Om Saint Paul's Island og Saint George's Island

I mit indlæg om havodderen skete der det, der næsten altid sker. Jeg stødte på et geografisk område - et par små afsidesliggende øer - som jeg blev optaget af og var godt i gang med at skrive om i indlægget.

Men for en gangs skyld fulgte jeg rådet om "Kill your darlings" og klippede det ud.

Men det skal jo ikke være spildt arbejde. Så de to øer får bare deres helt eget lille indlæg.

Pribilof-øerne ligger 320 km nord for Unalaska-øen i Aleuterkæden 

De to øer ligger omkring 65 km fra hinanden. 

Øen Saint Paul er kun et par og tyve km lang og dækker et areal på 110 kvadratkilometer.  Indbyggertallet er 532, fordelt på 177 husstande og 123 familier. Heraf er 457 efterkommere af indfødte. 

Ved en folketælling i 1880 var der 298 indbyggere, heraf 284 aleuter og 14 hvide.

I 1890 rapporteredes om 244 indbyggere, heraf 111 kreolere (blandet russiske og indfødte) , 108 var indfødte, 22 var hvide og 3 asiater.

Jeg studsede over benævnelsen kreolere heroppe mod nord. For mig så er kreolere noget med New Orleans / Louisianaområdet, med stærk kreolermad, cajun-musik og det særlige kreoler- pidgin- sprog baseret på fransk. En kultur med stærke rødder i de sortes afrikanske hjemland blandet op med den europæiske - især franske.

Faktisk er jeg også lige for nylig stødt på ordet kreolerengelsk - i en krimi , der foregår i Australien. Her dækker det over det sprog, der tales af blandinger mellem aboriginees og engelske kolonister.

Jeg blev optaget af kreoler-begrebet, og i et kommende blogindlæg vil jeg fortælle en masse om kreolere - især de russiske.

Pribilof-øerne var ubeboede, indtil russiske købmænd tvangsforflyttede nogle indfødte fra Aleuterøerne hertil, for at de kunne jage sæler for dem. Og de fik aldrig lov at vende tilbage til stedet, hvor de kom fra. - Hvor de var blevet indfanget, kan jeg vist rolig sige.

På Saint Paul er der i dag en skole, et posthus, en bar, en lille butik og en russisk-ortodoks kirke.

Saint George er knap 20 km lang og dækker ca. 90 kvadratkilometer. I 2010 levede der  ca. 100 indbyggere. i 2022 var det faldet til 68. Og de har sandelig også en kirke.

Begge øer er stærkt præget af den russisk-ortodokse kirke.

"Having been displaced from their traditional homeland, the Unangax of St. Paul Island have repaid the missionaries by an unwavering dedication to the Russian Orthodox faith."

Fra 1824 til 1834 var Ioann Veniaminov, eller Father Ioann, som han også kaldtes (Ioann for Ivan) præst på Unalaska. Hans  sogn omfattede også Fox Islands og Pribilof Islands. 

Det fortælles, at den gæve præst ofte sejlede i en lille kano  - i regn og storm -  mellem de fjerntliggende øer.

Senere blev han forflyttet først til Sitka, så Yakutsk, hvor han endte som ærkebiskop.

                                                           

I 1977 blev han helgenkåret som Sankt Innocent, "Enlightener of the Aleuts, Apostle to America."

Om erhverv og infrastruktur på Pribilof

Når jeg beskriver øerne som ovenfor, kommer det til at lyde som et stillestående samfund, men der er faktisk godt gang i den.

De er omgivet af en af verdens rigeste fiskepladser. Man fisker  blue  og red king crab, snekrabber, hellefisk. og helleflynder.

Discoverys serie "Deadliest catch" har fulgt krabbefiskere ved Pribilof Islands.

Byen Saint Paul på øen Saint Paul er havn for fiskerflåden i det centrale Beringshav, og nylige havneforbedringer har sat skub i den økonomiske vækst. Et kommercielt hellefiskfiskeri startede i 1981, og et Trident Seafoods krabbeforarbejdningasanlæg blev bygget i 1989. 

Et nyt køleanlæg er for nyligt taget i brug. Unisea- and Icicle-fiskeforarbejdningsvirksomhed opererer i nærheden af havnen, og op til ni offshore-forarbejdningsvirksomheder serviceres fra Saint Paul.

 Indbyggertallet på Saint Paul varierer, da der kommer mange flere til øen, når der fanges krabber i krabbesæsonen.

