Om EU og lithium 1

I et tidligere blogindlæg skrev jeg om udvinding af lithium i Sydamerika. Jeg beskrev, hvordan det er gået op for USA, at de skal på banen for at kunne matche Kinas rettigheder og aftaler her, og jeg beskrev også, hvordan det bekymrer, at Bolivia har indgået aftaler med Kina og Rusland - de to stormagter, som hverken USA eller Vesteuropa ønsker skal få for stor indflydelse på hele verden.

Også i EU er vi bekymrede over, hvor afhængige vi er af Kinas magtposition inden for fremstilling af lithiumchips og batterier.

I forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles i februar i år holdt  Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en pressekonference sammen med Det Europæiske Råds formand Charles Michel, hvor hun udtalte, at  EU er helt afhængig af Kina for lithium, da blokken importerer 97 % af dens nødvendige forsyning af materialet fra landet.

"Vi har observeret, at Kina i løbet af de sidste 20 til 30 år strategisk har købt mine efter mine globalt. De tager råmaterialet, de har forarbejdningsprocedurerne i Kina, og så har de monopolet på dette råmateriale. Tag lithium: 97 % af det lithium, vi bruger i EU, er fra Kina, så vi er fuldstændig afhængige af dette af Kina," sagde von der Leyen under sin åbningstale ved Clean Tech Industry Dialogue i Bruxelles.

Denne bekymring er ikke ny.

Bekymringen for afhængighed i forsyningskæderne blev allerede for alvor luftet af EU’s årlige risikorapport Foresight i 2021.

I starten af 2023 vedtog EU en strategi for at sikre afgørende råmaterialer, der blev præsenteret i sidste måned under navnet Critical Raw Materials Act.

De fleste af disse kritiske råmaterialer som litium, kobolt og sjældne jordarter bliver importeret til Europa, men forslaget fra kommissionen vil sørge for, at langt flere af disse metaller bliver hevet op af den europæiske undergrund. Der skal med andre ord sættes fart i europæisk minedrift.  Jeg lægger naturligvis mærke til at lithium nævnes.

“Kritiske råmaterialer er afgørende for vores konkurrencedygtighed med fokus på vores mål om at blive førende i fremtidens grønne industrier. Vi vil øge og sætte mere fart på vores egne kapaciteter og bygge stærke globale partnerskaber baseret på tillid, åbenhed og fælles gevinster,” sagde Valdis Dombrovskis, EU’s handelskommissær ved præsentation af Critical Raw Materials Act.

Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, udtalte: "Denne lov vil bringe os tættere på vores klimaambitioner. Det vil markant forbedre raffinering, forarbejdning og genanvendelse af kritiske råmaterialer her i Europa. Og vi styrker vores samarbejde med pålidelige handelspartnere globalt for at reducere EU's nuværende afhængighed af blot et eller nogle få lande. Det er i vores fælles interesse at øge produktionen på en bæredygtig måde og samtidig sikre det højeste niveau af diversificering af forsyningskæder for vores europæiske virksomheder."

Senere på året 2023 var Ursula von der Leyen så på en rejse til Sydamerika. I juni kunne hun præsentere en aftale med Chile om lithium til fremstilling af batterier til el-køretøjer. 

Europa-Kommissionen har givet tilsagn om 225 millioner euro for at hjælpe Chile med at udvikle den grønne brintindustri og dermed hjælpe med at sikre Europas efterspørgsel efter vedvarende energi.

Von der Leyen mødtes med den chilenske præsident Gabriel Boric, med hvem hun diskuterede måder at styrke det bilaterale forhold mellem EU og Chile og forene kræfterne for sammen at tackle de globale udfordringer. 

"Denne strategi vil blive understøttet af nye investeringer", meddelte von der Leyen. Den Europæiske Union er allerede den største investor i regionen, men vi ønsker at gå endnu højere op, sagde hun. "Det vil vi gøre gennem vores investeringsplan, kaldet Global Gateway. Vi vil investere 10 milliarder euro i Latinamerika og Caribien, og dette vil blive suppleret bilateralt af vores medlemsstater og naturligvis af den private investeringssektor.”

De to parter diskuterede mange aktuelle spørgsmål, men fokuserede på vedvarende energi og grøn brint i særdeleshed og lancerede Fonden for Vedvarende Brint med et oprindeligt budget på 225 millioner EUR for at støtte udviklingen af ​​denne strategiske industri i Chile.

Inden da havde Von der Leyen allerede besøgt Brasilien og Argentina. I Brasilien, som har miner i Gerais, førte det åbenbart ikke til nogen aftale, men i Buenos Aires underskrev hun og Argentinas præsident et aftalememorandum om råvarer, herunder lithium, hvis efterspørgsel i Europa "vil vokse" 12 gange i 2030," sagde hun.

Ursula von der Leyen mødtes med Alberto Fernández, Argentinas præsident. Hun talte også på EU-Argentina Business Forum.

