfiler med eksempler på, hvordan noget af sproget kan have lydt.

Også i den egyptiske afdeling var der smukke skrifttavler.

 

Nedgangen til mumiesamlingen (eller her er det godt nok opgangen derfra) er helt fantastisk. Jeg fik også et par gode fotos dernede, men ved da ikke lige, hvorfor jeg havde så travlt med at slette dem igen. Det plejer jeg ikke at gøre så hurtigt, men det var vist noget med, at de lignede alle dem, man kan finde på nettet. Hm. Nu kunne jeg lige have brugt dem, for på nogle af sarkofagerne var der også rigtig megen og farvestrålende skrift. Kun et enkelt stemningsbillede var der tilbage på mobilen.

Til sidst bliver det lidt drit drat-billeder af genstande, jeg faldt for.

Her tre egyptiske statuetter.Den sorte er Anubis

Fra den romerske afdeling Tragediens muse - og Trajan, mener jeg, det var, og Nemesis, som ikke er mit eget foto. Det havde jeg også slettet., men det var præcis som dette.

Vaser - romerske og fra Palmyra

Krukker: Glaskrukke med myrra, en romersk og en kæmpekrukke fra Middelhavsafdelingen

Hestefigurer fra Middelhavsafdelingen - jeg mener, de var etruskiske.

Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke købte en kopi af en af hestene i museumsbutikken. Men det kan jeg jo gøre næste gang, jeg kommer derover - for det skal jeg helt bestemt.

Jeg har noget med heste. Ikke de levende, men hestefigurer.

Det kommer sig af, tror jeg, at for mange år siden var min mor træt af, at der altid bare stod CD'er og DVD'er eller praktiske ting på ønskesedlen. Så hun sagde, at nu måtte jeg finde noget andet at ønske mig. Det blev så - uvist af hvilken grund, men jeg skulle jo finde på noget - til denne flotte ganger.

Så er der kommer flere til - ikke fordi figurerne i sig selv betyder noget, men fordi de giver anledning til at mindes - og kredsen af arter er udvidet en smule.

Her to frække lamaer fra saltørknen i Bolivia, en kinesisk jadehest  (jeg er født i hestens år, viste det sig, da vi besøgte en jadefabrik), en lille islænder fra Vikingemuseet i Lejre. et par kameler fra Bukhara i Uzbekistan, et par små elefanter fra Randers Regnskov og endelig en elefant, som Tanja har haft med hjem til mig fra Cambodia.

Jo, der blev studeret grundigt på Glyptoteket, og efterfølgende fløj tankerne i mange retninger.

Et par fine trappeforløb blev det også til - noget, som den nye metro også var leveringsdygtig i den følgende dag