lørdag den 16. november 2019

Hvad et besøg på Vejen Kunstmuseum affødte




Et nyligt besøg på Vejen Kunstmuseum blev et nyt bekendtskab med en dansk maler Viggo Pedersen, født 1854. Ikke en af de store danske malere, men dog uddannet på Kunstakademiet under P.S. Skovgård, medstifter af Den Fri Udstilling og inspireret af de franske impressionister og af Kristian Zahrtmann, Joakim Skovgaard og Th. Philipsen. Et enkelt af hans billeder, Solskin i dagligstuen. Kunstnerens hustru og barn, minder en del om Anna Anchers blå billeder.



Ellers malede han mest landskabsbilleder
Meget sympatiske billeder i sarte farver.


Ovenstående billede her er en kraftig beskæring af maleriet Et skovparti - også kaldt Brændesamlerske på skovsti. En beskæring, som jeg synes gør billedet meget bedre. Hun fik mig til at tænke på min egen brændesamlerske, som hænger hjemme på min væg og er malet i Frankrig af Paul Skareqvist, bror til en af Ibs tidligere kolleger på Bramdrup Skole.

Det næste billede er Viggo Pedersens billedet, som det hang på museet.



Så viser jeg endu et billede af Viggo Pedersen, Bakket landskab med bærplukkere .

Lysindfaldet synes jeg er så flot. Regnbuen dog mindre vellykket efter min mening. Her har jeg ladet lidt af rammen komme med, da det giver en ekstra glans til billedet, synes jeg.



Når jeg zoomede ind kun på personerne, skiftede atmosfæren og farveholdning radikalt, og jeg kom til at tænke på et maleri af Peder Hansen. Så jeg måtte hjem og lede i mine mange kunstbøger og finde "Husmandsbørn samler roer"




Jeg benytter mig meget af at finde ligheder og forskelle, hvad enten det drejer sig om tekster eller billeder.
Ligheder og forskelle. Det sætter ting i perspektiv.

For mig har Peder Hansen altid stået som meget dansk. Men en hel hjemmefødning har han åbenbart ikke været På Johannes Larsen Museets hjemmeswide læser jeg.:
" Fem gange i livet var Peter Hansen på længere ophold i Italien. Han boede bl.a. i bjerglandsbyen Civita d’Antino i Abruzzerne, hvor lærermesteren, Kristian Zahrtmann, var æresborger og ejede et hus. Peter Hansen malede gerne i bjerglandsbyen og i Pompeii relativt tæt derved. 
Det vidste jeg ikke, så jeg blev meget forundret, da jeg for nogen tid siden stødte på et maleri, han havde malet i Cività d’Antino i Italien. Der fandt jeg store forskelle i forhold til, hvad jeg kendte af ham - og så alligevel også visse ligheder.
Gødningssamlere på Landevejen til Pompeji 1904

Et andet Peter Hansen billede fra Cività d’Antino er Tærskende okser




Fra Ordrupgårds tekst:
Peter Hansen (1868-1928): Tærskende okser. Cività d’Antino

Tærskende okser. Cività d’Antino er en sydlandsk variation af et af Peter Hansens danske hovedværker, Pløjemanden vender (1900-1902). De tilrejsende danske malere gengav gang på gang den italienske landbobefolkning i eksempelvis scener fra høsten og især som her fra tærskepladsen i Cività d’Antino. For Peter Hansen og de andre Fynboere rummede motivet drømmen om et “jævnt, muntert og virksomt liv” i frihed og i pagt med naturen og i modsætning til det fordærvede moderne storbyliv.


Peter Hansen som jeg bedst kender ham

Legende børn på Enghave Plads 1907

Vejen Kunstmuseum. rummer også en ret stor keramiksamling.
Her en sjov vase af Arne Bang, født 1901. Øverst på låget er en figur af Tycho Brahe og nedenunder i en ring om krukken alle stjernetegnene. Et af stjernetegnene fiskene, afbilledet noget anderledes end normalt, nemlig med en ål og en rødspætte. Meget morsomt. (Men svært at fotografere i montrenes glas, som giver genskin.)


 


Om Arne Bang skriver museet i forbindelse med en særudstilling i 2011

DEN MODERNE FORM
– billedhuggeren og keramikeren Arne Bang

Henover sommeren og efteråret 2011 viser Vejen Kunstmuseum værker af billedhuggeren Arne Bang (1901-1983). Fra 1930’erne etablerede han en stor stentøjsproduktion, der nåede ud i en kvalitet og især i en prisklasse, hvor rigtig mange købere kunne være med. Hans karakteristiske vaser med lodrette rib-dekorationer stod i 1950’erne i langt de fleste danske hjem og dertil også i fx Dronning Ingrids keramiksamling. Udstillingen er Vejen Kunstmuseums bidrag til Trekantområdets Biennale for Kunsthåndværk og Design. Arne Bangs værker præsenteres som gode eksempler på tidligt dansk design med en appel langt ud over landets grænser. I dag sælger hans keramik godt i fx U.S.A., hvor der er stor interesse for den strømlinede art deco, funktionalisme og Scandinavian Modern.