EU og Argentina deler de samme værdier og er også betroede økonomiske partnere. Dette var et af hendes nøglebudskaber på pressekonferencen efter mødet med præsident Fernández. Hun sagde, at EU ønskede at tage dette partnerskab "til det næste niveau" og havde netop præsenteret en ny dagsorden for Latinamerika og Caribien, som vil blive støttet med 10 mia. EUR i nye Global Gateway-investeringer.

I forbindelse med at fremme handelsforbindelserne mellem EU og Argentina understregede præsident von der Leyen det uudnyttede potentiale i EU-Mercosur-aftalen.

"Det vil bidrage til yderligere at integrere og styrke vores værdikæder. Vi ønsker at bringe regulatorisk forudsigelighed for at få flere investeringer til at flyde. Vi vil hjælpe vores industrier med at innovere sammen og forblive konkurrencedygtige globalt. Og vi vil også støtte dit mål om at skabe et mere modstandsdygtig økonomi, der ville gøre vores partnerskab endnu stærkere," understregede  von der Leyen og udtrykte håb om, at vi kunne få det 'over målstregen'.

Jo, EU gør virkelig sine hoser grønne i Latinamerika.

I juli 2024 var Tysklands kansler Olof Scholz og von der Leyen på besøg i Serbien. Det medførte nedenstående lidt hadske overskrift og avisartikel:

Zlatko Kokanovic: Scholz og von der Leyen er ikke velkomne, hvis lithium er grunden til deres besøg er lithium.

Zlatko Kokanovic, en repræsentant for foreningen "Ne damo Jadar" (We Won't Give Up Jadar) sagde den 15. juli, at den tyske kansler Olaf Scholz og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ikke var velkomne i Serbien, hvis årsagen til deres besøg var udnyttelsen af ​​mineralressourcer og materialiseringen af ​​"Jadar"-projektet. "Scholz og von der Leyen har tre gange større lithiumforekomster i Tyskland, som også er nemmere at udnytte ved at bruge termisk vand og ingen tailings."

Kokanovic udtalte yderligere, at den serbiske præsident Aleksandar Vucic ville blive husket som "det serbiske folks største forræder", hvis han tillod realiseringen af ​​"Jadar"-projektet og udnyttelsen af ​​andre mineralressourcer i Serbien.

Angrebet på serbisk lithium er bogstaveligt talt et forsøg på at starte en tredje krig. Vi ved, hvordan tyskerne behandlede serberne i Første og Anden Verdenskrig, og i denne tredje krig, ville de afslutte os, da en miljøkatastrofe ville tvinge mere end to millioner mennesker til at forlade deres hjem i det vestlige Serbien og de andre dele, hvor lithiumminedrift er planlagt, "  har Kokanovic advaret..

Savo Manojlovic, kampagnedirektør for Get Going for Change-bevægelsen, sagde,  at Scholz' og  von der Leyen' møde med  præsident Vucic har til formål at bane vejen for forfatningsstridig lithiumminedrift.

"De opgaver, som myndighederne i Serbien skal udføre inden årets udgang omfatter den fysiske plan for Loznica og vedtagelsen af ​​feasibility-undersøgelsen. Det underminerer fuldstændig retsordenen og demokratiet i Republikken Serbien som de grundlæggende europæiske værdier. Dette er en politik for stabilokrati - at støtte autokraterne, der bryder love, men ligesom koloniale ærindedrenge ville de altid udføre deres opgaver og ødelægge deres eget land," skrev Manojlovic.

Det er værd at bemærke, at von der Leyen tidligere brugte udtrykket "pålidelige handelspartnere".  Serbien er jo ellers ikke just en EU-darling, som vi tidligere har haft megen tillid til. 

Men Scholz fik sin aftale. Aftalen kommer, efter at Serbiens forfatningsdomstol gav grønt lys for Jadar-projektet, der ellers fik sat en kæp i hjulet i 2022.

I Serbien var et britisk-australsk selskab, Rio Tinto,  i gang med at forberede udvinding af lithium i Jadarminen. I 2021 fik flere måneders protester imidlertid den serbiske regering til at ophæve dets tilladelser til at udføre minearbejde på serbisk jord.

Ifølge Serbiens Videnskabs- og Kunstakademi, det ledende statslige forskningsakademi, ville projektet beliggende i det vestlige Serbien få alvorlige konsekvenser for miljøet. Helt konkret frygter mange lokale, at minearbejdet kan skade vandforsyningen i området.

Det er jo en bekymring, vi kun kender alt for godt fra Sydamerika. Men nu har Serbiens forfatningsdomstol vurderet, at dekretet, der ulovliggjorde Jadar-projektet i 2022, var forfatningsstridigt. Derfor kan Rio Tinto fortsætte arbejdet i byen Loznica.