30 lokale beboere har fisketilladelse til helleflynder, og kun substantiel sælfangst er tilladt de lokale. 

Fisker med halibut - helleflynder

Begge øer har fint udbygget vand- og kloakledninger, og for nylig er anlagt enhavudløbslinje til behandling og  bortskaffelse  af skaldyrsaffald. De benytter indsamling til genbrug, de har  en losseplads, et forbrændingsanlæg og et slam- og oliedeponeringsanlæg. På øen er der tre vindmøller, der leverer strøm og varmt vand. Elektriciteten leveres af Saint Pauls kommunale elforsyning, måske fra skibsgeneratorer?

De har 2 avancerede akut-ambulancer, der desværre ikke fungerer for tiden pga. mangel på personale og finansiering.

I skolen er der 73 elever.

Og så har de et byråd. Tænk engang, det lille samfund på godt 500 mennesker har en borgmester og et byråd bestående af yderligere 6 medlemmer, en city clerk og en city manager.

I dag repræsenterer de omkring 600 indbyggere på Saint Paul og Saint George den største aleut bebyggelse i verden.

Stort set alt land er ejet af Native Aleut village organizations,  og øerne indgår i  Alaska Maritime National Wildlife Refuge.

Du kan komme til begge øer både med skib og med fly. Begge øer har havn og en lille landingsbane. Øerne omtales som  "Windy, cold, and shrouded in fog for most of the summer the islands are an unlikely tourist destination ...." men der begynder at komme flere turister, som er interesseret i dyreliv.

Om sæler og fugle omkring Pribilof

I sommermånederne er øerne hjemsted for 800.000 ynglende nordlige pelssæler - ca, halvdelen af hele verdens bestand.  Enkelte kolonier huser op mod 100.000 sæler.- Eller sea bears, som russerne kaldte dem i starten.

Seal rookery på Pribilof 1925

I 1911 blev der indgået en Seal Fur Treaty, som faktisk også omhandlede havodderen.  Men aftalen gjaldt jagt i internationalt farvand, og da havodderen lever kystnært, fik aftalen ikke den store betydning for dem.

Sæljagt derimod er pelagic - dvs. marin jagt, så for sælerne fik den internationale aftale om kvoter betydning. 

På Pribilof-øerne fortsatte den kommercielle høst af pelssæler helt fra det tidspunkt russerne opdagede øerne og frem til 1985. I dag har kun de lokale aleuter tilladelse til en en begrænset jagt. Og sælerne trives åbenbart fint.

Sæler på Pribilof i dag

Pribilof-øerne er et eldorado for fuglekiggere.

Millioner af havfugle yngler der. Mange er endemiske. Et site angiver antal arter på øerne til  314, et andet kun  240. For mig gør det ikke den store forskel. Det er under alle omstændigheder vildt mange.

Hvert år lægger op mod 2 millioner fugle æg på St. George Island: Murrer (polarlomvie), kittiwakes (rider), skarver, stormfugle, hornede lunder og parakeet auklet (papegøje-alk).

Kittiwake-fuglene bliver også kaldt tickleass eller tickleace efter dens kald, et skingert  kittee-wa-aaake, kitte-wa-aaake.

Rødbenet ride

Sortbenet ride

Tyknæbbet murre - polarlomvie

Toppet dværgalk

Se mange flere smukke fugle fra øerne her

Saint George er den bedste ø for fuglekikkeri med hele 90 procent af de ynglende fugle, men problemet er manglende spise- og overnatningssted på øen samt mere uregelmæssige flyvninger.

På Saint Paul er der ét sted at overnatte, det nye King Eider Hotel, som ligger i en lagerbygnings-agtig bygning for enden af øens landingsbane. Turistbrochurerne beskriver hotellet som rent og funktionelt med 120 dobbeltværelser og fælles badeværelse.

Receptionen på King Eider Hotel

Der er også kun ét sted at spise: Trident Seafoods cafeteria, hvor man spiser sammen med alle arbejderne på forarbejdningsanlægget for helleflynder og krabber.

Men man besøger ikke Pribilof-øerne for at få luksuriøs indkvartering og udsøgt spisning. (Og dog, hvad med krabber, hellefisk og helleflynder?)  Du tager dertil for dyrelivet - sælerne og fuglene især.

Se billeder fra Alaska Birding Trip -- June 2018 

Og således fik jeg endnu engang måske givet inspiration til et spændende og alternativt rejsemål.