Hvorfor Arne Bang på Vejen Kunstmuseum?
Arne Bang er særlig interessant på Vejen Kunstmuseum ved, at der er en række paralleller til museets hovedperson, Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Begge var de uddannet som billedhuggere fra Kunstakademiet i København og begge har de bl.a. modelleret en trold. Hansen Jacobsen lavede sin i 1896, Arne Bangs blev indviet i 1944 og står stor og mægtig på pladsen overfor Næstveds gamle Rådhus. Dertil har de begge skabt betydelige stentøjsværker, selv om de var autodidakte i arbejdet med keramikken. På udstillingen vises over 500 værker med indlån fra rigtig mange private hjem, fra samlere og handlende. Fra Amalienborgmuseet lånes den mægtige kuglevase, som Bang i 1937 lavede til Kong Christian X og fra Niels Bohr Instituttet er indlånt den over ½ meter høje Tycho Brahe krukke, som Bang i 1927 udførte sammen med Carl Halier til Københavns Observatorium i Botanisk Have.

Her ses den nævnte kuglevase.
Lågvase til Chr. X
Lidt af Arne Bangs keramik - også et sjovt lille æsel.


Mon ikke keramikmuseet Clay huser en del af hans værker, som ind imellem har lighed med nogle af Ivan Salto mere enkles krukker og vaser.


Og så kunne jeg ikke lade være med at indsætte et fot af mine to søde lamaer. Til venstre lavet af Kåre Deichmann, til højre seriefremstillet souvenir købt af en gammelmor langt ude på Salar de Uyuni,  verdens største saltørken i Bolivia i 2012 på rejse til Peru og Bolivia sammen med Tanja.


Trappeforløb på Clay


Men tilbage til malerierne



Hvorfor indsætter jeg nu Peter Hansens maleri fra Italien igen? Jo, fordi himlen og bjergene fik mig til at tænke på J.F. Villumsens maleri En bjergbestigerske.

Ligheder og forskelle kører hele tiden i mine tanker.




Tekst fra Villumsenmuset i 
Villumsen maledeEn bjergbestigerske i to versioner. 
Den første version af En bjergbestigerske skabte Willumsen i1904 i Paris. Modellen var hans nye store kærlighed, Edith, og de første skitser blev til under parrets vandreture i de schweiziske alper og i Pyrenæerne. Billedet blev i 1907 købt af direktør G.A. Hagemann til hans nyopførte kollegium i København, der som det første også havde værelser til kvindelige studerende. Den anden version af En bjergbestigerske blev til i 1912, da Hagemann ikke ville imødekomme Willumsens ønske om at låne billedet til en udstilling i USA. I trods malede Willumsen et nyt billede med samme motiv, komposition og mål som den første version, men med en friere penselføring og en mere farverig palet. Maleriet tilhører i dag Statens Museum for Kunst.












Værket  "En fysiker,"  er ligeledes bestilt af G.A. Hagemann i 1912. Ophængt over for hinanden i kollegiets store dagligstue skulle En Bjergbestigerske og En fysiker repræsentere den nye tids idealer og fungere som inspiration og forbillede for de unge studerende."



Jeg har tidligere omtalt Googles billedsøgning og hvordan man kan få en oversigt frem om billeder, der minder om det søgte. Nogenlude det samme opnår man med Pinterest.
Her et eksempel


Går man så ind på et af billederne og følger dets link, kan man ende de forunderligste steder. Som da jeg tilfældigt klikkede på et af malerierne, og endte på Lønne Højskoles hjemmeside. Men så blev jeg da klar over, at billedet var et Laurits Tuxenmaleri med titlen Trankogersker i Nymindegab..


Det er jo det med bevidstløst at følge forskellige links, der er farligt, fordi man så f.eks. kommer ind på en anden maler end den, man i udgangspunktet søgte på.og ville fortælle om. Men er man opmærksom, kan man altid suge vny iden til sig. Jeg vidste f.eks. ikke, at der i Nymindegab findes et museum med en "vældig billed-samling, der skildrer Vesterhavs-egnens natur og folk. Holger Drachmann og Laurits Tuxen varNymindegab-malere, før de drog til Skagen. "

Det ved jeg så nu, efter at jeg forvildede mig ind på Lønne Højskoles side :-)

Ved samme lejlighed - altså da jeg kiggede ind på Pinerest stødte jeg på et andet maleri, jeg ikke kendte.

Maduddeling på Frederiksberg. Udstillet på Sorø Museum
En interessant detalje på maleriet

Jeg kom videre til  https://www.pinterest.dk/bjarnesoerensen/l-a-ring/ med 77 af de kendteste Ring-malerier, hvor jeg stødte på endnu et for mig ukendt - meget i samme stil som det forrige. Den korrekte titel har jeg simpelthen ikke kunnet finde. Billedet findes på mange pinterestsider med forskellige titler.