På et topmøde om kritiske råmaterialer, Critical Raw Materials Summit, overværede den tyske kansler underskrivningen af et EU-samarbejde med Serbien om udvinding af litium. Med til mødet var også repræsentanter fra branchens “creme de la creme”, som Maros Sefcovic, vicepræsident i Europa-Kommissionen, beskrev dem - nemlig Mercedes-Benz og Stellantis, der tilsammen noterer sig for cirka en fjerdedel af bilsalget i Europa.

Den serbiske regerings skiftende holdninger til lithiumprojektet afspejler nok den knivsæg, den skal balancere på. Op til et valg fulgte de folkestrømningen mod projektet. Efterfølgende kunne den nok fornemme, at Serbiens medlemsskab af EU ville rykke betragteigt længere væk, hvis ikke Serbien indgik en lithiumaftale med EU.

Ifølge det tyske medie DW menes Jadar-minen at indeholde en af Europas største reserver af litium med potentiale for udvinding af op til 58.000 ton litium om året. Det kan bidrage til produktionen af 1,1 millioner elbiler, oplyser Aleksandar Vucic ifølge Financial Times.

"Denne beslutning kræver mod, men den blev truffet på det rigtige tidspunkt," sagde Olaf Scholz ifølge BBC og tilføjede, at tiltaget vil hjælpe med at sikre, at Europa forbliver 'suverænt i en foranderlig verden' og 'ikke er afhængig af andre'.

EU kalder aftalen en 'en historisk dag for Serbien og Europa'.

Med aftalen forpligter Serbien sig til ikke at sælge litium til kinesiske bilproducenter, men i stedet tilgodese de europæiske producenter, skriver Financial Times.

Aftalen mellem EU og Serbien inkluderer derudover facilitering af forskning og udvikling, kompetenceudvikling samt en forpligtelse til at mobilisere investeringer i landet gennem en række EU-initiativer.

Foruden Europas forsyningssikkerhed, handler aftalen med Serbien også om at sætte den tyske bilindustri i forreste række, når det kommer til forsyning af materialer.

 DW - Deutsche Welle, en tysk international medieorganisation - har tidligere skrevet, at Tjekkiet er det land i Europa med den største mængde litium, som primært kan udvindes i byen Cinovec.

Udforskning har vist, at jorden omkring Cinovec - som ligger omkring 100 kilometer  nordvest for Prag , tæt på den tjekkisk-tyske grænse - rummer 3-5% af verdens samlede lithiumreserver. Også lige over grænsen i Zinnwald i Tyskland findes en mindre forekomst. 

Cinovec rummerden største lithiumressource i Europa og en af ​​de største uudviklede tinressourcer i verden. Projektet ligger 100 km NV fra Prag på grænsen til Tyskland, støder op til en hovedvej med to jernbanelinjer inden for 10 km fra aflejringen. Projektet er beliggende i hjertet af Europa med let adgang til slutbrugerbilproducenter og virksomheder involveret i energilagring.

Den Tjekkiske Republik har allerede indgået et samarbejdsmemorandum med den tyske delstat Sachsen om muligt samarbejde om lithiumudvinding. På den tjekkiske side vil udvindingen blive forvaltet af ​​den statsejede elproducent CEZ.

Der er dog langt fra nok reserver i den europæiske undergrund til at dække hele EU’s forbrug, påpegede Roland M. Andersen, CFO i FLSmidth, under en debat ved sidste års Folkemøde på Bornholm.

"Europa bliver aldrig en stor mineregion, men vi kan nok gå fra tre til 10-15 procent af det, som vi skal bruge," sagde han og tilføjede, at det derfor er vigtigt at bevare det gode forhold til Kina.

I EU er man meget bevidst om, at vi gør os mest mulig uafhængige på råstofområdet.

Critical Raw Materials-Act sigter mod "oprettelse af sikre og modstandsdygtige EU-forsyningskæder for kritiske råstoffer: Minedriften skal særligt fremmes ved at lette de “administrative byrder” og forenkle godkendelsesprocedurerne  af mineprojekter. Helt konkret foreslår EU-kommissionen, at udvalgte strategiske projekter skal have støtte til adgang til finansiering og kortere tilladelsesperioder (24 måneder for udvindingstilladelser og 12 måneder for behandlings- og genbrugstilladelser). 

Derudover skal medlemslandene udvikle nationale programmer for udforskning og udnyttelse af geologiske ressourcer i det enkelte land.

Critical Raw Materials-Act angiver et mål om, at inden 2030 skal 10 procent af forbruget af disse råmaterialer hentes op fra undergrunden i de 27 EU-medlemslande. Og højst 65 % af Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råmateriale på ethvert relevant forarbejdningstrin må komme fra ét enkelt tredjeland. En tydelig adresse mod Kina.

EU har udarbejdet et kort over , hvor i  EU der findes råmateriale til batterier og hvor der findes batterifremstilling (og kulminer - hvilket ikke er så vedkommende her).

Kortet angiver situationen i årene omkring 2017-2019. 

Jeg bemærker, at der er op til flere mørkeblå firkanter, der angiver eksisterende batteriefabrikker, og jeg undrer mig. 

Endnu flere lyseblå firkanter angiver fremtidige lithiumbatteri-fabrikker. Og jeg heæfter mig især ved de to pletter i Sverige. 

Den nordligste i Skellefteå ved Den Botniske Bugt godt 800 kilometer nord for Stockholm er allerede blevet en realitet. I 2022 indviede Northvolt her en megafabrik.

Der er investeret milliarder af kroner i prljektet.

Det er den tidligere Tesla-mand Peter Carlsson, der med støt­te fra EU og partnere som Vattenfall, ABB og Sie­mens er ved at skabe en pendant til Teslas Gigafacto­ry i Nevadas ørken med fabrikken Northvolt Ett. Blot med mange flere naturressourcer lige ved hånden som billig grøn energi fra vandkraft samt adgang til nødvendige metaller til de mange millioner battericel­ler – herunder lithium og kobolt.

Fabrikken Northvolt Ett

Drevet af adgangen til billig, fossilfri energi fra vind- og vandkraft og nærheden til vigtige råstoffer fra Sveriges mineindustri rykker flere enorme industrielle satsninger til Norrland-regionen. I de mest optimistiske scenarier tales der om investeringer i omegnen af 1.000 milliarder kroner og en befolkningstilvækst på omtrent 100.000 nye indbyggere i løbet af de næste 15 år – og det til Sveriges tyndest befolkede områder.  Herom fortælles i en spændende artikel i Information. Det går lidt ud over denne artikels emne, men følg evt. linket og læs selv.

Endnu en allerede eksisterende lithiumbatterifabrik vil jeg lige nævne - skønt den ligger uden for EU. Fabrikken ligger i Sunderland ved Newcastle.

AESCs lithiumbatteri-fabrik i Sunderland ved Newcastle

Firmaet AESC er grundlagt i Japan i 2007 og med hovedkontor i Yokohama. Det har produktionskapaciteter rundt om i verden i USA, Storbritannien, Europa, Japan og Kina. 

Sunderland-anlægget, som har været i drift siden 2012, er Europas første og Storbritanniens eneste el-batterifabrik i over et årti med en årlig kapacitet på 1,8 GWh.

I juli 2021 annoncerede AESC opførelsen af AESCs andet Sunderland-batterifabrik, som bliver Storbritanniens største gigafabrik. Når den er i drift, vil den have en kapacitet på 15,8 GWh og beskæftige mere end 1.000 mennesker. Dette repræsenterer en seksdobling af produktionen af batterier til elbiler i Storbritannien.  

Den nye gigafabrik vil blive drevet af 100 % CO2-neutral energi.  

Men tilbage til kortet over battery raw materials. Gå evt. tilbage og tage et ekstra kig.

Bemærk de ret store gule cirkler, der viser lithiumforekomster i Portugal og Spanien. For det er der, vi nu skal bevæge os hen.

Men det bliver først i næste indlæg. Som vanligt bliver jeg nødt til at dele min artikel op i mindre dele.

Om materialet lithium

Som omtalt i forrige blogindlæg blev jeg interesseret i at læse om lithium. Jeg gik på nettet og fandt en lang wikipedia-artikel fyldt med masser af fysik og kemiske formler, som jeg ikke forstod alverden af.

Men jeg vover et øje og refererer noget af det, jeg synes, jeg forstod.

Lithium er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3. Det tilhører gruppen alkalimetaller. Det er det letteste metal og dét faste grundstof, der har den mindste massefylde.  På grund af dets relative nukleare ustabilitet er lithium mindre almindeligt i solsystemet end 25 ud af de første 32 grundstoffer, selvom dets atomkerner har en meget lav atomvægt. Selvom det har et af de laveste smeltepunkter af alle metaller (180 °C), er det dog stadig det alkalimetal med højest smelte- og kogepunkt. Lithium er en god leder af både varme og elektricitet.

Det er et meget blødt metal. Det er så blødt at det kan skæres med en kniv. Når det skæres ud, får det en sølvhvid farve, der hurtigt ændres til grå, efterhånden som det oxideres af luftens ilt til lithiumoxid, og med vand reagerer det ved dannelse af lithiumhydroxid og brint. 

Friskskåret prøve af lithium, med minimale oxider

Ved kontakt med fugtig luft korroderer overfladen hurtigt til en mat, sølvgrå farve og senere falmet sort.  På grund af dets høje reaktivitet forekommer lithium aldrig frit i naturen, men i stedet kun i forbindelser, som normalt er ioniske.

Lithium er, som alle alkalimetaller, stærkt reaktivt og brændbart, og skal derfor opbevares beskyttet mod både atmosfæren og vand - i lukkede beholdere, ofte nedsænket i petroleum, mineralolie eller vaseline.

Lithium der flyder i olie

På DTU i Lyngby opbevarer de deres beholdning af grundstoffet litium i særlige handskebokse fyldt med gasarten argon, for ellers går det i forbindelse med luftens ilt. 