Ring kunne heldigvis også male lysere. Her Høst og Fru Johanne Wilde.


Høstbilledet leder naturligvis tankerne hen på Anna Ankers to høstbilleder , I høstens tid fra 1901 og Høstarbejdere fra 1905 og desuden et forholdsvis nyerhvervet maleri, En høstpige



Klip fra Skagens Avis 4. juni, 2015:
"Med støtte fra Skagens Museums Venner har Skagens Museum erhvervet Anna Anchers En høstpige fra 1901. Omkring 1900 var der flere kornmarker tæt på Michael og Anna Anchers Hus i Skagen, så Anna Ancher har haft høstmotivet lige uden for døren. Dette blev derfor et yndet motiv for hende – ofte med tre eller flere markarbejdere på vej til eller fra dagens arbejde. Kunstnere har helt tilbage i 1400-tallet skildret høst og høstarbejdere, og motivet fik en opblomstring omkring 1900. Flere danske kunstnere malede kornmarker, ofte som allegorier over frugtbarhed, men der er en dobbelthed i malerierne, idet manden med leen, der er et symbol på døden, også er til stede – selv når han ikke er afbildet.

Og Peter Hansen havde d a or øvrigt også et dejligt høstbillede, et af hans hovedværker faktisk, som hænger på Fåborg Museum sammen med alle Fynsmalerne.


Fru Johanne Vilde leder naturligvis tankerne hen på Michael Ankers Anna Anker vender hjem fra marken fra 1902 og så et rigtig dejligt skagensbillede af nogle børn i en kornmark - som jeg bare ikke kan finde i dag.


Men nu er jeg vist netop kommet lidt for langt ud ad en tangent. Selv om alt må være tilladt, når titlen på indlægget er Hvad et besøg på Vejen Kunstmuseum affødte, så det er tid at slutte dette indlæg.
Det gør jeg med et maleri, hvis eneste forbindelse til resten er, at jeg så det på Vejen Kunstmuseum og syntes om det. Farverne - stemningen. Men lur mig, om ikke det giver anledning til et nyt indlæg med malerier med samme motivkreds
I min søgen efter Peder Hansen-maleriet med husmandbørnene var jeg nemlig - før jeg fandt det i en Billedguide til museerne i Vejle Amt fra 1993 - igennem min efterhånden meget store samling af kunst/museums-postkort og museumskataloger, jeg har liggende, og her fandt jeg mange, der kunne sammenstilles med nedenstående maleri, Olivenskov ved Menton af Christian Zacho 1843-1913

I min søgen genså jeg som sagt - efter lang tid, hvor de mest har været lidt gemt væk - rigtig mange billeder, der kunne sammensættes i forskellige collager. Der er nok at gå i gang med.






For hvor har anerkendte danske og udenlandske malere dog været produktive.
Bare ærgerlig, at den/de kunstbøger, jeg drømmer om at skrive, allerede er udgivet.

Detalje af ovenstående, og dermed er ringen næsten sluttet tilbage til bærsamlerne og roesamlerne, dog under nogle tilsyneladende mere idylliske forhold, i hvert fald efter den lille piges påklædning at dømme - og måske alligevel ikke?





3 kommentarer:

  1. Jeg skal da lige love for, at jeg lærer nyt ved at læse med hos dig. Jeg kan godt lide at blive fortalt lidt om meget i stedet for det omvendte (godt nok lidt afhængigt af emnet ...), og det er det, du gør i dine indlæg.
    Det er pudsigt, at du øverst kalder det for 'sarte farver', fordi jeg opfatter dem lige omvendt; nemlig ret skarpe, næsten som når man har for meget kontrast på et foto.
    Vi har (haft) mange gode, danske malere. Har du lige så stor viden om fx de britiske malere? Jeg kunne forestille mig, at du snildt kunne bruge mindst et par dage på de to Tate-gallerier i London.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret. Ordvalget omkring farverne på Viggo Pedersens malerier er forkert. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle kalde dem. Oprindelig ret sarte, men derefter overeksponerede, måske? Det gav du mig lige ideen til, med henvisningen til fotos. Men det begreb findes vist ikke. Engelske malere kender jeg absolut intet til - lige på nær Turner og et enkelt maleri af Gainsborough, "Blue Boy". Det er mange år siden, vi har været i England, og det var før jeg begyndte at interessere mig for malerier. Så den stod på slotte og herregårde, og i London allermest British Museum - og så i øvrigt Hamleys, Harrods og Wembley af hensyn til vores fodboldinteresserede datter - dog uden fodboldkamp. Men vi må også snart se at komme derover igen. Så må vi besøge Tate.

      Slet
  2. Fin gennemgang. Hvad kan museumsbesøg ikke føre til?

    SvarSlet