En journalist på dagbladet Information har besøgt DTU.

»Der er knastørt derinde,« konstaterer en kittelklædt, langhåret herre, som er ved at iføre sig et par hvide bomuldshandsker. Så stikker han hænderne ind i kassens gummihandsker og strækker sine arme, så handskerne krænger sig ind i kassens argonfyldte luft, hvor han griber om en plasticboks og finder en rulle frem med kinesiske skrifttegn på siden.

»Her er det så,« siger  Poul Norby og løfter en flap tynd, sølvblegt metalfolie op fra rullen. Poul Norby er professor i kemi ved DTU, og i hænderne holder han et materiale, der er ved at forandre verden, som vi kender den. Ja, jeg kan desværre ikke give dig noget af det med hjem,« siger Poul Norby, mens han fingererer med metallet. For kommer det ud, begynder det straks at gå i forbindelse med luftens ilt, og skulle man være så uheldig, at der går ild i det, er det ganske svært at slukke igen. Det brænder også fint i CO2 fra en pulverslukker, og hælder du vand på, er der risiko for, at det eksploderer. Derfor har laboratoriet en særlig pulverslukker med sand og ler i, fortæller han.

Plat sagt er det nemlig sådan med litium, at det er et ekstremt liderligt metal: parat til at gå i forbindelse med nærmest hvad som helst, og det er netop den egenskab, der gør det velegnet til at lave batterier med, men også årsagen til, at det i sin rene form bliver opbevaret i en handskeboks på et laboratorium. 

I 1800 opdagede den brasilianske kemiker og statsmand José Bonifácio de Andrada e Silva noget Petalit i en mine på øen Utö i Sverige. Det var dog først, da Johan August Arfwedson i 1817 arbejdede i laboratoriet hos en kemiker Jöns Jakob Berzelius og analyserede petalitmalm, at han opdagede  tilstedeværelsen af et nyt grundstof. Dette grundstof dannede forbindelser meget lig natriums og kaliums, selvom dets carbonat og hydroxid var mindre vandopløselige og mere alkaliske. Berzelius gav det alkaliske materiale navnet "lithion/lithina", fra det græske ord λιθoς (translittereret som lithos, betydende "sten"), for at reflektere dets opdagelse i et fast mineral, i modsætning til kalium, som var blevet opdaget i planteaske, og natrium, som delvist var kendt for sin rigelige forekomst i dyreblod. Han navngav metallet i materialet "lithium".

Arfwedson påviste senere, at dette samme grundstof var til stede i mineralerne spodumen og lepidolit. I 1818 var Christian Gmelin den første til at bemærke, at lithiumsalte giver en flamme en tydelig rød farve. Både Arfwedson og Gmelin forsøgte (og fejlede i) at isolere det rene grundstof fra dets salte. Det blev ikke isoleret før 1821, da William Thomas Brande udvandt det ved elektrolyse af lithiumoxid i en proces, der tidligere var blevet anvendt af kemikeren Sir Humphry Davy til at isolere alkalimetallerne kalium og natrium. Brande beskrev også nogle rene lithiumsalte, såsom dets klorid, og vurderede lithiums atomvægt til at være på omkring 9,8 g/mol. Han vurderede, at lithia (lithiumoxid) indeholdt omkring 55 % metal. I 1855 blev større mængder lithium produceret gennem elektrolyse af lithiumklorid af Robert Bunsen og Augustus Matthiessen.

Opdagelsen af denne procedure førte til, at det tyske selskab Metallgesellschaft AG i 1923 påbegyndte en kommerciel lithiumproduktion ved at foretage elektrolyse af en flydende blanding af lithiumklorid og kaliumklorid.

Så man kan sige, at lithium til industrielt brug har mange fædre

Lithium er et oldgammelt stof, der faktisk allerede blev dannet et par minutter efter Big Bang, da universet var kølet tilpas meget ned til, at de første atomkerner opstod. 90 procent af alt universets stof blev til brint, hvor der er en enkelt proton i kernen; knap ti procent blev til helium, som har to protoner i kernen; og endelig var der også en lille smule litium, som altså har tre protoner i kernen og derfor har fået tildelt atomnummer tre.

Alle universets andre stoffer er siden blevet dannet ved fusionsprocesser inde i stjernerne, men litium hører altså til blandt universets oprindelige og allerførste.

Lithium findes koncentreret i jordskorpen - 20g/t og i havvand med bare 0,17g /t.

Og lithium findes i stjernerne.

 Det viser sig, at ældre stjerner lader til at indeholde mindre lithium, end de burde, og nogle yngre stjerner har meget mere.  Manglen på lithium i ældre stjerner skyldes tilsyneladende "blandingen" af lithium ind i stjernernes indre, hvor det bliver ødelagt, mens lithium derimod produceres i yngre stjerner. 

Lithium forekommer derfor oftere i stjerner af yngre dato end de fleste moderne beregninger ellers forudsiger. Man taler om en "kosmologisk lithiumdiskrepans".

Lithium findes i brune dværge og bestemte anormale orange stjerner. Dets tilstedeværelse i stjernernes spektre kan bruges i "lithiumtesten" til at differentiere mellem brune og røde dværge, idet lithium er til stede i de kølige brune dværge, men ødelægges i de varmere røde dværge. Visse orange stjerner kan også indeholde en høj koncentration af lithium. De orange stjerner, der har en usædvanligt høj lithiumkoncentration (såsom Centaurus X-4), er i kredsløb omkring massive objekter — neutronstjerner eller sorte huller — hvis tyngdekraft tilsyneladende trækker tungere lithium til overfladen på en hydrogen-helium-stjerne, hvilket gør at mere lithium kan observeres. 

Nova Centauri 2013 er den første nova, hvor der er fundet tegn på lithium.

I juli 2015 blev det annonceret, at lithium var blevet detekteret i materiale udstødt fra Nova Centauri 2013. Det er første gang, lithium er blevet detekteret i et nova-system.  Mængden påvist var mindre end en milliardtedel af Solens masse . Dette fund er signifikant, fordi det understøtter en teori om, at det ekstra lithium, der findes i Population I-stjerner sammenlignet med Population II-stjerner kommer fra novaer. Jeg lod linksene stå, ifald der var andre end mig, der ikke vidste, hvad populationsstjerner er :-)

V1369 Centauri , også kendt som Nova Centauri 2013 , var en lysende nova i stjernebilledet Centaurus , der opstod i 2013. Den blev opdaget den 2. december 2013 af amatørastronomen John Seach i Australien 

Nova Centauri 2013 set med det blotte øje nær La Silla Observatory 

La Silla Observatory , Chile

Lithium findes ikke frit i naturen, men som silikater.

Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion). Langt de fleste silikater er silikatmineraler, altså oxider bygget op omkring bindinger mellem silicium og ilt .

Silikatmineraler udgør størsteparten af Jordens skorpe og kappe, hvor feldspat er langt det mest forekommende bjergartsdannende mineral i skorpen. 

Lithium udvindes fra malme af petalit, lepidolite og spodumen og så selvfølgeligaf den underjordiske saltlage, som jeg skrev så meget om i forrige blogartikel. Her vil jeg derfor kun koncentrere mig om malmene.

 Petalit omdannes til spodumen og kvarts ved opvarmning til ~500 °C og under 3 kbar tryk i nærværelse af en tæt vandholdig alkaliborosilikatvæske

Petalit var den bjergart, der blev fundet i Sverige i år 1800, hvor det senere blev påvist, at den indeholder lithium. Navnet er afledt af det græske ord petalon, som betyder blad , hvilket hentyder til dets perfekte spaltning. 

Petalit forekommer som farveløs, pink, grå, gul, gulgrå, til hvide tavleformet krystaller og søjleformede masser.

Petalite fra Minas Gerais State, Brasilien (størrelse: 3x4 cm)

Lepidolite er det mest udbredte lithium -holdige mineral og er en sekundær kilde til lithium. Lepidolite findes naturligt i en række forskellige farver, hovedsagelig pink, lilla og rød, men også grå og sjældent gul og farveløs. Fordi lepidolite er en lithium-bærende glimmer, antages det ofte forkert, at lithium er det, der forårsager de lyserøde nuancer, der er så karakteristiske for dette mineral. I stedet er det spormængder af mangan, der forårsager de lyserøde, lilla og røde farver.

Udstrålende lepidolit ved White Elephant pegmatite, Black Hills, South Dakota

Både petalite og lepidolite anvendes som smykkesten

Petalite beskrives så som en meget blid og feminin sten, der stimulerer din kreativitet. Den har en meget højfrekvent opløftende energi og er meget spirituelt aktiverende. Sådan præsenteres nedenstående lille petalitehjerte.

500 kr - hvis du skulle være interesseret i at erhverve det
og gøre brug af dets magi.

Også lepidolite tilskrives en masse positive energier.
Poleret op får det den smukkeste lilla farve.

 Spodumen forekommer som farveløs til gullig, lilla eller lilla kunzit  gullig-grøn eller smaragdgrøn hiddenit , prismatiske krystaller, ofte af stor størrelse. 

Spodumenkrystal

En af de største enkeltkrystaller af et mineral, der nogensinde er fundet, var et spodumen-eksemplar fra South Dakota, USA , 47 ft (14,3 m) lang og 90 tons i vægt.

Gigantiske krystaller af Spodumene (1904) — forme af to enorme krystaller, for størrelsessammenligning se minearbejder i midten af ​​højre side af billedet.

Etta Mines — Black Hills , Pennington County, South Dakota. Kan du få øje på ham?

Navnet er afledt af det græske spodumenos (σποδούμενος), der betyder "brændt til aske", på grund af det uigennemsigtige askegrå udseende af materiale raffineret til brug i industrien. 

Siden 2018 har Den Demokratiske Republik Congo ( DRC ) været kendt for at have den største lithium-spodumen-hårdstensforekomst i verden. Jeg har nu ikke læst om udvinding her.

Fra 2019 udvindes omkring halvdelen af ​​lithium fra mineralmalme, som hovedsageligt består af spodumen. Lithium udvindes fra spodumen ved opløsning i syre eller ekstraktion med andre reagenser efter ristning for at omdanne det til det mere reaktive β-spodumen. Fordelen ved spodumen som lithiumkilde sammenlignet med saltlagekilder er den højere lithiumkoncentration, men til en højere ekstraktionsomkostning. 

Jeg fandt en svensk hjemmeside for firmaet  John Brommeland & Co. ANS.  John Brommeland & Co. ANS blev startet 1.1.1977 af Inger og John Brommeland. I første omgang lavede de geologiske skolesamlinger sammen med firmaet Gunnar Raade & Co. som samarbejdede med skoletjenesten på de naturhistoriske museer på Tøyen i Oslo. Senere købte de Gunnar Raade & Co. I 1985 flyttede forretningen fra Oslo til Treungen i Telemark og startede også med at save og slibe stenskiver, samt forarbejde stenskiverne til gaver og souvenirartikler.- Og så sælger de også GARN! En usædvanlig kombinatiion.

  Gå ind og kig på siden. Den viser f.eks. 77 forskellige silikater. Smukke, smukke sten. Linket ligger på skærmdumpet herunder.

Nok om lithium i bjergarter. Men jeg trængte lige til noget smukt. Senere i artiklen bliver det knap så smukt. 

Lithium findes også i havsalt, havalger, tang, vand, tobak og timian. Det sidste er ret mærkværdigt -  at netop tobak og timian indeholder lithium. Hvorfor mon netop de to planter? Også vores drikkevand indeholder en smule lithium.

Men lithium byder på flere overraskelser. 

Spormængder af lithium findes i alle organismer. Grundstoffet tjener tilsyneladende ingen livsvigtig biologisk funktion, da dyr og planter fint kan overleve uden det, men det er dog ikke blevet endeligt udelukket, at lithium kunne tjene mindre, uvæsentlige funktioner. Nogle japanske undersøgelser har endda peget i retning af, at lithium kan være et essentielt sporstof, og at det kan medvirke til at forlænge menneskers liv.

I øjeblikket forskes der i, om lithium kan udsætte demens og alzheimer.

Men allerede nu anvendes lithiumsalte i behandling af depressioner, og  det har vist sig at være en effektiv humørstabilisator ved behandling af bipolar affektiv sindslidelse hos mennesker med behandling af mani og som forebyggelse af maniodepressiv psykose.

Omvendt - i den negative ende - mener danske forskere at kunne konstatere, at gravide, der lever i områder med et højt lithiumindhold i drikkevandet har flere tilfælde af børn med autisme end andre. Urovækkende? - Og hvor det så er, nævnes ikke.

Den for mig hidtil bedst kendte anvendelse har været til microchips i pc'er og i mobiltelefoner - og så det, vi alle taler om nu - i lithiumbatterier i elbiler. Men det har haft en meget større - og for nogles vedkommende overraskende - anvendelse.

Vi begynder med noget forholdsvis fredeligt.

Lithiumoxid er ofte anvendt ved fremstilling af keramik og glas, da det kan sænke materialets smeltepunkt og viskositet og føre til glasur med forbedrede fysiske egenskaber. Glasur indeholdende lithiumoxider anvendes til ovnfaste fade.  

Lithium anvendes i mange forskellige funktioner i forbindelse med støbning og svejsning.

Når de placeres over en flamme, vil lithiumforbindelser afgive en bemærkelsesværdig blodrød farve, men når det brænder stærkt, vil flammen blive klart sølvfarvet.  Pga. lithiums røde flamme, bruges  lithiumforbindelser som pyroteknisk farvestof og iltningsmidler i nødblus og rødt fyrværkeri.

Lithiumfluorid dyrket kunstigt som krystal, er klart og gennemsigtigt og bruges ofte inden for specialiseret optik og anvendes f.eks. i teleskopers fokallinser.

Og så kommer vi til det, der var overraskende nyt for mig, nemlig den militære anvendelse. Det må være det, der ligger i de 16 % andet - vel.

Lithiumhydroxid og lithiumperoxid er de salte, der oftest bruges i aflukkede miljøer, såsom ombord på rumskibe eller u-både, til fjernelse af kuldioxid og rensning af luften. Lithiumhydroxid absorberer kuldioxid fra luften ved at danne lithiumcarbonat og foretrækkes frem for andre alkaliske hydroxider på grund af dets lave vægt. (Denne luftrensning er muligvis del af de 4 % luftrensning, der er angivet i illustrationen. Jeg ved ikke, hvor man ellers benytter sig af luftrensning.))

Mark 50 torpedo bliver affyret

En torpedos oplagrede kemiske energifremdriftssystem bruger en lille tank med svovlhexafluoridgas , som sprøjtes over en blok af fast lithium , som genererer enorme mængder varme , som genererer damp . Dampen driver torpedoen frem og leverer strøm til en pumpe-jet . Dette fremdrivningssystem tilbyder den meget vigtige dybvandsydelsesfordel, at forbrændingsprodukterne - svovl og lithiumfluorid - optager meget lidt volumen.

Metallisk lithium anvendes som højenergi-tilsætningsstoffer til raketbrændstof. 

Og så det vildeste: Lithiumhydrid indeholdende lithium-6 anvendes i brintbomber, hvor det indkapsles i kernen af bomben.

Lithiumdeuterid var det foretrukne fusionsbrændstof i tidlige versioner af brintbomben og var årsag til den fuldstændigt overvældende effekt af prøvesprængningen Castle Bravo. 

Castle Bravo-sprængningen

Castle Bravo var den første i en række af højtydende termonukleare våbendesigntest udført af USA på Bikini Atoll , Marshalløerne , som en del af Operation Castle . Detoneret den 1. marts 1954, er enheden fortsat den mest kraftfulde nukleare enhed, der nogensinde er detoneret af USA.  Castle Bravos styrke var 15 megaton TNT, 2,5 gange de forudsagte 6 Mt  på grund af uforudsete yderligere reaktioner, der involverede lithium-7 ,  som førte til radioaktiv forurening i det omkringliggende område. 

Og så lidt historie

Produktionen og anvendelsen af lithium har gennemgået flere drastiske forandringer igennem historien. Den første store anvendelse af lithium var som høj-temperaturs lithiumfedt til flymotorer og lignende anvendelse under og efter anden verdenskrig. Denne brug blev blandt andet udbredt pga. det faktum, at lithium-baseret sæbe har et højere smeltepunkt end andre alkaliske sæber og er mindre korrosiv end calcium-baserede sæber. 

Det er lithiums relative nukleare ustabilitet, der gør, at lithium har fundet flere vigtige anvendelser indenfor atomfysik og bruges som en kilde til alfapartikler.  Lithiumatomers transmutation til helium i 1932 var den første fuldt menneskeskabte kernereaktion, og lithium-6-deuterid er således  fusionsbrændsel i visse typer termonukleare våben.

Efterspørgslen efter lithium voksede betragteligt under den kolde krig i takt med produktionen af kernefusionsvåben. Både lithium-6 og lithium-7 producerer tritium, når de bestråles med neutroner, og er derfor nyttige til produktion af tritium, såvel som som fast fusionsbrændstof til brug inde i hydrogenbomber (brintbomber) i form af lithiumdeuterid. 

Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H). Den består af to neutroner, en proton og en elektron, hvor brint normalt kun har en proton som atomkerne og en elektron. Tritium-atomet er ustabilt og er radioaktivt med en halveringstid på 12,32 år.

USA blev verdens ledende lithiumproducent i perioden mellem slutningen af 1950'erne og midten af 1980'erne. Til sidst nåede lithiumlageret omkring 42.000 ton lithiumhydroxid. Det lagrede lithium blev udtømt i lithium-6 med 75 %, hvilket var nok til at påvirke lithiums målte atomvægt i mange standardiserede kemikalier og selv lithiums atomvægt i nogle "naturlige kilder" til lithiumion, som var blevet "forurenet" af lithiumsalte,  der var havnet i grundvandet.

I midten af 1990'erne,  efter slutningen på atomkapløbet, sank efterspørgslen efter lithium, og det amerikanske energiministerium begyndte at sælge ud af deres lithiumlager på det åbne marked, hvilket drev prisen ned. 

 Lithium-6-deuterid spiller fortsat en rolle som fusionsmateriale i moderne atomvåben, og det bruges i kernefusions-kraftværker. 

Det udstyr, der kræves for at separere lithium-6 fra lithium-7, er hovedsageligt efterladenskaber fra den kolde krig. USA lukkede det meste af dette maskineri ned i 1963, da man havde et enormt overskud af separeret lithium, men dette er efterfølgende blevet forbrugt igennem størstedelen af det 20. århundrede. En rapport har meldt om at det vil tage fem år og 10-12 millioner dollars at genetablere evnen til at separere lithium-6 fra lithium-7.

I 2013 bekendtgjorde det amerikanske Government Accountability Office, at en mangel på lithium-7, der var kritisk for driften af 65 ud af 100 amerikanske kernereaktorer, “placerer deres evne til at fortsætte med at levere elektricitet i en vis risiko”. 

Lithium tjener (og har således tjent) voldsomme formål.

Så er lithiumbatteriet i min hybridbil da en mere fredelig anvendelse.

Og så må det være nok med de forklaringer. Jeg synes selv, det blev lidt kedeligt til sidst. Men nu havde jeg jo sat mig for at komme til at vide mere om stoffet lithium.  Og det lykkedes da.